www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

eXtrem marathon

2. plads ved NXM XT42

Årets løb viste sig relativt hurtigt ikke at blive så spændende som håbet. Jeg lagde mig i hælene på Claus fra start, men efter 4-5 km måtte jeg sande at jeg ikke kunne holde hans pace i terrænet. På det tidspunkt var alle øvrige konkurrenter dog blevet løbet langt agterud, så for mig lignede det allerede et løb hvor jeg ikke havde mange muligheder for hverken at rykke frem eller tilbage i stillingen.
Jeg fandt ind i min egen rytme og kværnede den ene kilometer efter den anden. Jeg overhalede nu regelmæssigt løbere fra XT21 distancen, som på deres ca. 10,5 km lange 1. etape fulgte samme rute som os, men blot havde skåret et par sløjfer af, og derved på trods af lidt senere start var kommet foran os på sporet. Jeg løb generelt en del hurtigere end disse løbere, så da jeg omkring 15 km pludselig bliver overhalet kommer det som noget af en overraskelse. Det viser sig at være Claus, der havde været en tur på afveje, og havde sat sit forspring over styr mens han fandt tilbage til sporet. Claus sætter så meget tempo på efterfølgende nedløb, at jeg vælger bare at holde mit eget pace, og blot glæde mig over at tidstabet pga. hans bommert vil blive markant mindre end jeg umiddelbart havde forventet efter at have sluppet ham tidligere.
Jeg bliver lidt overrasket da jeg ca. 6 minutter senere løber ind på opløbsstrækningen. Etapen skulle være ca. 18 km, men viser sig kun at være 16,8 km! Min tid bliver 1:12:15, og jeg ender med at tabe ca. 40 sekunder til Claus, hvilket jeg i første omgang ærgrer mig lidt over. Havde jeg vidst der var under 2 km til mål da Claus overhaler, tror jeg godt jeg kunne have hængt på!

I mål på 1. etape

I mål på 1. etape

Da resultaterne senere på eftermiddagen bliver offentliggjort kan jeg se at jeg har over 6½ minut ned til 3. pladsen, så min antagelse om at jeg ikke ville blive presset på min 2. plads var korrekt.

Kl. 22.15 er der start på natetapen. Modsat sidste år hvor det var to runder, er det i år én lang rute, dog med de første og sidste ca. 400 m på flad grusvej som de samme! Jeg lægger ud i hælene på Claus, men da vi forlader grusvejen og rammer de første bakker, trækker han stille og roligt fra! Efter ca. 1½ km kommer han dog alligevel og overhaler mig – igen har han været en tur væk fra sporet, men blev hjulpet tilbage via vores pandelamper. Selvom jeg synes jeg presser godt på, så er Claus hurtigt væk igen – i skovens mørke kommer hans teknik endnu mere til sin ret! Vi bliver ledt igennem nogle rigtig fine stykker off-trail, hvor jeg bliver rigtig glad for min pandelampes stærke lys. En enkelt gang misse jeg dog fodfæste på en våd gren og må ned og bide i mosset, men er hurtigt oppe igen. Jeg presser på hele vejen til mål – især det flade sidste stykke trykker jeg til, da jeg ihvertfald her burde kunne løbe op med Claus. Igen viser ruten, der skulle være ca. 6,2 km sig at være i den korte ende med målte 5,7 km og jeg kommer ind i 23:46 – 1:12 efter Claus. Mit forspring til 3. pladsen udbygger jeg med næsten 2 minutter – så igen var jeg i en klasse for sig – den næstbedste!

Sidste meter

Sidste meter

Jeg får mig en god nattesøvn, og omkring 6.30 kryber jeg ud af posen for at få spist i god tid inden starten kl. 10. Med lidt under to minutter op til Claus, vidste jeg at kun en elendig nattesøvn og medfølgende dårlig restitution til Claus ville give mig en chance for at indhente ham. Men som småbarnforældre, kunne Claus meddele, at han have sovet som en drøm i sit telt, med det største antal sammenhængende timer i flere uger! Med den melding blev min taktik for dagen blot at løbe “roligt” hjem og forsøge at spare kræfter for at gå efter spurtpræmien på de sidste 200 meter af løbet.
Første del af etapen var “gensyn” med nattens etape, hvorefter vi kom ind på ruten fra 1. etape som vi fulgte i modsat retning. Omkring 12 km havde nogle “vittige” hoveder pillet ved en rute markering, og jeg måtte lige have kortet i brug for at sikre mig jeg kom rettet vej i et kryds. Jeg nærmede mig stille og roligt mål, og prøvede at forberede mig til spurten. Ved 15,8 km havde arrangørerne lagt en vandpassage – sikkert for at sikre os våde sko til spurten. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da mine gode inov-8 sko burde nå at blive rimelig tørre på de to km mod mål. Jeg burde jo nok have været forberedt på at også denne gang var etapen kortere end annonceret så allerede 800 m senere kunne jeg se starten på spurten. Her må jeg erkende, at det ikke lykkedes mig at holde hovedet koldt. I stedet for at stoppe op og gøre mig klar til at spurte 120% accelererede jeg blot en smule de sidste meter før starten på spurten og pressede så igen et par gange i løbet af de 200m farten lidt op. Jeg kom dermed i mål med en følelse af slet ikke at have givet det sidste og de 20,86 sekunder som min tid blev var da også kun 6. bedste – 1,47 sekund efter Claus der også vandt denne del af løbet.
Min tid på 3. etape blev 1:20:38 – ca. 7 minutter efter Claus! Stadig havde jeg omkring 5 minutter ned til næste løber 2. pladsen var aldrig i fare!

Løbet som helhed synes jeg ikke var lige så godt som debuten sidste år – og det var ikke kun fordi jeg endte en placering dårligere! Ruterne var ikke nær så udfordrende. Udover de alle var kortere end annonceret (og løbet dermed ikke engang rundede 40 km!) var der færre højdemeter, og vandpassagerne var ikke lige så udfordrende. Og så var det ikke mindst skuffende at spurten var lagt på 200m asfalt! Hvad sker der for det i et trailløb!

Generelt er jeg dog godt tilfreds med mit løb, og 2. pladsen giver gode point til den samlede stilling i Salomon Trail Tour.

 

Afrunding fra arrangører af nXm

nxmArrangørerne af Nordisk eXtrem Marathon har samlet weekendens begivenhed i deres seneste nyhedsbrev – bla. kan man læse at jeg på 1. etape overraskede dem ved at være i mål ca. 10 min før de havde forventet. Dejligt at jeg kunne overraske så erfarne arrangører 🙂

Læs nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev 3 – Afrunding

Sejr i Nordisk eXtrem Marathon XT42

nxmEfter at have opbygget en spænding og nervøsitet i kroppen gennem hele ugen blev det endelig lørdag og raceday for Nordisk eXtrem Marathon 2013. Jeg skulle som bekendt deltage på løbets nye tilføjelse – distancen XT42, der er 42 km markeret trailløb fordelt på tre etaper! Jeg havde op til løbet været lidt tilbageholdende ift. at melde ud om en placering pga. usikkerhed om kvaliteten af de udenlandske deltagere. Jeg vidste dog at der var en mulighed for at jeg kunne vinde dette løb, og det var med til at opbygge ekstra spænding og nervøsitet.

Forberedelse
Kæresten og jeg kørte afsted mod Silkeborg efter frokost og ankom til startområdet lidt efter kl. 13 så jeg havde god tid til starten kl. 16. Efter at have hentet startnummer og fået afleveret bagage til nightcampen fandt vi en plæne at sidde på mens vi nød solen, og jeg forsøgte at få styr på konkurrencenerverne. Kæresten gav mine lægge en gang massage, mens jeg i hovedet gennemgik løbsplanen.

Plan A var udtænkt til at forløbe således, at jeg skulle løbe med i front uden at forcere frem til omkring halvvejs. Der ville være indlagt en bonusspurt (å-spurt) omkring midtvejs og den ville jeg gøre et forsøg på at vinde, og samtidig eventuelt bruge til at rykke fra. Denne plan ville give mig en mulighed for at se an hvilket terræn arrangørerne ville byde os, og se hvad mine konkurrenter kunne. Med tre etaper skulle alt jo ikke nødvendigvis afgøres i starten.

Med en halv times forsinkelse pga. nogle forsinkede tog, fik vi sendt alle deltagerne på orienteringsruterne sendt afsted kl. 15:30 så derefter kunne jeg begynde at spotte mulige konkurrenter som før havde gemt sig i mængden – der var ingen der gav anledning til at justere på raceplanen. Med 15 min til start var der en kort breifing, og vi fik udleveret rutekort som primært skulle bruges til positionsangivelse i tilfælde af skade! Jeg nåede lige at skimme ruten, der som jeg havde gisnet om fulgte sidsiden af søerne med nightcampen placeret på Sletten.
Et farvelkys til kæresten og knus til familien fra Silkeborg der var troppet op for at sende mig afsted og så gik starten kl. 16.00

nxm0011. etape
Helt efter planen lagde jeg mig i anden position fra start. Her havde jeg et udmærket kig på stien fremad og lod de andre bestemme tempoet. De første par km fulgte søbredden og der blev løbet ca. 4 min/km hvilket passede mig fint til at få benene i gang. Da vi drejede væk fra søerne og mødte de første bakker dalede tempoet, og jeg måtte huske på ikke at forcere.
Da den foreste løber efter ca. 2,5 km overså et sving, befandt jeg mig pludselig forrest, og da jeg samtidig var på et nedløb , endte det med at jeg uden det var intentionen, fik sprængt den lille frontgruppe vi var. Kort efter havde vi første vandpassage hvor vi skulle vade ca. 10 m i vand til livet i Avnsø. Efter vi kom op af vandet forsøgte jeg at holde lidt igen, for at se om gruppen kunne samles igen, men det virkede til at de fleste nu var indstillet på at finde deres eget tempo, så vi løb trukket ud på en snor med 5-10 m mellem løberne. De næste 2 km steg det ca. 50 meter op mod toppen af Karoline Amalies Høj. På nedløbet efter at have rundet toppen lod jeg benene løbe – desværre koblede jeg også hjerne lidt for meget fra og overså et sving og løb derfor 20-30 meter for langt ned af bakken. Da jeg opdager det og vender om ser jeg løberen på andenpladsen når at opdage svinget og dreje den rigtige vej. Tilbage på sporet får jeg dog hurtigt indhentet ham, og da nedløbet fortsætter ender jeg også med at åbne et lille hul til ham igen.
Efter ca. 7 km når vi den indlagte å-spurt. Som planlagt forsøger jeg at give den fuld gas. bare 5 meter efter starten på spurten rammer jeg åen som skal krydses – jeg springer ud i den og overraskes af dybden, samt den bløde bund som gør jeg synker i til midt på brystet. Da jeg endelig får mig kæmpet op på den anden side, stresser jeg over at have brugt unødig tid på at sidde fast i bunden, og kaster mig febrilsk videre af sporet gennem brombærkrat og under væltede træer og når enden på spurten. Det skulle senere vise sig at jeg på trods af den ikke så elegante gennemførelse alligevel var hurtigste løber på spurten.

Det næste stykke af ruten var relativt fladt med nogle passager i skovbund. Da spurten havde givet mig et yderligere hul til nærmeste konkurrenter, tog jeg det relativt roligt og lod kroppen komme sig ovenpå spurten – jeg var jo stadig kun omkring halvvejs på etapen. Ved 9,5 km krydsede ruten en lavning og herefter begyndte højdemeterne virkelig at summere sig op. På vej op fra parkeringspladsen ved Slåensø til H.C. Andersens Bænk så jeg for sidste gang inden mål min nærmeste konkurrent. For at spare kræfter til nedløbet gik jeg op af stigningen, og kort før toppen kunne jeg i bunden se næste løber. Efterfølgende fulgte nedløb og stigninger i jævn rytme. Jeg forcerede på nedløbene og tog det rimelig roligt på stigningerne. Den ene kilometer tog den anden og efter at have overvundet Storeknøs rundede jeg 16 km og vidste at nu var målet nær. Resten af vejen gik overvejende nedad så da jeg løb i mål var det med rimelig overskud, og det var med stor glæde jeg så at min kæreste havde valgt at tage turen derud, og tage imod mig.
Der gik over 3½ minut før næste løber var i mål, og derefter dryssede det ind med løbere med halve og hele minutters mellemrum – så jeg havde bragt mig i en fordelagtig position til den samlede sejr.

nxm002Eftermiddag i campen
Teltet blev slået op og mens der blev fyldt energi på tanken blev oplevelserne fra etapen vendt med de andre deltagere. En lille lur nåede jeg også inden aftensmaden blev indtaget ved 19-tiden, så den kunne nå at fordøjes nogenlunde inden aftenetapen.

2. etape
Kl. 22:15 blev anden etape skudt i gang. Det var blevet afsløret at ruten ville være en rundstrækning der skulle løbes to gange. Med mit forspring fra første etape i baghovedet lavede jeg en løbsplan, hvor jeg skulle løbe defensivt på første omgang, og så prøve at forcere på anden! Lige op til starten blev der justeret i reglerne, så der ikke var krav om at have noget obligatorisk udstyr med på turen. Om det var regelændringer, snak fra Kent om at ville angribe fra start eller bare dårlig selvkontrol, der fik mig til at bryde min plan ved jeg ikke, men glemt var den ihvertfald da vi blev skudt i gang og jeg masede på fra start! Det bragte mig da også hurtigt forrest, og da det efter første kilometer begyndte at stige åbnede jeg et hul til konkurrenterne.
nxm004Det hårde udlæg havde dog sin pris – Jeg havde ikke fået varmet ret meget op, og 1. etape havde sat sig i min core, så ryg- og mavemuskler var meget ømme, og jeg havde besvær med at løbe afslappet. Da vi efter 1,6 km kommer ud på en grusvej overser jeg i min forcering at vi skulle dreje ind i skoven igen med det samme og fortsætter op af vejen. Da jeg kort efter opdager min fejl kan jeg se en lang række lygter inde i skoven på det korrekte spor. Mens jeg løber tilbage, bander jeg min fejl langt væk. Sket er sket og jeg begynder min jagt på dem der er kommet foran. Det betyder en forcering som bestemt ikke gør det bedre for min core-muskulatur som nu decideret smerter. Jeg henter løbere lidt efter lidt, men ved reelt ikke hvor mange der er foran mig, så har ikke nogen anelse om hvordan jeg ligger placeret da jeg løber ud på anden omgang.
Sidst på omgangen oplever jeg at få deciderede kramper i mavemusklerne, som gjorde min vejrtrækning meget besværet, og blev bestemmende for mit tempo. Da jeg løb i mål i 27:15 kunne jeg erfare jeg var blevet nr. 3. Etapevinderen var Jacob Agger Troelsen, der havde været over 12 minutter efter mig på 1. etape, så det var ubetydeligt at jeg tabte 20 sekunder til ham. Imellem os var Lasse Rasmussen kommet ind – Lasse var blevet nr. 3 på 1. etape, men efter jeg tabte 11 sekunder til ham var afstanden ned til ham stadig 4:05.

Overnatning.
Efter etapen startede jeg ud med en protein- og en restitutionsbar. Derefter satte jeg vand over til endnu en gang aftensmad, og mens det kom i kog skiftede jeg tøj og sørgede for en grundig udstrækning af coremuskulaturen. Da aftensmaden var klar sattejeg mig op til bålstedet hvor andre deltagere var samlet omkring ilden og udvekslede historier fra dagen og drøftede morgendagens udfordringer.
Omkring ved midnat takkede jeg af ved bålet og trak mig tilbage til teltet for at få noget søvn. Jeg havde dog noget besvær med at finde ro. Først læste jeg lidt, og derefter blev rutekortet nærstuderet og løbsplaner for 3. etape vendt i hovedet. Omkring 1:30 måtte jeg en tur på toilettet, men derefter lykkedes det mig at falde i søvn.

Jeg havde sat vækkeuret til 6:30, men vågnede af mig selv omkring kl. 6 da der begyndte af være liv i campen. Løberne på den lange 70 km o-løb skulle starte kl. 7, så da jeg stak hovedet ud af teltet kl. 6:20 for at begynde klargøring af morgenmaden var de så småt ved at pakke deres grej sammen og gøre klar til afgang. Jeg havde havregrød og kaffe klar til kl. 7 og kunne nyde det mens de første blev sendt afsted.
Frem til vi skulle sendes afsted kl. 10 nød jeg solen, mens jeg stille og roligt pakkede sammen. Jeg forsøgte mig også med noget opvarmning og udstrækning af coremuskulaturen, da jeg frygtede den ville brokke sig lige så meget som på natetapen.

3. etape
Med et forspring på lidt over 4 minutter til nærmeste konkurrent, var planen for sidste etape at lægge defensivt ud og lade konkurrenterne angribe hvis de havde noget at byde ind med. Det viste sig hurtigt at der var generel enighed om et roligt udlæg  – sikkert pga. den stigning op til toppen af Store Knøs der strakte sig over etapens første 2 km! På det efterfølgende lange tekniske nedløb, sprang o-løberen Henrik Markvardsen i front og satte i kraft af hans gode teknik et højt tempo. Jeg løb med og lod ham “guide” mig hvilket gav os et rimeligt hul til de øvrige. Da nedløbet fortsatte på mere almindelige stier stoppede vi forceringen og fandt et jævnt tempo. Bagfra blev der kæmpet for at lukke hullet og da vi startede næste stigning efter ca. 4 km var vi igen 5-6 løbere relativt samlet.  Jeg havde egentlig regnet med Henrik ville fortsætte med at føre an, men han lod sig falde tilbage, og så valgte jeg at styre tempoet. Tempoet jeg holdte trak frontgruppen lidt ud, dog uden decideret at sprænge den, og da vi nåede H.C. Andersens bænk var vi stadig 3-4 løbere indenfor ca. 20 meter. Det efterfølgende nedløb havde jeg løbet en del gange i min træning, så jeg valgte forcere tempoet og se hvilket hul jeg kunne lave – det lykkedes at lave et godt hul til nærmeste konkurrent, og så vidt jeg kunne se blev hele gruppen her sprængt.
nxm005Da jeg ved 9 km rundede halvvejs, vidste jeg at nu var de værste bakker overstået. Kroppen føltes relativ frisk, og da jeg ikke umiddelbart kunne se nærmeste konkurrenter, vidste jeg at nu var det kun hvis jeg løb forkert eller blev skadet at den samlede sejr ville være i fare. Mit fokus på den sidste halvdel af ruten blev derfor hele tiden at have styr på ruten fremad og holde et pace der var akkurat så højt at jeg havde kontrol og overblik over terrænet. Det lykkedes til fulde og efter 1:28:44 kunne jeg løbe over målstregen som etape- og samlet vinder. Lige godt 2 minutter senere kom næste løber i mål – det var Jacob Agger der havde vundet natetapen – han var dog ikke en konkurrent i den samlede stilling pga. tidstab på 1. etape. Kent Olesen der lå nr. 3 inden etapen kom ind som tredie løber i 1:31:23 og kunne så vente på om det var hurtigt nok til at rykke frem i stillingen! Det var det – først som 6. løber i mål i 1:35:12 kom Lasse Rasmussen, der havde haft 2. pladsen inden etapen. For Lasse var det dog stadig nok til at holde 3. pladsen.

Resultat
Resultater for top 5 er samlet nedenfor – etapeplaceringerne er angivet i parantes.

Etape 1 Etape 2 Etape 3 Total
Anton Møller Christensen 1:22:51 (1) 0:27:15 (3) 1:28:44 (1) 3:18:50
Kent Olesen Abrahamsen 1:26:35 (2) 0:28:21 (6) 1:31:23 (3) 3:26:19
Lasse Rasmussen 1:27:06 (3) 0:27:04 (2) 1:35:12 (6) 3:29:22
Jacob Agger Troelsen 1:35:14 (8) 0:26:55 (1) 1:30:37 (2) 3:32:46
Henrik Markvardsen 1:29:01 (4) 0:29:11 (7) 1:34:39 (4) 3:32:51

nxm003

For mine anstrengelser vandt jeg et startnummer til DirtyTrail, så nu er der endnu et løb i løbskalenderen. For min sejr i å-spurten

var der endnu et startnummer til DirtyTrail, men det var arrangørerne så flinke at lave om til et startnummer til næste års udgave af Nordisk eXtrem Marathon XT42 – så mon ikke jeg skal forsøge at forsvare min titel i maj 2014!

Total succes i Nordisk eXtrem Marathon

NEMmål2013nxmMed 1. pladser på 1. og 3. etape og en 3. plads på den korte 2. etape sikrede jeg mig den samlede sejr i første udgave af Nordisk eXtrem Maraton XT42 klassen. På lørdagens første etape lykkedes det mig tillige at vinde den indlagte bonusspurt (å-spurten) hvor en å og et sumpet ufremkommeligt område skulle forceres hurtigst muligt. Med en tid på 56 sekunder var jeg 8 sekunder hurtigere end nr. 2 – samtidig var det på netop dette sted jeg åbnede et afgørende hul på første etape.

Præmierne var hhv. et startnummer til efterårets nye løb “Dirty Trail” samt startnummer til næste års udgave af løbet – så ved jeg jo hvad jeg skal til efteråret og nærste år i maj 🙂

Super stor tak til min dejlige kæreste for hendes opbakning og støtte. Også tidligere Thulekollega Kent og moster Ellen og Merete skal have kæmpe tak for de var hhv. ude på sporet og i start og mål og heppede. Løbsarrangører og medløbere skal også lige takkes for en rigtig fed weekend, med rigtig fedt (og hårdt) trailløb.
En af de kommende dage regner jeg med at få skrevet en længere løbsberetning, men nu skal kroppen lige hvile lidt.

 

Så nåede vi dagen

nxmKl. 16 i dag går starten på XT42 distancen ved Nordisk eXtrem Marathon. Det sidste udstyr er ved at være pakket, og det sidste energi ved at blive fyldt i kroppen, så jeg er ved at være klar. Det lader til vi får tørvejr under selve løbet, men regn i de seneste dage skal nok garantere en god portion mudder på ruten.

Hvis der er dataforbindelse i nightcampen håber jeg at kunne lave statusopdateringer både her på siden og på facebook – ellers kan løbet følges her på facebook

Så er der kun én dag til det går løs

vejrNeM2013nxmSå er der kun ca. 1½ døgn til jeg starter på første etape af Nordisk eXtrem Marathon. Jeg mangler kun de sidste detaljer i pakningen af udstyr, som er optimeret til mest mulig luksus på de 10 kg jeg kan få transporteret til nightcampen.
I går havde jeg sidste løbetur inden det går løs. Det blev til ca. 8 km i roligt tempo sammen med AGF herre – så nu får benene ro frem til lørdag.

De seneste dage har jeg spændt fulgt med i vejrudsigten, som har skiftet meget. Med kun en dag til start kan den dog nu forventes at ligge rimelig fast, og som der ses bliver optakten præget af noget regn, mens det ser ud til at holde tørt under lørdagens etaper. Søndag skulle vi vågne op til tørvejr, men under etapen er der risiko for en smule regn. Med det vand Østjylland fik især onsdag, er jeg sikker på der nok skal være masser af bløde områder at passere på ruten, så jeg tror jeg bliver glad for at have rent løbetøj med til hver etape.

Ugen op til Nordisk eXtrem Marathon

nxmSom jeg gav udtryk for i fredags skulle pinseweekenden bruges til at nørde grej frem mod næste weekends udfordringer ved Nordisk eXtrem Marathon. Med ca. 4 døgn til start er udstyret nu 95% på plads, hvilket bestemt ikke har gjort mig mindre spændt på løbet.

Fredag aften var jeg et smut i skoven for at teste lysbehovet til natetapen. Jeg var i tvivl om min lille Petzl Tikka XP 2 pandelampe, der maksimalt yder 80 lumen, kunne levere nok lys, eller jeg skulle gøre brug af min Lupine Wilma 5, der med sine maksimale 920 lumen er en lampe i topklassen. Jeg havde på fornemmelsen at jeg skulle bruge den kraftige lampe så det var den jeg testede på denne tur. Jeg startede min tur i skoven kl. 22.15 svarende til det planlagte starttidspunkt for natetapen. Det blev hurtigt klart at det var det helt rigtige valg af lampe. Det tætte bladløv i den nyudsprungne skov lukkede af for alt månelys der måtte forsøge at lyse op, men min lampe oplyste uden problemer stien langt frem foran mig så det næsten føltes som at løbe i dagslys. En lille runde på 4,6 km med lidt teknisk nedløb på MTB spor blev det til inden jeg var tilbage ved bilen. Jeg var nu sikker – det bliver Lupine Wilma 5 der skal lyse op for mig på natetapen!

Med fredagens natløbetur fik jeg også lavet et sæt træningspas, der omend jeg forventer hårdere terræn i løbet, fik givet kroppen en forsmag på etapeløbet. Fredag eftermiddag løb jeg 13 km træningstur, som så blev efterfulgt af turen om natten i skoven. Lørdag formiddag deltog jeg i træningen med AGF – selvom der ikke er meget terrænløb over 7 x 800m på løbebane, så testede det alligevel kroppens evne til at være klar med den foregående træning i benene. Det hele forløb uden problemer hvilket lover godt frem mod weekenden.

Søndag og mandag har budt på et par rolige træningsture, så jeg i dag føler benene er rimelig friske. Senere i dag skal benene have den sidste gang tempo inden weekenden. Det sker ved stævne på stadion hvor jeg er tilmeldt på 5000m. Der er sat en hare på feltet, der skal løbe 16 minutter, og jeg forventer at jeg vil hægte mig på her, for ikke at blive fristet til at løbe mig helt ud. Onsdag får jeg nogle rolige kilometer i benene når jeg skal gennemføre træningen med LIFE, og torsdag regner jeg med at løbe opvarmning med herrene i AGF og så løbe et par rolige kilometer inden fredag bliver løbefri!

Træning uge 13+14 – Sub 1,5 km på 2 uger :-(

De problemer jeg fik i lænd/balle/ryg efter DM 10 km, har vist sig at være mere vedholdende end jeg i første omgang regnede med. Det er nu 16 dage siden jeg løb konkurrencen og jeg kan stadig ikke løbe uden smerter. Senest prøvede jeg søndag at løbe en tur, men efter kun lidt over 800 m var jeg tilbage ved min hoveddør mens musklen i ballen krampede til af smerte. Jeg prøver desperat at vedligeholde lidt form gennem svømning og cykling, men det er bare ikke helt det samme, og især cyklen kræver rigtig lang tid for bare at få tilnærmelsesvis den samme effekt! Jeg har fået startet cyklen op ift. transport på arbejde, men på den tur får jeg ikke rigtig pulsen op så der har det hjulpet med nogle ture i skoven på MTB’en eller på racercyklen på landevejen.
I morgen venter endnu en fysioterapeutbehandling – jeg håber virkelig den vil have en god effekt så jeg stille og roligt kan genoptage løbet.

I tal og indhold har træning i de 2 uger budt på:

Da min løbekammerat Christian også for tiden går rundt og døjer med en skade der ikke vil slippe sit tag, er vores planlagte deltagelse i eXtrem Marathon pt. aflyst – skulle vi begge på forunderlig vis komme os kan det da godt være vi deltager, men lige nu gælder det om at få kroppen helt frisk igen.
Dermed er næste løb i min løbskalender 3. juni hvor Aarhus City halvmarathon løbes for første gang. Som jeg vist har skrevet tidligere skal jeg til dette løb løbe fartholder med en planlagt tid på 1:45 – så selvom der skulle går et par uger mere inden jeg er løbende burde det ikke give nogen problemer ift. det løb.

Tilmelding eXtrem marathon 2012

Så blev der åbnet for tilmeldingen til eXtrem marathon 2012. Det er i år 10. gang løbet afholdes og der er derfor kræset ekstra for deltagerne både i form af sponsorgaver, varmt måltid i mål samt ekstra overraskende udfordringer  på ruten. Jeg er i år tilmeldt sammen med min gode kammerat Christian, som det også var meningen jeg skulle have deltaget med sidste år. Sidste år måtte Christian desværre melde fra pga. skade, men lige nu tegner træningen godt mod at vi kan stille et slagkraftigt hold.

Udover den normale løbetræning, forventer vi at tage afsted på 2-3 træningsture, der skal bruges til at teste udstyr, skærpe orienteringsevner og give terrænkendskab. Erfaringerne fra min deltagelse sidste år skal gerne bruges til at finjustere udstyret, så det bliver endnu mere optimalt.

Den primære målsætning bliver selvfølgelig at gennemføre! Det var en skuffelse at måtte udgå sidste år, omend det var en nødvendig beslutning. Det resultat Thomas og jeg lavede på førstedagen sidste år hvor vi kom ind som nr. 15, gør dog at jeg godt tør håbe på en samlet placering i top 15 – måske endda top 10, da man på 2. dagen har gode muligheder for at rykke frem i stillingen, hvis man er fit!