www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Nr. 2 igen

Lørdag havde jeg sat næsen op efter at vinde en afdeling på trailtouren, da startlisten til løbet i Albertslund så overkommelig ud. En eftertilmelding fra Blovstrød Løvernes Christian Madsen gjorde dog tingene noget sværere og jeg måtte igen nøjes med en andenplads.

alot001I det ellers flade Albertslund var ruten lagt, så vi skulle adskillige gange op over den kunstigt skabte bakke “Høghsbjerget”, der rejser sig stejlt ca. 35 m op over det omliggende terræn. Efter en bred bravehart start på græsmarken røg feltet efter få hundrede meter for første gang op af bakken. På det efterfølgende nedløb tilbage til de flade marker åbnede Christian og jeg et stort hul til de øvrige løbere. Jeg havde prøveløbet det meste af ruten som opvarmning, så jeg lagde mig helt naturligt forrest og ville prøve Christian af i de forskellige typer forhindringer. Hverken et par kæder over vejen eller 10 meter i en bæk så ud til at genere ham. Kort efter skulle vi igen op over bjerget. Fra front styrede jeg tempoet ned i gang på de sidste stejleste meter, så jeg havde overskud til at forcere på det efterfølgende nedløb. Jeg kunne her lave et lille hul, men det blev promte lukket af Christian, da vi igen var nede på de flade stier. Et stykke gennem lidt krat og over små jordvolde rykkede heller ikke noget på styrkeforholdet. Næste tur op af bakken var kortere men endnu stejlere – vi skulle løbe et stykke på toppen inden det gik ned igen så der blev ikke forceret opad. På nedløbet testede jeg igen Christian – resultatet var det samme – et lille hul der blev lukket med det samme bagefter. Det næste stykke fulgte ruten et vandløb. Som ekstra kryderi blev vi sendt en tur frem og tilbage gennem vandet så skoene var våde da vi kort efter nåede bakken igen. Som afslutning på runden skulle vi op, halvt ned, op igen, helt ned, og så op til toppen! Det gav igen forskydning i stillingen og vi løb ud på 2. runde sammen.alot002
På det flade stykke var det så Christians tur til at angribe – han satte et højt tempo og lavede et lille hul. Han smed dog det hele da han efterfølgende glemte at dreje i den lille bæk, så jeg var forrest da vi kort efter skulle op af bakken. Vi fulgtes det næste stykke, men på den korte stejle stigning overhalde Christian, og da han derefter forcerede tempoet på stykket over toppen lykkedes det ham at lave et hul. På nedløbet fik jeg ikke lukket hullet og Christian forcerede igen nede på det flade og op langs, og gennem, åen. Han havde ca. 20 meters forspring da vi nåede bakken til de sidste ture op og ned. Jeg forsøgte at forcere, men da jeg ikke havde lukket hullet efter de to nedløb, var slaget tabt og jeg måtte jeg kapitulere. Jeg var i mål 13 sekunder efter Christian i tiden 38:19

Min egen skuffelse var dog hurtigt glemt, for kæresten kunne berette at hun havde vundet hendes løb. Det er super sejt hun så hurtigt har genfundet formen, og løber så hurtigt.

alot003Med lørdagens løb har jeg som den første herre i denne sæson deltaget i 5 afdelinger, og har dermed sat barren for hvilket pointtal der skal opnåes for at gøre sig i den samlede stilling. En 5. plads og fire 2. pladser giver 117 point af maksimalt 125! Selvom det er højt, så forventer jeg stadig ikke det er højt nok til at vinde samlet. Claus Bloch er stadig favorit hvis han undgår skader! Umiddelbart forventer jeg dog at forbedre min egen pointhøst, da det er målsætningen at skifte 5. pladsen ud med en top-3 placering og dermed opfylde sæsonmålet med minimum 5 top-3 placeringer i trailtouren.

Der er et stykke tid til næste afdeling – det er først 13. juli i Blokhus, hvor jeg sidste år havde et rigtig skidt løb, så jeg har revanche til gode!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *