www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Team A&H på tur

Kalenderen viste kun lige umiddelbart forår, og Hanne havde netop bestilt sin første mountainbike, da vi 2. marts bestemte os for at tilmelde os Ry Outdoor Challenge. 4. juli – på en strålende sommerdag – stod vi så klar på Siimtoften til start på udfordringerne. Som det sidste inden vi blev sendt afsted mindede vi hinanden om at det vigtigste var at få en god fælles oplevelse.

MTB O-løbVi lagde ud med en lille o-løbs prolog med 4 poster der skulle findes i valgfri rækkefølge. Prologens formål var primært at skabe en spredning på holdene inden den efterfølgende MTB-orientering. Vi valgte en lidt anden rækkefølge end de fleste andre hold – en rækkefølge som jeg umiddelbart ser som den bedste, med den korteste rute og lettest tilgang til posterne. At finde posterne var ikke det store problem – især fordi vi efter vores første post, pga. vores alternative rutevalg, fra afstand kunne se hvor de øvrige hold var når de fandt posterne. Efter sidste post gik turen tilbage til stævnecentrum, hvor vi skulle have gang i cyklerne.

MTB-orienteringen gik ud i vante omgivelser på sydsiden af Ravnsø, hvor vi siden vi flyttede til Nr. Vissing har både løbet og cyklet en hel del. Jeg fik efter anden post ledt os ind på en forkert og meget lille sti, der ikke var let at køre – det pressede Hanne, der helt som aftalt meldte klart ud, at det var for svært et rutevalg og lignende skulle undgås. Stien viste sig dog at være en lille genvej, som dog bragte os i nærkontakt med golfbanen, men vi kom på rette spor uden at have en greenkeeper i hælene.
De efterfølgende poster var lette og vi fokuserede på at køre et tempo hvor vi havde masser af overskud og nød det gode vejr. På et tidspunkt havde vi fået en fotograf på slæb på en nedkørsel i skoven. MTBDet stressede Hanne lidt, og uden 100% fokus på cyklen var hun ikke klar da hendes hjul gled i et mudderhul, og hun måtte ned og rulle i skovbunden. Med sår på knæet og en øm hånd kom hun på cyklen igen og kørte videre uden at kny (ret meget). Vi begyndte nu at indhente flere hold, der kæmpede med teknikken på skovvejene. Posterne fandt vi uden problemer, og næsten før vi fik set os om var vi på vej mod de sidste poster og tilbage til stævnepladsen. På de sidste stykker på asfalt holdt vi fast i vores taktik med at holde tempoet nede og overskuddet oppe – det kostede et par overhalinger fra nogle af de hold vi havde sat i skoven, men der var stadig en lang dag tilbage.

Næste udfordring var et orienterigsløb hhv. i Ry-by og Siimskoven. Løbet skulle jo være vores spidskompetance, men alligevel lagde vi roligt ud – dels fordi jeg lige skulle vænne øjnene til kortet, og dels fordi Hanne lige skulle have spist et par energibarer så der var brændstof på maskinen. Efter de første par poster fik vi roligt tempoet øget, og samarbejdet med at finde posterne gik rigtig godt. Sidste post var placeret under pontonen ved søbadet i Knudsø. Det var mig der måtte i baljen – men det gjorde bestemt ikke noget for det var dejligt forfriskende.

7Tilbage ved stævnecentrum var det vores tur til løbets hemmelige udfordring – en tur på klatrevæggen for én af os – Hanne var hurtig til at trække højdeskrækskortet, så det blev mig. Til min overraskelse er det Steffen som jeg tidligere har været på adventurerace hold med, og som har instrueret mig i klatring tidligere, der står som klatreinstruktør. Jeg tror ikke Steffen var imponeret mine evner på dagen, men jeg må undskylde mig med at våde løbesko og vådt tøj og hænder ikke er optimale at klatre med. Efter et par mislykkede forsøg kom jeg dog højt nok i tårnet til at Steffen godkendte forsøget og sendte os videre.

Næste disciplin var kano orientering. Med afgang fra Ry Kanofart skulle 4 poster findes i valgfri rækkefølge. Vi sejlede en rigtig fornuftig etape og ramte posterne lige på. Igen havde vi et alternativt valg af rækkefølge, og med blik for hvor de andre kanoer var, lykkedes det os at spotte placeringen af posterne på lang afstand. En times tid blev det til på vandet, og vi var glade for vi havde husket at tage vores store 2 liters vandflaske med på turen, for solen bagte os.

SwimrunTilbage ved Ry kanofart skulle kanoen på land, men redningsvesten skulle vi beholde for næste – og sidste – disciplin var SwimRun. 8 Poster skulle findes. Vi følte os lidt sære da vi løb gennem byen iklædt redningsvest, men vi var jo ikke de eneste. Første svømmetur var over Ry Møllesø. Temperaturen var nået op på 26 grader, så det var herligt at komme i vandet, som slet ikke føltes koldt. I fin stil krydsede vi søen og fandt posten på bredden. Herfra gik ruten gennem Ry Marina. En post lå yders på den vestligste bådbro i marinaen. Her skulle der hilses pænt på dem der sad og nød eftermiddagskaffen og kringle i deres båd inden vi igen skulle i vandet og svømme over til roklubben. Så var det bare at finde de sidste tre poster. Da vi løber mod den sidste ser jeg på uret og kan konkludere at vi kan nå under 4½ time. Inden løbet havde vi forventet at skulle være i gang i hvert fald 5 og måske også de 6 timer der var sat som maksimum, så vi rigtig godt tilfredse og skruer lige lidt op for tempoet for at sikre vi kommer under 4½ time.

Vi løber hånd i hånd ind på stævnepladsen og hen til stævnecentrum for at få kontrolleret det sidste klippekort – det blev godkendt og tiden kunne stoppes på 4:24:48 – en 4. plads for mix-hold.

