www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Rent bord i beskidt løb!

Da jeg i går kørte mod Silkeborg, for at deltage i første udgave af NXM DirtyTrail, var det med en vis spænding i kroppen, da ambitionen var at vinde løbet, og jeg dermed havde lagt et vist pres på mig selv.

Arrangørerne havde lagt op til at det skulle blive et beskidt og hårdt løb, og allerede på opvarmningen fik jeg en forsmag på hvad der ventede med første stejle skrænt allerede efter få hundrede meter efterfulgt af et stejlt nedløb – det skulle nok blive sjovt.

001Egentlig havde jeg besluttet mig for en taktik hvor jeg ville lægge mig i 4-5 position og se mine konkurrenter an de første 5-7 km, men ved starten var alle andre meget tilbageholdende og stod nærmest 2 meter bag stregen da starten gik. Det betød at jeg straks lå i front. Jeg besluttede mig for at jeg da godt kunne ligge og føre an, hvis ikke andre ville gå frem, men jeg ville holde tempoet nede på den første halvdel af ruten.
Kort før vi nåede 2 km var det tid til at blive rigtig våde, da ruten gik direkte ud i en lille sø – 30 m længere fremme kunne vi se landgangsstedet! Den regn der var kommet om natten havde øget vandstanden til brysthøjde, og sammenholdt med en meget blød bund, der ikke gav meget fodfæste, blev jeg tvunget ud i et par svømmetag inden jeg fik fæste igen og kunne vade i land. Efter et kort stykke på fast grund blev vi budt på nogle hundrede meter i mose, med vand og mudder i varierende, men rigelige mængder. Jeg var først oppe af mosen, med de nærmeste kort efter. Oppe på fast grund missede jeg et sving på ruten, og da jeg fandt ud af det og fik vendt om var der 7-8 løbere foran mig! Jeg fik mig relativt hurtigt løbet frem til de tre løbere der dannede front, og besluttede mig for at blive bagved disse et stykke tid. Men der er visse ulemper ved at ligge lige bagved andre i trailløb – jeg overså en stub og måtte ned og ligge, men var hurtigt oppe igen uden skrammer.
1235121_359560467511586_1518206420_nPå et tidspunkt rykkede løberen foran mig frem og jeg fulgte med og vi satte hurtigt de to andre løbere. Vi fandt ind i et godt samarbejde hvor vi med små kommandoer sikrede at vi hver især var enige om ruten fremad. På en meget stejl bakke valgte vi at skifte ned i gang for at spare kræfter – det udnyttede en af løberne bagfra til at nå op til os, og han lagde sig imellem os. På det efterfølgende stykke havde jeg egentlig regnet med at vi sammen skulle sætte ham igen, men i stedet satte jeg dem begge og lå nu alene og relativt hurtigt blev afstanden så stor at jeg hverken kunne se eller høre mine forfølgere.
{52DFB210-1D6E-4734-B770-EF2F5945B37A}-4734 (800x533)Nu vidste jeg at det kun var et spørgsmål om at komme sikkert igennem resten af turen! De teknisk svære passager forcerede jeg i et tempo hvor jeg var i kontrol, men stadig kom hurtigt igennem. På de stejleste bakker holdte jeg lidt igen for ikke at brænde ud. Til gengæld pressede jeg tempoet op så snart jeg var på faste stier med tydelig ruteangivelse. Dermed blev det til en virkelig fed oplevelse at løbe den sidste halvdel af ruten, og jeg nåede flere gange at fascineres over rutelæggernes brug af terrænnet. Hele tiden løb jeg og tænkte på hvad det næste de ville byde på kunne være.
Billede0053 (600x800)Den ene kilometer efter den anden tikkede ind på GPS-uret, og jeg kunne se jeg nærmede mig målet. Som det havde været kendetegnet på hele ruten, kunne selv det sidste stykke mod mål ikke bare foregå på den direkte grussti, men i stedet blev jeg ført fra side til side op og ned af diverse småbakker og skrænter. Efter en time og 18 minutter nåede jeg målområdet – her skulle jeg så lige op og runde på en bakke inden jeg kunne løbe i mål i tiden 1:19:25. Jeg nåede både et interview og photoshoot med CULT-pigerne inden næste løber var i mål 4:25 senere!

5 km distancen hvor min Hanne deltog var startet en time efter os – det betød at bare ca 12 minutter efter jeg var kommet i mål kunne jeg tage imod min dejlige kæreste. Hun kom i mål som anden kvinde og tredie overall på de 5 km! Det betød at vi begge skulle på præmieskamlen senere. Men inden det kunne blive aktuelt skulle vi lige have løbere på 10 km og 30 km distancen i mål – den tid benyttede vi til lidt rengøring af os selv og vores tøj og sko. Dertil var den nærliggende Almind Sø perfekt, så det blev til årets nok sidste badetur!

Præmieoverrækkelsen var værd at vente på. Hanne vandt en lækker rejse-duffelbag fra Nordisk, mens jeg vandt et weekendophold for to personer på Comwell Sport Hotel i Rebild Bakker – mon ikke jeg skal have Hanne med 😉

IMAG0537 (800x479)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *