www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Forberedelser

Marts – Opladning

Marts måned er primært gået med at oplade batterierne. Mine ben – og især achillessener – viste sig at være noget mere medtaget af turen i Thy, end jeg først havde regnet med, så for at skåne dem var det meget belejligt at Hanne og jeg d. 9. marts drog på 14 dages ferie til Mexico.

Løbetur i Mexico City

Løbetur i Mexico City

Omend løbeskoene var med i bagagen så fik løbemusklerne lov at slappe relativt meget af, og på de 14 dage blev det kun til fire løbeture, med en samlet distance på ca. 30 km. Så skulle man jo tro at alle problemer var væk efter sådan en tur, men om jeg har været alt for inaktiv ved jeg ikke, men ved hjemkomsten havde jeg ihvertfald stadig problemer med achillessenerne.
Træningen er genoptaget, men jeg passer på med den intensive træning, og det lader til at det hjælper og der er klar fremgang at spore.

Salomon Lakeside Trail

Salomon Lakeside Trail

29. marts var det tid til årets første afdeling af Salomon Trail Tour. Salomon Lakeside Trail i Silkeborg er et nyt løb på touren. En 12,5 km rundstrækning, hvor fokus var på at følge terrænnet på kanten på søerne, skulle gennemløbes to gang. Pga. mine achillessener havde jeg forud for løbet erkendt, at jeg skulle passe på mig selv, og lade de forreste løbe hvis/når de satte et tempo der ikke var sundt for mine ben. Selvom det trak i kroppen for at komme med,  holdt jeg hovedet koldt da udskilningen skete efter 3-4 kilometer. Tre klubkammerater fra AGF trak fra i et tempo der ikke ville være sundt for mine ben og jeg selv fik større og større hul ned til 5. pladsen når jeg løb på 80-85% intensitet. Så med hverken konkurrenter tæt på foran eller bagved, var det ikke noget problem at styre en kontrolleret intensitet hele vejen til mål og en 4. plads, og dermed de første point i hus til den samlede stilling.

Med restitution og ferie blev det selvfølgelig til en ret begrænset totalmængde i marts måned. 145 km lyder totalen, og det er selvfølgelig noget der skal se anderledes ud i april, hvis forman skal være på plads til nXm.

I marts fik jeg også sat et lille online projekt i luften. Det drejer sig om en Facebookside for “Team Comwell Sport” som skal promovere vores hold til nXm i maj. Efterhånden som vi har fået sponsorer på, var det nødvendigt med en platform til at synliggøre dette, og det blev til lanceringen af siden på Facebook. Siden kan findes her og giv den gerne et like.

Så er der kun én dag til det går løs

vejrNeM2013nxmSå er der kun ca. 1½ døgn til jeg starter på første etape af Nordisk eXtrem Marathon. Jeg mangler kun de sidste detaljer i pakningen af udstyr, som er optimeret til mest mulig luksus på de 10 kg jeg kan få transporteret til nightcampen.
I går havde jeg sidste løbetur inden det går løs. Det blev til ca. 8 km i roligt tempo sammen med AGF herre – så nu får benene ro frem til lørdag.

De seneste dage har jeg spændt fulgt med i vejrudsigten, som har skiftet meget. Med kun en dag til start kan den dog nu forventes at ligge rimelig fast, og som der ses bliver optakten præget af noget regn, mens det ser ud til at holde tørt under lørdagens etaper. Søndag skulle vi vågne op til tørvejr, men under etapen er der risiko for en smule regn. Med det vand Østjylland fik især onsdag, er jeg sikker på der nok skal være masser af bløde områder at passere på ruten, så jeg tror jeg bliver glad for at have rent løbetøj med til hver etape.

Er benene klar?

TrailtourI morgen er det tid til anden afdeling af Salomon Trail Tour, der denne gang foregår i terrænet omkring Tørring. Siden det sidste løb i Marselisborgskoven, har jeg haft en rigtig god træningsperiode, og føler at formkurven er opadgående. I går måtte jeg dog droppe træning pga. meget ømme lægmuskler og achillessener – jeg mistænker en ændret påklædning for at kunne bære en del af skylden for ømheden. Sammen med at foråret endelig er kommet, og lange tights blev skiftet ud med shorts, blev de lange kompressionsstrømper skiftet ud med korte strømper til træningen både tirsdag og onsdag. Jeg mistænker skiftet for at have belastet mine lægge lidt mere end de er vant til, men håber at en dags pause og intens behandling med kompression og varmecreme gør dem klar til i morgen.

Hvor stærke navne på startlisten gjorde at top 5 i Marselisborg var absolut acceptabelt, så er ambitionsniveauet sat højere i Tørring. Startlisten ser ikke ud til at være nær så stærkt besat, så top 3 er den primære målsætning, men det behøver ikke være en hemmelighed at jeg håber at kunne løbe med om 1. pladsen. På startlisten er der kun et navn der lige umiddelbart er mig bekendt som en løber der kan presse mig – det drejer sig om Jesper Pedersen fra AK73, som til DM 10 km slog mig med 17 sekunder og for nylig løb 1:10 på halvmarathon i Berlin. Jeg kender dog ikke Jespers evner i terræn, men håber jeg har en fordel væk fra asfalten. Bag de øvrige navne på startlisten, kan der sagtens gemme sig én eller to stærke trailløbere som kan give konkurrence og samtidig er der også muligheden for eftertilmeldinger på dagen.

Selvom jeg er ved at have deltaget i en del afdelinger af Touren, så bliver denne lidt speciel, i og med den med sine 16 km, er klart den længeste distance jeg har konkurreret på. Jeg forventer det vil påvirke forløbet af konkurrencen lidt, og starten ikke vil blive nær så intens som på de kortere distancer. Jeg forventer at der vil være lidt positionskamp på de første par 100 m da ruten hurtigt snævrer ind, men håber så at der kommer lidt ro på, og jeg får mulighed for at se mine konkurrenter an. Alt efter hvad jeg ser og hvordan jeg føler mig løbende, må jeg så lægge taktikken for resten af løbet.

Uge 38 – nedtrapning

Nu er Berlin ved at komme rigtig tæt på, og jeg er virkelig begyndt at glæde mig til løbet, og ikke kun til det er overstået. Efter benene i den foregående uge fik lidt ekstra pause med kun 3 løbepas, fik jeg i denne uge afviklet 5 løbepas og endte dermed også med lidt flere km end i den foregående. Det kniber stadig med motivationen til at komme afsted på træningsturene, så jeg fik de fleste ture i ugen planlagt således at jeg løb sammen med andre – så går det noget lettere.
I tal så ugens løb ud som vist nedenfor:

Mandag var der givet ro til benene efter søndagens trailkonkurrence. Læg og achillessene brokkede sig lidt, så de fik ro og en gang akupunktur ved fyssen. Hvad der hjalp mest ved jeg ikke, men jeg følte en del forbedring mandag aften.

Tirsdag tog jeg en “prøvetræning” hos kæresten i Solbjerg Runners. Benene føltes ret godt og puls og tempo så ud til at hænge godt sammen.

Onsdag trænede jeg min gruppe i AGF LIFE. Træningen bød på 10 stk. 200m intervaller udført som stafet! Jeg løb selv med for at få holdene til at gå op. Jeg burde nok have holdt lidt igen, men lod mig gribe af stemningen og gav den fuld gas, hvilket efterfølgende lod sig mærke i læg og achillessene! Efterfølgende skulle det vise sig at intervallerne også kom til at sætte deres spor i lårmusklerne, med en markant ømhed de efterfølgende dage.

Torsdag løb jeg med herregruppen i AGF. Der stod rolig tur på programmet så det endte med 13 km i 4:30. Da jeg startede ud kunne intervallerne virkelig mærkes i lårene, men den forsvandt heldigvis i takt med musklerne blev varme. Tempoet gav plads til hyggesnak, så uden at bemærke det blev det til en fin distance.

Fredag kørte jeg kæresten til træning i fitness og mens hun trænede løb jeg en tur i skoven (i delvis ly for regnen). Benene var blytunge men jeg kom rundt på lidt over 5 km i restitutionstempo!

Lørdag morgen luftede jeg benene sammen med kæresten på en tur rundt i Solbjerg. Benene havde det noget bedre og efter 3-4 km var der normalt glid i dem og vi endte på et rimeligt tempo for en rolig tur.

Søndag fik benene ro for løb – jeg nød det fine vejr som hjælper ved SMUK-kvindeløb, så lidt løberelateret blev dagen da!

Den sidste uge frem mod Berlin skrues der endnu mere ned for mængden – jeg forventer kun at løbe ca. 30 km i dagen op til løbet – så forhåbentlig er benene helt friske til udfordringen når det går løs søndag.

Uge 36 – Peak af mængde mod Berlin og PR på halvmarathon

Ved starten af uge 36 var der 4 uger til marathon i Berlin, og det betyder i de fleste træningsprogrammer at mængden skal peake inden der efterfølgende trappes ned – således var det også for mig. Ugen startede dog ikke så godt ud ift. at nå en høj mængde da benene mandag var ret mærkede af søndagens Marselisløb. Jeg døjer en del med min venstre læg/achillessene og med min store vabel under hælen i tillæg var det forbundet med så meget ømhed at jeg valgte at droppe løbetræningen mandag. Tirsdag var jeg dog i gang igen og med 5 løbepas i løbet af ugen lykkedes det mig at nå en total lige over 92 km.

I tal så ugen således ud:

Mandag var som sagt fridag, så benene fik sig noget tiltrængt hvile.

Tirsdag var jeg tilbage i løbeskoene. Benene føltes meget tunge og de lidt over 14 km rundt i skoven var en kamp at komme igennem. Jeg kan mærke at jeg lige for tiden tærer på det sidste af motivationen, og var det ikke for tankerne på Berlin var jeg nok sprunget over nogle løbepas! På de sidste km af turen fulgtes jeg med herregruppen der skulle træne på Brabrandstien. Her kom jeg lidt op i tempo, og straks trak det i min lægmuskel! De tanker der netop var spirret frem om at jeg godt kunne løbe træningspas med dem, forsvandt dermed hurtigt igen!

Onsdag stod jeg for træningen med LIFE. Jeg løb afsted i god tid og nåede næsten 6 km roligt løb inden selve træningen. Træningen var klapstafet-intervaller – for at antallet gik op løb jeg med. Jeg løb de ca. 550m intervaller i tærskeltempo (ca. 3:35 min/km) men ift. et korrekt udført tærskeltræningspas var mine pauser for lange, så det jeg fik mest ud af i træningen var nok at få lidt tempo i benene, og det gjorde jeg uden at lægmusklen brokkede sig. Totalt med løbetur hjem nåede jeg over 16 km på dagen.

Torsdag måtte jeg igen grave dybt i kassen med motivation for at komme afsted, men alligevel kunne jeg efter turen logge 17 km mere i roligt tempo. Mine ben føltes på denne tur meget tunge og jeg frygtede allerede for fredagens tur.

Frygten for fredagens tur skulle dog vise sig at være ubegrundet. Da jeg først på eftermiddagen begav mig afsted føltes benene meget mere friske og tempoet var markant højere. Jeg havde overvejet at løbe i skoven for at få læ fra den ret kraftige vind, men jeg holdt fast i min oprindelige plan og løb omkring Brabrandsøen. Der var modvind ud og medvind hjem og det afspejlede sig selvfølgelig lidt i km-tiderne. Jeg klarede de 20 km lige under 1½ time og så nu frem til at jeg “blot” skulle gennem søndagens halvmarathon for at ugen var klaret.

Lørdag var transportdag til Sjælland så der fik benene lidt hvile.

Søndag bød så på Powerade københavn halvmarathon, som også var dette års DM. Hanne og jeg var ankom tidligt (ca. 2 timer før start) til startområdet da jeg skulle have mit startnummer af min træner – han valgte så først at dukke op små 35 min før start, så jeg nåede at blive lidt stresset.
Jeg fik da heldigvis mit nummer, fik pakket min bagage sammen og afleveret den, så jeg kunne komme ud og få varmet op. Lægmuskel og vabel krævede begge opvarmning for ikke at genere, og da jeg luntede de første skridt tvivlede jeg en del på det ville gå godt! Efter ca. 1½ km roligt løb løsnede det dog op og jeg kunne stille og roligt sætte mere tempo på min opvarmning. Jeg sluttede af med lidt stræk og smuttede derefter ind i startboksen et par minutter før det hele skulle skydes i gang. Jeg fik lige hilst på et par kendte ansigter og hyggesnakket lidt, inden fokus blev rettet mod løbet da nedtællingen begyndte.

Jeg startede med de øvrige DM-deltagere forrest i feltet og havde dermed ikke nogen problemer med at løbe frit helt fra begyndelsen – faktisk løb jeg lidt for frit og måtte efter 3-400m justere lidt i tempoet for ikke at lægge for hårdt ud. Planen for løbet var at bruge det som forberedelse til Berlin ved at løbe mit forventede marathontempo så jeg kunne se hvordan det passede med pulsen. Målet var derfor at ramme 3:50 min/km – dog 4:00 på de første 3 km for at få en rolig start – det ville give en sluttid på ca. 1:21:30. Jeg ramte dog første km i 3:47 så jeg bestemte mig hurtigt for bare at forsøge at ramme de 3:50 med det samme. Det lykkedes ganske fint – 5 km blev rundet i 19:09, 10 km i 38:30 og 15 km 57:38. Ved ca. 18 km valgte jeg at sætte tempoet op – jeg havde masser af energi i benene og kunne se at jeg havde mulighed for at nå under 1:20 og krydre indsatsen med en PR. Med stor fornøjelse strøg jeg forbi den ene løber efter den anden. 20 km blev rundet i 1:16:12 og frem mod mål øgede jeg yderligere tempoet og jeg løb over målstregen i bruttotiden 1:19:48 (nettotid=PR 1:19:45). PR blev dermed forbedret med 44 sekunder og i DM feltet blev jeg nr. 63 af 343 gennemførende herre og nr. 7 i min aldersklasse. I selve Powerade halvmarathon blev jeg 106 af 7504 deltagere (99 af 4853 herre)

I den kommende uge skruer jeg nok mængden lidt mere ned end træningsprogrammet ellers foreskriver. Jeg vil gerne give lægmuskel og vabel lidt ro til at hele, og så er der også søndag en afdeling af Salomon Trail tour i Esbjerg hvor jeg gerne skulle markere mig godt og få afgjort min placering i den samlede stilling.

 

Uge 33 – der mærkes fremskridt og 2000 km for året rundet!

I uge 33 lykkedes det mig at komme tilbage på sporet med løb alle ugens dage, og dermed kom jeg også op på en ugetotal over de 80 km som den helst skal være på nuværende tidspunkt i marathontræningen. De første dage stod den på roligt løb, men i løbet af ugen kom der både lidt bakkeintervaller og tempoløb ind. Ugen blev sluttet af med trail konkurrence i Rebild Bakker.

I tal så ugens løb således ud:

Mere detaljeret forløb ugen således:

Mandag søgte jeg tilflugt for solen med en rolig tur i skoven. Benene var tunge efter sidste weekends langtur uden vand, men løsnede stille og roligt op efterhånden som jeg kom i gang.

Tirsdag bød på endnu en gang fortræning til DHL stafetten arrangeret af AGF Life. Denne gang mødte næsten 800 løbere op i det gode vejr og fik testet formen på ruten. Efter at have pakket alt sammen blev det til en tur på ruten. Jeg løb den som roligt løb, men løbet progressivt med km-tider på 4:22, 4:20, 4:14, 3:56 og 3:30. Folk der kender ruten ved at det er på 4. km at man løber op af bakken mod væddeløbsbanen, så at jeg kunne holde 3:56 der lover godt.

Onsdag bød på træning med LIFE. For at nyde skoven den sidste tid inden efteråret sætter ind, var træningen flyttet til Hørhaven, hvor der blev budt på bakkeintervaller. For at få nogle km i benene løb jeg frem og tilbage til træning hvilket gav næsten 11 km udover de ca. 6 km under selve træningen. Under træningen tog jeg selv 3 omgang på den ca. 500 m lange meget kuperede rundstrækning – herefter kunne jeg mærke lidt brok fra min achillessene og løb ikke med på den 4. omgang. Hjemad fulgtes jeg med Gitte fra klubben der også træner til Berlin og derfor også havde udnyttet muligheden til lidt ekstra km.

Torsdag vaskede regnen gader og stræder så de kunne være klar til en solrig weekend – i den dejlige kølige luft nuppede jeg ca. 10 km på Brabrandstien med 6 km marathonpace indlagt. På de 6 km holdte jeg 3:57 min/km og endte med en gennemsnitspuls på 75%HRR – det er lige højt nok, men det tilskriver jeg at jeg stadig skal træne noget mere i mit racepace samt at Island stadig sidder lidt i benene.

Fredag var en af de dage hvor der virkelig var brug for løbeturen da jeg kom afsted om eftermiddagen. Lige fra morgenstunden var den ene ting efter den anden gået galt, så jeg trængte til at få klaret hjernen. Jeg havde planlagt en tur ud langs åen, omkring Brabrandsøen og tilbage. Kæresten skulle også løbe – men ikke så langt – det blev klaret ved at hun cyklede med langs åen og stillede cyklen da vi nåede søen og løb med rundt, for så at cykle tilbage igen. Det var virkelig dejligt at få clearet hjernen, og da jeg var tilbage var dagens problemer lagt på hylden, og jeg var klar til en herlig weekend.
I løbet af fredagens løbetur rundede jeg også en års-milepæl – 2000 km blev passeret tidligere end nogensinde før, svarende til et ugegennemsnit på 61,6 km. Det er kun anden gang i mit “løberliv” jeg når dette punkt, som for få år siden virkede fuldstændig urealistisk.

Lørdag morgen var kæresten og jeg igen afsted på hhv. cykel og løb. Jeg skulle have en rolig tur i skoven mens hun sparede benene til trailkonkurrence søndag.

Om eftermiddagen og aftenen var jeg samlet med de gamle drenge fra Malling til de årlige Summergames. Med disciplinsejre i krabbeløbsstafet, kongespil og sækkeløb fik jeg en fin 3. plads og slipper for at skulle huse hverken tabertrold eller pokal det kommende år!
Normalt indeholder summergames en uhæmmet mængde alkohol, men for mit vedkommende blev indtaget i år holdt ret begrænset, da den stod på trailkonkurrence søndag.

Søndag morgen var det afgang mod Rebild Bakker, hvor der ventede endnu en afdeling af Salomon Trail Tour. Allerede ved ankomsten til startområdet kunne vi se at det ville blive en hård tur, hvor bakkerne nok skulle give syre i benene.
På startlisten var Jacob Korsholm, Claus Bech og Kent Olesen, som alle ligger godt til i den samlede stilling som jeg skulle forsøge at slå. Desuden var min klubkammerat fra AGF Anders Konring til start – med hans baggrund fra O-løb regnede jeg ikke med at kunne følge ham, så taktikken var at fokusere på konkurrenterne i den samlede stilling.
Under opvarmningen fik jeg lige snuset lidt til starten på ruten, og fik dermed bekræftet at det ville blive hårdt – desuden lå det klart at det var vigtigt ikke at ligge for langt tilbage når man ramte første stigning/trappe efter ca. 600 m da stien var smal og ikke levnede store muligheder for overhaling.
Løbet blev skudt i gang og da vi løb ind på stigningen lå jeg lige bagved Jacob. 50 højdemeter blev slugt på 400 m og lige efter vi passerede 1 km startede et hidsigt nedløb 1 km. Netop på nedløb plejer jeg at gøre det godt og jeg rykkede da også hurtigt forbi og væk fra Jacob, men kunne slet ikke være med da Anders kom galoperende forbi. Da ruten fladede ud samtidig med vi rundede 2 km lå jeg sammen med en anden løber ca. 10 m bagved en førende gruppe på 3 personer. Jeg var spændt på om nogen fra førergruppen ville dreje fra når kort- og lang rute delte sig efter ca. 2,3 km – det var der ikke, men på det tidspunkt var hullet frem til de forreste lukket, og vi lå nu 5 løbere forrest.
Vi mødte nu dagens anden hårde stigning, som om muligt var endnu stejlere end den første. På denne stigning trak Anders med sit lette løb fra mens jeg uden at forcere kom frem forrest blandt forfølgerne. Efterfølgende kom en række små op- og nedløb og jeg kunne her holde nogenlunde den samme afstand til Anders, mens der blev et par meters spredning mellem os i forfølgergruppen. Ved et 90 graders sving opdagede jeg at Jacob havde løbet sig frem og lå ca. 20 m bagved mig.
Kort efter vi rundede 4 km, var det tid til endnu en af de skrappe stigninger som strakte sig over næsten en km. Jacob havde brugt denne stigning til at lukke hullet, og da vi nåede toppen og samtidig kom ud på en grusvej kom han blæsende forbi og lavede hurtigt et hul på ca. 10-15 meter. Jeg forsøgte ikke umiddelbart at lukke hullet, men da han gik ned i kadance igen, mindskede jeg stille og roligt afstanden igen. På et teknisk stykke i skoven lukkede jeg det sidste af hullet og ved 6 km var jeg tilbage på 2. pladsen.
På et 600 m langt nedløb i skoven lykkedes det mig at åbne et lille hul, så da vi ved 7 km løb ind på en kort men meget stejl stigning havde jeg ca. 20 m ned til Jacob – dem lukkede han dog på stigningen, men stien var for smal til at han kunne overhale og han tabte terræn igen på det efterfølgende nedløb.
Ved 7,5 km ramte vi den sidste stejle stigning, og selvom Jacob igen kom helt op i hælene på mig lykkedes det mig at holde mig foran. På det sidste stykke pressede jeg det sidste ud af benene og holdt mig forrest og kunne med tiden 36:12 løbe ind på 2. pladsen – 7 sekunder foran Jacob og 15 sekunder foran Claus Bech.


2. pladsen indbragte en HP Photosmart 5510 printer/scanner/kopimaskine og en lækker Salomon trøje – printeren er røget til salg på Den blå avis – se her! Jeg har ikke selv brug for den, så den kan forhåbentlig indbringe nogle hundrede kroner.
Selvom det lykkedes mig at slå Jacob i gårsdagens løb, gjorde hans 3. plads, at jeg nu kun i bedste fald har mulighed for at ende på samme pointantal. Da reglerne siger at i tilfælde af pointlighed, afgøres det ved antal deltagelser betyder det at hvis bare Jacob stiller til start en gang mere kan jeg ikke overhale ham. Jeg er dog stadig en seriøs bejler til 2. el. 3. pladsen, og håber de kommende ugers marathon træning, vil gøre mig skarp til konkurrencen i Marbæk 16. september.

Udover løbet fik jeg jeg cyklet til- og fra arbejde 4 gang i løbet af ugen, så det blev til ca. 50 km og 2 timers “gratis” motion. Søndagens løb viste at der efterhånden er lidt fart i benene igen, så jeg ser positivt frem mod Berlin.

Uge 32 – motivationen genfundet?

Uge 32 startede skidt. Skaden i min læg/achillessene og sammenbruddet på løbeturen forrige fredag, havde virkelig bragt motivationen i bund og sofaen trak mere end løbeskoene. I løbet af ugen fik skaden det dog bedre og bedre og i takt med at jeg kunne løbe uden gener fra den steg motivationen, så jeg i dag føler mig helt klar til en god træningsuge.

I tal så løbeugen således ud:

Mandag blev der holdt helt træningsfri. Motivationen var som sagt helt i bund, og ikke engang cyklen kunne jeg finde overskud til at lufte.

Tirsdag arrangerede AGF Life fortræning til DHL stafetten. Efter vi havde pakket alt grej sammen igen løb vi ruten igennem. Jeg kom igennem i roligt tempo, men benene var tunge og kroppen noget sløv!

Onsdag stod den på træning med AGF Life. Det var Geir der styrede træningen, og jeg skulle blot hjælpe med at starte og stoppe intervaller i bagtroppen – det blev derfor til en god restitutionstur for mig, og da jeg løb hjem fra træning følte jeg at benene var en smule lettere end jeg længe havde følt.

Torsdag havde jeg egentlig planlagt en rolig tur, men efter at have ordnet et par ærinder i byen, vandt sofaen igen over løbeskoene i motivationskampen, og jeg stillede mig tilfreds med at dagens motion var cykelturen til og fra arbejde.

Om det var weekendens komme der fredag boostede motivationen ved jeg ikke, men der var ihvertfald ikke nogen større motivationsproblemer forbundet med at få snørret løbeskoene og komme afsted om eftermiddagen. Ben og den øvrige krop føltes bedre end længe og det blev til en herlig tur i skoven.

Lørdag bagte sommeren over Danmark da jeg skulle ud på ugens langtur. Turen skulle foregå på min nye sekundære hjemmebane omkring Solbjerg, og jeg havde planlagt en rute, hvor jeg kunne tilføje sløjfer alt efter hvordan det gik, så jeg ikke som forrige fredag risikerede at gå sukkerkold med lang vej hjem. Første sløjfe fulgte ruten fra Solbjerg-sø-løbet via Vitved og ned gennem Pilbrodalen. Der var igen problemer så jeg lagde en planlagt sløjfe omkring Virring på ruten – på trods af meget kuperet terræn kværnede benene kilometer efter kilometer. Den næste planlagte sløjfe var gennem Onsted og Bøgeskov, men i Onsted drejede jeg forkert og kom den forkerte vej ud af byen – benene føltes dog godt så jeg så det blot som en mulighed for at få set noget nyt. Det blev til en tilføjelse af en 6 km sløjfe over Balle og da jeg var tilbage på den planlagte rute bippede uret 21 km. Jeg havde nu været afsted i 1½ time og solen og de 24 grader kombineret med at jeg ingen vand havde med satte sine spor på puls og tempo! Det blev derfor ikke til flere tillægssløjfer og da jeg 3 km senere var hjemme kastede jeg mig over vandhanen for at fylde væske på kroppen.

Søndag morgen blev benene bragt til live med en rolig tur på ca. 6 km sammen med kæresten. Da morgenstivheden først havde sluppet benene var de overraskende friske og jeg besluttede mig for at det skulle udnyttes til endnu en løbetur om eftermiddagen.
Om eftermiddagen fik jeg igen selskab af kæresten – denne gang dog på cykel medbringende vand! Ruten gik igen ud i landskabet omkring Solbjerg med de bakker der præger området. Det blev til ugens hurtigste tur med 4:06 min/km i gennemsnit. Det var dejligt at få lidt tempo i benene igen og på trods af gårsdagens langtur og varmen lykkedes det mig alligevel at holde gennemsnitspulsen ned på et niveau svarende til “roligt løb”

Med en ugetotal lige under 70 km og en meget begrænset mængde højkvalitetstræning ligger jeg noget under det planlagte træningsprogram, men stadig på et niveau som nok skal bringe mig i form til et PR forsøg i Berlin. Det primære fokus er at holde skaderne på afstand, da de vil være største forhindring for et godt løb.

Det blev også til en pæn portion km på cyklen som transport i den forløbne uge – ca. 55 km var med til at holde forbrændingen oppe så kurven for vægten igen peger nedad og burde sagtens komme ned under de 70 kg inden Berlin.

I denne uge får jeg forhåbentlig bygget yderligere på træningsmængden. Min læg/achillessene har det efterhånden godt nok til at jeg ikke behøver at have løbefri dage, så alene det at jeg kan løbe 6-7 pas i ugen skulle øge mængden. Søndag venter der endnu en afdeling af Salomon Trail – denne gang i Rebild, så der kan nok forventes bakker. Løbet vil blive min 4. tællende i serien og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om en samlet topplacering skal der også en topplacering til i Rebild, og ihvertfald en placering foran mine nærmeste konkurrenter.

Uge 27 – nedtrapning mod Laugavegur Ultramarathon

Uge 27 stod i nedtrapningens tegn. Det totale km-tal endte på ca. 67 og det indeholdte kun roligt løb og restitutionsløb. Jeg havde flere gange lidt svært ved at komme afsted på ugens løbeture, så at det alligevel blev til 6 træningspas er jeg egentlig godt tilfreds med.
I tal så ugen således ud:

Mandag var første dag det krævede overvindelse at komme afsted – heldigvis var det bare en kort restitutionstur der stod på programmet, så da det hen på aftenen var blevet lidt køliger fik jeg løbet en god tur der løsnede op i benene.

Tirsdag stod den på træning med herregruppen i AGF. Efter stævnet i sidste weekend var der blot en rolig tur i skoven på programmet – det passede mig fint. På en del ar ruten blev det til lidt småstier, som kunne tangere lidt terræn-træning.

Onsdag var jeg helt flad – en dag på det varme kontor havde drænet mig for energi, og jeg valgte at springe løbetræning over.

Torsdag var jeg tilbage i løbeskoene med en god mellemlang tur i skoven der både havde lidt tempo og terræn.

Fredag startede jeg ud med en flad rolig tur om morgenen på Brabrandstien inden sidste arbejdsdag. Tempoet var lidt præget af det var morgen, men fokus var også mere på pulsen end tempo.

Lørdag stod den på en morgentur sammen med kæresten i Ølstykke hvor vi havde overnattet. Lidt for meget pizza og rødvin aftenen før gjorde at maven ikke havde det helt optimalt ift. løb. Men det blev da til nogle gode km og  var sikkert godt at få sat forbrændingen i vejret.

Søndag morgen foregik løbeturen sammen med kæresten i Amager Strandpark hvor solen kæmpede med morgendisen om herredømmet. Det var blot ca. 6,5 km men benene føltes fantastiske og jeg føler nedtrapningen begynder at bære frugt.

I den kommende uge er det så det går løs på Island. Jeg har planlagt 4 træningspas i løbet af ugen med samlet ca. 40 km – træningen er mest for blot at holde gang i benene, for jeg skal jo være sikker på de er friske til det går løs lørdag. Vejrudsigten er stadig meget positiv så optimismen blomstrer.

 

Første indikation på vejret

Her til morgen er det første gang meterologerne har givet indikationer om hvilket vejr jeg næste lørdag kan forvente til Laugavegur Ultra Marathon.

Med over en uge til er der selvfølgelig stadig en stor usikkerhed, men får de ret, ser det ret godt ud – omend det som sidste år kan blive en varm omgang. Vinden ser også ud til at blive ret kraftig men da ruten går  Syd-sydvest, er den i det mindste ikke lige imod.

Jeg skal helt sikkert følge med i udviklingen hen igennem ugen, da vejret kan være meget afgørende for hvilken tid der er realistisk at løbe.

Vejrudsigten er fundet her

Uge 26 – start på nedtrapning

I den forløbne uge startede jeg nedtrapningen mod Island. Løbemængden endte på ca. 75 km som var en god blanding af rolige ture, intensiv træning og en 5000m konkurrence. Det blev ikke til helt så meget terræn i ugen som jeg havde håbet – kun en enkelt decideret terræntur søndag, men jeg prioriterede at opnå friskhed til 5000m konkurrencen.

I tal så løbeugen ud som vist herunder

Mandag holdte jeg løbefri. Jeg følte mig lidt løbemæt i starten af ugen og mandag lod jeg mætheden sejre og tog en hvildedag.

Tirsdag stod den på træning med herregruppen i AGF. Jeg var ikke helt oplagt inden jeg skulle afsted, men i løbet af opvarmningen steg løbehumøret. Programmet bød på 4-8x800m intervaller med 2:30 pause – jeg løb 6 stk. i 3:05 min/km – på det 6. interval kunne jeg mærke at min læg/achilles brokkede sig en smule, og valgte derfor ikke at presse den mere.

Onsdag var sidste træning for LIFE inden sommerferien. Løberne skulle løbe cooperstest, men da jeg jo skulle teste form i 5000m stævne lørdag, valgte jeg at bruge de 12 minutter til at træne marathonpace.

Torsdag havde jeg haft min bil til service – jeg var cyklet ud for at hente den, og skulle så have hentet cyklen igen! Mit planlagte rolige løb blev derfor en tur med en sløjfe ud omkring Brabrandsøen ud for at hente cyklen i Viby.

Fredag skulle benene bare luftes med en rolig tur – så det blev bare et smut ud-hjem i skoven

Lørdag stod den på stævne. De 5000m gik over al forventning og resulterede i en markant PR som der kan læses mere om her

Søndag blev ugens eneste tur i terræn. Sammen med Hanne der skulle teste hendes nye Speedcross sko blev det til ca. 10 km i bakkerne i Marselisborg

Cyklen blev pga. vejr og praktiske omstændigheder ikke brugt helt så mange gange til transport til- og fra arbejde i ugen som normalt. Men turen til Viby for at hente bil fra service gav da lidt ekstra på kontoen. I tal så det således ud:

I den kommende uge trappes der endnu mere ned for løb – 65-70 km forventer jeg totalen kommer ned på. Forhåbentlig bliver det til lidt flere ture i terræn, men nu må vi se hvad der bliver tid til.