www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Nr. 2 i Svanninge

TrailtourEfter 3 dage som messearrangør ved Aarhus City Halvmarathon, var det med en vis portion ærgelse, at jeg ikke skulle deltage i selve løbet søndag. Grunden til at jeg ikke skulle være med var et sammenfald mellem halvmarathon i Aarhus og en afdeling af Salomon Trail Tour i Svanninge på Sydfyn. Trail touren har som bekendt høj prioritet i min sæsonplanlægning, og jeg går målrettet efter en samlet topplacering. Da først løbet blev skudt i gang var alle tanker om Aarhus da også væk, for arrangørerne havde lavet en fantastisk smuk, afvekslende, teknisk og hård rute.

svan003Sidste år var ruten i Svanninge kun ca. 8 km, men den var i år skruet op til ca. 21 km, med start i Svanninge Bakker og mål på gågaden i Faaborg. Mit kendskab til ruten på forhånd var at de første 4 km var rimelig kendte fra sidste år, og havde løbets to længeste stigninger. Derefter skulle en 5 km runde løbes 2 gange (denne del var udeladt på den korte rute). Herefter fortsatte løbet af naturstien til Faaborg – et stykke der overordnet gik nedad bakke. De afsluttende ca. 1 km ville noget atypisk blive på vej og fortov til målet i gågaden. Især stykket ned til Faaborg overraskede mig, da det havde flere tekniske elementer i form af digeforceringer og lidt mose som krævede høj koncentration for optimal forcering.

På startlisten havde jeg spottet mine konkurrenter. Min klubkammerat Claus Bloch som vi fulgtes med derned var ubetinget favorit til løbet. Kent Nørmark der kæmper med i den samlede stilling, er en løber jeg burde kunne slå, men hvordan vi stod ift. hinanden på så lang en distance var usikkert. Derudover var Jonas Ejlertsen fra Odense på listen. Jonas havde slået mig ved både DM10 og DM lang cross (10 km), så jeg vidste han var hurtig, og også havde en vis evne til at løbe terræn – han har dog ikke været med i andre løb, så for den samlede konkurrence ville han ikke være en faktor.

svan001

Da starten gik lige som solen brød igennem kl. 11, løb Jonas med det samme frem og satte et efter distancen overraskende højt tempo. Selvfølgelig gik det overvejende nedad, men 3:25 på første km af 21 km terræn, synes jeg er hurtigt. Anden km blev udgjort af den første af de to lange bakker. Jeg kunne mærke at benene ikke var helt skarpe efter 3 dage på messe, så Jonas, Claus og en tredie løber lavede et hul op af bakken, mens jeg fulgtes med Kent. Bakken blev efterfulgt af et teknisk nedløb – her forlod jeg Kent og løb op til den tredie løber, som nu havde måttet slippe Jonas og Claus. Den anden bakke – af lokale kaldet “muren” – blev nu forceret og tvang os på de stejleste meter ned i gang! Da jeg efter 4 km løb ud på rundstrækningen havde jeg Jonas og Claus 50 m foran og et lille hul ned til næste løber. Jeg havde nu indstillet mig på at finde mit eget tempo, og håbe det var nok til med tiden at hente ind på de to foran. Jeg havde hele tiden Claus og Jonas i sigte ude foran, mens løberen bagved blev ved med at hænge på. Omkring 7 km var der lidt dårlig markering på et stykke off-trail og jeg var nødt til at stoppe op for at orientere mig – det benyttede løberen bagved til at lukke hullet. Det anså jeg dog ikke umiddelbart som et problem, da jeg var ret overbevist om jeg nok skulle kunne sætte ham når der blev behov. Inden vi løb ud på 2 runde stoppede vi begge for at få et par glas vand og løb således sammen afsted på runden. Nu kendte jeg terrænet, hvilket bevirkede at jeg forcerede en smule – det havde med det samme den effekt, at min følgesvend fald fra.
Nu var mine ben ved at være vågnet op, og jeg forcerede på de tekniske passager. Fremme foran kunne jeg skimte at Claus havde sagt farvel til Jonas, og jeg kunne se jeg relativt hurtigt kom tættere på Jonas. Da vi efter 14 km var færdig med 2. runde var jeg kun 5 m bagved, men nu havde Jonas også opdaget mig, og skruede op for tempoet så afstenden på 5 – 10 m blev fastholdt. Det passede mig dog ganske godt, da jeg kunne overlade til Jonas at finde vej og dermed selv løbe så optimal en rute som mulig i sving og på bakker.

Da starten

På et nedløb lidt efter 16 km gled Jonas i et skarpt sving. Han var hurtigt oppe igen, men det betød at jeg nu var helt oppe i hælene på ham. Efter lige at have hørt om han var ok, løb jeg forbi og åbnede hurtigt et hul til ham. Vi var nu ude i det åbne land og havde udsigt ned over Faaborg. Længere fremme kunne jeg se Claus, og jeg kunne se at jeg nærmede mig ham. Da vi nåede en passage af mose og å var jeg kun ca. 40 sekunder efter – men med kun 2 km tilbage troede jeg ikke helt på at jeg kunne hente ham – det skulle jeg have gjort, for Claus løb forkert i det sidste stykke skov, så uden at vide det var jeg i spidsen af løbet ved 19 km. Jeg blev noget overrasket da Claus pludselig kom op på siden af mig – desværre fik jeg ikke aflæst hvor presset han var, så jeg lod ham passere, med formodning om at jeg alligevel ikke ville kunne presse ham i en spurt! Jeg løb i mål som en sikker nr. 2 14 sekunder efter Claus. Jonas kom ind på 3. pladsen 30 sekunder efter mig. Efterfølgende afslørede Claus at han var helt færdig da han indhentede mig, så havde jeg presset en spurt ud, ville han eventuelt ikke have kunnet svare igen – øv!

svan002Men generelt var jeg tilfreds, og havde det ikke været for hans fejl, ville Claus have vundet sikkert! Jeg forsvarede min samlede 1. plads, som jeg dog efterhånden forventer bliver en 2. plads når Claus når 5 gennemførte løb. Ift. den 2. plads blev den konsolideret da, Kent kun kom ind på en 5. plads.

Kæresten løb 11 km ruten for kvinder, og kom ind på en flot 2. plads – det var hendes længeste konkurrence i år, og med et flot disponeret løb, havde hun kræfter til en spurt til sidst der afgjorde 2. og 3. pladsen.

Allerede i weekenden står den på endnu en afdeling af touren – denne gang i Albertslund på Sjælland. Denne gang undgår jeg Claus på startlisten, så jeg håber jeg måske kan snige mig øverst på skamlen – men nu må vi se om sjællænderne vil lade mig komme derop!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *