www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Genfundet form og gode resultater

Pga. en ryg der drillede har jeg fra slutningen af juli til midt i august haft min længeste pause fra løb længe. Helt præcis 21 dage gik der fra jeg havde kæmpet mig igennem en meget smertefuld tur sammen med kæresten d. 26. juli til jeg løb en rolig næsten smertefri tur på næsten 7. km d. 16. august. Selvom jeg havde forsøgt at opretholde grundformen gennem vandring, svømning og cykling havde pausen selvfølgelig kostet på løbeformen. Alligevel kastede jeg mig allerede søndag d. 18. august ud i konkurrence – Salomon Trail Tour i Rebild Bakker. Dog havde jeg besindet mig lidt, og skiftet den lange distance på 28 km ud med den korte på 8,5 km.

SalomonRebild002På forhåndstilmeldingerne var der ikke nogen jeg umiddelbart anså som konkurrenter, så jeg havde regnet med at ryggen, hvor musklerne stadig var ømme efter over 3 ugers opspænding, ville blive største modstander. På eftertilmelding var der dog dukket både Thorkild Sundstrup (Aarhus Fremad) og klubkammerat Mads Karlsson, så ambitionsniveauet blev hurtigt sænket til en top 3 placering, da jeg vidste at jeg i denne tilstand ikke ville kunne røre nogen af de to.
Som forventet strøg Thorkild afsted alene allerede efter de første par km og var snart ude af syne. Jeg holdt trit med Mads indtil omkring 5 km, hvor den manglende træning gjorde at jeg måtte slippe, og se ham øge afstanden stille og roligt. Jeg havde på dette tidspunkt rigeligt med luft til fjerdepladsen så fandt ind i mit eget tempo.
Kort efter så jeg Mads løb lige ud hvor ruten svingede til højre – jeg prøvede at kalde på ham, men han var for langt foran til at høre mig. Jeg drejede ind på det rigtige spor, og forventede at Mads snart ville opdage sin fejl og komme halsende efter mig. Jeg sparede lidt på kræfterne i håb om jeg måske ville have luft til at hænge på når han indhentede mig, og så kunne prøve at slå ham i en spurt.
Lidt før 7 km indhentede jeg pludselig en masse løbere som skulle have løbet samme distance som mig – det gik op for mig at de sandsynligvis var løbet forkert samme sted som Mads. Kort efter var de kommet ind på børneruten, som netop fra ca. 7 km løb sammen med den rigtige rute. De havde herved skåret ca. 1,5 km af ruten! Da Mads ikke havde indhentet mig endnu, tænkte jeg han sikkert havde gjort det samme og dermed allerede var ved at være i mål – dermed øjnede jeg en mulig 2. plads da Mads jo ikke havde løbet den korrekte rute!
Da jeg efter de sidste bakker fik mig kæmpet i mål, angiver jeg til den første official jeg møder at jeg regner med jeg er blevet nummer to – han er ikke enig, da han mener jeg har vundet! Hverken Thorkild eller Mads er kommet i mål – det viser sig at de begge er løbet forkert – endda flere gang, og er endt ude på den lange rute. Lang tid senere kommer de til målpladsen fra en helt forkert retning, og har fået en tur på ca. 17 km!
SalomonRebild003Så dermed blev det en lidt overraskende sejr i mit comebackløb.
Også hos kvinderne blev der løbet forkert blandt favoritterne – det drog kæresten gavn af, og blev nummer to.

Den kommende uge stod i DHL stafettens tegn. Små 50 timers frivilligt arbejde blev leveret fra mandag til fredag. Det var urolig sjovt og spændende at være med til at afvikle så stort et arrangement. Blandt de mere opsigtsvækkende opgaver var at jeg tirsdag aften skulle guide tvholdet fra TV2 Østjylland rundt på pladsen under deres live transmission. Pludselig endte jeg med at stå og blive interviewet som “DHL-stafet ekspert” – et klip kan ses her
Onsdag var jeg selv et smut i løbeskoene, og løb første tur for AGF LIFE. Det lykkedes mig ikke i år at være første løber i mål på første tur – dertil var min klubkammerat Johan Damkær for hurtig, men jeg var da i mål som anden løbet efter 17 minutter og 6 sekunder kort foran en anden klubkammerat Anders Konring. Jeg afleverede depechen til Kaare for hvem det faktisk lykkedes at holde andenpladsen på hele hans runde. Senere faldt vi lidt ned gennem stillingen, men sluttede på en flot 31. plads af 1217 mixhold!
DHL2013Min tid var noget langsommere end min bedste DHL tid, hvilket jeg så som en indikation på at jeg var et stykke fra topform.

Den 27. august var det igen tid til konkurrence. Jeg stillede op som titelindehaver ved Solbjerg Sø løbet, og ambitionen var bestemt at genvinde titlen, hvis formen var god nok. Til at booste selvtilliden var jeg iført de helt nye Adidas Adizero Adios Boost sko, som er det nyeste indenfor konkurrencesko. Med 243g i min størrelse 45 er de meget lette, og det revolutionerende Boost-materiale skulle gøre ens løb lettere!
Min største konkurrent på startstregen så ud til at være Kristian Hedegaard fra Aarhus 1900 som blev nummer to sidste år – han var også i nye Adios Boost, så på udstyrsfronten stod vi lige!
Jeg brugte de første par bakker til at føle modstanden an – og det blev hurtigt klar at det kun var Kristian der kunne yde modstand. Sidste år satte jeg ham på det stejleste sted på rutens sidste bakke, men i år virkede han på den første bakke til at være godt løbende opad så jeg overvejede en anden strategi. Jeg observerede at min nedløbsteknik var ham overlegen, så da vi efter 4 km løb stejlt nedad trykkede jeg lidt til, og lavede et hul, han ikke kunne svare igen på. Derfra og til mål byggede jeg stille og roligt et større og større forspring op. Jeg var i mål i 42:46 hvilket var 9 sekunder hurtigere end sidste år!
Selvom jeg havde løbet hurtigere end 2012, var jeg lidt i tvivl om formen. I 2012 var jeg først lidt inde i løbet begyndt at løbe for at vinde det, og samtidig var vejrforholdene i år noget bedre, så at jeg kun var 9 sekunder bedre, gjorde at jeg tvivlede lidt på formen frem mod næste løb som var Marselisløbet.

Søndag d. 1. september var det så tid til Marselisløbet. Selvom jeg står uden job var jeg blevet inviteret af Velfac-vinduer/Taasinge Elementer som de seneste år – det var jeg meget taknemmelig for, da det gav god mulighed for at pleje netværket, og få lagt nogle jobforespørgsler ud til tegnestuerne.
Under opvarmningen havde jeg mødt klubkammerat Claus Bloch – han fortalte at han og en anden klubkammerat Tue Lassen havde ambition om at løbe ca. 40 min og lægge ud i tempo 3:20. Jeg bestemte mig for at prøve at følge det – ihvertfald de første 5-6 km til vi kom ind i skoven.
Starten gik som planlagt. Johan Damkær (AGF) og Ulrik Heitmann (1900) strøg afsted forrest, og Claus, Tue og jeg dannede næste gruppe sammen med to Mads Madsen og Jim Webb fra 1900. Jeg var lidt overrasket over at se Jim i dette tempo, da han normalt ligger lige et niveau under – han faldt dog også fra efter ca. 3 km. Mellem 4 og 5 km begyndte Claus og Tue at trække fra, mens jeg fokuserede på at hænge på Mads der virkede rimelig godt løbende.
Da vi ramte bakkerne i skoven blev Mads dog ramt – han hang med over den første lange stigning, men på det efterfølgende nedløb stak jeg fra ham, og fokuserede nu bare på at løbe mit eget løb hjemad. Jeg passerede målstregen på en 5. plads i 42:24 hvilket var 9 sekunder hurtigere end sidste år.

Dermed kan jeg endelig konstatere at formen ser ud til at være rimelig god, da den ihvertfald nogenlunde matcher sidste års form. Jeg har nu ca. fire uger til den står på finalen i Salomon Trail Tour, så med en god kontinuerlig træning frem dertil, skulle jeg have god mulighed for at forsvare, og dermed sikre mig den samlede andenplads!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *