www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Nordisk eXtrem Marathon

Marts – Opladning

Marts måned er primært gået med at oplade batterierne. Mine ben – og især achillessener – viste sig at være noget mere medtaget af turen i Thy, end jeg først havde regnet med, så for at skåne dem var det meget belejligt at Hanne og jeg d. 9. marts drog på 14 dages ferie til Mexico.

Løbetur i Mexico City

Løbetur i Mexico City

Omend løbeskoene var med i bagagen så fik løbemusklerne lov at slappe relativt meget af, og på de 14 dage blev det kun til fire løbeture, med en samlet distance på ca. 30 km. Så skulle man jo tro at alle problemer var væk efter sådan en tur, men om jeg har været alt for inaktiv ved jeg ikke, men ved hjemkomsten havde jeg ihvertfald stadig problemer med achillessenerne.
Træningen er genoptaget, men jeg passer på med den intensive træning, og det lader til at det hjælper og der er klar fremgang at spore.

Salomon Lakeside Trail

Salomon Lakeside Trail

29. marts var det tid til årets første afdeling af Salomon Trail Tour. Salomon Lakeside Trail i Silkeborg er et nyt løb på touren. En 12,5 km rundstrækning, hvor fokus var på at følge terrænnet på kanten på søerne, skulle gennemløbes to gang. Pga. mine achillessener havde jeg forud for løbet erkendt, at jeg skulle passe på mig selv, og lade de forreste løbe hvis/når de satte et tempo der ikke var sundt for mine ben. Selvom det trak i kroppen for at komme med,  holdt jeg hovedet koldt da udskilningen skete efter 3-4 kilometer. Tre klubkammerater fra AGF trak fra i et tempo der ikke ville være sundt for mine ben og jeg selv fik større og større hul ned til 5. pladsen når jeg løb på 80-85% intensitet. Så med hverken konkurrenter tæt på foran eller bagved, var det ikke noget problem at styre en kontrolleret intensitet hele vejen til mål og en 4. plads, og dermed de første point i hus til den samlede stilling.

Med restitution og ferie blev det selvfølgelig til en ret begrænset totalmængde i marts måned. 145 km lyder totalen, og det er selvfølgelig noget der skal se anderledes ud i april, hvis forman skal være på plads til nXm.

I marts fik jeg også sat et lille online projekt i luften. Det drejer sig om en Facebookside for “Team Comwell Sport” som skal promovere vores hold til nXm i maj. Efterhånden som vi har fået sponsorer på, var det nødvendigt med en platform til at synliggøre dette, og det blev til lanceringen af siden på Facebook. Siden kan findes her og giv den gerne et like.

Comwell står bag os

Comwell Sport HotelJeg er super glad for at kunne annoncere at Comwell Sport Hotel – Rebild Bakker har sagt ja til at stå bag Claus og jeg i vores deltagelse i NXM X70 2015.

Allerede i sensommeren sidste år blev kimen til et samarbejde sået, da jeg efter at Hanne og jeg var på et weekendophold på hotellet, blev inviteret med på Hotellets hold til DHL Stafet i Aalborg, som vi vandt suverænt.

Hotellets sportsinstruktør Jess Reese Jacobsen ønsker at promovere hotellet gennem et “Comwell Sport Team” som skal deltage i diverse sportsevents, og opbakningen til Claus og mig er et skridt på vejen af opbygning af dette.

Aftalen går i første omgang på et “navnesponsorat” på holdet som dækker tilmeldingsgebyret – vi figurerer nu på deltagerlisten som Team Comwell Sport. Med udviklingen konceptet kan yderligere tiltag komme til med tiden.

Nu fokuserer vi endnu mere på at få optimeret formen og grejet til det går løs i maj.

Rent bord i beskidt løb!

Da jeg i går kørte mod Silkeborg, for at deltage i første udgave af NXM DirtyTrail, var det med en vis spænding i kroppen, da ambitionen var at vinde løbet, og jeg dermed havde lagt et vist pres på mig selv.

Arrangørerne havde lagt op til at det skulle blive et beskidt og hårdt løb, og allerede på opvarmningen fik jeg en forsmag på hvad der ventede med første stejle skrænt allerede efter få hundrede meter efterfulgt af et stejlt nedløb – det skulle nok blive sjovt.

001Egentlig havde jeg besluttet mig for en taktik hvor jeg ville lægge mig i 4-5 position og se mine konkurrenter an de første 5-7 km, men ved starten var alle andre meget tilbageholdende og stod nærmest 2 meter bag stregen da starten gik. Det betød at jeg straks lå i front. Jeg besluttede mig for at jeg da godt kunne ligge og føre an, hvis ikke andre ville gå frem, men jeg ville holde tempoet nede på den første halvdel af ruten.
Kort før vi nåede 2 km var det tid til at blive rigtig våde, da ruten gik direkte ud i en lille sø – 30 m længere fremme kunne vi se landgangsstedet! Den regn der var kommet om natten havde øget vandstanden til brysthøjde, og sammenholdt med en meget blød bund, der ikke gav meget fodfæste, blev jeg tvunget ud i et par svømmetag inden jeg fik fæste igen og kunne vade i land. Efter et kort stykke på fast grund blev vi budt på nogle hundrede meter i mose, med vand og mudder i varierende, men rigelige mængder. Jeg var først oppe af mosen, med de nærmeste kort efter. Oppe på fast grund missede jeg et sving på ruten, og da jeg fandt ud af det og fik vendt om var der 7-8 løbere foran mig! Jeg fik mig relativt hurtigt løbet frem til de tre løbere der dannede front, og besluttede mig for at blive bagved disse et stykke tid. Men der er visse ulemper ved at ligge lige bagved andre i trailløb – jeg overså en stub og måtte ned og ligge, men var hurtigt oppe igen uden skrammer.
1235121_359560467511586_1518206420_nPå et tidspunkt rykkede løberen foran mig frem og jeg fulgte med og vi satte hurtigt de to andre løbere. Vi fandt ind i et godt samarbejde hvor vi med små kommandoer sikrede at vi hver især var enige om ruten fremad. På en meget stejl bakke valgte vi at skifte ned i gang for at spare kræfter – det udnyttede en af løberne bagfra til at nå op til os, og han lagde sig imellem os. På det efterfølgende stykke havde jeg egentlig regnet med at vi sammen skulle sætte ham igen, men i stedet satte jeg dem begge og lå nu alene og relativt hurtigt blev afstanden så stor at jeg hverken kunne se eller høre mine forfølgere.
{52DFB210-1D6E-4734-B770-EF2F5945B37A}-4734 (800x533)Nu vidste jeg at det kun var et spørgsmål om at komme sikkert igennem resten af turen! De teknisk svære passager forcerede jeg i et tempo hvor jeg var i kontrol, men stadig kom hurtigt igennem. På de stejleste bakker holdte jeg lidt igen for ikke at brænde ud. Til gengæld pressede jeg tempoet op så snart jeg var på faste stier med tydelig ruteangivelse. Dermed blev det til en virkelig fed oplevelse at løbe den sidste halvdel af ruten, og jeg nåede flere gange at fascineres over rutelæggernes brug af terrænnet. Hele tiden løb jeg og tænkte på hvad det næste de ville byde på kunne være.
Billede0053 (600x800)Den ene kilometer efter den anden tikkede ind på GPS-uret, og jeg kunne se jeg nærmede mig målet. Som det havde været kendetegnet på hele ruten, kunne selv det sidste stykke mod mål ikke bare foregå på den direkte grussti, men i stedet blev jeg ført fra side til side op og ned af diverse småbakker og skrænter. Efter en time og 18 minutter nåede jeg målområdet – her skulle jeg så lige op og runde på en bakke inden jeg kunne løbe i mål i tiden 1:19:25. Jeg nåede både et interview og photoshoot med CULT-pigerne inden næste løber var i mål 4:25 senere!

