Warning: mysql_real_escape_string() [function.mysql-real-escape-string]: No such file or directory in /var/www/anton-christensen.dk/public_html/wordpress/wp-content/plugins/easy-contact-forms/easy-contact-forms-database.php on line 152

Warning: mysql_real_escape_string() [function.mysql-real-escape-string]: A link to the server could not be established in /var/www/anton-christensen.dk/public_html/wordpress/wp-content/plugins/easy-contact-forms/easy-contact-forms-database.php on line 152
Uge 27 – nedtrapning mod Laugavegur Ultramarathon – www.anton-christensen.dk
www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Uge 27 – nedtrapning mod Laugavegur Ultramarathon

Uge 27 stod i nedtrapningens tegn. Det totale km-tal endte på ca. 67 og det indeholdte kun roligt løb og restitutionsløb. Jeg havde flere gange lidt svært ved at komme afsted på ugens løbeture, så at det alligevel blev til 6 træningspas er jeg egentlig godt tilfreds med.
I tal så ugen således ud:

Mandag var første dag det krævede overvindelse at komme afsted – heldigvis var det bare en kort restitutionstur der stod på programmet, så da det hen på aftenen var blevet lidt køliger fik jeg løbet en god tur der løsnede op i benene.

Tirsdag stod den på træning med herregruppen i AGF. Efter stævnet i sidste weekend var der blot en rolig tur i skoven på programmet – det passede mig fint. På en del ar ruten blev det til lidt småstier, som kunne tangere lidt terræn-træning.

Onsdag var jeg helt flad – en dag på det varme kontor havde drænet mig for energi, og jeg valgte at springe løbetræning over.

Torsdag var jeg tilbage i løbeskoene med en god mellemlang tur i skoven der både havde lidt tempo og terræn.

Fredag startede jeg ud med en flad rolig tur om morgenen på Brabrandstien inden sidste arbejdsdag. Tempoet var lidt præget af det var morgen, men fokus var også mere på pulsen end tempo.

Lørdag stod den på en morgentur sammen med kæresten i Ølstykke hvor vi havde overnattet. Lidt for meget pizza og rødvin aftenen før gjorde at maven ikke havde det helt optimalt ift. løb. Men det blev da til nogle gode km og  var sikkert godt at få sat forbrændingen i vejret.

Søndag morgen foregik løbeturen sammen med kæresten i Amager Strandpark hvor solen kæmpede med morgendisen om herredømmet. Det var blot ca. 6,5 km men benene føltes fantastiske og jeg føler nedtrapningen begynder at bære frugt.

I den kommende uge er det så det går løs på Island. Jeg har planlagt 4 træningspas i løbet af ugen med samlet ca. 40 km – træningen er mest for blot at holde gang i benene, for jeg skal jo være sikker på de er friske til det går løs lørdag. Vejrudsigten er stadig meget positiv så optimismen blomstrer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *