www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Klar til start – igen.

24.09.2014 er seneste dato hvor jeg har et registreret resultat, så udover en start til Salomon Trail Tour finalen 4 dage senere hvor jeg udgik, og en tjans som hare på 5 km til nytårscuppen 31. december er det altså 5 måneder siden jeg har stået på startstregen til et løb.

Det bliver der lavet om på lørdag, hvor jeg står på startstregen til Thy Trail Marathon. Det er et løb, som jeg primært skal bruge som test/træning til NXM, men hvor jeg selvfølgelig hvis chancen byder sig vil løbe med om en placering.

Pt. er vejrudsigten perfekt men den ændrer sig time for time, så det bliver spændende om vejret bliver en med- eller modspiller på den hårde rute.

Vejrudsigt for løbsruten

Vejrudsigt for løbsruten

Arrangørerne lover en våd rute, og har endda varslet at det kan blive nødvendigt med en ruteændring, for ikke at tvinge folk over i svømning!

Distancemæssigt bliver det meget relevant ift. NXM, men tempoet forventer jeg bliver noget højere – især hvis vejret bliver flot. Der er ingen orientering, ingen bakker og ingen oppakning, så det burde betyde et hurtigere løb. Uden jeg helt præcist ved hvad der venter mig, så forventer jeg at vil kunne holde et gennemsnitspace på 4:30-4:45 hvilket vil give en sluttid på 3:10 til 3:20 – men nu må vi se!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *