www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Løbsberetninger

Team A&H på tur

Kalenderen viste kun lige umiddelbart forår, og Hanne havde netop bestilt sin første mountainbike, da vi 2. marts bestemte os for at tilmelde os Ry Outdoor Challenge. 4. juli – på en strålende sommerdag – stod vi så klar på Siimtoften til start på udfordringerne. Som det sidste inden vi blev sendt afsted mindede vi hinanden om at det vigtigste var at få en god fælles oplevelse.

MTB O-løbVi lagde ud med en lille o-løbs prolog med 4 poster der skulle findes i valgfri rækkefølge. Prologens formål var primært at skabe en spredning på holdene inden den efterfølgende MTB-orientering. Vi valgte en lidt anden rækkefølge end de fleste andre hold – en rækkefølge som jeg umiddelbart ser som den bedste, med den korteste rute og lettest tilgang til posterne. At finde posterne var ikke det store problem – især fordi vi efter vores første post, pga. vores alternative rutevalg, fra afstand kunne se hvor de øvrige hold var når de fandt posterne. Efter sidste post gik turen tilbage til stævnecentrum, hvor vi skulle have gang i cyklerne.

MTB-orienteringen gik ud i vante omgivelser på sydsiden af Ravnsø, hvor vi siden vi flyttede til Nr. Vissing har både løbet og cyklet en hel del. Jeg fik efter anden post ledt os ind på en forkert og meget lille sti, der ikke var let at køre – det pressede Hanne, der helt som aftalt meldte klart ud, at det var for svært et rutevalg og lignende skulle undgås. Stien viste sig dog at være en lille genvej, som dog bragte os i nærkontakt med golfbanen, men vi kom på rette spor uden at have en greenkeeper i hælene.
De efterfølgende poster var lette og vi fokuserede på at køre et tempo hvor vi havde masser af overskud og nød det gode vejr. På et tidspunkt havde vi fået en fotograf på slæb på en nedkørsel i skoven. MTBDet stressede Hanne lidt, og uden 100% fokus på cyklen var hun ikke klar da hendes hjul gled i et mudderhul, og hun måtte ned og rulle i skovbunden. Med sår på knæet og en øm hånd kom hun på cyklen igen og kørte videre uden at kny (ret meget). Vi begyndte nu at indhente flere hold, der kæmpede med teknikken på skovvejene. Posterne fandt vi uden problemer, og næsten før vi fik set os om var vi på vej mod de sidste poster og tilbage til stævnepladsen. På de sidste stykker på asfalt holdt vi fast i vores taktik med at holde tempoet nede og overskuddet oppe – det kostede et par overhalinger fra nogle af de hold vi havde sat i skoven, men der var stadig en lang dag tilbage.

Næste udfordring var et orienterigsløb hhv. i Ry-by og Siimskoven. Løbet skulle jo være vores spidskompetance, men alligevel lagde vi roligt ud – dels fordi jeg lige skulle vænne øjnene til kortet, og dels fordi Hanne lige skulle have spist et par energibarer så der var brændstof på maskinen. Efter de første par poster fik vi roligt tempoet øget, og samarbejdet med at finde posterne gik rigtig godt. Sidste post var placeret under pontonen ved søbadet i Knudsø. Det var mig der måtte i baljen – men det gjorde bestemt ikke noget for det var dejligt forfriskende.

7Tilbage ved stævnecentrum var det vores tur til løbets hemmelige udfordring – en tur på klatrevæggen for én af os – Hanne var hurtig til at trække højdeskrækskortet, så det blev mig. Til min overraskelse er det Steffen som jeg tidligere har været på adventurerace hold med, og som har instrueret mig i klatring tidligere, der står som klatreinstruktør. Jeg tror ikke Steffen var imponeret mine evner på dagen, men jeg må undskylde mig med at våde løbesko og vådt tøj og hænder ikke er optimale at klatre med. Efter et par mislykkede forsøg kom jeg dog højt nok i tårnet til at Steffen godkendte forsøget og sendte os videre.

Næste disciplin var kano orientering. Med afgang fra Ry Kanofart skulle 4 poster findes i valgfri rækkefølge. Vi sejlede en rigtig fornuftig etape og ramte posterne lige på. Igen havde vi et alternativt valg af rækkefølge, og med blik for hvor de andre kanoer var, lykkedes det os at spotte placeringen af posterne på lang afstand. En times tid blev det til på vandet, og vi var glade for vi havde husket at tage vores store 2 liters vandflaske med på turen, for solen bagte os.

SwimrunTilbage ved Ry kanofart skulle kanoen på land, men redningsvesten skulle vi beholde for næste – og sidste – disciplin var SwimRun. 8 Poster skulle findes. Vi følte os lidt sære da vi løb gennem byen iklædt redningsvest, men vi var jo ikke de eneste. Første svømmetur var over Ry Møllesø. Temperaturen var nået op på 26 grader, så det var herligt at komme i vandet, som slet ikke føltes koldt. I fin stil krydsede vi søen og fandt posten på bredden. Herfra gik ruten gennem Ry Marina. En post lå yders på den vestligste bådbro i marinaen. Her skulle der hilses pænt på dem der sad og nød eftermiddagskaffen og kringle i deres båd inden vi igen skulle i vandet og svømme over til roklubben. Så var det bare at finde de sidste tre poster. Da vi løber mod den sidste ser jeg på uret og kan konkludere at vi kan nå under 4½ time. Inden løbet havde vi forventet at skulle være i gang i hvert fald 5 og måske også de 6 timer der var sat som maksimum, så vi rigtig godt tilfredse og skruer lige lidt op for tempoet for at sikre vi kommer under 4½ time.

Vi løber hånd i hånd ind på stævnepladsen og hen til stævnecentrum for at få kontrolleret det sidste klippekort – det blev godkendt og tiden kunne stoppes på 4:24:48 – en 4. plads for mix-hold.

I mål

Super overrasket over os selv og fyldt med fantastiske oplevelser kan vi sætte os og nyde solen. Der er tid til at hyggesnakke med de andre hold og høre om deres oplevelser. Team A&H forventer helt sikkert at være klar på nye oplevelser og udfordringer i 2017 udgaven af Ry Outdoor Challenge.

En opdatering

Jeg skal gerne indrømme at der har været lidt stille på siden, men nu kommer der lige en opdatering på hvad der er sket de seneste uger.

På løbesiden døjer jeg stadig med problemer i achillessenefæstet på hælen på begge ben. En svagt nedsat løbemængde og behandling holder mig dog i gang, så formen til NXM om 9 dage er rimelig.

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Det er i perioden blevet til tre starter med nummer på brystet. Først stod jeg til start 18. april i “Coastzone Performance Center Salomon Trailrun” i Tørring. Ruten på 17,5 km bød på en masse bløde og mudrede passager. Min klubkammerat Peter Bech kunne jeg ikke følge med og kom i tiden 1:14:41 i mål ca. 4 minutter efter ham. Ned til 3. pladsen havde jeg dog tilsvarende afstand, så løbet blev umiddelbart en god gang terræn-tempotræning.

Næste start var 2. maj til Odder halvmarathon. Her vandt jeg sidste år løbet, og vandt et startnummer til årets udgave. Da jeg på ingen måde havde trænet halvmarathon, havde jeg ingen ambitioner om at kunne blande mig i kampen om sejren, og ville blot bruge løbet som træning. Arrangørerne havde i anledning af 25 års jubilæum lavet en ny rute hvor en rundstrækning skulle gennemløbes 4 gange!
Jeg løb de første næsten tre runder meget kontrolleret i ca. 4:00 tempo. Mod slutningen af 3. runde begyndte ruten at kede mig, og da jeg følte at benene havde kræfter og var ved at være varme justerede jeg tempoet op til ca. 3:50 for at få afsluttet løbet. Jeg løb over målstregen i 1:23:25 på en 4. plads og en 2. plads i aldersgruppen. Umiddelbart er jeg under omstændighederne tilfreds med tiden, men kan da se at der er noget der skal arbejdes med, hvis jeg vil løbe en hurtig halvmarathon i efteråret!

Ree Park Safari Run

Ree Park Safari Run

Senest deltog jeg lidt impulsivt 10. maj i Ree Park Safari Run. Hanne skulle deltage i løbet sammen med en flok kolleger, og da jeg kunne få et startnummer og der var plads i minibussen derud tænkte jeg det kunne være en fin træningstur – som måske endda kunne give en løbssejr, på trods af jeg havde løbet langtur dagen før.
På startlinjen kunne jeg dog se at løbssejr ville det nok ikke blive til! En ung langbenet Herning løber stod på startstregen – med friske ben ville jeg måske have kunnet presse ham, men med langtur i benene havde jeg ikke meget tro på det. På de første 500m meget tekniske rute kunne jeg fint presse ham, men da ruten så gik ud på lande- og grusveje trak han fra og jeg kunne se ham forsvinde forude. Jeg justerede intensiteten til så den passede med god tempotræning, men havde fokus på stadig at løbe aggressivt. På de sidste tre km kom vi gennem parken, hvor ruten blev meget teknisk med mange 180 graders vendinger og bratte stigninger og nedløb. Det var ganske morsomt at løbe her, og rigtig god træning. Jeg kom ind i 37:25 på en 2. plads – ca. 2½ min efter vinderen og med samme afstand ned til 3. pladsen.

Ved siden af løbet har tiden bestemt også budt på omvæltninger. Hanne og jeg startede sidst i april med at kigge efter mulige grunde til bygge hus. 1. maj var vi et smut i Gl. Rye for at kigge på en grund som kunne være interessant, men som vi begge blot tog ud til med den indstilling at det var den første af mange vi skulle se, og der sikkert ville gå mange måneder inden vi fandt det rigtige. Vi faldt dog begge pladask for grunden der ligger på en bakketop med udsigt over Lyngbakkerne og direkte adgang til Rye Sønderskov i baghaven. Dermed blev processen om et køb sat i gang, og 1. juni overtager vi officielt grunden Ryesgade 38b.

Ryesgade 38b

Ryesgade 38b

Vi er derfor nu i gang med at tegne på vores kommende hus, og kan næsten ikke vente på at flytte ind, selvom vi selvfølgelig giver det den tid processen tager for at vi får det vi gerne vil have! Vores tidsplan er at vi håber at kunne flytte ind i foråret 2016.

Faciliteterne omkring grunden har vi dog allerede taget i brug i form af nogle dejlige løbeture i Ry Sønderskov som ingen af os kendte særlig godt. Det er et herligt terræn med masser af bakker og varieret skov med mulighed for lange ture.

På podiet i comeback

I går gjorde jeg comeback til løbekonkurrencer, da jeg deltog i hvad arrangørerne selv kalder “Danmarks Barskeste Marathon” – Thy Trail Marathon i Nationalpark Thy.

Jeg kørte til Klitmøller fredag eftermiddag, hvor jeg havde handlet mig frem til en soveplads i et sommerhus sammen med 5 sindige Sønderjyder, der også skulle deltage i løbet. Jeg fik ladet op med en god gang pastasalat fra Mr. Mums, akkompagneret med sønderjydernes medbragte Erdinger Alkoholfrei. Sluttede aftenen med en gigantisk humpel drømmekage – selvfølgelig også bragt til Nordjylland af sønderjyderne.

I et lydt sommerhus, blev nattesøvnen afbrudt flere gange, af folk der igen og igen skulle på toilettet – mig selv inclusiv. Men jeg følte mig alligevel rimelig frisk da telefonens vækkeur brummede 6:30!
Mogenmaden bestod af 3 stk. chokoladebrud fra Langenæsbageren, en banan og en god kop kaffe. Efter morgenmaden tog tre af os afsted for at hente startnumre ved løbscentrum der lå lidt over 2 km væk. Jeg fik smidt Spark’en i en rigtig koneparkering – vi var kørt i to biler, og vores plan var at min bil nu blokkerede tilpas meget til at vi senere kunne parkerere begge biler på samme plads – en plan der lykkedes til fulde!

På vej for at hente startnummer

På vej for at hente startnummer

Efter at have hentet startnumre, stod den på omklædning og klargøring, inden vi ca. 8:30 igen kørte mod løbscentrum, hvor vi skulle med busser til startområdet ved Lodbjerg Fyr.

I bussen mødtes jeg med klubkammerat Mads Karlsson, og fremme ved startstedet joggede vi lidt opvarmning ud for at se på den første del af ruten – det blev frem til ca. 400 m hvor første vandpassage var, herfra joggede vi lidt rundt for at se om vi kunne skimte sporet længere fremme, men det kunne kun svagt anes hvor vi skulle i land på den anden side af vandet!

Efter en kort breifing, blev staten givet kl. 10 og afsted gik det. Jeg ville sørge for at være med rimelig godt fremme, så jeg ikke kom til at hænge bag langsommere løbere i den første vandpassage. Den plan lykkedes fint og jeg ramte vel vandet som 4-5 stykker og med god plads omkring til at kontrollere løbet. O-løber Jonas Munthe lagde friskt fra start – jeg var blevet advaret om dette og lod mig ikke trække med – kunne han klare det tempo var han en fortjent vinder, og kunne han ikke var der lang vej at hente ham på!

Thy Trail Marathon 2015 from Jeppe-Svendsen.dk on Vimeo.

Jeg fandt ind i et godt flow, og på trods af fødderne konstant skulle gennem det kolde vand, generede det mig ikke. Mit tempo placerede mig på en 5. plads med Jonas langt foran, to løbere omkring 100 m ude og Mads lige foran. Mads og jeg fulgtes mere eller mindre ad det næste stykke. På vandpassager og tekniske stykker var jeg lidt hurtigere end ham, mens han lukkede hullerne på de mere regulære grusveje og stier. Især en vandpassage ved 11 km gav Mads problemer, og på trods af fin grusvej efterfølgende, er det først ved depotet ved 14 km, hvor jeg bruger lidt tid på at fylde min flaske med energidrik, at han indhenter mig igen. Kort efter får vi overraskende følgeskab af, en af de løbere vi ellers havde forude – en englænder, der havde misset et sving, og løbet nogle 100 m forkert, inden han fik vendt om og kom tilbage på sporet. Han overhaler os hurtigt igen, og ser så godt løbende ud, at ham er vi enige om vi nok ikke ser igen. Men det skulle vise sig at være forkert, for da vi efter 19 km rammer stranden, kommer englænderen ud af komfortzonen. Den første del af stranden er ret løs, og bestemt heller ikke min favorit, så jeg sakker lidt bagud, men holder fokus på mit eget løb.

På vej mod halvmarathon

På vej mod halvmarathon

Jeg runder halvmarathon i 1:32:46 på en 5. plads, og jeg begynder stille og roligt at få mere føling med sandet. Jeg har Mads, englænderen og en tredie løber i syne foran, og taber ikke længere afstand til dem. Ved 23 km skal vi en sløjfe op i klitterne – jeg ligger her blot 20-25 meter bag de tre andre, men da jeg som den eneste ikke skærer hjørnet af, som ellers var tydeligt markeret, kommer jeg yderligere 50 m bagud. Englænderen er nu ved at være træt og kan ikke hænge på de to andre, og jeg henter ham stille og roligt i klitterne. Da vi to km senere er tilbage på stranden har jeg indhentet ham, og vi følges det næste stykke. Ved depotet i Nørre Vorupør efter 27 km henter vi næsten Mads og den anden løber, som har brugt lidt tid på at proviantere, og vi fortsætter som en lille kvartet af stranden med 5 – 10 meter imellem os, alt efter hvem der lige finder det mest fast spor. Da ruten drejer væk fra stranden via en stejl sandskrænt, er Mads 15-20 m foran, men har ikke set markeringen. Jeg får ham kaldt tilbage, og er selv første mand oppe af skrænten. Lidt overraskende trækker jeg efterfølgende fra de andre, som åbenbart, er ved at melde udsolgt.

Jeg er dermed oppe på 2. pladsen, og da vi i lang tid ikke har set andre bagude, ser det lovende ud. Mine ben løber fantastisk godt, omstændighederne taget i betragtning. Kort før depotet ved 31 km bliver jeg af en tilskuer indformeret om at jeg ligger nr. 3 og godt kan nå nr. 2 – det forvirrer mig lidt, men jeg kan jo have misset en, der var løbet med i starten. Jeg lader mig ikke stresse af det, og holder mig til planen. Kort efter depotet spotter jeg en rød jakke et par hundrede meter forude – så en løber er der ihvertfald! Allerede kun ca. 2 km senere har jeg indhentet løberen i den røde jakke. For ikke at risikere at få ham på slæb, øger jeg lige kort tempoet da jeg rykker forbi. Det har efterfølgende vist sig at det var en løber fra arrangørteamet, der var ude og lave rutekontrol, så mit ryk var skønne spildte kræfter – men godt jeg ikke satsede yderligere for at hente ham.

Det næste stykke er igen præget af oversvømmede stier, så skoene igen bliver gennemblødte. Jeg har ingen løbere i syne bagude – og heller ikke forude, så mentalt begynder jeg at stille mig tilfreds med placeringen, og slækker en smule på intensiteten.
Jeg når depotet ved 37 km, og alt føles stadig godt – en halv km på asfalt får presset vandet ud af skoene og tankerne begynder at flyve mod mål.
Men så kommer der lige et par dybe vandpassager, med vand til livet, og efterfølgende konstant mindre vandpassager som holder ben og fødder våde. Da jeg samtidig er gået lidt ned i intensitet, virker det koldere og mine fødder bliver som isklumper at løbe på. Heldigvis tikker kilometrene opad på uret, og målet nærmer sig. Ved ca. 40 km kommer jeg ned på stranden, og vinder ned i vandkanten for at finde så fast underlag som muligt. Jeg tager et kig tilbage, og kan pludselig se en løber bagfra – derfor øger jeg intensiteten igen – de sidste par kilometers “afslapning” skal ikke koste en placering.
Kystens krumning og klitterne gør at man faktisk ikke kan se mål, før man næsten er der. De sidste 500 m er i ekstremt løst sand, men jeg pumper kræfter ud af benene og kommer i mål på en 2. plads i 3:18:44 – 10 minutter efter Jonas der ikke gik ned! Og 1½ minut foran o-løber Per Hjerrild, der med et flot disponeret løb, også har ædt sig op gennem feltet.

Kagebord

Kagebord

Efter at have fået tørt tøj på, stod den på suppe og kagebord, inden præmieoverrækkelse. Der blev tid til at udveksle oplevelser fra turen med de andre løbere, og jeg fik hilst på bekendtskaber fra løbeverdenen.
Efter et kort stop i sommerhuset for at pakke mine sager, hoppede jeg i bilen og kørte hjemover, hvor kæresten ventede med bøffer og rødvin til aftensmaden.