I mål

Super overrasket over os selv og fyldt med fantastiske oplevelser kan vi sætte os og nyde solen. Der er tid til at hyggesnakke med de andre hold og høre om deres oplevelser. Team A&H forventer helt sikkert at være klar på nye oplevelser og udfordringer i 2017 udgaven af Ry Outdoor Challenge.

Ugen efter nXm

ParadIS var på plads i målområdet til Horsensløbet.

ParadIS var på plads i målområdet til Horsensløbet.

Efter succesen ved nXm var jeg spændt på hvordan kroppen ville have det i den forgangne uge. Mandag morgen var benene trætte og fyldt med rifter og småsår, men ellers føltes de rimelig godt – det ændrede sig dog i løbet af dagen. Mine lægmuskler blev mere og mere ømme, og der var dømt “farmerwalk” med stive ben når jeg rejste mig fra stolen på arbejde. Hanne morede sig bekosteligt når hun prøvede at massere dem lidt om aftenen, og jeg vred mig i smerte bare hun rørte ved læggen.
Tirsdag var jeg pga. en tilsynsopgave på arbejde nødt til at bevæge mig rundt hele formiddagen. Det hjalp meget på benene at være i bevægelse, men helt godt blev det om eftermiddagen hvor den stod på massage og behandling hos Rene ved Guldberg akupunktur. Sugekopper, massage, elektroakupunktur og varmestimulering med moxa fik løsnet op i fødder, ben og ryg, så jeg følte mig flyvende da jeg forlod klinikken.
Onsdag skulle det så testes om jeg virkelig var flyvende. Jeg havde holdt løbefri mandag og tirsdag, men onsdag skulle jeg træne LIFEerne i AGF, så jeg skulle have gang i løbeskoene igen. Under opvarmningen kunne jeg da godt mærke at der stadig var lidt træthed i benene, men ellers gik det udemærket. Programmet bød på 3000m tempoløb, og jeg valgte at starte relativt roligt ud og se om jeg kunne øge tempoet i løbet af distancen. Det føltes rigtig godt at få noget fart i benene – en helt anden måde at bruge musklerne end ved nXm! Jeg startede ud omkring 3:50 og øgede af et par omgang så jeg sluttede omkring 3:15. Afjog var ikke noget problem – nu var musklerne varmet godt igennem.
Torsdag fik benene en omgang hvile. Om eftermiddagen var jeg på et byggepladstilsyn, som krævede nogle ture op og ned af stillads. Her kunne jeg mærke at der stadig sad noget “træthed” i forlårrene som syrede hurtigt til på stigerne.
Fradag – grundlovsdag – var det tid til en ny test af benene. Jeg havde for nogle måneder siden fået en invitation til at komme og løbe Horsensløbet (halvmarathon) – jeg havde sagt ja, med forbehold for min tilstand efter nXm – men følte at jeg godt kunne give det et forsøg, omend jeg godt vidste jeg ikke ville kunne løbe super hurtigt.
Forhåndstilmeldingerne havde ikke rigtig nogen hurtige navne med, så jeg nåde at tænke at det måske kunne blive til en topplacering selv på 80%. Ved eftertilmeldingen kom der dog en flok kendte navne til og selvom de fordelte sig over 5, 10 og halvmarathondistancerne, kunne jeg godt se at de præmiegivende top-3 placeringer ikke var nogen mulighed! Jeg vendte dette til noget positivt, da jeg så ikke havde nogen grund til at løbe hurtigere end hvad der ville være sundt for mine ben!
Horsensløbet er ikke et løb jeg før havde løbet, og ikke et løb jeg kendte meget til. Jeg fandt dog ud af det er en relativ stor begivenhed, med rigtig mange deltagere når børneløb, 5 km, 10 km og halvmarathon lægges sammen. Dyreskuepladsen dannede en festlig ramme for løbet, og stadig var der masser af plads så man kunne nyde solen liggende på græsset.
Jeg fik nogle gode opvarmningskilometer rundt på græsset inden jeg indfandt mig i startboksen. Her blev det til lidt hyggesnak og afstemning af forventninger med de løbebekendtskaber der også havde fundet vej til Horsens. Jeg kom fint afsted ved startskuddet og fandt hurtigt en rytme. Efter et par hundrede meter skilte en gruppe på 8 løbere sig ud – heri de 4 som jeg på forhånd vidste jeg nok ikke kunne presse med mine bens tilstand. Efter 1½ km på asfalt drejede ruten ned på skovstien omkring Bygholm sø, og her kom mine trailkvaliteter hurtigt til deres ret. De to tre løbere jeg havde fulgtes med blev sat, og jeg hentede og overhalede hurtigt 3 løbere, der ikke havde kunnet hænge på helt fremme.
Da jeg nærmede mig de 9 km og anden tur rundt om søen, fik jeg endnu en løber i sigte og et par kilometer senere havde jeg hentet og overhalet ham. Jeg kunne uden de store problemer holde mit tempo, og kun en begynde vabel på den ene hæl pga. dårligt strømpevalg gav mig problemer.
Med et par kilometer igen kunne jeg ane endnu en løber langt forude – der var dog for langt til at jeg kunne indhente ham og efter 1:21:15 kunne jeg løbe i mål på en 5. plads – 1:25 fra en podieplads og 6:54 efter vinderen. Snitpace på 3:51 er bestemt godkendt rute og ben taget i betragtning, og gav håb om at kunne levere et resultat til Hvalsø trail søndag.

Ja blev der sagt!

Ja blev der sagt!

Efterfølgende nød kæresten og jeg solen og stemningen på pladsen og fik snakket med en masse løbebekendtskaber. Alt i alt kunne vi tage derfra med en rigtig positiv oplevelse af et løb der var velafviklet, underholden og med en flot rute. Vi afviser bestemt ikke at vi kunne finde på at troppe op igen!
Lørdag fik benene løbepause – til gengæld brugte kæresten og jeg tid på at stikke en tur forbi Aarhus Rådhus og skifte status fra kærester til ægtefolk. Tempoet var 3:00 pr. vielse så vi var hurtigt ude igen og kunne fortsætte til dobbelt børnefødselsdag. Sidst på eftermiddagen tog vi et Cruise med Molslinjen fra Aarhus til Odden, kørte videre til Roskilde hvor bryllupsmiddag og -nat ventede på Comwell Hotel.

Bravehart start til Hvalsø Trail

Bravehart start til Hvalsø Trail

Efter en dejlig morgenmad på hotellet kørte vi søndag formiddag mod Hvalsø hvor den stod på 10 km trailløb. Afdelingen i Hvalsø er en klassiker i Salomon Trailtour, men alligevel var det første gang vi deltog. Især starten gør Hvalsø til noget specielt. Alle deltage starter på en bred linje – en såkaldt Bravehart start opkaldt efter filmen med Mel Gibson – Under starten brager lydsporet fra filmen ud af højttalerne og starten bliver markeret med hornsignal. Så sætter masserne sig i bevægelse opad en bakke på græssletten ført an af to heste med ryttere.
I år kom der så ekstra krydderi til den dramatiske start da feltet af løbere efter en lille kilometer passerer en fold med kvæg bliver disse så opstemt at de bryder gennem hegnet og løber ind mellem løberne. Jeg er sammen med to andre løbere de eneste der er foran det sted hvor kvæget bryder igennem og det giver os et ekstra lille hul. De to øvrige løbere en min klubkammerat Anders Konring der er et par meter foran, og Kent Nørmark fra Sparta der har lagt hårdt fra land og er yderligere 20-30 meter foran.

I mål som #2

I mål som #2

Jeg mærker hurtigt at jeg ikke kan følge det tempo hverken Kent eller Anders starter ud i, og får justeret til så jeg også kan have hovedet med på det teknisk mtb-spor vi løber ind på. Hullet bagud er hurtigt stort, så jeg behøver ikke at fokusere den vej, og kan nøjes med at kigge fremad. Ved 4-5 km ser jeg at jeg kommer tættere og tættere på Kent der er blevet sat af Anders. Det er især på tekniske passager med mange sving jeg henter ind – jeg lukker hullet hurtigere end jeg havde forventet og bestemmer mig for at rykke forbi med det samme. For ikke at risikere at Kent forsøger at hænge på trykker jeg lidt ekstra på et par minutter, og åbner hurtigt et hul bagud.
Efter forceringen må jeg lige bruge lidt tid på at finde rytmen igen. Jeg kan mærke i benene at overskuddet er ved at være væk og jeg glæder mig til at se målstregen hver gang uret siger jeg har ædt endnu en kilometer.
Jeg begynder pludselig igen at kunne se Anders fremme mellem træerne – det snørklede spor gør dog det er svært at vurdere den reelle afstand, og da jeg ikke har meget mere at trykke med, holder jeg blot på med den intensitet jeg ved kan holde til mål.
Jeg er kommet tættere på Anders, men er også løbet tør for distance – Anders løber ind i 41:38 og jeg er 39 sekunder efter. Kent kommer ind et lille minut efter på en sikker 3. plads

Podiet hos herrene

Podiet hos herrene

Hanne har desværre været uheldig ude på sporet hvor hun er snublet over en rod og i faldet slår hovedet ned i en træstub. Hun sidder da jeg kommer i mål og bliver kontrolleret af en læge. Diagnosen er en lille hjernerystelse og “behandlingen” er hvile. Efter præmieoverrækkelse hvor Hanne og jeg af speakeren og publikum desuden ønskes tillykke med gårsdagens bryllup, ruller vi mod Odden og endnu et Cruise tilbage til Aarhus.
Resten af dagen deltager i i sympati med Hanne i hendes behandling!

Succes ved nXm

Sidste weekend i maj blev nXm (Nordisk eXtrem Marathon) afviklet i skovene omkring Silkeborg. De seneste to år har jeg deltaget i løbet på den individuelle udgave med 42 km markeret trail fordelt på tre etaper (XT42 klassen). Men efter sidste års deltagelse gik planerne om deltagelse i X70 klassen i gang. I denne klasse som er løbets “konge klasse” løbes der 70 km orienteringsløb i to-personers hold, hvor alt grej skal medtages.
Min makker til dette projekt var Claus Hallingdal Bloch – klubkammerat, konkurrent på diverse trailløb og ikke mindst tidligere landsholdsløber i o-løb. Vi er tæt på lige stærke i løb, og med o-løbs færdighederne hos Claus kombineret med min passion for grej og løbsernæring, mente vi at kunne danne et stærkt par.
Det udmyntede sig i holdet “Team Comwell Sport”. Comwell Sport Hotel i Rebild støttede os ved at dække startgebyr, og derudover fik vi stor hjælp af OutdoorPeople.dk som hjalp os med diverse udstyr – bl.a. vores letvægtstelt på 770g til en meget favorabel pris!

På rologen lægger Claus ruten for de første poster

På rologen lægger Claus ruten for de første poster

Løbsstart var lørdag eftermiddag fra Himmelbjerget. Vi ankom i god tid, så vi kunne checke ind, hente startnummer, gps-tracker (der var GPS tracking på alle hold så tilskuere kunne følge med) og SI-brik (En lille stick som bruges til at registrere posterne)
Herefter blev udstyret gået igennem en sidste gang så vi var sikre på alt var med, pakket vandtæt og vi vidste præcis hvor alt var.

Kl. 15:45 gik starten for vores klasse – vi lagde ud med en lille “prolog” rundt om toppen på Himmelbjerget, inden løbet blev givet frit – det gav Claus en god mulighed for lige at orientere sig om de første par poster, så vi strøg fra start og gik med det samme i front, og var først ved første post. Vi øgede stille og rolig forspringet på de første poster, men på vej mod post 5 missede vi et sving, og blev indhentet af et enkelt hold. Disse fulgtes vi mere eller mindre med de næste to poster – ved post 6 har vi 35 sekunders forspring – post 7 misser det andet hold totalt og bliver faktisk overhalet af to andre hold og vi har pludselig et forspring på over 5 minutter (dette ved vi selvfølgelig ikke derude)
Vi fortsætter stabilt fremad og ved post 13 rammer vi dagens første vandpassage i den vestlige ende af Julsø fra Skyttehuset Camping til Aalekroen. Herefter venter 15 poster Nordskoven.
Orienteringen går rigtig fint, men vi får lidt grejproblemer. Min rygsæk har hængt fast i en gren og en netlomme er delvis revet i stykker. Vi får dog lavet en sikring af udstyret så det bliver hvor det skal. Lidt tid efter opdager vi at en af Clauses vandtætte poser har fået en flænge. Vi beslutter at ordne dette med det samme. Løsningen bliver at jeg får det tøj han have i posen, den lappes nødtørftigt, og indeholder herefter kun ting der ikke tager skade af at blive fugtige som fx. underlag (disse kan ikke suge vand) o.l.
Jeg begynder at få lidt problemer med kramper omkring post 26 og de næste par poster må jeg kæmpe mig frem. Mellem post 28 og 29 er dagens anden vandpassage ved Sejs snævring. Her er der også optankning af vand. Jeg får en ekstra salttablet i mine flasker, og dens effekt kommer 30-40 minutter senere hvor kramperne aftager og jeg igen kan løbe nogenlunde ubesværet.
Efter en tur gennem Østerskoven ligger dagens sidste poster i Paradisbakkerne. Vi holder stadig et ok tempo og rammer posterne fint.
Efter post 34 sænker vi bevidst intensiteten. Mellem post 37 og 38 er der indlagt en “sprint” og vi vil gøre et forsøg på at nuppe denne, på trods af de over 45 km vi vil have i benene på det tidspunkt. Taktikken lykkes – vi finder de ekstra kræfter og det lykkes Claus som har tidstagningsenheden at tage turen på 1:27 – hvilket senere skal vise sig at være 3 sekunder hurtigere end det næsthurtigste hold.

Slut på 1. etape

Slut på 1. etape

Herefter er der bare en enkelt post til bage inden vi kunne løbe i mål. Vejret byder os velkommen med dagens kraftigste regnbyge, så det er med stor glæde vi opdager at der er plads indendørs til at skifte tøj. Vi tager os god tid til at komme i varmt tørt tøj og få indtaget en recovery-shake og nogle energibar i forsøget på at få gjrot kroppen klar til næste dag.

Resultatet for dag ét blev 5:40:53 timer og en distance på 48,4 km

De næste par timer går med at få indtaget energi. Heldigvis er regnen ganske begrænset, så vi kan være udendørs og varme vand og spise. Omkring midnat kryber vi i poserne med fyldte maver. Vi ligger tæt i det lille telt, men kan begge ligge udstrakt og kan også vende os uden nødvendigvis at ramme hinanden. Alligevel bliver det ikke til meget søvn. Hos mig kværner tankerne på hvordan vi klarer pakningen næste dag, da skaderne på min rygsæk nødvendiggør ændringer. Men det bliver da til 5 timers effektiv hvile inden vi kl. 5 beslutter at stå op og komme i gang med dagen
Det har regnet om natten, men vi står op til blå himmel og sol – som desværre ikke når vores telt pga. træerne! Tørvejret betyder at vi kan line vores grej op på jorden da pakningen skal foregå – det hjælper meget at vi nu har indtaget størstedelen af vores proviant, og det lykkes os at få pakket to meget stabile rygsække, hvor de svagheder de havde på førstedagen er elimineret.

7.00 går starten på anden etape. Vi har set resultaterne fra første dagen og kan se at vi har ca. 27 minutters forspring til vores nærmeste konkurrenter. Det lyder umiddelbart af meget, men når man ved dagen byder på omkring 6 timer og benene allerede føles godt brugte ved vi, der ikke skal mange fejl eller skader til for at sætte det over styr.
Dagen starter som på første etape med en “prolog” hvor vi føres til startpunktet. Den sidste del af prologen er en lang stejl bakke – her boostes vores moral – alle hold slår over i gang på bakken – men vi går markant hurtigere og trækker fra og laver et decideret hul allerede inden dagen reelt er gået i gang.
Dagen starter med 7 poster i Thorsø bakker. Claus er skarp fra start og rammer posterne direkte på – det hul vi fik på prologen betyder at konkurrenterne ikke bare kan hægte sig på og udnytte vores orientering så humøret er højt.
Efter post 7 er dagens vandpassage, som går i to step. Fra sydsiden af Thorsø skal vi svømme til Højø – finde post 8 og så svømme videre til nordsiden af søen hvor vi finder post 9.

Thorsø var kold

Thorsø var kold – Foto: Ulrik Torp Pedersen

Vi var begge startet ud i lange ærmer da morgentemperaturen ikke var sø høj. Planen var at tage de lange ærmer af ved vandpassagen så vi bruger lige et kort øjeblik på dette inden vi hopper i vandet.
Svømmeturene går fint og vi når den nordlige bred i fin stil. Claus bestemmer sig for at løbe videre i langærmet, hvilket betyder han skal bruge lidt tid på omklædning, og imens sørger jeg for at vores flasker med energidrik bliver fyldt. Det har taget lidt tid og da vi er klar til at løbe videre er forfølgerholdene kun omkring 10 m fra bredden.

Teamwork

Teamwork – Foto: Ulrik Torp Pedersen

Nu går turen gennem Virklund og ud til et par håndfulde poster i Vesterskoven. Post 10 er den første i skoven og da vi har “klippet” den og er på vej væk får vi lige et glimt af vores forfølgere. Stykket fra 10 til 11 er relativt langt, og for at lave lidt afstand og for at få gennemvarmet kroppen efter svømmeturen trykker vi godt på. Også posterne i Vesterskov rammer Claus spot on, og vores team kører virkelig.
Ved post 21 ved Almind sø er der væske, og vi er her ca. halvvejs gennen dagens poster. Her får vi lige hilst på Ulrik Torp Pedersen der er ude med kameraet. Vi får et hint om at vi ihvertfald har 2 posters forspring til nærmeste forfølgere, hvilket giver endnu et moralboost.
Det næste stykke går gennem Østerskov – et område vi kender rimelig godt fra bl.a. Salomon Lakeside Trail tidligere på året – derfor er har vi heller ikke de store problemer med posterne her. Efter post 24 hvor vi nærmer os 3½ time begynder Claus at få problemer med højre knæ. På lørdagens etape fik han et vrid, som dog ikke før har givet anledning til problemer, men nu begynder knæet at hæve. “Medicinskabet” bliver hentet frem i håb om at et par Ipren kan holde ham løbende. Virkningen er dog meget kortvarig og allerede en lille time senere generer smerterne igen. Problemerne er der ved løb på lige vej og nedad – så vi prøver at holde tempo så snart det går opad, og så passe på nedad. Vi drøfter kort muligheden for at et godt løbende konkurrerende hold kommer forbi, men får hurtigt fokus drejet tilbage på vores eget løb – så længe vi rammer posterne lige på, og ellers presser på når vi kan så skal de være skarpe for at indhente os – og så skal de jo også lige løbe 27 minutter fra os!

Optankning ved Almind sø - Foto: Ulrik Torp Pedersen

Optankning ved Almind sø – Foto: Ulrik Torp Pedersen

Vi i nu i Sønderskoven og de resterende poster ligger uden ret mange sløjfer på linje mod målet på Himmelbjerget. Post 33 ligger i Ryttermose lige vest for Slåensø. Vandet i mosen er virkelig koldt, og det har en positiv effekt på Clauses knæ og 15-20 minutter efter turen i vandet kan han igen trykke lidt på.
Vi er nu så tæt på målet at vi ved at med mindre et hold har overhalet os uden vi har opdaget det, så er sejren hjemme – vi sætter ikke 27 minutter på det sidste stykke. Der er virkelig flow over vores løb de sidste 8 poster mod mål, og på trods af de mange kilometer i benene er vi langt bedre løbende end de 35 og 50 km hold vi møder på vej mod mål. Vi modtager mange opmuntrende tilråb når de opdager det er et 70 km hold der kommer forbi, og det sender moralen helt i top.
6:13:58 hedder tiden for 2. dagen og kilometertallet står på 45,7 km

Sådan!

Sådan!

Jeg når lige et hurtigt kys hos Hanne inden vi skal igennem udstyrstjekket. Stikprøven for os er GPS-sender, overtræksbukser og 1. hjælpsudstyr – alt bliver uden problemer fundet frem og dermed ingen tidsstraf – sejren er hjemme!
1½ time senere kommer det næste hold ind – så frygten for at blive overhalet var ikke relevant, men sådan er det jo at løbe ude hvor man ikke ved hvor konkurrenterne er og hvordan de kommer fra post til post.

Som et bevis på hvor skarpe vi (Claus) var på orienteringen kan det ses at vi på første dagen var hurtigste hold på 19 af 39 poster, mens det på anden dagen var suveræne 36 af 43 poster!

Ahh - fortjent!

Ahh – fortjent!

På Himmelbjerget blev sejren fejret med en burger, fadøl og en stor softice!

I præmieposen var bl.a. et startnummer til BAMM – Björkliden Arctic Mountain Marathon som er den svenske pendant til nXm. Det bliver ikke 2015 udgaven for vores vedkommende, men mon ikke det er en udfordring til 2016!

Podiet på nXm15 X70

Podiet på nXm15 X70

Resultater:
nxm_resultater_x

Så er det lige op over med nXm

nxmDer er kun to dage til det går løs ved nXm. Mit fokus på updates om løbet har være på facebooksiden for “Team Comwell Sport” som kan findes her. Men dem der primært følger med her på siden skal da lige have en update.

Comwell Sport HotelFormen og udstyret er ved at være på plads. Formen kan der reelt ikke gøres mere ved, så nu er det bare et spørgsmål om restitution og optankning af energidepoter.

På udstyrssiden har vi styr på hvad der skal med. Der er et par enkelte elementer på pakkelisten som først afgøres lørdag morgen når den nyeste vejrudsigt er set. Lige nu skifter det fra time til time om vi får store mængder regn under løbet, og det vil helt sikkert ændre i grejet hvis det bliver tilfældet.

Der vil være både GPS-tracking af holdene og live-streaming fra løbet på siden www.racingdenmark.com

 

En opdatering

Jeg skal gerne indrømme at der har været lidt stille på siden, men nu kommer der lige en opdatering på hvad der er sket de seneste uger.

På løbesiden døjer jeg stadig med problemer i achillessenefæstet på hælen på begge ben. En svagt nedsat løbemængde og behandling holder mig dog i gang, så formen til NXM om 9 dage er rimelig.

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Det er i perioden blevet til tre starter med nummer på brystet. Først stod jeg til start 18. april i “Coastzone Performance Center Salomon Trailrun” i Tørring. Ruten på 17,5 km bød på en masse bløde og mudrede passager. Min klubkammerat Peter Bech kunne jeg ikke følge med og kom i tiden 1:14:41 i mål ca. 4 minutter efter ham. Ned til 3. pladsen havde jeg dog tilsvarende afstand, så løbet blev umiddelbart en god gang terræn-tempotræning.

Næste start var 2. maj til Odder halvmarathon. Her vandt jeg sidste år løbet, og vandt et startnummer til årets udgave. Da jeg på ingen måde havde trænet halvmarathon, havde jeg ingen ambitioner om at kunne blande mig i kampen om sejren, og ville blot bruge løbet som træning. Arrangørerne havde i anledning af 25 års jubilæum lavet en ny rute hvor en rundstrækning skulle gennemløbes 4 gange!
Jeg løb de første næsten tre runder meget kontrolleret i ca. 4:00 tempo. Mod slutningen af 3. runde begyndte ruten at kede mig, og da jeg følte at benene havde kræfter og var ved at være varme justerede jeg tempoet op til ca. 3:50 for at få afsluttet løbet. Jeg løb over målstregen i 1:23:25 på en 4. plads og en 2. plads i aldersgruppen. Umiddelbart er jeg under omstændighederne tilfreds med tiden, men kan da se at der er noget der skal arbejdes med, hvis jeg vil løbe en hurtig halvmarathon i efteråret!

Ree Park Safari Run

Ree Park Safari Run

Senest deltog jeg lidt impulsivt 10. maj i Ree Park Safari Run. Hanne skulle deltage i løbet sammen med en flok kolleger, og da jeg kunne få et startnummer og der var plads i minibussen derud tænkte jeg det kunne være en fin træningstur – som måske endda kunne give en løbssejr, på trods af jeg havde løbet langtur dagen før.
På startlinjen kunne jeg dog se at løbssejr ville det nok ikke blive til! En ung langbenet Herning løber stod på startstregen – med friske ben ville jeg måske have kunnet presse ham, men med langtur i benene havde jeg ikke meget tro på det. På de første 500m meget tekniske rute kunne jeg fint presse ham, men da ruten så gik ud på lande- og grusveje trak han fra og jeg kunne se ham forsvinde forude. Jeg justerede intensiteten til så den passede med god tempotræning, men havde fokus på stadig at løbe aggressivt. På de sidste tre km kom vi gennem parken, hvor ruten blev meget teknisk med mange 180 graders vendinger og bratte stigninger og nedløb. Det var ganske morsomt at løbe her, og rigtig god træning. Jeg kom ind i 37:25 på en 2. plads – ca. 2½ min efter vinderen og med samme afstand ned til 3. pladsen.

Ved siden af løbet har tiden bestemt også budt på omvæltninger. Hanne og jeg startede sidst i april med at kigge efter mulige grunde til bygge hus. 1. maj var vi et smut i Gl. Rye for at kigge på en grund som kunne være interessant, men som vi begge blot tog ud til med den indstilling at det var den første af mange vi skulle se, og der sikkert ville gå mange måneder inden vi fandt det rigtige. Vi faldt dog begge pladask for grunden der ligger på en bakketop med udsigt over Lyngbakkerne og direkte adgang til Rye Sønderskov i baghaven. Dermed blev processen om et køb sat i gang, og 1. juni overtager vi officielt grunden Ryesgade 38b.

Ryesgade 38b

Ryesgade 38b

Vi er derfor nu i gang med at tegne på vores kommende hus, og kan næsten ikke vente på at flytte ind, selvom vi selvfølgelig giver det den tid processen tager for at vi får det vi gerne vil have! Vores tidsplan er at vi håber at kunne flytte ind i foråret 2016.

Faciliteterne omkring grunden har vi dog allerede taget i brug i form af nogle dejlige løbeture i Ry Sønderskov som ingen af os kendte særlig godt. Det er et herligt terræn med masser af bakker og varieret skov med mulighed for lange ture.

Marts – Opladning

Marts måned er primært gået med at oplade batterierne. Mine ben – og især achillessener – viste sig at være noget mere medtaget af turen i Thy, end jeg først havde regnet med, så for at skåne dem var det meget belejligt at Hanne og jeg d. 9. marts drog på 14 dages ferie til Mexico.

Løbetur i Mexico City

Løbetur i Mexico City

Omend løbeskoene var med i bagagen så fik løbemusklerne lov at slappe relativt meget af, og på de 14 dage blev det kun til fire løbeture, med en samlet distance på ca. 30 km. Så skulle man jo tro at alle problemer var væk efter sådan en tur, men om jeg har været alt for inaktiv ved jeg ikke, men ved hjemkomsten havde jeg ihvertfald stadig problemer med achillessenerne.
Træningen er genoptaget, men jeg passer på med den intensive træning, og det lader til at det hjælper og der er klar fremgang at spore.

Salomon Lakeside Trail

Salomon Lakeside Trail

29. marts var det tid til årets første afdeling af Salomon Trail Tour. Salomon Lakeside Trail i Silkeborg er et nyt løb på touren. En 12,5 km rundstrækning, hvor fokus var på at følge terrænnet på kanten på søerne, skulle gennemløbes to gang. Pga. mine achillessener havde jeg forud for løbet erkendt, at jeg skulle passe på mig selv, og lade de forreste løbe hvis/når de satte et tempo der ikke var sundt for mine ben. Selvom det trak i kroppen for at komme med,  holdt jeg hovedet koldt da udskilningen skete efter 3-4 kilometer. Tre klubkammerater fra AGF trak fra i et tempo der ikke ville være sundt for mine ben og jeg selv fik større og større hul ned til 5. pladsen når jeg løb på 80-85% intensitet. Så med hverken konkurrenter tæt på foran eller bagved, var det ikke noget problem at styre en kontrolleret intensitet hele vejen til mål og en 4. plads, og dermed de første point i hus til den samlede stilling.

Med restitution og ferie blev det selvfølgelig til en ret begrænset totalmængde i marts måned. 145 km lyder totalen, og det er selvfølgelig noget der skal se anderledes ud i april, hvis forman skal være på plads til nXm.

I marts fik jeg også sat et lille online projekt i luften. Det drejer sig om en Facebookside for “Team Comwell Sport” som skal promovere vores hold til nXm i maj. Efterhånden som vi har fået sponsorer på, var det nødvendigt med en platform til at synliggøre dette, og det blev til lanceringen af siden på Facebook. Siden kan findes her og giv den gerne et like.

På podiet i comeback

I går gjorde jeg comeback til løbekonkurrencer, da jeg deltog i hvad arrangørerne selv kalder “Danmarks Barskeste Marathon” – Thy Trail Marathon i Nationalpark Thy.

Jeg kørte til Klitmøller fredag eftermiddag, hvor jeg havde handlet mig frem til en soveplads i et sommerhus sammen med 5 sindige Sønderjyder, der også skulle deltage i løbet. Jeg fik ladet op med en god gang pastasalat fra Mr. Mums, akkompagneret med sønderjydernes medbragte Erdinger Alkoholfrei. Sluttede aftenen med en gigantisk humpel drømmekage – selvfølgelig også bragt til Nordjylland af sønderjyderne.

I et lydt sommerhus, blev nattesøvnen afbrudt flere gange, af folk der igen og igen skulle på toilettet – mig selv inclusiv. Men jeg følte mig alligevel rimelig frisk da telefonens vækkeur brummede 6:30!
Mogenmaden bestod af 3 stk. chokoladebrud fra Langenæsbageren, en banan og en god kop kaffe. Efter morgenmaden tog tre af os afsted for at hente startnumre ved løbscentrum der lå lidt over 2 km væk. Jeg fik smidt Spark’en i en rigtig koneparkering – vi var kørt i to biler, og vores plan var at min bil nu blokkerede tilpas meget til at vi senere kunne parkerere begge biler på samme plads – en plan der lykkedes til fulde!

På vej for at hente startnummer

På vej for at hente startnummer

Efter at have hentet startnumre, stod den på omklædning og klargøring, inden vi ca. 8:30 igen kørte mod løbscentrum, hvor vi skulle med busser til startområdet ved Lodbjerg Fyr.

I bussen mødtes jeg med klubkammerat Mads Karlsson, og fremme ved startstedet joggede vi lidt opvarmning ud for at se på den første del af ruten – det blev frem til ca. 400 m hvor første vandpassage var, herfra joggede vi lidt rundt for at se om vi kunne skimte sporet længere fremme, men det kunne kun svagt anes hvor vi skulle i land på den anden side af vandet!

Efter en kort breifing, blev staten givet kl. 10 og afsted gik det. Jeg ville sørge for at være med rimelig godt fremme, så jeg ikke kom til at hænge bag langsommere løbere i den første vandpassage. Den plan lykkedes fint og jeg ramte vel vandet som 4-5 stykker og med god plads omkring til at kontrollere løbet. O-løber Jonas Munthe lagde friskt fra start – jeg var blevet advaret om dette og lod mig ikke trække med – kunne han klare det tempo var han en fortjent vinder, og kunne han ikke var der lang vej at hente ham på!

Thy Trail Marathon 2015 from Jeppe-Svendsen.dk on Vimeo.

Jeg fandt ind i et godt flow, og på trods af fødderne konstant skulle gennem det kolde vand, generede det mig ikke. Mit tempo placerede mig på en 5. plads med Jonas langt foran, to løbere omkring 100 m ude og Mads lige foran. Mads og jeg fulgtes mere eller mindre ad det næste stykke. På vandpassager og tekniske stykker var jeg lidt hurtigere end ham, mens han lukkede hullerne på de mere regulære grusveje og stier. Især en vandpassage ved 11 km gav Mads problemer, og på trods af fin grusvej efterfølgende, er det først ved depotet ved 14 km, hvor jeg bruger lidt tid på at fylde min flaske med energidrik, at han indhenter mig igen. Kort efter får vi overraskende følgeskab af, en af de løbere vi ellers havde forude – en englænder, der havde misset et sving, og løbet nogle 100 m forkert, inden han fik vendt om og kom tilbage på sporet. Han overhaler os hurtigt igen, og ser så godt løbende ud, at ham er vi enige om vi nok ikke ser igen. Men det skulle vise sig at være forkert, for da vi efter 19 km rammer stranden, kommer englænderen ud af komfortzonen. Den første del af stranden er ret løs, og bestemt heller ikke min favorit, så jeg sakker lidt bagud, men holder fokus på mit eget løb.

På vej mod halvmarathon

På vej mod halvmarathon

Jeg runder halvmarathon i 1:32:46 på en 5. plads, og jeg begynder stille og roligt at få mere føling med sandet. Jeg har Mads, englænderen og en tredie løber i syne foran, og taber ikke længere afstand til dem. Ved 23 km skal vi en sløjfe op i klitterne – jeg ligger her blot 20-25 meter bag de tre andre, men da jeg som den eneste ikke skærer hjørnet af, som ellers var tydeligt markeret, kommer jeg yderligere 50 m bagud. Englænderen er nu ved at være træt og kan ikke hænge på de to andre, og jeg henter ham stille og roligt i klitterne. Da vi to km senere er tilbage på stranden har jeg indhentet ham, og vi følges det næste stykke. Ved depotet i Nørre Vorupør efter 27 km henter vi næsten Mads og den anden løber, som har brugt lidt tid på at proviantere, og vi fortsætter som en lille kvartet af stranden med 5 – 10 meter imellem os, alt efter hvem der lige finder det mest fast spor. Da ruten drejer væk fra stranden via en stejl sandskrænt, er Mads 15-20 m foran, men har ikke set markeringen. Jeg får ham kaldt tilbage, og er selv første mand oppe af skrænten. Lidt overraskende trækker jeg efterfølgende fra de andre, som åbenbart, er ved at melde udsolgt.

Jeg er dermed oppe på 2. pladsen, og da vi i lang tid ikke har set andre bagude, ser det lovende ud. Mine ben løber fantastisk godt, omstændighederne taget i betragtning. Kort før depotet ved 31 km bliver jeg af en tilskuer indformeret om at jeg ligger nr. 3 og godt kan nå nr. 2 – det forvirrer mig lidt, men jeg kan jo have misset en, der var løbet med i starten. Jeg lader mig ikke stresse af det, og holder mig til planen. Kort efter depotet spotter jeg en rød jakke et par hundrede meter forude – så en løber er der ihvertfald! Allerede kun ca. 2 km senere har jeg indhentet løberen i den røde jakke. For ikke at risikere at få ham på slæb, øger jeg lige kort tempoet da jeg rykker forbi. Det har efterfølgende vist sig at det var en løber fra arrangørteamet, der var ude og lave rutekontrol, så mit ryk var skønne spildte kræfter – men godt jeg ikke satsede yderligere for at hente ham.

Det næste stykke er igen præget af oversvømmede stier, så skoene igen bliver gennemblødte. Jeg har ingen løbere i syne bagude – og heller ikke forude, så mentalt begynder jeg at stille mig tilfreds med placeringen, og slækker en smule på intensiteten.
Jeg når depotet ved 37 km, og alt føles stadig godt – en halv km på asfalt får presset vandet ud af skoene og tankerne begynder at flyve mod mål.
Men så kommer der lige et par dybe vandpassager, med vand til livet, og efterfølgende konstant mindre vandpassager som holder ben og fødder våde. Da jeg samtidig er gået lidt ned i intensitet, virker det koldere og mine fødder bliver som isklumper at løbe på. Heldigvis tikker kilometrene opad på uret, og målet nærmer sig. Ved ca. 40 km kommer jeg ned på stranden, og vinder ned i vandkanten for at finde så fast underlag som muligt. Jeg tager et kig tilbage, og kan pludselig se en løber bagfra – derfor øger jeg intensiteten igen – de sidste par kilometers “afslapning” skal ikke koste en placering.
Kystens krumning og klitterne gør at man faktisk ikke kan se mål, før man næsten er der. De sidste 500 m er i ekstremt løst sand, men jeg pumper kræfter ud af benene og kommer i mål på en 2. plads i 3:18:44 – 10 minutter efter Jonas der ikke gik ned! Og 1½ minut foran o-løber Per Hjerrild, der med et flot disponeret løb, også har ædt sig op gennem feltet.

Kagebord

Kagebord

Efter at have fået tørt tøj på, stod den på suppe og kagebord, inden præmieoverrækkelse. Der blev tid til at udveksle oplevelser fra turen med de andre løbere, og jeg fik hilst på bekendtskaber fra løbeverdenen.
Efter et kort stop i sommerhuset for at pakke mine sager, hoppede jeg i bilen og kørte hjemover, hvor kæresten ventede med bøffer og rødvin til aftensmaden.

Jeg vil varmt anbefale løbet, som foregår i fantastisk smuk natur, og er særdeles velarrangeret.

Resultater

Klar til start – igen.

24.09.2014 er seneste dato hvor jeg har et registreret resultat, så udover en start til Salomon Trail Tour finalen 4 dage senere hvor jeg udgik, og en tjans som hare på 5 km til nytårscuppen 31. december er det altså 5 måneder siden jeg har stået på startstregen til et løb.

Det bliver der lavet om på lørdag, hvor jeg står på startstregen til Thy Trail Marathon. Det er et løb, som jeg primært skal bruge som test/træning til NXM, men hvor jeg selvfølgelig hvis chancen byder sig vil løbe med om en placering.

Pt. er vejrudsigten perfekt men den ændrer sig time for time, så det bliver spændende om vejret bliver en med- eller modspiller på den hårde rute.

Vejrudsigt for løbsruten

Vejrudsigt for løbsruten

Arrangørerne lover en våd rute, og har endda varslet at det kan blive nødvendigt med en ruteændring, for ikke at tvinge folk over i svømning!

Distancemæssigt bliver det meget relevant ift. NXM, men tempoet forventer jeg bliver noget højere – især hvis vejret bliver flot. Der er ingen orientering, ingen bakker og ingen oppakning, så det burde betyde et hurtigere løb. Uden jeg helt præcist ved hvad der venter mig, så forventer jeg at vil kunne holde et gennemsnitspace på 4:30-4:45 hvilket vil give en sluttid på 3:10 til 3:20 – men nu må vi se!

Comwell står bag os

Comwell Sport HotelJeg er super glad for at kunne annoncere at Comwell Sport Hotel – Rebild Bakker har sagt ja til at stå bag Claus og jeg i vores deltagelse i NXM X70 2015.

Allerede i sensommeren sidste år blev kimen til et samarbejde sået, da jeg efter at Hanne og jeg var på et weekendophold på hotellet, blev inviteret med på Hotellets hold til DHL Stafet i Aalborg, som vi vandt suverænt.

Hotellets sportsinstruktør Jess Reese Jacobsen ønsker at promovere hotellet gennem et “Comwell Sport Team” som skal deltage i diverse sportsevents, og opbakningen til Claus og mig er et skridt på vejen af opbygning af dette.

Aftalen går i første omgang på et “navnesponsorat” på holdet som dækker tilmeldingsgebyret – vi figurerer nu på deltagerlisten som Team Comwell Sport. Med udviklingen konceptet kan yderligere tiltag komme til med tiden.

Nu fokuserer vi endnu mere på at få optimeret formen og grejet til det går løs i maj.

Opdateret løbskalender

Mens jeg er ved at have fået styr på mine skadesproblemer og formen stille og roligt forbedres, er det også blevet tid til at lægge nogen løb i kalenderen! Løbskalenderen er opdateret frem til og med juni, med de løb jeg forventer at deltage i.
Frem til forårets store mål – NXM X70 – er de angivne løb primært træningsture, men lugter jeg chancen for en god placering, så løber jeg selvfølgelig min chance!

Efter NXM regner jeg med at kigge på resten af sæsonen, og ud fra form, motivation m.m. sætte mine mål. Lige pt. går tankerne på at fokusere på DM halvmarathon og DM marathon, men meget kan ændre sig inden da!

Løbskalenderen kan ses her