www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

1. plads

Gensyn med Midsommer Stafetten

På en rigtig varm aften var jeg i Skanderborg for at forsvare min titel som vinder af soloklassen i Midsommer Stafetten sidste år. Der var ikke umiddelbart nogle navne på startlisten som jeg mente ville kunne presse mig, men i løb hvor man kan eftertilmelde skal man jo alligevel være lidt på vagt! Jeg løb de ca. 5 km sammen med Hanne som opvarmning, og imens lagde

Starten er gået

Starten er gået

jeg mig fast på en taktik hvor jeg blot ville følge de forreste på den første runde, og så se hvordan løbet udviklede sig.

Den taktik gik dog hurtig fløjten – der var simpelthen ikke ikke nogen der ville løbe med da starten gik, så inden 100m lå jeg alene, og valgte så bare at finde ind i min egen rytme. Jeg rundede første runde i 17:41 hvilket var over 2 minutter foran næste løber. Mit tempo faldt efterfølgende, da jeg følte lidt problemer med maven, og frygtede hvad der ville ske hvis jeg pressede på! Derfor blev anden runde ca. 50 sekunder langsommere med 18:32 og 3. runde yderligere lidt langsommere med 18:49. Totaltiden blev 55:02 hvilket er et minut langsommere end løbsrekorden som jeg satte sidste år. Næsten 7 minutter var afstanden til 2. pladsen, så jeg var på intet tidspunkt presset af andet en egne ambitioner og bøvl med maven!

På vej i mål

På vej i mål

Omstændighederne taget i betragtning er det et fint resultat, og samtidig fik jeg lavet en aftale om et løbssponsorat til både Hanne og mig i næste års udgave, så der vil jeg om alt går vel være at finde på startstregen igen.

Ådal Stafetten – AGF sejrer!

Sidste efterår fik jeg en forespørgsel på om jeg kunne samle et hold hurtige AGF’ere til at komme og løbe Ådal-stafetten i Holstebro. Baggrunden var at sidste år havde ærkerivalerne fra Herning vundet løbet, og det brød man sig bestemt ikke om! Da man samtidig nok ikke selv kunne stille et hold der var stærkt nok til at slå Herning, så ville man hellere se sejren gå til Aarhus!

Det havde lykkedes mig at samle et rigtig fornuftigt hold, bygget op om de tre ungdomsløbere Jacob Simonsen, Frederik Ernst og Kristian Broløs, der hen over vinteren suverænt vandt vinterturneringen for ungdom. Til at “fylde op” havde jeg så den tidligere danmarksmester på 800m Aladdin Bouhania og mig selv!

Starten er gået

Starten er gået

På en dejlig lun sommeraften ankom vi til Holstebro, og efter at have hentet numre og klædt om løb vi ud for at varme op. Aladdin der skulle løbe første tur, varmede op alene, men drengene og jeg forsøgte os med en tur rundt på ruten! Vi måtte erkende at først når der kom officials ud til at vise vej, ville vi kunne finde rundt, men vi fik da stivheden fra køreturen rystet ud af benene, samt erfaret at ruten var mere kuperet og teknisk end først antaget!

Aladdin strøg afsted da startskuddet lød, og lavede hurtigt et hul til de øvrige. Han afsluttede de 3,7 km i 11:38 og kunne sende Frederik afsted ud på 2. tur med et forspring på hhv. 26 og 31 sekunder ned til Holstebro og Herning. Frederik løb et super løb i 11:57 og var hurtigere end begge de nærmeste konkurrenter. Holstebro var nu 35 sekunder efter, mens hullet til Herning var på 54 sekunder.

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

På vores 3. tur løb Jacob Simonsen – et af landets største løbetalenter. På trods af lidt skader op til løbet, løb Jacob alligevel flotte 11:49 og havde øget til både Holstebro og Herning så afstanden nu var 1:20 og 1:40 inden Kristian blev sluppet løs!

Kristian fulgte op på sine forgængere og øgede med 11:59 til forfølgerne. 1:59 til Holstebro og 2:05 til Herning var afstanden, da jeg blev sendt afsted. Selv med Jesper Faurschou på sidste tur for Herning var det for stort et forspring, til at jeg kunne sætte det over styr! Jeg løb med 11:50 holdets femte tid under 12 minutter og dermed en samlet tid på 59:13 – hvilket er ny løbsrekord!

Pengepræmie

Pengepræmie

Indsatsen kastede 2000 kr. af sig til deling på holdet. Pengene blev overrakt kontant i en pengepose med 1000 to-kroner! Meget underholdende happening!

Uge 20

Mandag
En lang arbejdsdag havde suget al energi, så det blev endnu en restitutionsdag.

Tirsdag morgen
13,5 km cykel til arbejde

Tirsdag eftermiddag
5,5 km cykel til træning
Træning med AGF Atletik
4,5 km opvarmning, 4:00 min/km
3 x 1600m, 3:20 min/km, IP 2:30
1,2 km afjog, 4:10 min/km
Ramte en rigtig skidt løbedag. Efter tre af de planlagte 4 intervaller spændte min læg op og jeg valgte at springe det sidste over for ikke at risikere en skade.

Onsdag eftermiddag
Træning af AGF Life
9,4 km løb med indlagt tempo
10 min coretræning

Torsdag morgen
13,5 km cykel til arbejde

Torsdag eftermiddag
13,5 km cykel fra arbejde

Fredag (tidlig)morgen
2,5 km opvarmning
10 km konkurrence til Billund RUNway
Hanne og jeg var afsted til jubilæumsløb i Billund lufthavn, der foregik om natten på landingsbane og taxiways. Det blev et succesfuldt løb (igen). Jeg havde hele løbet rimelig kontrol over fronten og ved ca. 6 km rykkede jeg fra og løb hjem til sikker sejr. Hanne løb ind på en flot andenplads hos kvinderne i en tid der ville have været en solid PR-forbedring hvis ikke ruten havde været stillet forkert op, og derved for kort!

Lørdag middag
6,6 km restitutionstur i skoven ved Himmelbjerget med Hanne.
Turen udviklede sig noget anderledes end planlagt, da jeg efter ca. 3,5 km opdagede at bilnøglen var røget ud af lommen! Vi joggede tilbage, men havde ikke held til at finde nøglen! Moster Ellen kunne heldigvis komme til undsætning og køre os hjem til Solbjerg efter ekstranøglen – 1000 tak.

Søndag middag
9,3 km rolig tur i skoven med Hanne.
Denne gang blev det en noget mere vellykket tur end lørdag.

Resume
48,3 km løb i 4:36 min/km. En TRIMP-værdi på 425  (+39,7%) viser en forøgelse af belastningen, men det skal også ses i lyset af den meget rolige uge jeg havde i sidste uge.

 

Bedste DM placering til dato.

Lørdag stod den på kort cross (4 km) i Odense, og det blev et løb hvor kulden udgjorde en ekstra modstander. Hjemkommet fra La Santa men en god form “i kufferten” havde jeg forhåbninger om at lave et godt resultat. Jeg havde op til løbet studeret startlisten for at sætte mig nogle personlige mål.

En kombination af min egen udvikling og et par gode løbere der har forladt AGF har bragt mig et stykke op i rangeringen på herreholdet. Jeg så derfor en mulighed for at presse mig ind blandt de tre der ville udgøre førsteholdet, og som stod med en potentiel medaljechance. Jeg havde bestemt mig for at pladsen på førsteholdet skulle være førsteprioritet.
Individuelt kiggede jeg mest på aldersklassen, hvor jeg anså mig selv for kandidat til bronze efter Peter Bech (AGF) og Christian Madsen (Blovstrød), men ville kæmpe for muligheden for sølv!

Jacob Simonsen vinder U20

Jacob Simonsen vinder U20

Ved afgang fra Aarhus blev det dog klart at ambitionerne skulle revurderes – tre afbud til herreholdet (Peter Bech – syg, Jens Søndergaard – forstrækning og Mads Filtenborg – cykelstyrt) gjorde at jeg nu var næsthurtigste AGFer på papiret og et primært mål om plads på førsteholdet ville være uambitiøst. Mulighederne for holdmedalje til DM forsvandt også mere eller mindre med denne svækkelse, så heller ikke der kunne jeg søge motivation.
Afbuddet fra Peter Bech åbnede derimod op for en potentiel kamp om guld i aldersklassen med Christian Madsen, så jeg besluttede mig for det var her min fokus skulle lægges.

Efter ankomst til Odense afslørede en hurtig inspektion af banen en relativ flad rute uden nævneværdige tekniske elementer men bundfrossent, hårdt, knoldet underlag og en iskold modvind (windchill ca. -10,5 grader) på den ene langside. Efter lidt snak frem og tilbage med andre løbere faldt valget af fodtøj på cross-sko med 6 mm metalpigge. Umiddelbart ville ruten sagtens kunne løbes i både en trailsko eller for den sags skyld en let landvejs racer, men jeg regnede med at kunne drage lidt gavn af piggene på de små stigninger, samt at den smalle hårde sål ville beskytte lidt mod slag op under fødderne fra de hårde frosne knolde.

AGF dominans hos kvinderne.

AGF dominans hos kvinderne.

Efter at have set Jacob Simonsen, AGF løbe en suveræn U20 guldmedalje hjem (holdet fik desuden sølv kun 6 sekunder efter Sparta)  løb jeg opvarmning sammen med Andreas. Vi nuppede ca. 3 km på fortov/asfalt hvorefter jeg løb ind på græsset langs ruten for at følge med i kvindernes løb. Maja Alm, AGF sørgede for mere succes med en sejr. AGFs hold viste sig rigtig stærkt frem med guld og bronze! Hanne deltog også, men hun måtte sande at det kolde vejr ikke var noget for hende. Den kolde luft skar i halsen, der kun lige er ved at komme sig over halsbetændelse, så hun måtte grave dybt i viljen for at kæmpe sig igennem. Hun var umiddelbart skuffet efter løbet, men skal nok komme stærkt igen!

Jeg skiftede til pigskoene ca. 10 min før start for at løbe den sidste opvarmning i disse. Efter 5 min røg overtøjet også – benene var godt varme kunne jeg mærke, så i første omgang føltes kulden ikke så galt på trods af splitshortsene! Efter yderligere et par stigningsløb, så jeg andre omklædte løbere begynde at tage overtøj på – starten var blevet udsat fem minutter – meget skidt på sådan en dag. Jeg fandt heldigvis et par tæpper som nogen havde lagt i bagageområdet og fik dem viklet om benene mens jeg fandt en hjørne i læ for vinden. Det lykkedes at holde varmen rimeligt de fem minutter!

Jeg havde under opvarmningen kigget efter Christian Madsen uden at kunne se ham og kiggede nu igen da jeg stille mig frem til start, da jeg gerne ville have styr på hans placering fra start. Jeg kunne dog stadig ikke se ham, så jeg spurgte en anden løber fra Blovstrød, og fik at vide han havde meldt afbud – så med et halvt minut til start skulle mål og taktik revurderes! Jeg nåede egentlig ikke frem til det helt store, andet end at så skulle den bare have gas, så tiden i kulden blev så kort som mulig!

herre

Jeg havde fået mig placeret i anden række lige bag nogle af løbets forhåndsfavoritter, som burde starte hurtigt ud og dermed give lidt ekstra plads umiddelbart bagved – den del virkede, og jeg mærkede ikke nær så meget til den tumult og de styrt, der var i starten som mange andre. Jeg hægtede mig på Jonas Seebach, Sparta (tidligere AGF) på første runde, og vi løb ud på anden runde sammen. Vi havde en lille venskabelig fight om at komme inderst i et sving – Jonas lå bedst placeret inden og jeg måtte bøje af – kort efter øgede Jonas tempoet og rykkede fra. Jeg lå dermed alene i modvinden på modsatte langside og mærkede nu virkelig kulden. Det var ikke på de bare ben det blev mærket, men derimod i ansigtet og på hænderne (selvom jeg havde handsker på) Mine kontaktlinser blev stive, så mit syn blev en smule sløret – det lykkedes mig dog at styre uden om diverse forhindringer.
Sidst på omgangen nåede jeg op til 1900’s Morten Frandsen. Morten havde inden løbet selv snakket om mulig top 5 placering, men det var vist ikke hans dag. Jeg rykkede forbi kort før vi løb ud på sidste omgang. Jeg overvejede kort om jeg skulle blive ved ham og lade ham trække i modvinden, men kunne se at jeg hurtigt havde skabt 5 meters hul, så valgte at løbe mit eget løb og trykke til.

Sidste omgang - hul ned til Morten Frandsen.

Sidste omgang – hul ned til Morten Frandsen.

Modvindsstykket føltes endnu koldere denne gang, men det var heldigvis sidste gang. Halvvejs rundt på runden kunne jeg se at hullet bagud var forholdsvist stort – det samme var det fremad. Jeg trykkede alt hvad jeg kunne det sidste stykke og hentede også ind på de foranliggende, men nåede ikke op. I mål var min tid 12:56 og det rakte til en 15. plads hvilket min til dato bedste placering i en DM konkurrence – fire placeringer bedre end de 19. pladser jeg fik i sidste sæsons lang- og kort cross.
Jeg blev næstbedste AGFer og vores hold (Thomas Madsen, 12. 12:42 – Anton Møller Christensen 15. 12:56 – Andreas Helbo Beck 24. 13:17) løb ind på en efter omstændighederne acceptabel 6. plads – 36. sekunder fra en medalje!
Aldersklassen vandt jeg suverænt med 17 sekunder ned til Jonas Ejlertsen, Odense på 2. pladsen.
Resultatlisten kan ses her

Efter at have fået noget tøj på igen og skiftet pigskoene ud med almindelige løbesko, løb jeg en god afjog med Andreas. Det gav varmen tilbage i kroppen og fik startet restitutionen. Benene skal jo allerede være klar til konkurrence næste weekend. Her forventes heldigvis noget bedre vejrforhold da det foregår i Albufeira i Portugal!

 

Løb i uge 1

Uge 1 var defineret som restitutions- og konkurrenceuge. En reduktion i belastningen skulle gerne give kroppen mulighed for at komme sig ovenpå de foregående 3 uger i træningsprogrammet hvor belastningen er blevet øget. Samtidig skulle det give et overskud til de to planlagte konkurrencer. Som skrevet i et tidligere indlæg gik det rigtig godt med den første konkurrence nytårsdag, hvor det blev til ny PR.

NC52014

I dag har jeg løbet den anden af ugens konkurrencer. Jeg følte mig ikke helt på toppen – tror der ligger lidt forkølelse og truer! Jeg havde i går løbet en tur på 13 km der var planlagt til roligt tempo, men min puls hamrede afsted, så belastningen fra turen blev noget højere end planlagt. Det resulterede i at jeg ihvertfald ikke rigtig havde noget overskud til at forsøge at følge med de aller forreste i dag. Jeg fokuserede på min nærmeste konkurrent i den samlede stilling – fulgte ham de første 1,5 km opad, og trak så fra. Jeg hentede et par løbere på nedløbet og kunne i den officielle tid 17:02 løbe ind på dagens 4. plads.

Jeg udbyggede yderligere min føring i den samlede stilling og kunne modtage gavekort, chokolade og champagne som præmie for indsatsen i de 5 afdelinger.

Ugen trimp-belastning blev 611 hvilket ikke er helt så stor en reduktion som planlagt – faldet fra 630 til 611 svarer kun til en reduktion på lidt over 3% , og den skulle have været 10-20%. Det er især lørdagens tur med høj puls, der influerer på dette, og det betyder at jeg skal være påpasselig i den kommende uge med hensyn til intensiteten på især tirsdagens planlagte intervaller, samt når vi kommer til La Santa hvor jeg normalt oplever en højere puls de første par dage pga. varmen.

Category
(short)
Time (∑) Distance (∑) Active laps
Average Pace (∅)
Active laps
Average
Heart Rate (∅)
Trimp (∑)
30-12-2013 12:40 Restitutionsløb 00:35:33 7,20 km 04:58 min/km 124 bpm 44
31-12-2013 10:25 Roligt løb / LSD 00:26:04 5,92 km 04:23 min/km 149 bpm 57
31-12-2013 11:00 5 km 00:15:46 5,00 km 03:10 min/km 171 bpm 54
31-12-2013 11:48 Restitutionsløb 00:05:33 1,04 km 05:18 min/km 132 bpm 08
03-01-2014 14:38 Roligt løb / LSD 01:11:55 15,32 km 04:41 min/km 144 bpm 143
04-01-2014 10:05 Roligt løb / LSD 00:04:57 1,17 km 04:13 min/km 150 bpm 12
04-01-2014 11:12 Restitutionsløb 00:03:20 0,61 km 05:24 min/km 122 bpm 04
04-01-2014 12:23 Roligt løb / LSD 00:57:00 13,18 km 04:20 min/km 162 bpm 164
05-01-2014 10:22 Roligt løb / LSD 00:25:34 5,66 km 04:30 min/km 151 bpm 59
05-01-2014 11:00 5 km 00:17:06 5,04 km 03:24 min/km 171 bpm 58
05-01-2014 11:34 Restitutionsløb 00:05:56 1,03 km 05:46 min/km 132 bpm 09
Total multiple 04:28:44 61,16 km 04:25 min/km 146 bpm 611

Fordelingen af træningen i de forskellige pulszoner, har ikke været helt skæv, men optimalt skulle der have været ca. et kvarter fra både Aerob tærskel og anaerob træning over på aerob træning.

Heart Rate Zones (HR zones for løb)
Under Restitution Aerob
træning
Aerob
tærskel
Anaerob
træning
Hård
anaerob
træning
Total 1,86 km
00:15:47
5,7%
10,73 km
00:52:39
19,1%
31,56 km
02:21:47
51,5%
7,53 km
00:31:45
11,5%
8,88 km
00:30:36
11,1%
0,76 km
00:02:33
0,9%

Created with Activity Documentation Plugin for SportTracks
(see http://www.sporttracks-plugins.com)

Som sagt nærmer en uge med sol, varme og løb på La Santa sig. 4 træningsdage i gråvejr og så kalder ferien – det bliver dejligt!

Igen ny PR på 5 km

Efter at have lavet konditionstest i går, var jeg spændt på hvor mange kræfter der var i benene til dagens udgave af nytårscuppen. Igen blev der budt på en relativ kuperet rute. Vi skulle starte med ca. 1,5 km opad efterfulgt af et mindst lige så langt nedløb, inden den sidste del var relativ flad. Under opvarmningen hvor jeg løb ruten igennem, følte jeg mig lidt træt op af bakken, men med tempo 4:20 så det alligevel fint ud – ned af bakken joggede jeg 3:55 tempo, så selvom kroppen var lidt træt, var der tegn på det kunne blive godt. Jeg sluttede opvarmningen af med nogle stigningsløb og spring inden jeg fandt min plads på startstregen.

I front fra start

I front fra start

For en gang skyld var jeg helt fremme i starten og var første løber rundt i første sving. Jeg havde forventet at ville blive overhalet af nogen af de sædvanlige lykkejægere, men ingen rykkede forbi, så jeg fandt blot ind i et passende tempo og løb afsted. 3:21 sagde tiden ved 1 km på vej op af bakken på Carl Nielsens vej. Jeg kunne høre at jeg havde et par løbere lige bag mig, men kiggede ikke tilbage for at se hvem, da jeg alligevel kunne høre de var mere pressede end jeg selv. På de sidste par hundrede meter af bakken, kunne jeg høre at mine følgere måtte slippe, og da det begyndte at gå nedad, lod jeg benene løbe. Anden km blev min langsommeste – 3:25 blev tiden som dermed alligevel var ganske god. Nu gik det nedad bakke på ruten og benene løb bare i godt tempo. Jeg koncentrerede mig om at skære sving og andre passager godt, og følte jeg øgede afstanden til mine forfølgere. Kilometertiden ned af bakken blev 2:55 og dermed begyndte det at se lovende ud for den samlede tid. Kort efter fik jeg ungdomstræner Mookie råbt at jeg havde ca. 20 sekunder ned til nummer to – en afstand der betød at en sejr burde være hjemme, men at jeg heller ikke skulle slappe for meget af. 3:12 hed tiden for 4. km og nu skulle den sidste relativt flade km bare løbes hjem. Jeg greb mig selv i at slække lidt på tempoet, da der ikke var nogen at jagte, men kunne ikke helt finde motivation til at presse tempoet op igen. Jeg løb i mål uden en decideret spurt i 16:10 (netto) efter en sidste km i 3:17 – ny PR med 9 sekunder og 26 sekunder foran andenpladsen.

Min nærmeste konkurrent i den samlede stilling kom ind som nummer fire – 54 sekunder efter – dermed er jeg nu 2:23 foran og det skal gå meget galt, hvis den samlede sejr skal glippe.

Bare fire minutter efter mig, kom Hanne i mål i en tid kun 10 sekunder fra hendes PR – det indikerer hvor god hendes form er netop nu og mon ikke en PR i en tid under 20 minutter ligger og venter i de kommende måneder.

Hurtigste nisse i Lystrup

I dag var Hanne og jeg taget en tur til Lystrup for at deltage i Nisseløbet som vores gode ven Ulrik er med til at arrangere. Jeg deltog også sidste år hvor jeg vandt i ny løbsrekord. Denne gang ville jeg selvfølgelig gerne vinde igen, men med DM lang cross i morgen skulle det være med brug af mindst mulige kræfter.

Hanne og jeg var i Lystrup i god tid, så vi fik en god snak med Ulrik inden vi løb ud på vores opvarmning. Vi løb den 3,5 km rundstrækning som opvarmning i et stille og roligt tempo – varme blev vi dog da der ikke var meget udluftning gennem nissehuerne.
Til start var der ca. 270 løbere fordelt på hhv. 3,5 km og 7 km ruten (de 7 km var nærmere 6,7 – men skidt med det når det alligevel er en skæv distance). Blandt de startende var rigtig mange børn, som fra startskuddet startede ud i ren sprint – dette vidste jeg fra sidste år, så jeg holdte mig lidt tilbage så jeg undgik at vælte over dem 🙂 Efter de første  små 500 m var de sidste små børn faldet fra og løbet kunne reelt starte. Jeg løb sammen med 3 løbere der alle skulle løbe 3,5 km – tempoet dejlig roligt omkring 4:00. Da vi nærmede os mål satte et par af mine følgesvende farten op for at afgøre sejren. Jeg holdte mig tilbage, og inden jeg løb ud på anden runde stoppede jeg op og fik lidt vand, mens jeg ventede på følgeskab. Der kom 3 løbere – en herre og to kvinder, hvoraf den ene var Hanne. Jeg satte i gang igen og fulgtes med herren som havde det hårdt – og varmt i hans julemandskostume! Da vi nåede rutens stigning gav han op, og blev sat af os alle tre. Jeg havde også sat Hanne og den anden kvinde og løb roligt mod mål.

En elektronisk p-skive var førstepræmien

En elektronisk p-skive var førstepræmien

Jeg havde bestemt mig for at sætte tempo når jeg passerede 6 km for at få lidt farttræning. Så da jeg nåede skiltet accelererede jeg op og holdt tempo 2:45 de sidste ca. 700 m til mål.  Jeg kunne løbe i mål som en sikker nr. et, og kunne så afvente om det ville lykkes Hanne at gøre det til en dobbeltsejr. Det gjorde det desværre ikke – hun var ikke helt på toppen i dag, og var blevet sat på stigningen. Hun kom dog ind i en fin tid som nr. 2 og på en samlet 3. plads .

En automatisk p-skive var præmien for 1. pladsen, men det aller bedste vi fik med hjem var to af Ulriks hjemmelavede trøfler, som helt sikker skal gøre godt til aftenkaffen.

I morgen står den på DM lang cross og jeg fik ihvertfald ikke gjort noget der skadede benene i dag, så jeg ser frem til et spændende løb.

Måske ny PR på 5 km

Et af de traditionsrige løb i vinterhalvåret i Aarhus er nytårscuppen med 5 runder, som afholdes af Aarhus 1900 fra november til januar. I dag var det tid til første runde og jeg havde tilmeldt mig 5 km distancen, med den hensigt at få et godt tempo-træningspas.
nc2013-002Først i går blev ruten offentliggjort, og det viste sig at der var lavet en markant ændring i løbets setup, således at de 5 km nu var to runder (og 10 km 4 runder). Efter at have ventet lidt på at få mit startnummer pga. en meget, meget langsom frivillig kom jeg ud og fik varmet lidt op sammen med Ulrik fra L.I.F. som jeg kender tilbage fra trænerkursus på La Santa. Vi løb ruten igennem for lige at kende forholdene ift. blade, mudder og nedfaldne grene. Når man skulle løbe der i feltet hvor vi forventede at komme til var der ingen problemer, men for den store motionistflok, kunne vi forudse flaskehals på de smalle stier vi skulle ind på allerede inden første km var løbet. Da vi var tilbage i startområdet og egentlig var klar, blev det annonceret at starten var udskudt 15 minutter. Sløvheden i nummerudleveringen havde bevirket at folk stadig stod i kø for deres nummer!
Jeg valgte at rygge indenfor, og besluttede mig for at være ligeglad med at opvarmningen ikke blev optimal timet – det var jo kun træning! Endelig blev det tid til at stille sig til startstregen. Jeg fik mig placeret fint i første række ved siden af min klubkammerat Thomas, der skulle ud på de 10 km.
Det nærmede sig det tragikkosmiske da “startpistolen” blev gjort klar – det var en pose der blev pustet op og så blev sprængt ned i mikrofonen. Men afsted kom vi da. Thomas strøg afsted, mens jeg fandt mig en plads i et godt pace sammen med tre 1900 løbere, der alle skulle løbe 10 km. Der var kun en enkelt 5 km løber foran, og ham vurderede jeg til at have lagt for hårdt ud, hvilket også viste sig at være korrekt da jeg løb forbi ham efter ca. 1,5 km. Ved 2 km lå jeg sammen med de to 1900 løbere Morten Fradsen og Tom Wade. Kort efter rykkede Tom fra, mens jeg gjorde god brug af at hænge på Mortens pace, på dette kritiske midterpunkt i mit løb. Lidt før 3 km løb jeg forbi Morten. nc2013-001Egentlig ville jeg bare give lidt igen og hjælpe med pacet, men han hang ikke på, og jeg måtte så løbe resten hjem selv. Jeg forcerede den næste kilometer som gik svagt nedad. Uden helt at kende mine tider havde jeg på fornemmelsen at jeg var på vej mod en god tid, så selvom benene nu begyndte at føles trætte blev jeg ved at presse på. På de sidste par hundrede meter skulle jeg zig-zagge gennem de bagerste løbere, men jeg fik timet mit løb så jeg kunne skære fint ind i svinget til Marselisborghallen og løbe det sidste stykke i mål som vinder af de 5 km. Den officielle tid blev 15:46 hvilket er min bedste tid på 5 km nogensinde (udenfor banen). Efter løbet er vi dog mange der har stillet spørgsmålstegn ved rutens længde, og indtil det er afklaret, venter jeg lige med at udråbe løbet til officiel PR!

Ny eXtrem alphahan i Aarhus

Det er nu næsten 14 dage siden jeg afsluttede sæsonen med  deltagelse i eXtrem Mandehørm i Aarhus d. 12. oktober. Løbet var i år flyttet i nye omgivelser ved ridecentret Vilhelmsborg. Hhv. en rejse til Island samt opstart på nyt arbejde har gjort at jeg først nu, har fået tid til at skrive en beretning fra løbet.

Det var min debut i løbet, men forventningerne var sat helt i top. Jeg var inviteret med på det hold der havde vundet løbet de seneste to år, og overtog samtidig pladsen fra Claus Bloch der havde vundet tre gange i træk, men i år havde valgt at søge nye udfordringer ved løbet i Fredensborg. Ambitionen var derfor at blive ny på tronen individuelt, og være med til at sikre holdsejeren igen!

Jeg mødtes med holdkaptajn Kent en god times tid før start, og kort efter troppede de øvrige holddeltagere også op. Efter den sidste omklædning løb vi en smule opvarmning på den første del af ruten.

En ekstra udfordring i løbet udover forhindringerne er at man for at vinde skal starte i startgruppe 3 – det betyder at der var afsendt tre startgrupper inden vi blev sendt af sted, og dermed skulle vi overhale små 400 løbere ude på ruten.

Fra opvarmningen vidste jeg at de første to kilometer var flade og primært foregik på militarybanen, så med min selvudråbte favoritværdighed, trykkede jeg på fra start, og lagde mig i front.

Der var god fart på, og jeg forcerede forhindringerne med rimelig teknik og åbnede dermed hurtigt et hul til de nærmeste. Næsten samtidig med at vi forlod det flade græs og begav os ind på de smalle skovstier, ramte jeg de bagerste løbere fra de tidligere startgrupper. Jeg valgte at skrue de spidse albuer på, og blive ved med at trykke på. Jeg havde nu ingen anelse om hvor mine konkurrenter lå, men jeg fornemmede at jeg kom så hurtigt gennem terrænet og forhindringerne, at jeg trak fra mine konkurrenter. De efterfølgende kilometre havde rutelæggeren gjort godt brug af de naturlige udfordringer i området. Vi blev sendt op og ned at stejle bakker og gennem diverse grøfter og vandløb udover de ppå dagen opstillede forhindringer. Efter løbet sagde mit ur at vi havde forceret ca. 760 højdemeter, hvilket er virkelig meget for et løb på kun lige godt 12 km. Efter små 9 km blev løbet så lige krydret med lidt ekstra udfordring. Et bildæk blev udleveret og skulle medbringes gennem de næste ca. 200 m forhindringsbane. Her fik jeg en mellemtid fra mine heppere der anslog at jeg havde 2-3 minutter ned til min nærmeste konkurrent – det var godt at høre for jeg begyndte at føle mig mærket af udfordringerne og det forcerede tempo i starten. Grøfter og vandløb havde sikret våde sko, men efter lidt mere end ti kilometer skulle det sikres at ingen kom tørre i mål. En af slotssøerne skulle forceres, og som obligatorisk ”sikkerhedsudstyr” skulle medbringes en udleveret luftmadras. Luftmadrassen var for mig mere til gene end gavn da det ikke lykkedes mig at komme ordentlig op på den, da jeg lidt forceret sprang i vandet. Det kostede lidt tid, men jeg kom da op på den anden side, og fik sat gang i benene igen. Efterfølgende fulgte vi et smalt spor langs søens nordside. En markering viste op mod en sti ud langs nogen marker. Da jeg løb ud af stien var der pludselig ikke flere markeringer. Jeg løb yderligere ca. 50 meter, og dda jeg stadig ikke mødte markeringer bestemte jeg mig for at det måtte være forkert. 5-6 løbere havde fulgt mig, så vi var en hel flok der vendte om. Jeg var ikke sikker på hvor meget tid jeg havde tabt, da jeg kom tilbage på ruten (efterfølgende kan jeg se jeg brugte ca. 1½ minut) men kort efter mødte jeg mine heppere, der kunne forsikre mig om at jeg i det mindste stadig lå forrest.
Nu var målet nær, men der var stadig et par forhindringer tilbage – begge havde vi studeret inden løbet. Først var der spændt reb ud over en sø, og det var hensigten at den skulle forceres i kommandokravl – jeg vidste at det kunne jeg ikke og ville ende i vandet – derfor strøg jeg direkte i og svømmede hele vejen.
Den sidste forhindring var kun et par hundrede meter før mål. Man fik udleveret to sandsække som skulle medbringes gennem diverse forhindringer, inden man fik lov at aflevere dem og løbe det sidste stykke i mål.
Jeg var i mål i 57:21 og ind på 2. 5. og 6. pladsen kom mine holdkammerater og dermed var holdsejeren på overbevisende stil også sikret! Mit forspring var skrumpet til et lille minut, men sejren var aldrig i fare.

En vellykket sæsonafslutning blev fejret med øl og gris sammen med holdkammeraterne i nogle timer ved den efterfølgende oktoberfest. Senere gik jeg over på slottet hvor mine heppere festede og sluttede mig til dem indtil hjernen satte ud og jeg måtte lægges i seng. Men der er en ny eXtrem alphahan i Aarhus!

PS undskylder det uskarpe billede, men har fotografen mistænkt for allerede at have kigget på rødvinen!

Vinderholdet

Det skarpe vinderhold. Fra venstre Kent Olesen Abrahamsen (holdkaptajn), Claus Høj Emtekjær, Anton Møller Christensen, Rasmus Skytte

Rent bord i beskidt løb!

Da jeg i går kørte mod Silkeborg, for at deltage i første udgave af NXM DirtyTrail, var det med en vis spænding i kroppen, da ambitionen var at vinde løbet, og jeg dermed havde lagt et vist pres på mig selv.

Arrangørerne havde lagt op til at det skulle blive et beskidt og hårdt løb, og allerede på opvarmningen fik jeg en forsmag på hvad der ventede med første stejle skrænt allerede efter få hundrede meter efterfulgt af et stejlt nedløb – det skulle nok blive sjovt.

001Egentlig havde jeg besluttet mig for en taktik hvor jeg ville lægge mig i 4-5 position og se mine konkurrenter an de første 5-7 km, men ved starten var alle andre meget tilbageholdende og stod nærmest 2 meter bag stregen da starten gik. Det betød at jeg straks lå i front. Jeg besluttede mig for at jeg da godt kunne ligge og føre an, hvis ikke andre ville gå frem, men jeg ville holde tempoet nede på den første halvdel af ruten.
Kort før vi nåede 2 km var det tid til at blive rigtig våde, da ruten gik direkte ud i en lille sø – 30 m længere fremme kunne vi se landgangsstedet! Den regn der var kommet om natten havde øget vandstanden til brysthøjde, og sammenholdt med en meget blød bund, der ikke gav meget fodfæste, blev jeg tvunget ud i et par svømmetag inden jeg fik fæste igen og kunne vade i land. Efter et kort stykke på fast grund blev vi budt på nogle hundrede meter i mose, med vand og mudder i varierende, men rigelige mængder. Jeg var først oppe af mosen, med de nærmeste kort efter. Oppe på fast grund missede jeg et sving på ruten, og da jeg fandt ud af det og fik vendt om var der 7-8 løbere foran mig! Jeg fik mig relativt hurtigt løbet frem til de tre løbere der dannede front, og besluttede mig for at blive bagved disse et stykke tid. Men der er visse ulemper ved at ligge lige bagved andre i trailløb – jeg overså en stub og måtte ned og ligge, men var hurtigt oppe igen uden skrammer.
1235121_359560467511586_1518206420_nPå et tidspunkt rykkede løberen foran mig frem og jeg fulgte med og vi satte hurtigt de to andre løbere. Vi fandt ind i et godt samarbejde hvor vi med små kommandoer sikrede at vi hver især var enige om ruten fremad. På en meget stejl bakke valgte vi at skifte ned i gang for at spare kræfter – det udnyttede en af løberne bagfra til at nå op til os, og han lagde sig imellem os. På det efterfølgende stykke havde jeg egentlig regnet med at vi sammen skulle sætte ham igen, men i stedet satte jeg dem begge og lå nu alene og relativt hurtigt blev afstanden så stor at jeg hverken kunne se eller høre mine forfølgere.
{52DFB210-1D6E-4734-B770-EF2F5945B37A}-4734 (800x533)Nu vidste jeg at det kun var et spørgsmål om at komme sikkert igennem resten af turen! De teknisk svære passager forcerede jeg i et tempo hvor jeg var i kontrol, men stadig kom hurtigt igennem. På de stejleste bakker holdte jeg lidt igen for ikke at brænde ud. Til gengæld pressede jeg tempoet op så snart jeg var på faste stier med tydelig ruteangivelse. Dermed blev det til en virkelig fed oplevelse at løbe den sidste halvdel af ruten, og jeg nåede flere gange at fascineres over rutelæggernes brug af terrænnet. Hele tiden løb jeg og tænkte på hvad det næste de ville byde på kunne være.
Billede0053 (600x800)Den ene kilometer efter den anden tikkede ind på GPS-uret, og jeg kunne se jeg nærmede mig målet. Som det havde været kendetegnet på hele ruten, kunne selv det sidste stykke mod mål ikke bare foregå på den direkte grussti, men i stedet blev jeg ført fra side til side op og ned af diverse småbakker og skrænter. Efter en time og 18 minutter nåede jeg målområdet – her skulle jeg så lige op og runde på en bakke inden jeg kunne løbe i mål i tiden 1:19:25. Jeg nåede både et interview og photoshoot med CULT-pigerne inden næste løber var i mål 4:25 senere!

5 km distancen hvor min Hanne deltog var startet en time efter os – det betød at bare ca 12 minutter efter jeg var kommet i mål kunne jeg tage imod min dejlige kæreste. Hun kom i mål som anden kvinde og tredie overall på de 5 km! Det betød at vi begge skulle på præmieskamlen senere. Men inden det kunne blive aktuelt skulle vi lige have løbere på 10 km og 30 km distancen i mål – den tid benyttede vi til lidt rengøring af os selv og vores tøj og sko. Dertil var den nærliggende Almind Sø perfekt, så det blev til årets nok sidste badetur!

Præmieoverrækkelsen var værd at vente på. Hanne vandt en lækker rejse-duffelbag fra Nordisk, mens jeg vandt et weekendophold for to personer på Comwell Sport Hotel i Rebild Bakker – mon ikke jeg skal have Hanne med 😉

IMAG0537 (800x479)