www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Nyheder

Sæsonen 2015 kickstartet på Club La Santa

I går aftes kom jeg hjem fra en uge på Club La Santa, hvor jeg har fået kickstartet løbesæsonen 2015 med Salomon Trailcamp. Det har været en helt forrygende uge, og oveni glæden over en masse fantastisk trailløb, kan jeg konstatere at de skadesproblemer jeg har kæmpet med siden august, nu endelig ser ud til at være lagt bag mig.

Jeg har pt. fokus på at forbedre min udholdenhed af grunde som jeg vil komme ind på senere. Derfor var min ambition med ugen på Lazarote primært at få nogle gode kilometer i benene i godt socialt selskab.

Fredag d. 9.
lørdagEfter at have fået pakket ud, nåede Hanne og jeg en lille joggetur for at strække benene efter rejsen, inden den første officielle tur med gruppen.
Den første tur var en lille let tur i området øst for komplekset, hvor deltagerne lige kunne få første smag på det terræn der ventede den kommende uge.
Totalt for dagen blev det 11,68 km og 82 højdemeter – en relativ rolig start!

Lørdag d. 10.
lordagFormiddagen bød på en lille tur med gruppen langs kysten mod vest, hvor vi fik en lille smagsprøve på stigningerne med en tur over en lille vulkan.
Over middag nuppede Hanne og jeg en gang padletennis for lige at få bevæget nogle andre dele af kroppen.
Sidst på eftermiddagen deltog jeg i et 10 km løb – da vi endnu ikke for alvor var begyndt at slide på kroppen, var det min bedste mulighed for at løbe lidt tempotræning. Min ambition var at ramme et snit på 3:45 min/km og på trods af en rute præget af vind hhv. i ryggen og imod kunne jeg klokke ind med et resultat på 3:44 min/km – godkendt!
Tempotræningen blev selvfølgelig flankeret af hhv. opvarmning og afjog, hvorved dagens total lød på 24,92 km og 227 højdemeter,

Søndag d. 11.
Nu var det tid til at begynde at æde lidt højdemeter. På dagens program var et lille “race” fra Famara Beach, via snekirken op til Penas del Cache (Lanzerotes højeste punkt 671 moh) og ned igen til stranden. En tur på ca. 14,5 km med næsten 800 højdemeter! Med på hele trailugen var fotograf Nicolai Brix, der bl.a. skulle producere små film omkring turens indhold. På dagens tur medbragte jeg derfor et GoPro kamera for at kunne give ham noget materiale ude fra sporet. Derfor gjorde jeg undervejs nogle stop for at fange filmsekvenser af de andre deltager, mens jeg på andre tidspunkter forcerede ekstra meget for at indhente andre for at få dem med på filmen. Derved blev det ikke mit optimale race, men derimod en virkelig hård omgang “intervaltræning”
Tilbage ved Famara Beach hoppede de fleste i bussen der kørte hjem til Club La Santa, mens vi var nogle stykker der brugte de ca. 12 km langs kysten som afjog.
Dagens total blev 26,56 km og 834 højdemeter.

Salomon Trailcamp – Dag 3. To the summit and back to the sea from Nicolai Brix on Vimeo.

 

Mandag d. 12.
mandag02Vi startede dagen med at få løsnet lidt op i musklerne med et foamroller seminar. Der var mange – inklusiv mig selv – der fandt fandt muskler der virkelig havde godt af at blive arbejdet igennem. Bagefter løsnede jeg yderligere op med en gang svømning på kompleksets nye lækre svømmestadion med 2 stk. opvarmede 50m bassiner.
Over middag kørte gruppen afsted på Mountainbike. Destinationen var lavafelterne vest for Mancha Blanca, hvor vi skulle løbe ind til og rundt på vulkankrateret Caldera Blanca.
vulkan01Turen på krateret stod fra sidste år i min hukommelse som en af de fedeste, med bla. et fantastisk nedløb langs kraterkanten. Et var vabler på fødderne begrænsede mit løb lidt, men det var stadig en super fed tur.
Om aftenen blev det lige til lidt ekstra kilometer med en pandelampetur ud i terrænnet.
Dagen total for løb blev 14,24 km og 526 højdemeter

Salomon Trailcamp – Dag 4 – Trail på vulkaner from Nicolai Brix on Vimeo.

 

Tirsdag d. 13.
tirsdagDagens tur bød på hygge i højderne. Vi blev kørt med bus til Tabayesco, hvorfra vi løb op til Penas del Cache gennem bøndernes landbrugs terrasser. Nedløbet tog min gruppe af den rute vi havde løbet op om søndagen.
Om eftermiddagen tog jeg en restitutions joggetur sammen med Hanne.
Dagens total blev 20,91 km og 856 højdemeter

Onsdag d. 14.
onsdagSidste år måtte jeg tage en dag uden trailløb denne dag, så jeg havde set meget frem til at komme med på turen norpå fra Famara Beach af den gamle smuglersti. Sammen med et par andre fra gruppen løb vi tidligt afsted fra Club La Santa for at bruge de 12 km til Famara som opvarmning. De øvrige deltage kom med bus og vi indhentede dem et kort stykke inde på dagens rute. Det var virkelig en fantastisk rute hvor vi bevægede os på en klippehylde i nogle hundrede meters højde, med stejle klippevægge både ned og op på hver side. Flere steder havde stenskred fjernet dele at stien, men alle steder kunne forceres med forsigtighed.
Sådan løb stien ca. 10 km inden vi igen var nede på fladt kystlandskab, men turen var ikke slut endnu. Der ventede lige 2 km direkte op i himlen – eller rettere sagt 350 højdemeter op af hårnålesving med høje trin i klippen. Oppe på toppen havde vi en kort joggetur hen til bussen – med lige under 30 km kunne jeg sætte flueben ved at ugens langtur var i bogen!
onsdag02Sidst på eftermiddagen nuppede jeg lige en gang restitutionsjog i bare tæer på fodboldbanen.
Totalen for dagen blev 32,39 km og 897 højdemeter

Torsdag d. 15.
Sidste hele dag på turen. Dagens tur med gruppen udgik fra Femes på den sydlige del af øen, hvor vi var blevet kørt ned med bus. Det var lige på og hårdt fra start med en skrap stigning på ca. 250 højdemeter på 2 km op til en top hvorfra vi kunne overskue dagens resterende rute.
Vi løb af stier mod øst, indtil vi løb ned til Las Casitas og op i højderne igen syd for byen. Herfra fulgte vi højderyggen mod vest indtil vi igen stod ovenfor Femes. Da der var lidt tid i overskud inden bussen ville samle os op, fik vi lige en lille afstikker ud i terrænnet.
Hanne og jeg fik lige en spil padletennis om eftermiddagen – vi kunne dog begge mærke at benene der ikke var helt så friske som tidligere på ugen, havde noget sværere ved at komme rundt til bolden i det hurtige spil.
Bagefter tog jeg en rolig løbetur for at få klaret hovedet.
Totalen for dagen blev 25,46 km og 704 højdemeter

Fredag d. 16.
Det var rejsedag, men en sidste løbetur skulle det da lige blive til. Derfor mødtes vi nogle stykker kl. 6:20 med pandelamper, og jogge langs kysten mod vest, ud til den lille vulkan vi havde løbet på lørdag! På vej tilbage kunne vi nyde de begyndende røde nuancer på himlen bag bjergene mod øst.
Denne sidste dag gav 8,39 km og 125 højdemeter

164,55 km og 4235 højdemeter blev det til i løbeskoene – hvilket er ny personlig rekord på begge punkter for en La Santa uge. Benene er trætte på den gode måde, og udover lidt vabler, rifter og en blå negl er det klaret uden skader.
Mentalt er jeg boostet med energi og har fået nye herlige løbebekendtskaber, som jeg glæder mig til at mødes med ude i trailverdenen.

NXM2015logo

Og så lige som afrunding forklaringen på hvorfor jeg har fokus på udholdenhed i min træning pt. Forårets A-mål er fastlagt og det bliver NXM X70 i sidste weekend af maj – 70 km orienteringsløb med oppakning for to-personers hold i terrænnet omkring Ry og Silkeborg. Min makker bliver Claus Hallingdal Bloch – min “konkurrent” fra de seneste to års Salomon Trail Tour. Med Claus’s evner til at styre et kort, min passion for at nørde grej og vores rimelig lige evner løbemæssigt, skal vi ikke lægge skjul på at ambitionen er at stå øverst på podiet efter løbet!

Der har været stille – meget stille!

stilleDer har efterhånden været stille længe her på siden. Grunden til dette er at jeg sidst i september valgte, at nu var det på tide at få styr på de skavanker der havde generet mig hele sommeren. Alle planlagte konkurrencer blev derfor aflyst, jeg trappede min træning markant ned og startede regelmæssig massagebehandling m.m. hos Rene Guldberg.

Det tog noget tid før kroppen begyndte at vise tegn på fremgang. Skaden i læg/achillessene som var fremkommet af træningen frem mod DM 5000m og forværret af selve løbet, viste relativt hurtigt tegn på fremgang, så snart mængde og intensitet blev reduceret. For den skades vedkommende er situationen pt. at den har kommet sig, og jeg arbejder på genoptræning af musklen og senen.
Skaden i baglåret/ballen som jeg ikke rigtig har kunnet finde årsag til, har derimod vist sig hårdere at knække. Det har vist sig at udstrækning og massage er rigtig godt mod den. Stadet er pt. at jeg kan løbe flere dage uden at mærke noget decideret til skaden, og så kan den pludselig være generet i et par dage igen. Jeg har ikke kunnet finde en sammenhæng i hvad det er der udløser problemerne, selvom jeg har gransket min træningsdagbog. den ene gang kommer det efter en hurtig tur, næste gang efter en langtur og jeg har endda fået problemer efter en kort restitutionstur!
Heldigvis er der dog generel fremgang, og jeg har de seneste 9 uger været i stand til langsomt at øge min træning stille og roligt, således at jeg nu er oppe på min normale træningsmængde på ca. 70 km om ugen.

Konkurrencekalenderen er stadig tom, da jeg ikke vil konkurrere før jeg føler mig 100% klar. Dog forventer jeg et comeback med nummer på brystet til sidste afdeling af Nordea Nytårscup 31. december, hvor jeg skal forsøge at hjælpe min gode ven Ulrik Torp Pedersen under 18 minutter på 5 km.

I takt med at jeg har mærket fremgang, har tankerne selvfølgelig gået hen mod mulige mål/udfordringer for 2015. Jeg vil ikke røbe så meget mere før jeg er mere sikker på genoptræningen holder, men jeg kan da afsløre at der er tale om et gensyn med de lidt længere distancer!

Knap så god start på tætpakket løbsprogram

I onsdags tog jeg hul på 1½ uge med et tæt pakket løbsprogram, som jeg pt. er ca. halvvejs igennem.

Onsdag aften stod den på DHL stafet i Aarhus, hvor jeg for første gang skulle løbe for mit arbejde – Ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Med 4 dages hjælp med DHL arrangementet i benene vidste jeg at jeg ikke skulle sætte forventningerne for højt. Jeg løb 3. tur hvilket heller ikke var befordrende for en god tid, da ruten dermed var pakket med løbere! Jeg kom rundt i hæderlige 17:17 – 11 sekunder langsommere end sidste år, hvor jeg dog løb første tur og dermed slap for trængsel på ruten!

Fredag nat var det så tid til at få sat gang i Salomon Trail Tour igen – denne gang med ca 22 km nat-trail i Boserup skov ved Roskilde. Jeg var lidt skeptisk angående min udholdenhed op til løbet, da jeg hen over sommeren primært har haft fokus på 5000m og desuden døjet med sygdom og skader der har gjort træningen langt fra optimal.
Udholdenheden skulle også vise sig at koste – jeg kunne være med i fronttrioen på den første af de to omgang på MTB-sporet i skoven, men lå hele tiden med en puls der var et par procent højere end den burde, og da vi løb ud på anden runde måtte jeg slippe. Jeg løb turen hjem i et rimeligt tempo og intensitet, der sikrede at der ikke kom løbere op bagfra. Anders Konring slog Christian Nørfelt i en spurt og de hentede dermed hhv. 2 og 1 point ind på mig i den samlede stilling. Der var ingen tvivl om at jeg var slået af bedre løbere på dagen – Andres var bare bedre teknisk i mørket, og Christian har helt klart udholdenhed, der giver ham en fordel jo længere løbet bliver!

Klar til start på Nat Trail

Klar til start på Nat Trail

Allerede søndag var der mulighed for revance da både Christian og Anders også stillede til start i Faaborg til 21 km trail. Der var yderligere et par stærke løbere med i form af bla. Claus Bloch og Tue Lassen, så jeg havde på forhånd indstillet mig på, at podiet sandsynligvis ikke var aktuelt, men jeg skulle fokusere på mine konkurrenter i den samlede stilling – Anders og Christian.
Der blev lagt fra land i et hæsblæsende tempo, og jeg valgte med det samme at lade være med at forsøge at gå med. Anders hang på foran, mens også Christian valgte at holde igen. Omkring tre km lukker jeg det lille hul jeg havde op til Christian og hægter mig på. Vores tempo er meget ens og vi holder et godt tempo men passer begge på ikke lige at presse den over grænsen. Med ca. 5 km igen føler jeg mig ovenpå. Jeg er overbevist om at bare jeg hænger på Christian, så kan jeg slå ham på de sidste flade stykker inde i byen frem mod mål. Med ca. to km igen bliver vi sendt igennem et rigtig lorteområde hvor ruten er meget svær at følge – først drejer Christian os ind af en forkert sti, og da vi får vendt og kommer tilbage på sporet styrter jeg da min fod synker i et dybt mudderhul. Dette dræner mine energireserver, og i stedet for at føle overskud, og være sikker på at kunne slå Christian, kæmper jeg for blot at hænge på.
Da vi drejer om det sidste hjørne og kan se mål bliver spurten åbnet – vi ved vist begge at der er vigtige point på spil! Skulder om skulder spurter vi mod målstregen, indtil et par turister ikke fatter de har forvildet sig ind på en løberute, og jeg dermed må bøje af i min linje. Rytmeskiftet får mine ben til stivne og jeg må se Christian forsvinde ind over målstregen, men jeg lunter de sidste meter. Vi kommer ind som 5 og 7 og Christian henter dermed endnu et point på mig! Anders har ikke kunne følge med de forreste men er kommet ind som nr. 4 og tager dermed igen point på både mig og Christian i den samlede stilling.
Som stillingen er efter løbet skal jeg placere mig foran Christian i finalen hvis jeg skal klare top 3, mens jeg skal slå Anders med to placeringer for at kunne rykke op på 2. pladsen! Med en distance på 15 km drejer pilen lidt mere over til fordel for mig i fanaleløbet ift. Christian, men formen skal helt sikkert forbedres hvis ikke det skal blive lidt for spændende!

I morgen tirsdag venter næste konkurrence, hvor jeg skal forsøge at forsvare min titel i Solbjerg Sø Løbet på de 12 km. Her snakker vi en distance som jeg burde have udholdenhed til, men spørgsmålet bliver hvad weekendens to lange løb har af virkning på benene. Torsdag står den på DHL stafet i Aalborg hvor jeg skal løbe for Comwell Sport Hotel – sandsynligvis to ture! Den hektiske konkurrenceperiode afsluttes søndag med Marselisløbet!

 

Håbet brast på en lummervarm eftermiddag i Odense

Feltet stadig samlet. Jeg ligger i 2. position efter unge Thomas Andersen fra Sparta

Feltet stadig samlet. Jeg ligger i 2. position efter unge Thomas Andersen fra Sparta

Ved gårsdagens DM i Odense, var min proklamerede ambition, at forbedre min to år gamle PR på 5000m. Selvom sygdom og sommervarme, har gjort at træningen ikke har været helt optimal siden mit seedningsløb i juni, så var jeg overbevist om at formen var god nok til at komme ned på en tid omkring 15:15-15:20!

Jeg havde fået en god opladning til løbet, og syntes også jeg var mentalt godt forberedt på hvordan løbet skulle løbes. Optimalt set skulle jeg ligge i 4-5 position og lade mig trække rundt omgang efter omgang. Potentielt var der de 3-4 løbere i det B-heat jeg var placeret i som kunne give mig disse optimale forhold, men desværre skulle virkeligheden blive en helt anden.

Et kraftigt regnskyld havde renset luften i Odense og bragt temperaturen ned på behagelige 17-18 grader da jeg ankom til Odense Atletikstadion omkring ved 13-tiden. Min start gik kl. 15.10 og og ca. en time før brændte solen igennem skydækket og begyndte med det samme at hæve både temperatur og luftfugtighed. Personligt var jeg forberedt på dette, og vidste at det da nok blev hårdt, men det ville jo bare dreje sig om at holde pinen ud i 15 minutter! Mine medløbere lod derimod til at lade sig gå på af vejrskiftet. Der kom tvivl på egne evner, og jeg kunne tolke at jeg nok ikke skulle forvente det udlægstempo fra dem som jeg ønskede.

Da vi blev ledt fra Call-room til startstregen bagte solen ned, så indholdet af den medbragte vandflaske blev både bugt indvortes og udvortes for at holde kropstemperaturen nede. Endelig blev vi skudt i gang. Jeg var lidt ukoncentreret og endte et stykke nede i feltet uden det var den store katastrofe – jeg kunne se at forrest var de par løbere jeg havde håbet, så jeg skulle bare roligt arbejde mig op til dem.

Ofte føles det som om det går langsomt i starten af sådan en 5000m – men tempoet skal man jo kunne holde 12½ omgang. Denne gang var det dog reelt at tempoet var langsomt. 78 sekunder lød meldingen for de første 400m – mit target var 72-74 sekunder, så det var ikke så mærkeligt det føltes let!

En ung Sparta løber havde åbenbart også ambitioner om en hurtigere tid, for han reagerede promte og rykkede fri og løb alene. Jeg reagerede hurtigt og strøg med, men fra min position som 6-7 stykker var der langt frem, og det kostede lidt at lukke hullet. Jeg bed mig fast bag ham og de næste par omgange ramte fint på 74-75 sekunder og vi nåede 1000m på 3:07. Frem mod 2000m gik det også fint – 6:11 var tiden, så når man fraregnede den første runde var tempoet hvor det skulle være. Den unge spartaners tempo begyndte at dale og det var nu 75-76 sekunder pr. omgang! 3000m blev ramt i 9:25 og dermed var det sidste udkald hvis ambitionen skulle opfyldes.

Jeg er gået frem for at trække i et sidste forsøg på at løbe PR

Jeg er gået frem for at trække i et sidste forsøg på at løbe PR

Jeg rykkede frem og trak en runde, hvorefter jeg overlod føringen til Jesper Pedersen fra AK73 i håb om vi kunne hjælpe hinanden med at holde tempoet oppe. Det lod også til at virke, men på vej ud af svinget rammer Jesper sargen (metalkanten der afgrænser banen) med hans venstre fod og styrter. På akrobatisk vis undgår jeg at blive revet med ned, og får i stedet sprunget over ham. De øvrige løbere får bremset op og undveget, så pludselig er jeg alene i spids, med et relativt stort hul ned til de øvrige og stadig med 6 omgange til mål. Den situation havde jeg ikke lige forberedt mig på, og uden hjælp kan jeg ikke holde tempoet oppe, og ambitionen om PR fordamper i den lummervarme eftermiddagsluft. En ung Odense løber har disponeret fornuftigt, og jeg kan ikke hænge på da han kommer forbi med nogle omgange igen. Senere går også den unge Spartaløber forbi, uden at jeg kan hænge på – nu kæmper jeg bare for at få det afsluttet.

15:50,2 bliver tiden i mål – 20,1 sekund fra min PR og lidt over 5 sekunder efter heatvinderen fra Odense. Et lille kvarter senere går starten på A-heatet med de 17 potentielt bedste løbere. Heatet bliver ramt af decideret mandefald, hvor 4 løbere udgår. Samtidig løber jeg faktisk bedre end én af de gennemførende løbere, hvilket bevirker at jeg ender på en hæderlig 15. plads.

På et spurtopgør med forhåndsfavoritten Abdi Ulad bliver Thijs Nijhuis dansk mester i 14:16,59. Flere løbere i A-heatet ender omkring min målsætning, så efterfølgende ærgrer jeg mig lidt over at være placeret i et meget rodet B-heat.

Egentlig skulle jeg have forsøgt mig til DM revance på Aarhus stadion allerede næste weekend, men jeg har ovenpå løbet fået så store problemer med min ene achillessene at baneskoene er sat på hylden for denne sæson! Jeg skal dog løbe ved stævnet hvor det pt. ser ud til jeg får to

Som tingene kan ændre sig

Odense atletikstadion. DM 2014 5000m B-heat. Søn 3/8 kl. 15.10

Odense atletikstadion. DM 2014 5000m B-heat. Søn 3/8 kl. 15.10

Det er en dynamisk verden vi lever i, og vi skal hele tiden være klar til forandringer. Nogen gange ændrer tingene sig så tilbage til hvordan man først troede de var – og det er netop hvad der er sket med DM 5000m på søndag.

Der er nu igen opdeling i A og B heat, og med en forventet opdeling ved de 15 hurtigste tilmeldte tider ender jeg med min tilmelding i 19. bedste tid i B-heatet. Heatinddelingen skiller ved 15:31 – hvilket ikke er helt optimalt ift. min ambition om at løbe 15:15, hvor jeg så risikerer at skulle lave alt arbejdet selv! Hvis de vælger at stille til start, vil der dog være et par løbere med potentiale til hurtigere tider, som blot ikke har haft en tilmeldingstid, og ellers må jeg håbe jeg rammer dagen og ikke behøver så meget hjælp!

Vejrudsigten har også ændret sig – nu loves der 27 grader og delvis sol – ikke lige min kop the! Men jo hurtigere jeg løber des kortere tid skal jeg være i gang i varmen, så jeg må bare presse på 🙂

Se deltagerlisten her

DM 5000m på søndag

Så er startlisten til DM 5000m på søndag netop blevet offentliggjort. Jeg har jo tidligere på sæsonen løbet et enkelt 5000m løb for at sikre mig en hæderlig kvalifikationstid med henblik på heatinddeling. Det lader dog til at have været uden betydning, da det ser ud til at vi søndag skal løbe et samlet felt på pt. 36 løbere (mon ikke der falder 4-5 stykker fra inden start).

Dermed skal jeg også lige mentalt have omstillet mig fra at løbe i et B heat, hvor jeg potentielt ville kunne være med fremme og eventuelt kæmpe med om heatsejr, til nu at ende langt nede i feltet og måske risikere at blive hentet med en omgang! Heldigvis har jeg da lige et par dage til at få rettet det mentale på plads.

Feltet ser rigtig stærkt ud med 12 løbere der har været under de 15 minutter og en håndfuld der ligger helt nede omkring de 14! Jeg er tilmeldt med den 20. bedste tid, men ved at der er ihvertfald 4-5 løbere tilmeldt, hvor det kun er fordi de ikke har løbet en 5000m i år de ikke er foran mig!

Vejrudsigten for søndag eftermiddag i Odense angiver risiko for en smule regn, op til 24 grader og svag vind – det er rimelig optimalt for mig, da jeg ingen problemer har med regn og helst ikke vil have det for varmt!

Så med disse forhold håber jeg meget på at kunne opnå mit mål om en god PR.

Stilhed på siden

Der har været noget stille på siden den seneste tid. Først var det en enorm mængde arbejde, der ramte mig og dernæst sommerferie og godt vejr, der ikke har gjort det oplagt at sidde og skrive opdateringer. Nu er siden dog blevet opdateret med en stribe løbsberetninger, og samtidig er løbskalenderen blevet opdateret med løb planlagt for sensommer og efterår.

Som det ses bliver der efter en konkurrencefri juli måned tryk på så snart vi rammer august. Først står den på DM på 5000m i Odense, hvor jeg skal forsøge at løbe PR. Lykkes det ikke der er der allerede ugen efter en mulighed ved DM revanche stævne på hjemmebane.

Herefter kommer stafetter og trailløb m.m. i en lind strøm frem til sidst i oktober. Der omkring plejer Vinterturneringen at starte, så når planen for denne ligger fast kan jeg sætte øvrige løb ind i kalenderen.

AGF Banestævne

Et af sommerens mål er en PR på 5000m bane og helt optimalt under 15 minutter. Første skridt på vejen mod dette var deltagelse i AGF’s banestævne, hvor målet var en tid omkring 15:40, der ville sikre en acceptabel seedning til DM i august.

Rigtig stærke løbere havde meldt deres ankomst i Aarhus så min målsætning havde placeret mig i B-heatet med de næsthurtigste. Af de ca. 15 løbere på startlisten til heatet, har jeg den 6. hurtigste målsætningstid – ca. 20 sekunder efter de hurtigstes ambitioner om 15:20. Dette er helt perfekt, da der dermed ikke vil forventes at jeg skal ligge og trække, men blot kan hænge på så længe som muligt.

Fint placeret i gruppen

Fint placeret i gruppen

Og netop sådan kommer jeg i gang med løbet. Efter den første tumult finder jeg ind på en plads som 6-7 stykker i feltet, og koncentrerer mig derefter blot om at hænge på, samt holder øje med at der ikke bliver huller længere fremme i gruppen. Mine tider kigger jeg slet ikke på, men hører blot de tider der bliver råbt fra trænerne til de forreste løbere. De holder ikke tempoet til deres målsætning, men nærmere det der er min – så det er helt perfekt for mig!
Stille og roligt falder der løbere fra, og hver gang sørger jeg for at rykke frem så jeg hænger på fronten. Med lidt over to omgange tilbage er jeg helt oppe som 3. løber, og da den løber lige foran mig løber forbi den forreste løber, følger jeg med forbi. Jeg tror jeg den forreste er brugt helt op, efter at have taget føringen næsten hele løbet. Det viser sig dog at der er tale om et ryk, og desværre kan jeg ikke hænge på, og ender i stedet som forreste mand for en lille 4 mands gruppe. Nu mærker jeg pludselig vinden som jeg har været forskånet for, og da vi løber ud på sidste omgang bliver jeg overhalet af et par af de andre i gruppen, uden at jeg har kræfter til at hænge på. Inde på opløbsstrækningen får jeg dog mobiliseret kræfter til en sidste spurt og får indhentet den ene – dermed slutter jeg på 3. pladsen i heatet i tiden 15:39,6.

Målsætningen er hjemme og jeg kan se frem mod DM.

Gensyn med Midsommer Stafetten

På en rigtig varm aften var jeg i Skanderborg for at forsvare min titel som vinder af soloklassen i Midsommer Stafetten sidste år. Der var ikke umiddelbart nogle navne på startlisten som jeg mente ville kunne presse mig, men i løb hvor man kan eftertilmelde skal man jo alligevel være lidt på vagt! Jeg løb de ca. 5 km sammen med Hanne som opvarmning, og imens lagde

Starten er gået

Starten er gået

jeg mig fast på en taktik hvor jeg blot ville følge de forreste på den første runde, og så se hvordan løbet udviklede sig.

