www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

2. plads

En opdatering

Jeg skal gerne indrømme at der har været lidt stille på siden, men nu kommer der lige en opdatering på hvad der er sket de seneste uger.

På løbesiden døjer jeg stadig med problemer i achillessenefæstet på hælen på begge ben. En svagt nedsat løbemængde og behandling holder mig dog i gang, så formen til NXM om 9 dage er rimelig.

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Det er i perioden blevet til tre starter med nummer på brystet. Først stod jeg til start 18. april i “Coastzone Performance Center Salomon Trailrun” i Tørring. Ruten på 17,5 km bød på en masse bløde og mudrede passager. Min klubkammerat Peter Bech kunne jeg ikke følge med og kom i tiden 1:14:41 i mål ca. 4 minutter efter ham. Ned til 3. pladsen havde jeg dog tilsvarende afstand, så løbet blev umiddelbart en god gang terræn-tempotræning.

Næste start var 2. maj til Odder halvmarathon. Her vandt jeg sidste år løbet, og vandt et startnummer til årets udgave. Da jeg på ingen måde havde trænet halvmarathon, havde jeg ingen ambitioner om at kunne blande mig i kampen om sejren, og ville blot bruge løbet som træning. Arrangørerne havde i anledning af 25 års jubilæum lavet en ny rute hvor en rundstrækning skulle gennemløbes 4 gange!
Jeg løb de første næsten tre runder meget kontrolleret i ca. 4:00 tempo. Mod slutningen af 3. runde begyndte ruten at kede mig, og da jeg følte at benene havde kræfter og var ved at være varme justerede jeg tempoet op til ca. 3:50 for at få afsluttet løbet. Jeg løb over målstregen i 1:23:25 på en 4. plads og en 2. plads i aldersgruppen. Umiddelbart er jeg under omstændighederne tilfreds med tiden, men kan da se at der er noget der skal arbejdes med, hvis jeg vil løbe en hurtig halvmarathon i efteråret!

Ree Park Safari Run

Ree Park Safari Run

Senest deltog jeg lidt impulsivt 10. maj i Ree Park Safari Run. Hanne skulle deltage i løbet sammen med en flok kolleger, og da jeg kunne få et startnummer og der var plads i minibussen derud tænkte jeg det kunne være en fin træningstur – som måske endda kunne give en løbssejr, på trods af jeg havde løbet langtur dagen før.
På startlinjen kunne jeg dog se at løbssejr ville det nok ikke blive til! En ung langbenet Herning løber stod på startstregen – med friske ben ville jeg måske have kunnet presse ham, men med langtur i benene havde jeg ikke meget tro på det. På de første 500m meget tekniske rute kunne jeg fint presse ham, men da ruten så gik ud på lande- og grusveje trak han fra og jeg kunne se ham forsvinde forude. Jeg justerede intensiteten til så den passede med god tempotræning, men havde fokus på stadig at løbe aggressivt. På de sidste tre km kom vi gennem parken, hvor ruten blev meget teknisk med mange 180 graders vendinger og bratte stigninger og nedløb. Det var ganske morsomt at løbe her, og rigtig god træning. Jeg kom ind i 37:25 på en 2. plads – ca. 2½ min efter vinderen og med samme afstand ned til 3. pladsen.

Ved siden af løbet har tiden bestemt også budt på omvæltninger. Hanne og jeg startede sidst i april med at kigge efter mulige grunde til bygge hus. 1. maj var vi et smut i Gl. Rye for at kigge på en grund som kunne være interessant, men som vi begge blot tog ud til med den indstilling at det var den første af mange vi skulle se, og der sikkert ville gå mange måneder inden vi fandt det rigtige. Vi faldt dog begge pladask for grunden der ligger på en bakketop med udsigt over Lyngbakkerne og direkte adgang til Rye Sønderskov i baghaven. Dermed blev processen om et køb sat i gang, og 1. juni overtager vi officielt grunden Ryesgade 38b.

Ryesgade 38b

Ryesgade 38b

Vi er derfor nu i gang med at tegne på vores kommende hus, og kan næsten ikke vente på at flytte ind, selvom vi selvfølgelig giver det den tid processen tager for at vi får det vi gerne vil have! Vores tidsplan er at vi håber at kunne flytte ind i foråret 2016.

Faciliteterne omkring grunden har vi dog allerede taget i brug i form af nogle dejlige løbeture i Ry Sønderskov som ingen af os kendte særlig godt. Det er et herligt terræn med masser af bakker og varieret skov med mulighed for lange ture.

På podiet i comeback

I går gjorde jeg comeback til løbekonkurrencer, da jeg deltog i hvad arrangørerne selv kalder “Danmarks Barskeste Marathon” – Thy Trail Marathon i Nationalpark Thy.

Jeg kørte til Klitmøller fredag eftermiddag, hvor jeg havde handlet mig frem til en soveplads i et sommerhus sammen med 5 sindige Sønderjyder, der også skulle deltage i løbet. Jeg fik ladet op med en god gang pastasalat fra Mr. Mums, akkompagneret med sønderjydernes medbragte Erdinger Alkoholfrei. Sluttede aftenen med en gigantisk humpel drømmekage – selvfølgelig også bragt til Nordjylland af sønderjyderne.

I et lydt sommerhus, blev nattesøvnen afbrudt flere gange, af folk der igen og igen skulle på toilettet – mig selv inclusiv. Men jeg følte mig alligevel rimelig frisk da telefonens vækkeur brummede 6:30!
Mogenmaden bestod af 3 stk. chokoladebrud fra Langenæsbageren, en banan og en god kop kaffe. Efter morgenmaden tog tre af os afsted for at hente startnumre ved løbscentrum der lå lidt over 2 km væk. Jeg fik smidt Spark’en i en rigtig koneparkering – vi var kørt i to biler, og vores plan var at min bil nu blokkerede tilpas meget til at vi senere kunne parkerere begge biler på samme plads – en plan der lykkedes til fulde!

På vej for at hente startnummer

På vej for at hente startnummer

Efter at have hentet startnumre, stod den på omklædning og klargøring, inden vi ca. 8:30 igen kørte mod løbscentrum, hvor vi skulle med busser til startområdet ved Lodbjerg Fyr.

I bussen mødtes jeg med klubkammerat Mads Karlsson, og fremme ved startstedet joggede vi lidt opvarmning ud for at se på den første del af ruten – det blev frem til ca. 400 m hvor første vandpassage var, herfra joggede vi lidt rundt for at se om vi kunne skimte sporet længere fremme, men det kunne kun svagt anes hvor vi skulle i land på den anden side af vandet!

Efter en kort breifing, blev staten givet kl. 10 og afsted gik det. Jeg ville sørge for at være med rimelig godt fremme, så jeg ikke kom til at hænge bag langsommere løbere i den første vandpassage. Den plan lykkedes fint og jeg ramte vel vandet som 4-5 stykker og med god plads omkring til at kontrollere løbet. O-løber Jonas Munthe lagde friskt fra start – jeg var blevet advaret om dette og lod mig ikke trække med – kunne han klare det tempo var han en fortjent vinder, og kunne han ikke var der lang vej at hente ham på!

Thy Trail Marathon 2015 from Jeppe-Svendsen.dk on Vimeo.

Jeg fandt ind i et godt flow, og på trods af fødderne konstant skulle gennem det kolde vand, generede det mig ikke. Mit tempo placerede mig på en 5. plads med Jonas langt foran, to løbere omkring 100 m ude og Mads lige foran. Mads og jeg fulgtes mere eller mindre ad det næste stykke. På vandpassager og tekniske stykker var jeg lidt hurtigere end ham, mens han lukkede hullerne på de mere regulære grusveje og stier. Især en vandpassage ved 11 km gav Mads problemer, og på trods af fin grusvej efterfølgende, er det først ved depotet ved 14 km, hvor jeg bruger lidt tid på at fylde min flaske med energidrik, at han indhenter mig igen. Kort efter får vi overraskende følgeskab af, en af de løbere vi ellers havde forude – en englænder, der havde misset et sving, og løbet nogle 100 m forkert, inden han fik vendt om og kom tilbage på sporet. Han overhaler os hurtigt igen, og ser så godt løbende ud, at ham er vi enige om vi nok ikke ser igen. Men det skulle vise sig at være forkert, for da vi efter 19 km rammer stranden, kommer englænderen ud af komfortzonen. Den første del af stranden er ret løs, og bestemt heller ikke min favorit, så jeg sakker lidt bagud, men holder fokus på mit eget løb.

På vej mod halvmarathon

På vej mod halvmarathon

Jeg runder halvmarathon i 1:32:46 på en 5. plads, og jeg begynder stille og roligt at få mere føling med sandet. Jeg har Mads, englænderen og en tredie løber i syne foran, og taber ikke længere afstand til dem. Ved 23 km skal vi en sløjfe op i klitterne – jeg ligger her blot 20-25 meter bag de tre andre, men da jeg som den eneste ikke skærer hjørnet af, som ellers var tydeligt markeret, kommer jeg yderligere 50 m bagud. Englænderen er nu ved at være træt og kan ikke hænge på de to andre, og jeg henter ham stille og roligt i klitterne. Da vi to km senere er tilbage på stranden har jeg indhentet ham, og vi følges det næste stykke. Ved depotet i Nørre Vorupør efter 27 km henter vi næsten Mads og den anden løber, som har brugt lidt tid på at proviantere, og vi fortsætter som en lille kvartet af stranden med 5 – 10 meter imellem os, alt efter hvem der lige finder det mest fast spor. Da ruten drejer væk fra stranden via en stejl sandskrænt, er Mads 15-20 m foran, men har ikke set markeringen. Jeg får ham kaldt tilbage, og er selv første mand oppe af skrænten. Lidt overraskende trækker jeg efterfølgende fra de andre, som åbenbart, er ved at melde udsolgt.

Jeg er dermed oppe på 2. pladsen, og da vi i lang tid ikke har set andre bagude, ser det lovende ud. Mine ben løber fantastisk godt, omstændighederne taget i betragtning. Kort før depotet ved 31 km bliver jeg af en tilskuer indformeret om at jeg ligger nr. 3 og godt kan nå nr. 2 – det forvirrer mig lidt, men jeg kan jo have misset en, der var løbet med i starten. Jeg lader mig ikke stresse af det, og holder mig til planen. Kort efter depotet spotter jeg en rød jakke et par hundrede meter forude – så en løber er der ihvertfald! Allerede kun ca. 2 km senere har jeg indhentet løberen i den røde jakke. For ikke at risikere at få ham på slæb, øger jeg lige kort tempoet da jeg rykker forbi. Det har efterfølgende vist sig at det var en løber fra arrangørteamet, der var ude og lave rutekontrol, så mit ryk var skønne spildte kræfter – men godt jeg ikke satsede yderligere for at hente ham.

Det næste stykke er igen præget af oversvømmede stier, så skoene igen bliver gennemblødte. Jeg har ingen løbere i syne bagude – og heller ikke forude, så mentalt begynder jeg at stille mig tilfreds med placeringen, og slækker en smule på intensiteten.
Jeg når depotet ved 37 km, og alt føles stadig godt – en halv km på asfalt får presset vandet ud af skoene og tankerne begynder at flyve mod mål.
Men så kommer der lige et par dybe vandpassager, med vand til livet, og efterfølgende konstant mindre vandpassager som holder ben og fødder våde. Da jeg samtidig er gået lidt ned i intensitet, virker det koldere og mine fødder bliver som isklumper at løbe på. Heldigvis tikker kilometrene opad på uret, og målet nærmer sig. Ved ca. 40 km kommer jeg ned på stranden, og vinder ned i vandkanten for at finde så fast underlag som muligt. Jeg tager et kig tilbage, og kan pludselig se en løber bagfra – derfor øger jeg intensiteten igen – de sidste par kilometers “afslapning” skal ikke koste en placering.
Kystens krumning og klitterne gør at man faktisk ikke kan se mål, før man næsten er der. De sidste 500 m er i ekstremt løst sand, men jeg pumper kræfter ud af benene og kommer i mål på en 2. plads i 3:18:44 – 10 minutter efter Jonas der ikke gik ned! Og 1½ minut foran o-løber Per Hjerrild, der med et flot disponeret løb, også har ædt sig op gennem feltet.

Kagebord

Kagebord

Efter at have fået tørt tøj på, stod den på suppe og kagebord, inden præmieoverrækkelse. Der blev tid til at udveksle oplevelser fra turen med de andre løbere, og jeg fik hilst på bekendtskaber fra løbeverdenen.
Efter et kort stop i sommerhuset for at pakke mine sager, hoppede jeg i bilen og kørte hjemover, hvor kæresten ventede med bøffer og rødvin til aftensmaden.

Jeg vil varmt anbefale løbet, som foregår i fantastisk smuk natur, og er særdeles velarrangeret.

Resultater

2. plads ved NXM XT42

Årets løb viste sig relativt hurtigt ikke at blive så spændende som håbet. Jeg lagde mig i hælene på Claus fra start, men efter 4-5 km måtte jeg sande at jeg ikke kunne holde hans pace i terrænet. På det tidspunkt var alle øvrige konkurrenter dog blevet løbet langt agterud, så for mig lignede det allerede et løb hvor jeg ikke havde mange muligheder for hverken at rykke frem eller tilbage i stillingen.
Jeg fandt ind i min egen rytme og kværnede den ene kilometer efter den anden. Jeg overhalede nu regelmæssigt løbere fra XT21 distancen, som på deres ca. 10,5 km lange 1. etape fulgte samme rute som os, men blot havde skåret et par sløjfer af, og derved på trods af lidt senere start var kommet foran os på sporet. Jeg løb generelt en del hurtigere end disse løbere, så da jeg omkring 15 km pludselig bliver overhalet kommer det som noget af en overraskelse. Det viser sig at være Claus, der havde været en tur på afveje, og havde sat sit forspring over styr mens han fandt tilbage til sporet. Claus sætter så meget tempo på efterfølgende nedløb, at jeg vælger bare at holde mit eget pace, og blot glæde mig over at tidstabet pga. hans bommert vil blive markant mindre end jeg umiddelbart havde forventet efter at have sluppet ham tidligere.
Jeg bliver lidt overrasket da jeg ca. 6 minutter senere løber ind på opløbsstrækningen. Etapen skulle være ca. 18 km, men viser sig kun at være 16,8 km! Min tid bliver 1:12:15, og jeg ender med at tabe ca. 40 sekunder til Claus, hvilket jeg i første omgang ærgrer mig lidt over. Havde jeg vidst der var under 2 km til mål da Claus overhaler, tror jeg godt jeg kunne have hængt på!

I mål på 1. etape

I mål på 1. etape

Da resultaterne senere på eftermiddagen bliver offentliggjort kan jeg se at jeg har over 6½ minut ned til 3. pladsen, så min antagelse om at jeg ikke ville blive presset på min 2. plads var korrekt.

Kl. 22.15 er der start på natetapen. Modsat sidste år hvor det var to runder, er det i år én lang rute, dog med de første og sidste ca. 400 m på flad grusvej som de samme! Jeg lægger ud i hælene på Claus, men da vi forlader grusvejen og rammer de første bakker, trækker han stille og roligt fra! Efter ca. 1½ km kommer han dog alligevel og overhaler mig – igen har han været en tur væk fra sporet, men blev hjulpet tilbage via vores pandelamper. Selvom jeg synes jeg presser godt på, så er Claus hurtigt væk igen – i skovens mørke kommer hans teknik endnu mere til sin ret! Vi bliver ledt igennem nogle rigtig fine stykker off-trail, hvor jeg bliver rigtig glad for min pandelampes stærke lys. En enkelt gang misse jeg dog fodfæste på en våd gren og må ned og bide i mosset, men er hurtigt oppe igen. Jeg presser på hele vejen til mål – især det flade sidste stykke trykker jeg til, da jeg ihvertfald her burde kunne løbe op med Claus. Igen viser ruten, der skulle være ca. 6,2 km sig at være i den korte ende med målte 5,7 km og jeg kommer ind i 23:46 – 1:12 efter Claus. Mit forspring til 3. pladsen udbygger jeg med næsten 2 minutter – så igen var jeg i en klasse for sig – den næstbedste!

Sidste meter

Sidste meter

Jeg får mig en god nattesøvn, og omkring 6.30 kryber jeg ud af posen for at få spist i god tid inden starten kl. 10. Med lidt under to minutter op til Claus, vidste jeg at kun en elendig nattesøvn og medfølgende dårlig restitution til Claus ville give mig en chance for at indhente ham. Men som småbarnforældre, kunne Claus meddele, at han have sovet som en drøm i sit telt, med det største antal sammenhængende timer i flere uger! Med den melding blev min taktik for dagen blot at løbe “roligt” hjem og forsøge at spare kræfter for at gå efter spurtpræmien på de sidste 200 meter af løbet.
Første del af etapen var “gensyn” med nattens etape, hvorefter vi kom ind på ruten fra 1. etape som vi fulgte i modsat retning. Omkring 12 km havde nogle “vittige” hoveder pillet ved en rute markering, og jeg måtte lige have kortet i brug for at sikre mig jeg kom rettet vej i et kryds. Jeg nærmede mig stille og roligt mål, og prøvede at forberede mig til spurten. Ved 15,8 km havde arrangørerne lagt en vandpassage – sikkert for at sikre os våde sko til spurten. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da mine gode inov-8 sko burde nå at blive rimelig tørre på de to km mod mål. Jeg burde jo nok have været forberedt på at også denne gang var etapen kortere end annonceret så allerede 800 m senere kunne jeg se starten på spurten. Her må jeg erkende, at det ikke lykkedes mig at holde hovedet koldt. I stedet for at stoppe op og gøre mig klar til at spurte 120% accelererede jeg blot en smule de sidste meter før starten på spurten og pressede så igen et par gange i løbet af de 200m farten lidt op. Jeg kom dermed i mål med en følelse af slet ikke at have givet det sidste og de 20,86 sekunder som min tid blev var da også kun 6. bedste – 1,47 sekund efter Claus der også vandt denne del af løbet.
Min tid på 3. etape blev 1:20:38 – ca. 7 minutter efter Claus! Stadig havde jeg omkring 5 minutter ned til næste løber 2. pladsen var aldrig i fare!

Løbet som helhed synes jeg ikke var lige så godt som debuten sidste år – og det var ikke kun fordi jeg endte en placering dårligere! Ruterne var ikke nær så udfordrende. Udover de alle var kortere end annonceret (og løbet dermed ikke engang rundede 40 km!) var der færre højdemeter, og vandpassagerne var ikke lige så udfordrende. Og så var det ikke mindst skuffende at spurten var lagt på 200m asfalt! Hvad sker der for det i et trailløb!

Generelt er jeg dog godt tilfreds med mit løb, og 2. pladsen giver gode point til den samlede stilling i Salomon Trail Tour.

 

Succes ved DM lang cross

I eftermiddags gik det så løs i Viborg med DM lang cross 2014. For mig blev det et rigtig godt løb hvor jeg opfyldte alle de succeskriterier jeg inden løbet havde opstillet.
Allerede inden løbet startede så det ekstra lovende ud for flere af min ambitioner da nogle løbere fra startlisten af forskellige årsager ikke stillede til start. Den ene var min klubkammerat Brian Lindberg som jeg havde forventet at skulle kæmpe med om en plads på 5 personers holdet, og havde planlagt at ville prøve at hænge på i starten. Min nye plan blev at hænge på Jonas Ejlertsen fra Odense som jeg inden løbet havde forventet at skulle kæmpe om aldersgruppe bronze med – men da Christian Madsen ikke stillede til start var det i stedet den forventede sølvmedalje vi skulle kæmpe om!

Jeg løber et par omgange sammen med Rasmus Futterup

Jeg løber et par omgange sammen med Rasmus Futterup

Jeg lagde mig fra start lige i hælene på Jonas – lidt for tæt på måtte jeg sande da vi kæmpede om en inderbane i et sving og hans pigsko efterlod en flænge på mit skinneben og flænsede min ene sko. Jeg rundede første af de fem runder (runder af ca. 2 km) i 6:40 på en 29. plads lige foran Jonas. På det efterfølgende nedløb rykkede jeg en smule frs uden jeg synes jeg pressede på, så da Rasmus Futterup fra Herning kom op på siden på den efterfølgende stigning, valgte jeg at hægte mig på ham, da jeg vidste vi ofte løber meget tæt.
Jeg rundede anden omgang efter 13:33 (omgangstid 6:53) – stadig som nr. 29 lige i hælene på Rasmus. Jeg følte mig rigtig godt løbende, og måtte bruge en del viljestyrke på at holde igen og ikke trække fra – men der var stadig langt igen og jeg kunne tænke tilbage på mit ubehagelige sammenbrud i Middelfart! Vi åd et par løbere på den efterfølgende omgang så da jeg rundede tredie omgang efter 20:31 Omgangstid 6:57) var jeg fremme som nummer 27.
et stykke ude på 4. runde kunne jeg ikke længere holde mig tilbage og åbnede lidt mere op for gassen. Jeg rykkede fra Rasmus og åd yderligere et par løbere inden jeg løb ud på sidste runde som nummer 24 efter 27.23 (omgangstid 6:52).

Her sætter jeg Rasmus Terp og Kasper Hansen fra Aarhus 1900

Her sætter jeg Rasmus Terp og Kasper Hansen fra Aarhus 1900

Jeg var lige inden vi løb ud på sidste omgang kommet op til en gruppe med de to Aarhus 1900 løbere Rasmus Terp og Kasper Hansen samt min klubkammerat Johan Damkær. Jeg hang på de de to 1900 løbere den første halvdel af runden, og efter de havde prøvet at sætte mig med et ryk slog jeg kontra og plantede dem på næstsidste bakke. Jeg pressede på hele vejen til mål og var Odenses Kasper Skov ikke blevet advaret fra tilskuerne om at jeg var på vej, kunne jeg have nuppet en ekstra placering. Jeg kom i mål i 34:01 (omgangstid 6:38) som nummer 20 – med top 30 som ambition var det bestemt en godkendt placering. I aldersklassen var det en sikker 2. plads og jeg blev 4. bedste AGF’er og dermed en sikker plads på førsteholdet i vinterturneringen som i øvrigt blev dagens næstbedste hold. I DM regi er det 3 personers hold der tæller. Vores førstehold fik en flot andenplads mens andetholdet som jeg førte an blev nr. 8.

Løbet blev fundet suverænt af den nordiske mester Abdi Hakin Ulad, der havde 13 sekunder ned til Henrik Them på andenpladsen. Hos kvinderne var det den forsvarende mester Simone Glad fra Odense der genvandt sin titel. Maja Alm fra AGF blev nr. 3 og førte an på holdet der vandt DM guld.

Se flere billeder her

Ny 5 km PR

I dag var det blevet tid til 2. afdeling af nytårscuppen. Jeg har i de seneste uger døjet med en skade i læggen og med DM cross ventende i næste uge, gik jeg ind til dagens løb med en intention om at holde lidt igen og blot løbe for at forsvare min samlede 1. plads i løbet.

Som opvarmning gennemløb jeg ruten, og det virkede til at det denne gang var lykkedes for arrangørerne at lave en rute der passe i længde. Da jeg kom tilbage fra min opvarmning, fik jeg at vide at man nu endelig havde officielt erkendt at ruten ved første afdeling var for kort, så nu lå det klart at der ikke var nogen PR i det løb! Efter at have smidt overtøjet løb jeg lige et par stigningsløb – her nåede min læg lige at markere sig lidt, hvilket mindede mig om at jeg skulle starte roligt ud!

Rolig start hvor jeg ligger lidt tilbage fra fronten.

Rolig start hvor jeg ligger lidt tilbage fra fronten.

Starten gik denne gang til planlagt tid, og jeg undgik at lade mig rive med i starten og kom fint rundt i de første par sving. Efter de første par hundrede meter lå jeg i en position som nr. 8 10 stykker og kun min klubkammerat Aladdin aller forrest var uden for rækkevidde. På vej op af Carl Nielsens Vej hentede jeg den ene efter den anden og kort efter vi drejede ind i kirkeskoven var jeg fremme på en 3. plads og havde alle konkurrenter i den samlede stilling bag mig. Kort efter nåede vi rutens højeste punkt ved ca. 1,5 km og de efterfølgende ca. 1,5 km var et langt nedløb. Jeg besluttede at jeg ville se om jeg ikke kunne lukke huldet op til 2. pladsen på nedløbet – det blev gjort relativt hurtigt og efter lige at have set efter om han skulle løbe 5 eller 10 km (han var på 5 km) lagde jeg mig bag ham for lige at spare benene lidt. Ruten steg en lille smule op af Niels W. Gades vej efter vi havde rundet 3 km, og da jeg trykkede lidt på her blev der ikke svaret igen.

Alene på 2. pladsen da jeg svinger ind til mål i Marselisborghallen

Alene på 2. pladsen da jeg svinger ind til mål i Marselisborghallen

Længere fremme kunne jeg se Aladdin der ikke så ud til at løbe sig ud. Stille og roligt kom jeg tættere på ham, men hullet var for stort og på målstregen var han 7 sekunder foran. Min tid hed 16:19 hvilket er ny PR, hvilket jeg er meget tilfreds med på denne rute i et løb hvor jeg ikke havde fokus på at løbe stærkt fra starten. I den samlede stilling øgede jeg mit forspring med ca. 40 sekunder, så det ser meget lovende ud for den samlede sejr.

Hanne løb også i dag. Hun skulle bruge løbet som test frem mod det halvmarathon træningsprogram hun skal starte på om et par uger. Med en flot spurt kom hun ind i 20:59 på en 4. plads, hvilket vidner om at formen er ganske glimrende og en PR på halvmarathon i marts er særdeles realistisk!

Salomon Trail Tour velafsluttet

I går fik jeg afsluttet 2013 udgaven af Salomon Trail Tour med deltagelse i Tour-finalen der blev afviklet i Rude Skov ved Holte. Inden løbet lå jeg på tourens samlede andenplads – en position der dog var truet af Christian Nørfelt der bla. havde udnyttet løbene på Sjælland hvor jeg ikke har deltaget, samt løbet i Rebild hvor jeg var skadet til at skrabe gode point sammen. Det betød at hvis Christian blev nummer tre eller bedre i finaleløbet så skulle jeg placere mig bedre. Med et hurtigt kig på startlisten kunne jeg konkludere at sandsynligvis betød at jeg skulle placere mig foran Christian, da kun min klubkammerat, og tourens suverænt førende løber, Claus Bloch kunne forventes at løbe hurtigere end Christian, og han derfor mindst ville ende som nummer tre.

STF01 (800x423)Taktikken var at starte defensivt ud på den 15 km lange rute og se an hvad Christian havde at byde ind med. Modsat nogle af de øvrige afdelinger på touren var starten på ruten rimelig overkommelig og med relativ god plads, så der var ikke den samme positionskamp som tidligere oplevet, da vi blev sendt afsted og jeg fik let placeret mig bagved Christian der førte feltet an. Claus, Christian og jeg skilte os som forventet hurtigt ud – vi havde to lykkeriddere med bagerst i vores lille førergruppe, men det var tydeligt at de de ikke ville hænge på længe.
Jeg holdte min placering lige bag Christian uden problemer, og kunne observere at han jeg især på stigninger og flade stykker virkede stærkere end ham, mens vi virkede nogenlunde lige stærke nedad. Omkring de 5 km var det farvel til de to lykkeriddere og nu var det bare Christian, Claus og mig der skulle afgøre dagens løb og den samlede stilling. En kilometer længere fremme skulle vi over en ca. en meter høj forhindring af træstammer. Jeg opdagede forhindringen 20-25 meter før og rykkede foran Christian for bedre at kunne time min forcering af forhindringen. Bagefter sænkede jeg farten for at lade Christian gå foran og føre igen, men det ønskede han ikke og løb bare ind bag mig på sporet. Jeg tænkte at jeg da godt kunne tage en lille føring og nok skulle finde et sted lidt senere til at smutte ned bagved igen, så jeg justerede tempoet lidt op igen. På dette tidspunkt passerede vi et par græsområder, og selvom jeg ikke mente jeg havde skruet tempoet højere op end det var før forhindringen, observerede jeg at der blev et hul ned til Christian. Jeg besluttede mig for teste ham lidt og trykke på nogle minutter og se hvordan han ville reagere. Det lykkedes mig at åbne et mindre hul til ham og Claus, men da vi havde passeret toppen på rutens højeste punkt – Maglebjerg – havde jeg problemer med at se hvor vi skulle ned, og mens jeg måtte sætte tempoet ned for at orienterede mig blev jeg indhentet af dem begge. Claus overhalede mig nedad bakken, og jeg hægtede mig på ham. På et efterfølgende fladt stykke lykkedes det at åbne et lille hul til Christian igen.

STF02

Nu lod jeg Claus styre tempo og navigation. Hans o-løbs erfaring bragte os sikkert og hurtigt gennem nogle off-trail stykker, og hullet ned til Christian blev større og større. Jeg kunne desværre også mærke at jeg løb på grænsen af hvad jeg kunne klare og det blev sværere og sværere at hænge på Claus – især opad. Jeg hang på til omkring 12,5 km og måtte så slippe. Den efterfølgende kilometer kunne jeg stadig se Claus og udnytte ham til at navigere – bagude kunne jeg ikke se Christian så vidste at jeg bare skulle holde mig i gang så var andenpladserne i løbet og den samlede stilling sikret.
Begyndende kramper nappede i lægmusklerne når jeg trykkede til på de sidste kilometer men jeg holdte god speed. Løbet sluttede med 3/4 runde på Rudersdal stadion, og da jeg løb ind på stadion kunne jeg se Claus løbe i mål på den anden side. Cirka 45 sekunder senere kunne jeg strække armene i vejret og løbe i mål med et perfekt afviklet taktik. 1 minut og 36 sekunder senere kom Christian i mål, og dermed blev dagens top 3 også den samlede top 3.

STF03 (800x533)Dagens andenplads indbragte et par Salomon sko, mens andenpladsen i den samlede stilling indbragte det super lækre GPS og pulsur  Suunto Ambit 2 Sapphire, så det blev en indbringende eftermiddag.

Hanne stillede op på dagens korte distance som var ca. 9 km. Konkurrencen var noget hårdere end i andre afdelinger af touren, så på trods af en meget tilfredsstillende tid på 43:01 kom hun ikke på podiet, men måtte nøjes med en 6. plads. et lille minut fra 3. pladsen!

Min gymnasieveninde Camilla, der havde sørget for uovertruffen overnatning og mad til os, havde en god traildebut med en placering som nr. 22 og kunne med kæmpe smil bagefter konkludere at en ny trailløber var “født” – Tusind tak for overnatning og mad Camilla – håber vi kan gøre gengæld på et tidspunkt i Jylland!

2. plads i Blokhus

blokhusDa jeg søndag d. 14. skulle løbe endnu en afdeling af Salomon Trail Tour – denne gang i Blokhus – var der et lille pusterum i det dejlige varme sommervejr. Det gav noget nær optimale konkurrencebetingelser. Min ambition for dagen var en 2. plads. Min klubkammerat Claus Bloch var på startlisten, og da han er i noget nær topform frem mod Veteran VM i o-løb var det ikke realistisk at kunne slå ham, på en flad teknisk rute. Umiddelbart var der ikke andre navne på startlisten som jeg kendte, så jeg forventede at kunne løbe en relativ sikker 2. plads hjem.

Efter at have varmet op på de første ca. 3 km af ruten var vi klar til start. I Blokhus snævrer ruten meget hurtigt ind til singletrack, så der bliver løbet rigtig hurtigt fra start, og bliver kæmpet for placeringerne mens det er muligt at overhale. Jeg kom ind på singletrack på en 3. plads lige efter Claus – en enkelt løber havde nærmest spurtet fra start og lagt sig forrest. Den forreste løber mistede dog pusten kort før vi nåede første kilometer, og Claus og jeg rykkede forbi. Da Claus nu fik fri sti foran sig, skruede han lige en tand op for tempoet – og selvom jeg selv kørte ret hårdt på blev afstanden op til ham bare større og større. Jeg havde selv åbnet et fint hul ned til nærmeste forfølger så det gik som forudset. Jeg pressede på ud til omkring 4 km – nu var hullet ned til nærmeste forfølger så stort at han ikke umiddelbart kunne lukke det. Jeg justerede mit eget tempo, og fik pulsen til at falde et par slag.

Den sidste halvdel af ruten bestod af nogle stræk på længere lige skovstier. Omkring 7 km erfarede jeg da jeg drejede fra sådan et stykke at jeg ca. 100 m bagved kunne se nærmeste forfølger. Jeg var åbenbart kommet lidt for langt ned i komfortzonen. Jeg hankede op i mig selv og skruede op for tempo og intensitet i mit løb, så forfølgeren ikke skulle få nogen idéer om, at det ville være muligt at indhente mig. Det virkede og i mål var jeg 46 sekunder foran 3. pladsen. Claus havde holdt rigtig god fart hele vejen og var kommet ind hele 2½ minut før mig – så det var helt rigtig vurderet at jeg ikke kunne presse ham på den rute!

På kvindernes korte rute triumferede kæresten igen – hun nuppede i sikker stil 1. pladsen med over 2 minutter ned til nærmeste konkurrent.

Der er nu 3 afdelinger tilbage af touren, hvoraf jeg deltager i de to. Jeg ligger pt. nr. et i den samlede stilling, men det skyldes kun at Claus kun har gennemført 4 afdelinger. Når vi begge løber næste afdeling i Rebild den 18. august må jeg nok se mig henvist til andenpladsen i den samlede stilling. Andenpladsen ser dog også ud til at være ret sikker – der skal nogen ret store overraskelser til i de sidste par løb hvis nogen skal komme og tage den fra mig.

Nr. 2 igen

Lørdag havde jeg sat næsen op efter at vinde en afdeling på trailtouren, da startlisten til løbet i Albertslund så overkommelig ud. En eftertilmelding fra Blovstrød Løvernes Christian Madsen gjorde dog tingene noget sværere og jeg måtte igen nøjes med en andenplads.

alot001I det ellers flade Albertslund var ruten lagt, så vi skulle adskillige gange op over den kunstigt skabte bakke “Høghsbjerget”, der rejser sig stejlt ca. 35 m op over det omliggende terræn. Efter en bred bravehart start på græsmarken røg feltet efter få hundrede meter for første gang op af bakken. På det efterfølgende nedløb tilbage til de flade marker åbnede Christian og jeg et stort hul til de øvrige løbere. Jeg havde prøveløbet det meste af ruten som opvarmning, så jeg lagde mig helt naturligt forrest og ville prøve Christian af i de forskellige typer forhindringer. Hverken et par kæder over vejen eller 10 meter i en bæk så ud til at genere ham. Kort efter skulle vi igen op over bjerget. Fra front styrede jeg tempoet ned i gang på de sidste stejleste meter, så jeg havde overskud til at forcere på det efterfølgende nedløb. Jeg kunne her lave et lille hul, men det blev promte lukket af Christian, da vi igen var nede på de flade stier. Et stykke gennem lidt krat og over små jordvolde rykkede heller ikke noget på styrkeforholdet. Næste tur op af bakken var kortere men endnu stejlere – vi skulle løbe et stykke på toppen inden det gik ned igen så der blev ikke forceret opad. På nedløbet testede jeg igen Christian – resultatet var det samme – et lille hul der blev lukket med det samme bagefter. Det næste stykke fulgte ruten et vandløb. Som ekstra kryderi blev vi sendt en tur frem og tilbage gennem vandet så skoene var våde da vi kort efter nåede bakken igen. Som afslutning på runden skulle vi op, halvt ned, op igen, helt ned, og så op til toppen! Det gav igen forskydning i stillingen og vi løb ud på 2. runde sammen.alot002
På det flade stykke var det så Christians tur til at angribe – han satte et højt tempo og lavede et lille hul. Han smed dog det hele da han efterfølgende glemte at dreje i den lille bæk, så jeg var forrest da vi kort efter skulle op af bakken. Vi fulgtes det næste stykke, men på den korte stejle stigning overhalde Christian, og da han derefter forcerede tempoet på stykket over toppen lykkedes det ham at lave et hul. På nedløbet fik jeg ikke lukket hullet og Christian forcerede igen nede på det flade og op langs, og gennem, åen. Han havde ca. 20 meters forspring da vi nåede bakken til de sidste ture op og ned. Jeg forsøgte at forcere, men da jeg ikke havde lukket hullet efter de to nedløb, var slaget tabt og jeg måtte jeg kapitulere. Jeg var i mål 13 sekunder efter Christian i tiden 38:19

Min egen skuffelse var dog hurtigt glemt, for kæresten kunne berette at hun havde vundet hendes løb. Det er super sejt hun så hurtigt har genfundet formen, og løber så hurtigt.

alot003Med lørdagens løb har jeg som den første herre i denne sæson deltaget i 5 afdelinger, og har dermed sat barren for hvilket pointtal der skal opnåes for at gøre sig i den samlede stilling. En 5. plads og fire 2. pladser giver 117 point af maksimalt 125! Selvom det er højt, så forventer jeg stadig ikke det er højt nok til at vinde samlet. Claus Bloch er stadig favorit hvis han undgår skader! Umiddelbart forventer jeg dog at forbedre min egen pointhøst, da det er målsætningen at skifte 5. pladsen ud med en top-3 placering og dermed opfylde sæsonmålet med minimum 5 top-3 placeringer i trailtouren.

Der er et stykke tid til næste afdeling – det er først 13. juli i Blokhus, hvor jeg sidste år havde et rigtig skidt løb, så jeg har revanche til gode!

Nr. 2 i Svanninge

TrailtourEfter 3 dage som messearrangør ved Aarhus City Halvmarathon, var det med en vis portion ærgelse, at jeg ikke skulle deltage i selve løbet søndag. Grunden til at jeg ikke skulle være med var et sammenfald mellem halvmarathon i Aarhus og en afdeling af Salomon Trail Tour i Svanninge på Sydfyn. Trail touren har som bekendt høj prioritet i min sæsonplanlægning, og jeg går målrettet efter en samlet topplacering. Da først løbet blev skudt i gang var alle tanker om Aarhus da også væk, for arrangørerne havde lavet en fantastisk smuk, afvekslende, teknisk og hård rute.

svan003Sidste år var ruten i Svanninge kun ca. 8 km, men den var i år skruet op til ca. 21 km, med start i Svanninge Bakker og mål på gågaden i Faaborg. Mit kendskab til ruten på forhånd var at de første 4 km var rimelig kendte fra sidste år, og havde løbets to længeste stigninger. Derefter skulle en 5 km runde løbes 2 gange (denne del var udeladt på den korte rute). Herefter fortsatte løbet af naturstien til Faaborg – et stykke der overordnet gik nedad bakke. De afsluttende ca. 1 km ville noget atypisk blive på vej og fortov til målet i gågaden. Især stykket ned til Faaborg overraskede mig, da det havde flere tekniske elementer i form af digeforceringer og lidt mose som krævede høj koncentration for optimal forcering.

På startlisten havde jeg spottet mine konkurrenter. Min klubkammerat Claus Bloch som vi fulgtes med derned var ubetinget favorit til løbet. Kent Nørmark der kæmper med i den samlede stilling, er en løber jeg burde kunne slå, men hvordan vi stod ift. hinanden på så lang en distance var usikkert. Derudover var Jonas Ejlertsen fra Odense på listen. Jonas havde slået mig ved både DM10 og DM lang cross (10 km), så jeg vidste han var hurtig, og også havde en vis evne til at løbe terræn – han har dog ikke været med i andre løb, så for den samlede konkurrence ville han ikke være en faktor.

svan001

Da starten gik lige som solen brød igennem kl. 11, løb Jonas med det samme frem og satte et efter distancen overraskende højt tempo. Selvfølgelig gik det overvejende nedad, men 3:25 på første km af 21 km terræn, synes jeg er hurtigt. Anden km blev udgjort af den første af de to lange bakker. Jeg kunne mærke at benene ikke var helt skarpe efter 3 dage på messe, så Jonas, Claus og en tredie løber lavede et hul op af bakken, mens jeg fulgtes med Kent. Bakken blev efterfulgt af et teknisk nedløb – her forlod jeg Kent og løb op til den tredie løber, som nu havde måttet slippe Jonas og Claus. Den anden bakke – af lokale kaldet “muren” – blev nu forceret og tvang os på de stejleste meter ned i gang! Da jeg efter 4 km løb ud på rundstrækningen havde jeg Jonas og Claus 50 m foran og et lille hul ned til næste løber. Jeg havde nu indstillet mig på at finde mit eget tempo, og håbe det var nok til med tiden at hente ind på de to foran. Jeg havde hele tiden Claus og Jonas i sigte ude foran, mens løberen bagved blev ved med at hænge på. Omkring 7 km var der lidt dårlig markering på et stykke off-trail og jeg var nødt til at stoppe op for at orientere mig – det benyttede løberen bagved til at lukke hullet. Det anså jeg dog ikke umiddelbart som et problem, da jeg var ret overbevist om jeg nok skulle kunne sætte ham når der blev behov. Inden vi løb ud på 2 runde stoppede vi begge for at få et par glas vand og løb således sammen afsted på runden. Nu kendte jeg terrænet, hvilket bevirkede at jeg forcerede en smule – det havde med det samme den effekt, at min følgesvend fald fra.
Nu var mine ben ved at være vågnet op, og jeg forcerede på de tekniske passager. Fremme foran kunne jeg skimte at Claus havde sagt farvel til Jonas, og jeg kunne se jeg relativt hurtigt kom tættere på Jonas. Da vi efter 14 km var færdig med 2. runde var jeg kun 5 m bagved, men nu havde Jonas også opdaget mig, og skruede op for tempoet så afstenden på 5 – 10 m blev fastholdt. Det passede mig dog ganske godt, da jeg kunne overlade til Jonas at finde vej og dermed selv løbe så optimal en rute som mulig i sving og på bakker.

Da starten

På et nedløb lidt efter 16 km gled Jonas i et skarpt sving. Han var hurtigt oppe igen, men det betød at jeg nu var helt oppe i hælene på ham. Efter lige at have hørt om han var ok, løb jeg forbi og åbnede hurtigt et hul til ham. Vi var nu ude i det åbne land og havde udsigt ned over Faaborg. Længere fremme kunne jeg se Claus, og jeg kunne se at jeg nærmede mig ham. Da vi nåede en passage af mose og å var jeg kun ca. 40 sekunder efter – men med kun 2 km tilbage troede jeg ikke helt på at jeg kunne hente ham – det skulle jeg have gjort, for Claus løb forkert i det sidste stykke skov, så uden at vide det var jeg i spidsen af løbet ved 19 km. Jeg blev noget overrasket da Claus pludselig kom op på siden af mig – desværre fik jeg ikke aflæst hvor presset han var, så jeg lod ham passere, med formodning om at jeg alligevel ikke ville kunne presse ham i en spurt! Jeg løb i mål som en sikker nr. 2 14 sekunder efter Claus. Jonas kom ind på 3. pladsen 30 sekunder efter mig. Efterfølgende afslørede Claus at han var helt færdig da han indhentede mig, så havde jeg presset en spurt ud, ville han eventuelt ikke have kunnet svare igen – øv!

svan002Men generelt var jeg tilfreds, og havde det ikke været for hans fejl, ville Claus have vundet sikkert! Jeg forsvarede min samlede 1. plads, som jeg dog efterhånden forventer bliver en 2. plads når Claus når 5 gennemførte løb. Ift. den 2. plads blev den konsolideret da, Kent kun kom ind på en 5. plads.

Kæresten løb 11 km ruten for kvinder, og kom ind på en flot 2. plads – det var hendes længeste konkurrence i år, og med et flot disponeret løb, havde hun kræfter til en spurt til sidst der afgjorde 2. og 3. pladsen.

Allerede i weekenden står den på endnu en afdeling af touren – denne gang i Albertslund på Sjælland. Denne gang undgår jeg Claus på startlisten, så jeg håber jeg måske kan snige mig øverst på skamlen – men nu må vi se om sjællænderne vil lade mig komme derop!

Næstsidste motionsløb i 2012

001Søndag var det blevet tid til årets næstsidste løbekonkurrence da Hanne og jeg stillede til start ved 3. afdeling af nytårscuppen. Efter en lang sæson, har jeg den seneste tid skruet en del ned på både mængde og intensitet, og mine ambitioner for løbet var derfor ikke særlig høje – mest af alt drejede det sig om at løbe lidt tempo og få sagt god jul til en masse løbebekendtskaber.

Efter halvandet døgn med tøvejr var jeg inden løbet spændt på hvordan ruten ville se ud – arrangørerne havde pga. sneen valgt en anden rute end den der oprindeligt skulle være løbet. Modsat den oprindelige, gik ruten nu ikke gennem skov på grusstier, men holdte sig til asfalt. Hanne, Ulrik og jeg løb de første ca. 1,5 km af ruten (og tilbage) som opvarmning for at få føling med hvordan der var ryddet i svingene – det så meget godt ud. Efterfølgende viste det sig at det stort set kun var gældende for de par sving vi nåede og man på resten af ruten gjorde klogt i at tage det lidt roligt i svingene.

NC3r

Da ambitionerne ikke var sat mod topplacering strøg jeg heller ikke afsted med de forreste da starten gik, men brugte i stedet den første km på at finde min rytme. Den første km blev rundet ved bunden af væddeløbsbakken på Carl Nielsens Vej og jeg rundede denne  efter 3:30 og lå placeret som nr. 8 efter en førende gruppe på 4 løbere og 3 løbere på mellemhånd. Opad bakken løb jeg forbi de 3 løbere der ikke havde kunnet hænge på frontgruppen og da vi drejede nedad Terp Skovvej var der ikke nogen af dem der hængte på i nedløbet. Væddeløbsbakken satte sit spor i km-tiden for 2. km der blev på 3:37. Nu var benene ved at være varme og samtidig gik det nedad bakke så alt føltes godt.

De forreste havde jeg ingen ambitioner om at nå, og de bagvedliggende virkede ikke til at kunne true mig, så jeg indstillede mig på at løbe resten af turen alene. På denne del af ruten var der flere sving med mindre godt føre, så jeg tog det roligt rundt i disse og fokuserede på at accelerere efter svinget. Den 3. km blev trods føret løbet i 3:03. Ruten kom tæt forbi Marselisborghallen da vi drejede ned af Stadion Alle derefter ned langs tivoli hvor 4. km blev rundet – tiden for denne blev 3:11.

Nu maglede der bare den sidste km tilbage til Marselisboghallen – Med svag stigning op ad kongevejen og uden at være presset hverken forfra eller bagfra, gik mit tempo uværgeligt lidt ned. Jeg fik et kig tilbage da jeg drejede ind af Havreballe Skovvej, og kunne se at der skulle mere end en fantastisk slutspurt til fra dem, hvis nogle skulle indhente mig. Da føret på vejen samtidig var meget fedtet var jeg helt sikker på jeg nok skulle holde min placering hjem, og løb derfor relativt roligt det sidste stykke ind i Marselisborghallen. 3:53 blev km-tiden på den sidste km og dermed en samlet tid på 17:14. 3 mand fra den forreste kvartet var 10 km deltagere og fortsat derfor ud på endnu en omgang. Dermed blev det til en fin 2. plads.

Hanne der også har nedtrappet træningen for tiden kom meget tilfreds ind i fine 22:58, hvilket rakte til en 11. plads hos kvinderne.

Årets sidste start foregår på årets sidste dag hvor det står på 4. runde af nytårscup. Ruten er den samme som i går, så der bliver fin mulighed for at sammenligne. For mit vedkommende bliver der igen kun tale om et hygge/træningsløb, da jeg forventer at en kombination af julemad og en bloddonation få dage før, sætter grænser hvad jeg kan præstere.