www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Ådal Stafet

Ådal Stafetten – AGF sejrer!

Sidste efterår fik jeg en forespørgsel på om jeg kunne samle et hold hurtige AGF’ere til at komme og løbe Ådal-stafetten i Holstebro. Baggrunden var at sidste år havde ærkerivalerne fra Herning vundet løbet, og det brød man sig bestemt ikke om! Da man samtidig nok ikke selv kunne stille et hold der var stærkt nok til at slå Herning, så ville man hellere se sejren gå til Aarhus!

Det havde lykkedes mig at samle et rigtig fornuftigt hold, bygget op om de tre ungdomsløbere Jacob Simonsen, Frederik Ernst og Kristian Broløs, der hen over vinteren suverænt vandt vinterturneringen for ungdom. Til at “fylde op” havde jeg så den tidligere danmarksmester på 800m Aladdin Bouhania og mig selv!

Starten er gået

Starten er gået

På en dejlig lun sommeraften ankom vi til Holstebro, og efter at have hentet numre og klædt om løb vi ud for at varme op. Aladdin der skulle løbe første tur, varmede op alene, men drengene og jeg forsøgte os med en tur rundt på ruten! Vi måtte erkende at først når der kom officials ud til at vise vej, ville vi kunne finde rundt, men vi fik da stivheden fra køreturen rystet ud af benene, samt erfaret at ruten var mere kuperet og teknisk end først antaget!

Aladdin strøg afsted da startskuddet lød, og lavede hurtigt et hul til de øvrige. Han afsluttede de 3,7 km i 11:38 og kunne sende Frederik afsted ud på 2. tur med et forspring på hhv. 26 og 31 sekunder ned til Holstebro og Herning. Frederik løb et super løb i 11:57 og var hurtigere end begge de nærmeste konkurrenter. Holstebro var nu 35 sekunder efter, mens hullet til Herning var på 54 sekunder.

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

Vinderholdet med løbsarrangør yders til venstre

På vores 3. tur løb Jacob Simonsen – et af landets største løbetalenter. På trods af lidt skader op til løbet, løb Jacob alligevel flotte 11:49 og havde øget til både Holstebro og Herning så afstanden nu var 1:20 og 1:40 inden Kristian blev sluppet løs!

Kristian fulgte op på sine forgængere og øgede med 11:59 til forfølgerne. 1:59 til Holstebro og 2:05 til Herning var afstanden, da jeg blev sendt afsted. Selv med Jesper Faurschou på sidste tur for Herning var det for stort et forspring, til at jeg kunne sætte det over styr! Jeg løb med 11:50 holdets femte tid under 12 minutter og dermed en samlet tid på 59:13 – hvilket er ny løbsrekord!

Pengepræmie

Pengepræmie

Indsatsen kastede 2000 kr. af sig til deling på holdet. Pengene blev overrakt kontant i en pengepose med 1000 to-kroner! Meget underholdende happening!