Jeg vil varmt anbefale løbet, som foregår i fantastisk smuk natur, og er særdeles velarrangeret.

Resultater

Sæsonen 2015 kickstartet på Club La Santa

I går aftes kom jeg hjem fra en uge på Club La Santa, hvor jeg har fået kickstartet løbesæsonen 2015 med Salomon Trailcamp. Det har været en helt forrygende uge, og oveni glæden over en masse fantastisk trailløb, kan jeg konstatere at de skadesproblemer jeg har kæmpet med siden august, nu endelig ser ud til at være lagt bag mig.

Jeg har pt. fokus på at forbedre min udholdenhed af grunde som jeg vil komme ind på senere. Derfor var min ambition med ugen på Lazarote primært at få nogle gode kilometer i benene i godt socialt selskab.

Fredag d. 9.
lørdagEfter at have fået pakket ud, nåede Hanne og jeg en lille joggetur for at strække benene efter rejsen, inden den første officielle tur med gruppen.
Den første tur var en lille let tur i området øst for komplekset, hvor deltagerne lige kunne få første smag på det terræn der ventede den kommende uge.
Totalt for dagen blev det 11,68 km og 82 højdemeter – en relativ rolig start!

Lørdag d. 10.
lordagFormiddagen bød på en lille tur med gruppen langs kysten mod vest, hvor vi fik en lille smagsprøve på stigningerne med en tur over en lille vulkan.
Over middag nuppede Hanne og jeg en gang padletennis for lige at få bevæget nogle andre dele af kroppen.
Sidst på eftermiddagen deltog jeg i et 10 km løb – da vi endnu ikke for alvor var begyndt at slide på kroppen, var det min bedste mulighed for at løbe lidt tempotræning. Min ambition var at ramme et snit på 3:45 min/km og på trods af en rute præget af vind hhv. i ryggen og imod kunne jeg klokke ind med et resultat på 3:44 min/km – godkendt!
Tempotræningen blev selvfølgelig flankeret af hhv. opvarmning og afjog, hvorved dagens total lød på 24,92 km og 227 højdemeter,

Søndag d. 11.
Nu var det tid til at begynde at æde lidt højdemeter. På dagens program var et lille “race” fra Famara Beach, via snekirken op til Penas del Cache (Lanzerotes højeste punkt 671 moh) og ned igen til stranden. En tur på ca. 14,5 km med næsten 800 højdemeter! Med på hele trailugen var fotograf Nicolai Brix, der bl.a. skulle producere små film omkring turens indhold. På dagens tur medbragte jeg derfor et GoPro kamera for at kunne give ham noget materiale ude fra sporet. Derfor gjorde jeg undervejs nogle stop for at fange filmsekvenser af de andre deltager, mens jeg på andre tidspunkter forcerede ekstra meget for at indhente andre for at få dem med på filmen. Derved blev det ikke mit optimale race, men derimod en virkelig hård omgang “intervaltræning”
Tilbage ved Famara Beach hoppede de fleste i bussen der kørte hjem til Club La Santa, mens vi var nogle stykker der brugte de ca. 12 km langs kysten som afjog.
Dagens total blev 26,56 km og 834 højdemeter.

Salomon Trailcamp – Dag 3. To the summit and back to the sea from Nicolai Brix on Vimeo.

 

Mandag d. 12.
mandag02Vi startede dagen med at få løsnet lidt op i musklerne med et foamroller seminar. Der var mange – inklusiv mig selv – der fandt fandt muskler der virkelig havde godt af at blive arbejdet igennem. Bagefter løsnede jeg yderligere op med en gang svømning på kompleksets nye lækre svømmestadion med 2 stk. opvarmede 50m bassiner.
Over middag kørte gruppen afsted på Mountainbike. Destinationen var lavafelterne vest for Mancha Blanca, hvor vi skulle løbe ind til og rundt på vulkankrateret Caldera Blanca.
vulkan01Turen på krateret stod fra sidste år i min hukommelse som en af de fedeste, med bla. et fantastisk nedløb langs kraterkanten. Et var vabler på fødderne begrænsede mit løb lidt, men det var stadig en super fed tur.
Om aftenen blev det lige til lidt ekstra kilometer med en pandelampetur ud i terrænnet.
Dagen total for løb blev 14,24 km og 526 højdemeter

Salomon Trailcamp – Dag 4 – Trail på vulkaner from Nicolai Brix on Vimeo.

 

Tirsdag d. 13.
tirsdagDagens tur bød på hygge i højderne. Vi blev kørt med bus til Tabayesco, hvorfra vi løb op til Penas del Cache gennem bøndernes landbrugs terrasser. Nedløbet tog min gruppe af den rute vi havde løbet op om søndagen.
Om eftermiddagen tog jeg en restitutions joggetur sammen med Hanne.
Dagens total blev 20,91 km og 856 højdemeter

Onsdag d. 14.
onsdagSidste år måtte jeg tage en dag uden trailløb denne dag, så jeg havde set meget frem til at komme med på turen norpå fra Famara Beach af den gamle smuglersti. Sammen med et par andre fra gruppen løb vi tidligt afsted fra Club La Santa for at bruge de 12 km til Famara som opvarmning. De øvrige deltage kom med bus og vi indhentede dem et kort stykke inde på dagens rute. Det var virkelig en fantastisk rute hvor vi bevægede os på en klippehylde i nogle hundrede meters højde, med stejle klippevægge både ned og op på hver side. Flere steder havde stenskred fjernet dele at stien, men alle steder kunne forceres med forsigtighed.
Sådan løb stien ca. 10 km inden vi igen var nede på fladt kystlandskab, men turen var ikke slut endnu. Der ventede lige 2 km direkte op i himlen – eller rettere sagt 350 højdemeter op af hårnålesving med høje trin i klippen. Oppe på toppen havde vi en kort joggetur hen til bussen – med lige under 30 km kunne jeg sætte flueben ved at ugens langtur var i bogen!
onsdag02Sidst på eftermiddagen nuppede jeg lige en gang restitutionsjog i bare tæer på fodboldbanen.
Totalen for dagen blev 32,39 km og 897 højdemeter

Torsdag d. 15.
Sidste hele dag på turen. Dagens tur med gruppen udgik fra Femes på den sydlige del af øen, hvor vi var blevet kørt ned med bus. Det var lige på og hårdt fra start med en skrap stigning på ca. 250 højdemeter på 2 km op til en top hvorfra vi kunne overskue dagens resterende rute.
Vi løb af stier mod øst, indtil vi løb ned til Las Casitas og op i højderne igen syd for byen. Herfra fulgte vi højderyggen mod vest indtil vi igen stod ovenfor Femes. Da der var lidt tid i overskud inden bussen ville samle os op, fik vi lige en lille afstikker ud i terrænnet.
Hanne og jeg fik lige en spil padletennis om eftermiddagen – vi kunne dog begge mærke at benene der ikke var helt så friske som tidligere på ugen, havde noget sværere ved at komme rundt til bolden i det hurtige spil.
Bagefter tog jeg en rolig løbetur for at få klaret hovedet.
Totalen for dagen blev 25,46 km og 704 højdemeter

Fredag d. 16.
Det var rejsedag, men en sidste løbetur skulle det da lige blive til. Derfor mødtes vi nogle stykker kl. 6:20 med pandelamper, og jogge langs kysten mod vest, ud til den lille vulkan vi havde løbet på lørdag! På vej tilbage kunne vi nyde de begyndende røde nuancer på himlen bag bjergene mod øst.
Denne sidste dag gav 8,39 km og 125 højdemeter

164,55 km og 4235 højdemeter blev det til i løbeskoene – hvilket er ny personlig rekord på begge punkter for en La Santa uge. Benene er trætte på den gode måde, og udover lidt vabler, rifter og en blå negl er det klaret uden skader.
Mentalt er jeg boostet med energi og har fået nye herlige løbebekendtskaber, som jeg glæder mig til at mødes med ude i trailverdenen.

NXM2015logo

Og så lige som afrunding forklaringen på hvorfor jeg har fokus på udholdenhed i min træning pt. Forårets A-mål er fastlagt og det bliver NXM X70 i sidste weekend af maj – 70 km orienteringsløb med oppakning for to-personers hold i terrænnet omkring Ry og Silkeborg. Min makker bliver Claus Hallingdal Bloch – min “konkurrent” fra de seneste to års Salomon Trail Tour. Med Claus’s evner til at styre et kort, min passion for at nørde grej og vores rimelig lige evner løbemæssigt, skal vi ikke lægge skjul på at ambitionen er at stå øverst på podiet efter løbet!

Knap så god start på tætpakket løbsprogram

I onsdags tog jeg hul på 1½ uge med et tæt pakket løbsprogram, som jeg pt. er ca. halvvejs igennem.

Onsdag aften stod den på DHL stafet i Aarhus, hvor jeg for første gang skulle løbe for mit arbejde – Ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Med 4 dages hjælp med DHL arrangementet i benene vidste jeg at jeg ikke skulle sætte forventningerne for højt. Jeg løb 3. tur hvilket heller ikke var befordrende for en god tid, da ruten dermed var pakket med løbere! Jeg kom rundt i hæderlige 17:17 – 11 sekunder langsommere end sidste år, hvor jeg dog løb første tur og dermed slap for trængsel på ruten!

Fredag nat var det så tid til at få sat gang i Salomon Trail Tour igen – denne gang med ca 22 km nat-trail i Boserup skov ved Roskilde. Jeg var lidt skeptisk angående min udholdenhed op til løbet, da jeg hen over sommeren primært har haft fokus på 5000m og desuden døjet med sygdom og skader der har gjort træningen langt fra optimal.
Udholdenheden skulle også vise sig at koste – jeg kunne være med i fronttrioen på den første af de to omgang på MTB-sporet i skoven, men lå hele tiden med en puls der var et par procent højere end den burde, og da vi løb ud på anden runde måtte jeg slippe. Jeg løb turen hjem i et rimeligt tempo og intensitet, der sikrede at der ikke kom løbere op bagfra. Anders Konring slog Christian Nørfelt i en spurt og de hentede dermed hhv. 2 og 1 point ind på mig i den samlede stilling. Der var ingen tvivl om at jeg var slået af bedre løbere på dagen – Andres var bare bedre teknisk i mørket, og Christian har helt klart udholdenhed, der giver ham en fordel jo længere løbet bliver!

Klar til start på Nat Trail

Klar til start på Nat Trail

Allerede søndag var der mulighed for revance da både Christian og Anders også stillede til start i Faaborg til 21 km trail. Der var yderligere et par stærke løbere med i form af bla. Claus Bloch og Tue Lassen, så jeg havde på forhånd indstillet mig på, at podiet sandsynligvis ikke var aktuelt, men jeg skulle fokusere på mine konkurrenter i den samlede stilling – Anders og Christian.
Der blev lagt fra land i et hæsblæsende tempo, og jeg valgte med det samme at lade være med at forsøge at gå med. Anders hang på foran, mens også Christian valgte at holde igen. Omkring tre km lukker jeg det lille hul jeg havde op til Christian og hægter mig på. Vores tempo er meget ens og vi holder et godt tempo men passer begge på ikke lige at presse den over grænsen. Med ca. 5 km igen føler jeg mig ovenpå. Jeg er overbevist om at bare jeg hænger på Christian, så kan jeg slå ham på de sidste flade stykker inde i byen frem mod mål. Med ca. to km igen bliver vi sendt igennem et rigtig lorteområde hvor ruten er meget svær at følge – først drejer Christian os ind af en forkert sti, og da vi får vendt og kommer tilbage på sporet styrter jeg da min fod synker i et dybt mudderhul. Dette dræner mine energireserver, og i stedet for at føle overskud, og være sikker på at kunne slå Christian, kæmper jeg for blot at hænge på.
Da vi drejer om det sidste hjørne og kan se mål bliver spurten åbnet – vi ved vist begge at der er vigtige point på spil! Skulder om skulder spurter vi mod målstregen, indtil et par turister ikke fatter de har forvildet sig ind på en løberute, og jeg dermed må bøje af i min linje. Rytmeskiftet får mine ben til stivne og jeg må se Christian forsvinde ind over målstregen, men jeg lunter de sidste meter. Vi kommer ind som 5 og 7 og Christian henter dermed endnu et point på mig! Anders har ikke kunne følge med de forreste men er kommet ind som nr. 4 og tager dermed igen point på både mig og Christian i den samlede stilling.
Som stillingen er efter løbet skal jeg placere mig foran Christian i finalen hvis jeg skal klare top 3, mens jeg skal slå Anders med to placeringer for at kunne rykke op på 2. pladsen! Med en distance på 15 km drejer pilen lidt mere over til fordel for mig i fanaleløbet ift. Christian, men formen skal helt sikkert forbedres hvis ikke det skal blive lidt for spændende!

I morgen tirsdag venter næste konkurrence, hvor jeg skal forsøge at forsvare min titel i Solbjerg Sø Løbet på de 12 km. Her snakker vi en distance som jeg burde have udholdenhed til, men spørgsmålet bliver hvad weekendens to lange løb har af virkning på benene. Torsdag står den på DHL stafet i Aalborg hvor jeg skal løbe for Comwell Sport Hotel – sandsynligvis to ture! Den hektiske konkurrenceperiode afsluttes søndag med Marselisløbet!

 

Håbet brast på en lummervarm eftermiddag i Odense

Feltet stadig samlet. Jeg ligger i 2. position efter unge Thomas Andersen fra Sparta

Feltet stadig samlet. Jeg ligger i 2. position efter unge Thomas Andersen fra Sparta

Ved gårsdagens DM i Odense, var min proklamerede ambition, at forbedre min to år gamle PR på 5000m. Selvom sygdom og sommervarme, har gjort at træningen ikke har været helt optimal siden mit seedningsløb i juni, så var jeg overbevist om at formen var god nok til at komme ned på en tid omkring 15:15-15:20!

Jeg havde fået en god opladning til løbet, og syntes også jeg var mentalt godt forberedt på hvordan løbet skulle løbes. Optimalt set skulle jeg ligge i 4-5 position og lade mig trække rundt omgang efter omgang. Potentielt var der de 3-4 løbere i det B-heat jeg var placeret i som kunne give mig disse optimale forhold, men desværre skulle virkeligheden blive en helt anden.

Et kraftigt regnskyld havde renset luften i Odense og bragt temperaturen ned på behagelige 17-18 grader da jeg ankom til Odense Atletikstadion omkring ved 13-tiden. Min start gik kl. 15.10 og og ca. en time før brændte solen igennem skydækket og begyndte med det samme at hæve både temperatur og luftfugtighed. Personligt var jeg forberedt på dette, og vidste at det da nok blev hårdt, men det ville jo bare dreje sig om at holde pinen ud i 15 minutter! Mine medløbere lod derimod til at lade sig gå på af vejrskiftet. Der kom tvivl på egne evner, og jeg kunne tolke at jeg nok ikke skulle forvente det udlægstempo fra dem som jeg ønskede.

Da vi blev ledt fra Call-room til startstregen bagte solen ned, så indholdet af den medbragte vandflaske blev både bugt indvortes og udvortes for at holde kropstemperaturen nede. Endelig blev vi skudt i gang. Jeg var lidt ukoncentreret og endte et stykke nede i feltet uden det var den store katastrofe – jeg kunne se at forrest var de par løbere jeg havde håbet, så jeg skulle bare roligt arbejde mig op til dem.

Ofte føles det som om det går langsomt i starten af sådan en 5000m – men tempoet skal man jo kunne holde 12½ omgang. Denne gang var det dog reelt at tempoet var langsomt. 78 sekunder lød meldingen for de første 400m – mit target var 72-74 sekunder, så det var ikke så mærkeligt det føltes let!

En ung Sparta løber havde åbenbart også ambitioner om en hurtigere tid, for han reagerede promte og rykkede fri og løb alene. Jeg reagerede hurtigt og strøg med, men fra min position som 6-7 stykker var der langt frem, og det kostede lidt at lukke hullet. Jeg bed mig fast bag ham og de næste par omgange ramte fint på 74-75 sekunder og vi nåede 1000m på 3:07. Frem mod 2000m gik det også fint – 6:11 var tiden, så når man fraregnede den første runde var tempoet hvor det skulle være. Den unge spartaners tempo begyndte at dale og det var nu 75-76 sekunder pr. omgang! 3000m blev ramt i 9:25 og dermed var det sidste udkald hvis ambitionen skulle opfyldes.

Jeg er gået frem for at trække i et sidste forsøg på at løbe PR

Jeg er gået frem for at trække i et sidste forsøg på at løbe PR

Jeg rykkede frem og trak en runde, hvorefter jeg overlod føringen til Jesper Pedersen fra AK73 i håb om vi kunne hjælpe hinanden med at holde tempoet oppe. Det lod også til at virke, men på vej ud af svinget rammer Jesper sargen (metalkanten der afgrænser banen) med hans venstre fod og styrter. På akrobatisk vis undgår jeg at blive revet med ned, og får i stedet sprunget over ham. De øvrige løbere får bremset op og undveget, så pludselig er jeg alene i spids, med et relativt stort hul ned til de øvrige og stadig med 6 omgange til mål. Den situation havde jeg ikke lige forberedt mig på, og uden hjælp kan jeg ikke holde tempoet oppe, og ambitionen om PR fordamper i den lummervarme eftermiddagsluft. En ung Odense løber har disponeret fornuftigt, og jeg kan ikke hænge på da han kommer forbi med nogle omgange igen. Senere går også den unge Spartaløber forbi, uden at jeg kan hænge på – nu kæmper jeg bare for at få det afsluttet.

15:50,2 bliver tiden i mål – 20,1 sekund fra min PR og lidt over 5 sekunder efter heatvinderen fra Odense. Et lille kvarter senere går starten på A-heatet med de 17 potentielt bedste løbere. Heatet bliver ramt af decideret mandefald, hvor 4 løbere udgår. Samtidig løber jeg faktisk bedre end én af de gennemførende løbere, hvilket bevirker at jeg ender på en hæderlig 15. plads.

På et spurtopgør med forhåndsfavoritten Abdi Ulad bliver Thijs Nijhuis dansk mester i 14:16,59. Flere løbere i A-heatet ender omkring min målsætning, så efterfølgende ærgrer jeg mig lidt over at være placeret i et meget rodet B-heat.

Egentlig skulle jeg have forsøgt mig til DM revance på Aarhus stadion allerede næste weekend, men jeg har ovenpå løbet fået så store problemer med min ene achillessene at baneskoene er sat på hylden for denne sæson! Jeg skal dog løbe ved stævnet hvor det pt. ser ud til jeg får to

AGF Banestævne

Et af sommerens mål er en PR på 5000m bane og helt optimalt under 15 minutter. Første skridt på vejen mod dette var deltagelse i AGF’s banestævne, hvor målet var en tid omkring 15:40, der ville sikre en acceptabel seedning til DM i august.

Rigtig stærke løbere havde meldt deres ankomst i Aarhus så min målsætning havde placeret mig i B-heatet med de næsthurtigste. Af de ca. 15 løbere på startlisten til heatet, har jeg den 6. hurtigste målsætningstid – ca. 20 sekunder efter de hurtigstes ambitioner om 15:20. Dette er helt perfekt, da der dermed ikke vil forventes at jeg skal ligge og trække, men blot kan hænge på så længe som muligt.

Fint placeret i gruppen

Fint placeret i gruppen

Og netop sådan kommer jeg i gang med løbet. Efter den første tumult finder jeg ind på en plads som 6-7 stykker i feltet, og koncentrerer mig derefter blot om at hænge på, samt holder øje med at der ikke bliver huller længere fremme i gruppen. Mine tider kigger jeg slet ikke på, men hører blot de tider der bliver råbt fra trænerne til de forreste løbere. De holder ikke tempoet til deres målsætning, men nærmere det der er min – så det er helt perfekt for mig!
Stille og roligt falder der løbere fra, og hver gang sørger jeg for at rykke frem så jeg hænger på fronten. Med lidt over to omgange tilbage er jeg helt oppe som 3. løber, og da den løber lige foran mig løber forbi den forreste løber, følger jeg med forbi. Jeg tror jeg den forreste er brugt helt op, efter at have taget føringen næsten hele løbet. Det viser sig dog at der er tale om et ryk, og desværre kan jeg ikke hænge på, og ender i stedet som forreste mand for en lille 4 mands gruppe. Nu mærker jeg pludselig vinden som jeg har været forskånet for, og da vi løber ud på sidste omgang bliver jeg overhalet af et par af de andre i gruppen, uden at jeg har kræfter til at hænge på. Inde på opløbsstrækningen får jeg dog mobiliseret kræfter til en sidste spurt og får indhentet den ene – dermed slutter jeg på 3. pladsen i heatet i tiden 15:39,6.

Målsætningen er hjemme og jeg kan se frem mod DM.

Gensyn med Midsommer Stafetten

På en rigtig varm aften var jeg i Skanderborg for at forsvare min titel som vinder af soloklassen i Midsommer Stafetten sidste år. Der var ikke umiddelbart nogle navne på startlisten som jeg mente ville kunne presse mig, men i løb hvor man kan eftertilmelde skal man jo alligevel være lidt på vagt! Jeg løb de ca. 5 km sammen med Hanne som opvarmning, og imens lagde

Starten er gået

Starten er gået

jeg mig fast på en taktik hvor jeg blot ville følge de forreste på den første runde, og så se hvordan løbet udviklede sig.

Den taktik gik dog hurtig fløjten – der var simpelthen ikke ikke nogen der ville løbe med da starten gik, så inden 100m lå jeg alene, og valgte så bare at finde ind i min egen rytme. Jeg rundede første runde i 17:41 hvilket var over 2 minutter foran næste løber. Mit tempo faldt efterfølgende, da jeg følte lidt problemer med maven, og frygtede hvad der ville ske hvis jeg pressede på! Derfor blev anden runde ca. 50 sekunder langsommere med 18:32 og 3. runde yderligere lidt langsommere med 18:49. Totaltiden blev 55:02 hvilket er et minut langsommere end løbsrekorden som jeg satte sidste år. Næsten 7 minutter var afstanden til 2. pladsen, så jeg var på intet tidspunkt presset af andet en egne ambitioner og bøvl med maven!

På vej i mål

På vej i mål

Omstændighederne taget i betragtning er det et fint resultat, og samtidig fik jeg lavet en aftale om et løbssponsorat til både Hanne og mig i næste års udgave, så der vil jeg om alt går vel være at finde på startstregen igen.

Ådal Stafetten – AGF sejrer!

Sidste efterår fik jeg en forespørgsel på om jeg kunne samle et hold hurtige AGF’ere til at komme og løbe Ådal-stafetten i Holstebro. Baggrunden var at sidste år havde ærkerivalerne fra Herning vundet løbet, og det brød man sig bestemt ikke om! Da man samtidig nok ikke selv kunne stille et hold der var stærkt nok til at slå Herning, så ville man hellere se sejren gå til Aarhus!

Det havde lykkedes mig at samle et rigtig fornuftigt hold, bygget op om de tre ungdomsløbere Jacob Simonsen, Frederik Ernst og Kristian Broløs, der hen over vinteren suverænt vandt vinterturneringen for ungdom. Til at “fylde op” havde jeg så den tidligere danmarksmester på 800m Aladdin Bouhania og mig selv!

Starten er gået

Starten er gået

På en dejlig lun sommeraften ankom vi til Holstebro, og efter at have hentet numre og klædt om løb vi ud for at varme op. Aladdin der skulle løbe første tur, varmede op alene, men drengene og jeg forsøgte os med en tur rundt på ruten! Vi måtte erkende at først når der kom officials ud til at vise vej, ville vi kunne finde rundt, men vi fik da stivheden fra køreturen rystet ud af benene, samt erfaret at ruten var mere kuperet og teknisk end først antaget!

Aladdin strøg afsted da startskuddet lød, og lavede hurtigt et hul til de øvrige. Han afsluttede de 3,7 km i 11:38 og kunne sende Frederik afsted ud på 2. tur med et forspring på hhv. 26 og 31 sekunder ned til Holstebro og Herning. Frederik løb et super løb i 11:57 og var hurtigere end begge de nærmeste konkurrenter. Holstebro var nu 35 sekunder efter, mens hullet til Herning var på 54 sekunder.

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

På vores 3. tur løb Jacob Simonsen – et af landets største løbetalenter. På trods af lidt skader op til løbet, løb Jacob alligevel flotte 11:49 og havde øget til både Holstebro og Herning så afstanden nu var 1:20 og 1:40 inden Kristian blev sluppet løs!

Kristian fulgte op på sine forgængere og øgede med 11:59 til forfølgerne. 1:59 til Holstebro og 2:05 til Herning var afstanden, da jeg blev sendt afsted. Selv med Jesper Faurschou på sidste tur for Herning var det for stort et forspring, til at jeg kunne sætte det over styr! Jeg løb med 11:50 holdets femte tid under 12 minutter og dermed en samlet tid på 59:13 – hvilket er ny løbsrekord!

Pengepræmie

Pengepræmie

Indsatsen kastede 2000 kr. af sig til deling på holdet. Pengene blev overrakt kontant i en pengepose med 1000 to-kroner! Meget underholdende happening!

Nykredit Aarhus City Halvmarathon

Efter første år at have løbet fartholder, og sidste år misset løbet pga. en anden konkurrence, skulle jeg i år for første gang, for alvor løbe med i hvad der, på kun tre år har udviklet sig til Danmarks største halvmarathon.

Målsætningen fra min side var klar inden løbet – en tid under 1:15 og en placering i top 20, da denne kombination ville indbringe tidsbonus på 1000 kr fra arrangørerne. Efter at have løbet PR i 1:12 på distancen til VM i københavn tidligere på året, burde det bestemt være muligt omend ruten i Aarhus pga. bakker og sving slet ikke kan måle sig i hurtighed med den i København. Yderligere bestod min “opladning” til løbet af tre dages super underholdende, men også meget hårdt arbejde med afvikling af løbsmesse, børneløb m.m. som optakt til løbet. Jeg følte mig dog rimelig klar og selvsikker da Hanne og jeg om morgenen drog mod starten.
Vi parkerede på Langenæs, og mens Hanne der skulle opleve løbet som tilskuer gik det sidste stykke, brugte jeg de ca. 1½ km til at jogge benene i gang. Inde i startområdet mødte jeg Ulrik Roos og et par andre løbere fra 1900 som jeg vidste løb efter samme mål, og havde aftalt med at danne gruppe så længe som mulig. Efter nogle ture op og ned af Frederiks Allé med nogle stigningsløb var vi klar til at gå i startboksen.

Starten er gået

Starten er gået

Med min placering helt oppe foran i startfeltet, var det ikke noget problem at komme ind i en rytme med det samme, og vores gruppe, suppleret med 10-15 øvrige løbere blev hurtigt dannet. Da også placeringen var et issue, havde jeg fokus på hvor mange der, kom afsted foran vores gruppe, mens jeg stadig havde dem i sigte. Efter første kilometer hvor folk nogenlunde havde fundet deres plads lå der 9-10 løbere foran vores gruppe, hvilket var nogenlunde som jeg havde forventet.
Samarbejdet i gruppen fungerede fint – det aftalte pace på 3:30 (svarende til en tid på 1:13:51) løb vi en anelse hurtigere end de første 3 km, men på den 4. km op langs Den Gamle By og af Vestre Ringgade gik tempoet naturligt ned. 5 km mærket blev rundet i 17:36 – 6 sekunder efter planen, men stadig med en god margen til min målsætning!

De næste kilometer snørklede sig gennem den indre by, hvor der var mødt rigtig mange tilskuere op, og man skulle passe på ikke at blive grebet af stemningen og løbe for hurtigt. Jeg lod Ulrik styre tempoet og lagde mig bevidst lidt længere nede i gruppen, som talte ca. 20 mand, end jeg havde gjort i København. Her var god læ på de stykker hvor vinden blev fanget mellem husene og dermed gav lidt modstand!

Ud til 5 km er Jesper Fauerschou med til at trække gruppen.

Ud til 5 km er Jesper Fauerschou med til at trække gruppen.

Åbenbart havde Ulrik alligevel lidt svært ved at holde pace oppe, for ved 10 km, der blev rundet efter at have været en tur ude ved de nye bebyggelser på havnen, sagde tiden 35:26 – så vi havde smidt yderligere 20 sekunder. Det var dog ikke noget at være meget nervøs for endnu!

Efter endnu en sløjfe op gennem midtbyen og tilskuerhavet, løb vi ud af Spanien og Strandvejen mod stadion. Jeg havde egentlig forventet at vi havde haft medvind her, men den viste sig at være imod os. Jeg kunne se vores pace gik ned, så jeg trak frem foran for at hjælpe Ulrik med at holde gruppen i gang. Folk var begyndt at falde fra da vi nærmede os 15 km ved stadion, men der var stadig 15-18 løbere i gruppen og ca. 10-11 foran, så skulle målsætningen holdes var det ikke tid til at slappe af. 15 km rundede vi i 53:04 – 34 sekunder efter planen, og jeg havde dermed under 30 sekunder tilbage i “banken” for at nå mit mål!

Jeg valgte at sætte tempo på med det samme. Resulterende i en kilometer på 3:20 og at gruppen blev sprængt.  Jeg havde følgeskab af en enkelt løber, men var indstillet på at nu måtte jeg selv gøre arbejdet færdigt! Jeg fik fundet tempo lige omkring de 3:30 lige indtil jeg ramte stigningen op fra Strandvejen af Marselisboulevard og videre af Hans Broges Gade, hvor vi tilmed blev tildelt en gang modvind. 4-5 løbere bagfra kom op, men alle løb nu deres eget pace og der var ingen gruppedannelse. 20 km blev rundet i 1:10:31 – så jeg havde hentet 3 af de tabte sekunder og havde hele 4:29 til at løbe de sidste 1,1 km. Hovedet prøvede at regne ud hvad det var for et pace, men det kunne det ikke – men jeg vidste at det var tilpas god tid til at bare jeg blev ved at presse på, så ville jeg nå mit mål.

Der gives alt for at nå målsætningen.

Der gives alt for at nå målsætningen.

1:14:22 sagde tiden da jeg løb over målstregen. Placeringen var nr. 16 – så mission completed with succes! Jeg måtte dog erkende at det var noget hårdere end jeg havde forventet det ville blive, og jeg pressede mig selv langt mere end jeg havde gjort i København.
Jeg håber der bliver tid til endnu et hurtigt halvmarathon sidst på året hvor jeg vil forsøge om jeg kan presse PR et stykke længere ned.