www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

½-marathon

Nykredit Aarhus City Halvmarathon

Efter første år at have løbet fartholder, og sidste år misset løbet pga. en anden konkurrence, skulle jeg i år for første gang, for alvor løbe med i hvad der, på kun tre år har udviklet sig til Danmarks største halvmarathon.

Målsætningen fra min side var klar inden løbet – en tid under 1:15 og en placering i top 20, da denne kombination ville indbringe tidsbonus på 1000 kr fra arrangørerne. Efter at have løbet PR i 1:12 på distancen til VM i københavn tidligere på året, burde det bestemt være muligt omend ruten i Aarhus pga. bakker og sving slet ikke kan måle sig i hurtighed med den i København. Yderligere bestod min “opladning” til løbet af tre dages super underholdende, men også meget hårdt arbejde med afvikling af løbsmesse, børneløb m.m. som optakt til løbet. Jeg følte mig dog rimelig klar og selvsikker da Hanne og jeg om morgenen drog mod starten.
Vi parkerede på Langenæs, og mens Hanne der skulle opleve løbet som tilskuer gik det sidste stykke, brugte jeg de ca. 1½ km til at jogge benene i gang. Inde i startområdet mødte jeg Ulrik Roos og et par andre løbere fra 1900 som jeg vidste løb efter samme mål, og havde aftalt med at danne gruppe så længe som mulig. Efter nogle ture op og ned af Frederiks Allé med nogle stigningsløb var vi klar til at gå i startboksen.

Starten er gået

Starten er gået

Med min placering helt oppe foran i startfeltet, var det ikke noget problem at komme ind i en rytme med det samme, og vores gruppe, suppleret med 10-15 øvrige løbere blev hurtigt dannet. Da også placeringen var et issue, havde jeg fokus på hvor mange der, kom afsted foran vores gruppe, mens jeg stadig havde dem i sigte. Efter første kilometer hvor folk nogenlunde havde fundet deres plads lå der 9-10 løbere foran vores gruppe, hvilket var nogenlunde som jeg havde forventet.
Samarbejdet i gruppen fungerede fint – det aftalte pace på 3:30 (svarende til en tid på 1:13:51) løb vi en anelse hurtigere end de første 3 km, men på den 4. km op langs Den Gamle By og af Vestre Ringgade gik tempoet naturligt ned. 5 km mærket blev rundet i 17:36 – 6 sekunder efter planen, men stadig med en god margen til min målsætning!

De næste kilometer snørklede sig gennem den indre by, hvor der var mødt rigtig mange tilskuere op, og man skulle passe på ikke at blive grebet af stemningen og løbe for hurtigt. Jeg lod Ulrik styre tempoet og lagde mig bevidst lidt længere nede i gruppen, som talte ca. 20 mand, end jeg havde gjort i København. Her var god læ på de stykker hvor vinden blev fanget mellem husene og dermed gav lidt modstand!

Ud til 5 km er Jesper Fauerschou med til at trække gruppen.

Ud til 5 km er Jesper Fauerschou med til at trække gruppen.

Åbenbart havde Ulrik alligevel lidt svært ved at holde pace oppe, for ved 10 km, der blev rundet efter at have været en tur ude ved de nye bebyggelser på havnen, sagde tiden 35:26 – så vi havde smidt yderligere 20 sekunder. Det var dog ikke noget at være meget nervøs for endnu!

Efter endnu en sløjfe op gennem midtbyen og tilskuerhavet, løb vi ud af Spanien og Strandvejen mod stadion. Jeg havde egentlig forventet at vi havde haft medvind her, men den viste sig at være imod os. Jeg kunne se vores pace gik ned, så jeg trak frem foran for at hjælpe Ulrik med at holde gruppen i gang. Folk var begyndt at falde fra da vi nærmede os 15 km ved stadion, men der var stadig 15-18 løbere i gruppen og ca. 10-11 foran, så skulle målsætningen holdes var det ikke tid til at slappe af. 15 km rundede vi i 53:04 – 34 sekunder efter planen, og jeg havde dermed under 30 sekunder tilbage i “banken” for at nå mit mål!

Jeg valgte at sætte tempo på med det samme. Resulterende i en kilometer på 3:20 og at gruppen blev sprængt.  Jeg havde følgeskab af en enkelt løber, men var indstillet på at nu måtte jeg selv gøre arbejdet færdigt! Jeg fik fundet tempo lige omkring de 3:30 lige indtil jeg ramte stigningen op fra Strandvejen af Marselisboulevard og videre af Hans Broges Gade, hvor vi tilmed blev tildelt en gang modvind. 4-5 løbere bagfra kom op, men alle løb nu deres eget pace og der var ingen gruppedannelse. 20 km blev rundet i 1:10:31 – så jeg havde hentet 3 af de tabte sekunder og havde hele 4:29 til at løbe de sidste 1,1 km. Hovedet prøvede at regne ud hvad det var for et pace, men det kunne det ikke – men jeg vidste at det var tilpas god tid til at bare jeg blev ved at presse på, så ville jeg nå mit mål.

Der gives alt for at nå målsætningen.

Der gives alt for at nå målsætningen.

1:14:22 sagde tiden da jeg løb over målstregen. Placeringen var nr. 16 – så mission completed with succes! Jeg måtte dog erkende at det var noget hårdere end jeg havde forventet det ville blive, og jeg pressede mig selv langt mere end jeg havde gjort i København.
Jeg håber der bliver tid til endnu et hurtigt halvmarathon sidst på året hvor jeg vil forsøge om jeg kan presse PR et stykke længere ned.

Uge 37 – Massiv nedtrapning og god afslutning på trailserie!

Som jeg har været inde på i de seneste ugeopdateringer er løbemotivationen ved at være lidt slidt, hvilket er helt normalt sidst i en lang træningsperiode. Med 3 uger tilbage til Berlin er jeg gået ind i nedtrapningsperioden, hvor formen ikke rigtig kan forbedre, men det gælder om at få benene gjort friske til det lange løb. Jeg valgte derfor at skære mere af ugens mængde end planlagt i håb om at genoprette motivationen og skåne de småskavanker der ligger og lurer i benene efter mange ugers hård træning. Det blevfor kun til lige godt 40 km løb fordelt på 3 dage. For alligevel at bruge lidt energi blev cyklen brugt alle de 4 dage jeg var på arbejde – det var nu et let valg for bilen var på værksted de 3 af dagene! Med noget marathonpace onsdag og trailkonkurrence søndag kom der dog en del tempo på de relativt få km, så der skal stadig arbejdes på at få benene friske til Berlin.
I tal så ugens løb således ud:

Mandag havde jeg fri fra arbejde. Kæresten og jeg var blevet på Sjælland for søndag aften at kunne nyde bøf og rødvin ovenpå halvmarathon. Et frokostbesøg ved svigerforældrene på vej hjemover gjorde at vi først var hjemme sidst på eftermiddagen og der var ikke mere energi til motion!

Tirsdag havde jeg fødselsdag – med restaurantbesøg og stand-up arrangement om aftenen blev det til endnu en dags pause for løbebenene. Lidt blev benene dog rørt med en cykeltur frem- og tilbage fra arbejde.

Onsdag var jeg afsted som træner for AGF Life. Programmet stod på 3 km tempoløb – jeg kunne derfor selv bruge de 3 km til træning af marathontempo. Med transport, opvarmning og afjog blev det til ca. 12 km. Desuden blev cyklen igen luftet frem og tilbage fra arbejde.

Torsdag var min bil færdig hos mekanikeren, så om eftermiddagen cyklede jeg til Viby for at hente bilen. Jeg parkerede cyklen udenfor mekanikeren og efter at have kør bilen hjem, løb jeg tilbage, hentede cyklen og kørte hjem. Ca. 9 km var løbeturen der gik via Brabrandstien. Cykelturen til mekanikeren gav en “bonus” på ca. 8 km ift. bare at cykle frem og tilbage fra arbejde.

Fredag skulle jeg have løbet lang tur (20-25 km) men motivationen var bare slet ikke til stede da jeg kom drivvåd hjem, efter at være blevet indhentet af en kraftig regnbyge, på cykelturen hjem fra arbejde. Jeg brændte energi af på oprydning og udsmidning det meste af eftermiddagen i stedet.

Lørdag var planlagt som hviledag inden søndagens konkurrence – så denne dag fulgte jeg planen!

Søndag morgen drog Kæresten og jeg sammen med min klubkammerat Mads afsted mod Marbæk v. Esbjerg til endnu en afdeling af Salomon Trail Tour. Den næstsidste i serien og den sidste jeg deltager i, da sidste afdeling falder sammen med Berlin marathon. Inden løbet var vi principielt 5 løbere, der var med i kampen om den samlede stilling og af dem var vi 4 til start i Marbæk, så meget kunne potentielt falde på plads i top 3. Jacob Bang Korsholm har allerede sikret sig den samlede tour sejr, men Mads Karlsson, Kent Nørmark og kunne kæmpe om 2. og 3. pladsen.

De 4 af os hørte umiddelbart også til blandt favoritterne til dagens sejr, men her havde vi også fra startlisten, udpeget nordmanden Sebastian Conrad Håkansson fra Esbjerg Atletik og Motion som en konkurrent der skulle holdes øje med. Mads og jeg løb en sløjfe af rutens første 3-4 km som opvarmning, mens vi lagde diskuterede taktik. De hårde stykker på en teknisk let rute ville blive de 2 stykker på strand i modvind. På de første stykke lå på den første km og her skulle vi bare sikre os vi lå i læ og ikke brugte unødige kræfter. Det andet var fra 8-9 km og skulle der være brug for det, var det her vi skulle prøve at rykke fra vores konkurrenter!

I forhold til andre løb løb i serien jeg har løbet var starten ret rolig. 300m af en fin bred grusvej gav rig mulighed for alle til at finde ind på plads. Herefter fortsatte vi ned på stranden – Sebastian først og Mads, Jacob og jeg lige efter. Sebastian lagde ud i et godt tempo og vi lagde os i læ bag ham. Det tempo Sebastian holdte lavede et lille hul men hverken Mads eller jeg ville lukke det, så lange vi havde styr på Jacob og Kent. Da Kent rykkede forbi og lukkede hullet fulgte vi med og så var vi 5 samlet. Nu ville Sebastian ikke bryde al vinden længere, men det var der heller ikke andre der ville og pludselig stod vi næsten og trippede på stedet – en lidt komisk oplevelse så tidligt i løbet! Sebastian gav sig dog og satte tempo igen og vi andre fulgte med. Strandstykket sluttede med en tur op på den 20 m høje klit. Til Mads og min store overraskelse skilte den lille stigning både Jacob og Kent fra så vi nu var 3 mand forrest med pænt hul. Det skulle udnyttes og på de flade stier med side- og rygvind satte vi et godt tempo, så de i det mindste skulle bruge mange kræfter hvis de skulle lukke hullet. Vi havde Sebastian med, og havde vi skruet tempoet lidt mere op kunne vi nok have sat ham, men planen var jo at gemme rykket til stranden. Tempoet lå mellem 3:30 og 3:40 pr. km hvilket vidner om et ret let “trail” terræn! omkring 6,5 km opdager jeg at Jacob er kommet tilbage så vi nu er 4 i gruppen – det holder dog ikke længe – et par accelerationer gennem nogle sving åbner et hul igen og han har ikke kræfterne til at svare igen.
Accelerationerne giver dog også Sebastian et lille hul ned til Mads og jeg, men med kun 1 km tilbage til vi når stranden er vi stiltiende enige om, der ikke skal bruges kræfter på at lukke det – vi tror på vinden og sandet vil slide ham op!

Nede på stranden skiftes Mads og jeg til at tage føringer – Mads har lidt bedre teknik i sandet end jeg og kan derfor tage lidt længere føringer. Desværre henter vi trods samarbejdet ikke rigtig ind på Sebastian og da strandstykket nærmer sig sin slutning har vi vist begge indstillet os på vi ikke når ham. Oppe på fast underlag igen kommer et stykke med noget af mit favorit terræn – små snørklede stier med masser af rødder og forhindringer! Uden at jeg egentlig rykker falder Mads fra. Ved 10 km kommer jeg ud fra de snørklede stier og kan pludselig se Sebastian forude – han ser efterhånden mærket ud, så jeg prøver at finde kræfter til tempo, men det er ikke meget ekstra jeg kan yde. Afstanden bliver dog lidt efter lidt mindre, og da Sebastian ved 10,4 km er tæt på at misse et sving, kommer jeg pludselig ind på en afstand så det kunne blive spændende igen. De sidste små sving mod mål løber han dog perfekt og jeg har ikke nok i benene til at udfordre mere. Jeg må tage til takke med 2. pladsen. Mads kommer ind som 3’er og Jacob som 4’er. Kent kommer først ind som nummer 6, men da han blev ledt forkert på ruten af en official da han lå klart nr. 5 får han rettet sin placering til en 5. plads.

Resultatet betyder at jeg nu indtager 2. pladsen og Mads 3. pladsen i den samlede stilling. Skal Kent rykke forbi mig, skal han vinde den sidste afdeling, mens en 2. plads vil sende ham forbi Mads. Jeg stiller som tidligere nævnt ikke op i sidste afdeling og Mads regner heller ikke med at deltage. Startlisten til sidste afdeling har dog 2-3 navne som burde være hurtigere end Kent så det ser ret lovende ud for at vi begge kan holde vores placeringer.

På den korte distance snuppede kæresten 1. pladsen – faktisk var hun første person i mål kort før første herre – super sejt løbet. Dermed var bagagerummet godt læsset med præmier på vej mod Aarhus.

 

 

Uge 36 – Peak af mængde mod Berlin og PR på halvmarathon

Ved starten af uge 36 var der 4 uger til marathon i Berlin, og det betyder i de fleste træningsprogrammer at mængden skal peake inden der efterfølgende trappes ned – således var det også for mig. Ugen startede dog ikke så godt ud ift. at nå en høj mængde da benene mandag var ret mærkede af søndagens Marselisløb. Jeg døjer en del med min venstre læg/achillessene og med min store vabel under hælen i tillæg var det forbundet med så meget ømhed at jeg valgte at droppe løbetræningen mandag. Tirsdag var jeg dog i gang igen og med 5 løbepas i løbet af ugen lykkedes det mig at nå en total lige over 92 km.

I tal så ugen således ud:

Mandag var som sagt fridag, så benene fik sig noget tiltrængt hvile.

Tirsdag var jeg tilbage i løbeskoene. Benene føltes meget tunge og de lidt over 14 km rundt i skoven var en kamp at komme igennem. Jeg kan mærke at jeg lige for tiden tærer på det sidste af motivationen, og var det ikke for tankerne på Berlin var jeg nok sprunget over nogle løbepas! På de sidste km af turen fulgtes jeg med herregruppen der skulle træne på Brabrandstien. Her kom jeg lidt op i tempo, og straks trak det i min lægmuskel! De tanker der netop var spirret frem om at jeg godt kunne løbe træningspas med dem, forsvandt dermed hurtigt igen!

Onsdag stod jeg for træningen med LIFE. Jeg løb afsted i god tid og nåede næsten 6 km roligt løb inden selve træningen. Træningen var klapstafet-intervaller – for at antallet gik op løb jeg med. Jeg løb de ca. 550m intervaller i tærskeltempo (ca. 3:35 min/km) men ift. et korrekt udført tærskeltræningspas var mine pauser for lange, så det jeg fik mest ud af i træningen var nok at få lidt tempo i benene, og det gjorde jeg uden at lægmusklen brokkede sig. Totalt med løbetur hjem nåede jeg over 16 km på dagen.

Torsdag måtte jeg igen grave dybt i kassen med motivation for at komme afsted, men alligevel kunne jeg efter turen logge 17 km mere i roligt tempo. Mine ben føltes på denne tur meget tunge og jeg frygtede allerede for fredagens tur.

Frygten for fredagens tur skulle dog vise sig at være ubegrundet. Da jeg først på eftermiddagen begav mig afsted føltes benene meget mere friske og tempoet var markant højere. Jeg havde overvejet at løbe i skoven for at få læ fra den ret kraftige vind, men jeg holdt fast i min oprindelige plan og løb omkring Brabrandsøen. Der var modvind ud og medvind hjem og det afspejlede sig selvfølgelig lidt i km-tiderne. Jeg klarede de 20 km lige under 1½ time og så nu frem til at jeg “blot” skulle gennem søndagens halvmarathon for at ugen var klaret.

Lørdag var transportdag til Sjælland så der fik benene lidt hvile.

Søndag bød så på Powerade københavn halvmarathon, som også var dette års DM. Hanne og jeg var ankom tidligt (ca. 2 timer før start) til startområdet da jeg skulle have mit startnummer af min træner – han valgte så først at dukke op små 35 min før start, så jeg nåede at blive lidt stresset.
Jeg fik da heldigvis mit nummer, fik pakket min bagage sammen og afleveret den, så jeg kunne komme ud og få varmet op. Lægmuskel og vabel krævede begge opvarmning for ikke at genere, og da jeg luntede de første skridt tvivlede jeg en del på det ville gå godt! Efter ca. 1½ km roligt løb løsnede det dog op og jeg kunne stille og roligt sætte mere tempo på min opvarmning. Jeg sluttede af med lidt stræk og smuttede derefter ind i startboksen et par minutter før det hele skulle skydes i gang. Jeg fik lige hilst på et par kendte ansigter og hyggesnakket lidt, inden fokus blev rettet mod løbet da nedtællingen begyndte.

Jeg startede med de øvrige DM-deltagere forrest i feltet og havde dermed ikke nogen problemer med at løbe frit helt fra begyndelsen – faktisk løb jeg lidt for frit og måtte efter 3-400m justere lidt i tempoet for ikke at lægge for hårdt ud. Planen for løbet var at bruge det som forberedelse til Berlin ved at løbe mit forventede marathontempo så jeg kunne se hvordan det passede med pulsen. Målet var derfor at ramme 3:50 min/km – dog 4:00 på de første 3 km for at få en rolig start – det ville give en sluttid på ca. 1:21:30. Jeg ramte dog første km i 3:47 så jeg bestemte mig hurtigt for bare at forsøge at ramme de 3:50 med det samme. Det lykkedes ganske fint – 5 km blev rundet i 19:09, 10 km i 38:30 og 15 km 57:38. Ved ca. 18 km valgte jeg at sætte tempoet op – jeg havde masser af energi i benene og kunne se at jeg havde mulighed for at nå under 1:20 og krydre indsatsen med en PR. Med stor fornøjelse strøg jeg forbi den ene løber efter den anden. 20 km blev rundet i 1:16:12 og frem mod mål øgede jeg yderligere tempoet og jeg løb over målstregen i bruttotiden 1:19:48 (nettotid=PR 1:19:45). PR blev dermed forbedret med 44 sekunder og i DM feltet blev jeg nr. 63 af 343 gennemførende herre og nr. 7 i min aldersklasse. I selve Powerade halvmarathon blev jeg 106 af 7504 deltagere (99 af 4853 herre)

I den kommende uge skruer jeg nok mængden lidt mere ned end træningsprogrammet ellers foreskriver. Jeg vil gerne give lægmuskel og vabel lidt ro til at hele, og så er der også søndag en afdeling af Salomon Trail tour i Esbjerg hvor jeg gerne skulle markere mig godt og få afgjort min placering i den samlede stilling.

 

Uge 22 – løbefest i Aarhus

Uge 22 sluttede af med stor løbefest i Aarhus, hvor over 8000 løbere og mage engagerede tilskuere, var med til at gøre 1. udgave af Aarhus City Halvmarathon til en stor oplevelse. Selv løb jeg fartholder i løbet med sluttiden 1:45, så jeg havde masser af overskud til at nyde stemningen.
Inden den store fest var der selvfølgelig kommet masser af km i benene og jeg endte med en løbetotal for ugen lige under de 100 km. I tal så løbeugen således ud:

Mandag som var 2. pinsedag var jeg nødt til at tage på arbejde, men for at få lidt gavn af transporten til kontoret snørrede jeg løbeskoene og løb derud via Brabrandstien. Tasken på ryggen påvirkede selvfølgelig tempoet en smule, men det gjorde ikke så meget da det bare var nogle gode trænings-km. Om eftermiddagen kørte jeg en omvej hjem på racercyklen som stod på kontoret fra fredagens tur med team d.a.i.

Tirsdag var det træning med AGFs herre. Efter grundig opvarmning stod den på 1000 m intervaller. Egentlig skulle vi have løbet 6 stk. men jeg bøvl med maven og da jeg efter det 5. også fik ondt i læggen valgte jeg at stoppe. De 5 intervaller jeg gennemførte blev løbet i 3:09 min/km og med puls der toppede lige omkring 90%HRR – så på trods af problemerne et meget fint træningspas. Jeg joggede af på turen hjem og i løbet af aftenen fortog maveproblemerne sig og dagen efter var der heller ikke problemer med læggen.

Onsdag var LIFE træningen flyttet i skoven. Jeg var tidligt derude og udnyttede det til en kort terræntur sammen med Christian. Her fik jeg også mulighed for at teste mit nyindkøbte GoPro Hero 2 kamera som jeg påregner at skulle filme med til Laugavegur Ultramarathon. Testen gik fint. Kameraet sad rigtig fint og generede ikke. Selve LIFE træningen var i denne uge blot en rolig tur i skoven da mange jo skulle være friske til søndagens udfordring.

Torsdag var tiden presset. En generalforsamling i ejerforeningen gjorde at jeg kun havde kort tid mellem fyraften og til jeg igen skulle afsted. Derfor blev det kun til en kort rolig tur. Som skrevet i tidligere indlæg gik turen overraskende hurtigt set i lyset af jeg tidligere på dagen havde doneret blod – se indlæg her.

Fredag er jo dagen hvor jeg har tidligt fri og derfor også dagen hvor jeg for tiden finder plads til de lidt længere løb. Denne gang var de også dagen hvor jeg skulle have noget terræn i benene. Jeg kørte i skoven og fik løbet en god 20 km tur med masser af bakker, løb på strand og sørme om jeg ikke også fandt noget mudder. Jeg havde alt mit nyindkøbte udstyr i brug og det hele fungerede rigtig godt.

Lørdag var primært afslapning inden søndagens løbefest, men en rolig tur på ca. 11 km blev det dog til på landevejene omkring Solbjerg. Resten af dagen blev der bare ladet op.

Søndag var det så festdag. Som fartholder skulle jeg møde ind i startområdet allerede 8:30, så jeg forlod kæresten og den varme dyne kl. 8 for lige at få løsnet benene op med en lille løbetur ind til startområdet. Vi fik t-shirt, ballon m.m. udleveret og 9:30 kunne vi stille os klar i startboksen sammen med de spændte løbere. Frem mod starten kl. 10 kunne man mærke intensiteten stige og jeg tror det var en stor forløsning for mange da startskuddet lød og de kunne sætte gang i løbebenene. Vinden drillede vores fartholder-balloner lidt i starten, men efterhånden lærte vi at styre dem. På den første halvdel af ruten kom vi til at løbe lidt for langsomt og var derfor ca. 1 min efter tidsplanen halvvejs – det fik vi dog rettet stille og roligt op på og ved 15 km lå vi igen lige hvor vi skulle ifølge tidsplanen. I mål sagde tiden 1:44:48 – dvs. vi ramte vores mål med en afvigelse på sølle 12 sekunder (til den gode side)

Lidt cykeltransport og som skrevet ovenfor en enkelt landevejstur blev det også til i ugen som det kan ses herunder. Den dårlige samvittighed nager dog når der skal kigges på styrketræning, som jeg slet ikke fik lavet! Det skal der helt sikkert laves om på i denne uge.

Alt i alt dog en positiv træningsuge, især fordi der ikke rigtig er nogen skader der driller!

 

Tilføjelser og ændringer i løbskalender

Min løbskalender har i år ikke været så booket op, da jeg oprindelig havde mine to A-løb som jeg ville holde fokus på. Berlin er stadig mit primære A-mål, men min skadespause fik sat nogle tanker i gang omkring det at have det sjovt med løb når man kan!

Skulle jeg være uheldig at blive skadet lige op til Berlin, vil det være ærgerligt at være gået glip af at løbe nogle løb jeg kunne have haft det sjovt med.  I den forbindelse er der blevet tilføjet 4 afdelinger af Salomon Trail Tour. Jeg har allerede deltaget i 2 afdelinger og den stemning af rigtig væddeløb der er i løbene har givet mig lyst til mere. Med deltagelse i de 4 afdelinger vil jeg samtidig have gennemført nok afdelinger til at være med i den samlede stilling – hvad det kan række til må tiden så vise.

Desuden er der kommet et banestævne midt i juni på programmet – min primære grund til dette er at jeg gerne vil have et mål for min form sammenlignet med samme tidspunkt sidste år! Jeg løb en 1500 m stort set samme tidspunkt sidste år så det er en god mulighed for at løbe en konkurrence der ikke kræver en længere restitutionstid – mit håb er, og indikationerne i min træning viser, at en tid lige omkring 4 min er realistisk – det vil være en forbedring med 20 sek og vil dokumentere at formen er en hel del bedre end sidste år!

Sidst men bestemt ikke mindst så er der ændret i planerne for mit forberedelses-halvmarathon til Berlin. Oprindeligt havde jeg planlagt at løbe 1900 halvmarathon, men samme weekend afholdes også Powerade Copenhagen half marathon, og da kæresten har aftalt med en veninde at de skal løbe det, regner jeg med at tage med til øen – det ene løb kan vel være lige så godt som det andet til at træne marathontempo 🙂

Træning uge 13+14 – Sub 1,5 km på 2 uger :-(

De problemer jeg fik i lænd/balle/ryg efter DM 10 km, har vist sig at være mere vedholdende end jeg i første omgang regnede med. Det er nu 16 dage siden jeg løb konkurrencen og jeg kan stadig ikke løbe uden smerter. Senest prøvede jeg søndag at løbe en tur, men efter kun lidt over 800 m var jeg tilbage ved min hoveddør mens musklen i ballen krampede til af smerte. Jeg prøver desperat at vedligeholde lidt form gennem svømning og cykling, men det er bare ikke helt det samme, og især cyklen kræver rigtig lang tid for bare at få tilnærmelsesvis den samme effekt! Jeg har fået startet cyklen op ift. transport på arbejde, men på den tur får jeg ikke rigtig pulsen op så der har det hjulpet med nogle ture i skoven på MTB’en eller på racercyklen på landevejen.
I morgen venter endnu en fysioterapeutbehandling – jeg håber virkelig den vil have en god effekt så jeg stille og roligt kan genoptage løbet.

I tal og indhold har træning i de 2 uger budt på:

Da min løbekammerat Christian også for tiden går rundt og døjer med en skade der ikke vil slippe sit tag, er vores planlagte deltagelse i eXtrem Marathon pt. aflyst – skulle vi begge på forunderlig vis komme os kan det da godt være vi deltager, men lige nu gælder det om at få kroppen helt frisk igen.
Dermed er næste løb i min løbskalender 3. juni hvor Aarhus City halvmarathon løbes for første gang. Som jeg vist har skrevet tidligere skal jeg til dette løb løbe fartholder med en planlagt tid på 1:45 – så selvom der skulle går et par uger mere inden jeg er løbende burde det ikke give nogen problemer ift. det løb.

DM nedtur sluttede alligevel med medalje

Gårsdagens DM i halvmarathon blev ikke den store resultatmæssige succes jeg havde håbet. De første 7-8 km af løbet forløb rigtig godt og lige efter planen, men så var der lige pludselig udsolgt i benene og den resterende distance virkede ret uoverskuelig. Tempomæssigt holdt jeg nogenlunde på ud til ca. 13 km ved vestenden af Brabrandsøen, men da jeg derefter kom ind i modvind røg de sidste kræfter, og når andre løbere overhalede følte jeg det som jeg var gået helt i stå. Flere gange overvejde jeg at udgå, men da der ikke rigtig var nogen indlysende genvej tilbage mål kunne jeg jo lige så godt gennemføre. Jeg kom i mål i en skuffende tid på 1:26:45 (4:07 min pr. km) hvilket var ret langt fra den sub 1:20 tid jeg havde sat næsen op efter. Det viste sig dog at være “vigtigt” at jeg kæmpede mig i mål, da jeg dermed var med til at sikre en sølvmedalje for hold i aldersklassen – guldmedaljen gik også til AGF så i 30-34 må det siges at AGF dominerer.
Det gjorde AGF nu også generelt. Hos herrene tog AGF sølv (Mikkel Kleis 1:07:02) og bronze (Michael Nielsen 1:07:02) samt hold-guld. Hos kvinderne blev det guld (Maria Sig 1:16:13) og hold-sølv. AGFs kvinder 50-54 år formåede desuden at snuppe en sølvmedalje for hold i aldersklassen.

Hvad det var der gik galt med mit løb i går har jeg ikke fået analyseret mig frem til. Umiddelbart må jeg tro at den nedsatte træningsmængde pga svangseneproblemer, har kostet mere end forventet, for restitution og energiindtag i dagene op til løbet var der ihvertfald ikke noget at udsætte på. En pulsanalyse viser også at jeg stort set fra første km lå meget højt – under løbet tilskrev jeg det en fejl i måleren som af og til kan drille fordi jeg i starten følte mig godt løbende. Konklusionen må bare være at næste gang skal jeg være bedre forberedt.

Og hvad er så næste gang?! DM halvmarathon var min sidste planlagte konkurrence i år. Jeg har indlagt de kommende 3 uger med markant nedsat løbemængde for forhåbentlig at komme af med mine svangseneproblemer. I den periode vil jeg prøve at holde konditionen rimelig ved lige med cykel, spinning og svømning – allerede i dag er jeg tilmeldt spinning som forhåbentlig kan få rusket lidt af syren fra gårsdagens løb ud af benene. Efter de 3 uger planlægger jeg at starte et grundtræningsprogram op der skal køre frem mod nytår. Hvis jeg kan komme i gang uden problemer forventer jeg at deltage i et par udgaver af nytårscuppen. Efter nytår planlægger jeg at starte et specialtræningsprogram med henblik på deltagelse i DM 10 km der afholdes i uge 12. Timingen er ideel ift. træningslejr på La Santa i uge 9 så det bliver første mål i 2012. Hvad 2012 ellers kommer til at byde på af mål afsløres senere – det bliver ikke helt så “eksotisk” som 2011 har været, men udfordringerne skal nok være store.