Den taktik gik dog hurtig fløjten – der var simpelthen ikke ikke nogen der ville løbe med da starten gik, så inden 100m lå jeg alene, og valgte så bare at finde ind i min egen rytme. Jeg rundede første runde i 17:41 hvilket var over 2 minutter foran næste løber. Mit tempo faldt efterfølgende, da jeg følte lidt problemer med maven, og frygtede hvad der ville ske hvis jeg pressede på! Derfor blev anden runde ca. 50 sekunder langsommere med 18:32 og 3. runde yderligere lidt langsommere med 18:49. Totaltiden blev 55:02 hvilket er et minut langsommere end løbsrekorden som jeg satte sidste år. Næsten 7 minutter var afstanden til 2. pladsen, så jeg var på intet tidspunkt presset af andet en egne ambitioner og bøvl med maven!

På vej i mål

På vej i mål

Omstændighederne taget i betragtning er det et fint resultat, og samtidig fik jeg lavet en aftale om et løbssponsorat til både Hanne og mig i næste års udgave, så der vil jeg om alt går vel være at finde på startstregen igen.

Ådal Stafetten – AGF sejrer!

Sidste efterår fik jeg en forespørgsel på om jeg kunne samle et hold hurtige AGF’ere til at komme og løbe Ådal-stafetten i Holstebro. Baggrunden var at sidste år havde ærkerivalerne fra Herning vundet løbet, og det brød man sig bestemt ikke om! Da man samtidig nok ikke selv kunne stille et hold der var stærkt nok til at slå Herning, så ville man hellere se sejren gå til Aarhus!

Det havde lykkedes mig at samle et rigtig fornuftigt hold, bygget op om de tre ungdomsløbere Jacob Simonsen, Frederik Ernst og Kristian Broløs, der hen over vinteren suverænt vandt vinterturneringen for ungdom. Til at “fylde op” havde jeg så den tidligere danmarksmester på 800m Aladdin Bouhania og mig selv!

Starten er gået

Starten er gået

På en dejlig lun sommeraften ankom vi til Holstebro, og efter at have hentet numre og klædt om løb vi ud for at varme op. Aladdin der skulle løbe første tur, varmede op alene, men drengene og jeg forsøgte os med en tur rundt på ruten! Vi måtte erkende at først når der kom officials ud til at vise vej, ville vi kunne finde rundt, men vi fik da stivheden fra køreturen rystet ud af benene, samt erfaret at ruten var mere kuperet og teknisk end først antaget!

Aladdin strøg afsted da startskuddet lød, og lavede hurtigt et hul til de øvrige. Han afsluttede de 3,7 km i 11:38 og kunne sende Frederik afsted ud på 2. tur med et forspring på hhv. 26 og 31 sekunder ned til Holstebro og Herning. Frederik løb et super løb i 11:57 og var hurtigere end begge de nærmeste konkurrenter. Holstebro var nu 35 sekunder efter, mens hullet til Herning var på 54 sekunder.

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

På vores 3. tur løb Jacob Simonsen – et af landets største løbetalenter. På trods af lidt skader op til løbet, løb Jacob alligevel flotte 11:49 og havde øget til både Holstebro og Herning så afstanden nu var 1:20 og 1:40 inden Kristian blev sluppet løs!

Kristian fulgte op på sine forgængere og øgede med 11:59 til forfølgerne. 1:59 til Holstebro og 2:05 til Herning var afstanden, da jeg blev sendt afsted. Selv med Jesper Faurschou på sidste tur for Herning var det for stort et forspring, til at jeg kunne sætte det over styr! Jeg løb med 11:50 holdets femte tid under 12 minutter og dermed en samlet tid på 59:13 – hvilket er ny løbsrekord!

Pengepræmie

Pengepræmie

Indsatsen kastede 2000 kr. af sig til deling på holdet. Pengene blev overrakt kontant i en pengepose med 1000 to-kroner! Meget underholdende happening!