5 km distancen hvor min Hanne deltog var startet en time efter os – det betød at bare ca 12 minutter efter jeg var kommet i mål kunne jeg tage imod min dejlige kæreste. Hun kom i mål som anden kvinde og tredie overall på de 5 km! Det betød at vi begge skulle på præmieskamlen senere. Men inden det kunne blive aktuelt skulle vi lige have løbere på 10 km og 30 km distancen i mål – den tid benyttede vi til lidt rengøring af os selv og vores tøj og sko. Dertil var den nærliggende Almind Sø perfekt, så det blev til årets nok sidste badetur!

Præmieoverrækkelsen var værd at vente på. Hanne vandt en lækker rejse-duffelbag fra Nordisk, mens jeg vandt et weekendophold for to personer på Comwell Sport Hotel i Rebild Bakker – mon ikke jeg skal have Hanne med 😉

IMAG0537 (800x479)

 

Sejr i Nordisk eXtrem Marathon XT42

nxmEfter at have opbygget en spænding og nervøsitet i kroppen gennem hele ugen blev det endelig lørdag og raceday for Nordisk eXtrem Marathon 2013. Jeg skulle som bekendt deltage på løbets nye tilføjelse – distancen XT42, der er 42 km markeret trailløb fordelt på tre etaper! Jeg havde op til løbet været lidt tilbageholdende ift. at melde ud om en placering pga. usikkerhed om kvaliteten af de udenlandske deltagere. Jeg vidste dog at der var en mulighed for at jeg kunne vinde dette løb, og det var med til at opbygge ekstra spænding og nervøsitet.

Forberedelse
Kæresten og jeg kørte afsted mod Silkeborg efter frokost og ankom til startområdet lidt efter kl. 13 så jeg havde god tid til starten kl. 16. Efter at have hentet startnummer og fået afleveret bagage til nightcampen fandt vi en plæne at sidde på mens vi nød solen, og jeg forsøgte at få styr på konkurrencenerverne. Kæresten gav mine lægge en gang massage, mens jeg i hovedet gennemgik løbsplanen.

Plan A var udtænkt til at forløbe således, at jeg skulle løbe med i front uden at forcere frem til omkring halvvejs. Der ville være indlagt en bonusspurt (å-spurt) omkring midtvejs og den ville jeg gøre et forsøg på at vinde, og samtidig eventuelt bruge til at rykke fra. Denne plan ville give mig en mulighed for at se an hvilket terræn arrangørerne ville byde os, og se hvad mine konkurrenter kunne. Med tre etaper skulle alt jo ikke nødvendigvis afgøres i starten.

Med en halv times forsinkelse pga. nogle forsinkede tog, fik vi sendt alle deltagerne på orienteringsruterne sendt afsted kl. 15:30 så derefter kunne jeg begynde at spotte mulige konkurrenter som før havde gemt sig i mængden – der var ingen der gav anledning til at justere på raceplanen. Med 15 min til start var der en kort breifing, og vi fik udleveret rutekort som primært skulle bruges til positionsangivelse i tilfælde af skade! Jeg nåede lige at skimme ruten, der som jeg havde gisnet om fulgte sidsiden af søerne med nightcampen placeret på Sletten.
Et farvelkys til kæresten og knus til familien fra Silkeborg der var troppet op for at sende mig afsted og så gik starten kl. 16.00

nxm0011. etape
Helt efter planen lagde jeg mig i anden position fra start. Her havde jeg et udmærket kig på stien fremad og lod de andre bestemme tempoet. De første par km fulgte søbredden og der blev løbet ca. 4 min/km hvilket passede mig fint til at få benene i gang. Da vi drejede væk fra søerne og mødte de første bakker dalede tempoet, og jeg måtte huske på ikke at forcere.
Da den foreste løber efter ca. 2,5 km overså et sving, befandt jeg mig pludselig forrest, og da jeg samtidig var på et nedløb , endte det med at jeg uden det var intentionen, fik sprængt den lille frontgruppe vi var. Kort efter havde vi første vandpassage hvor vi skulle vade ca. 10 m i vand til livet i Avnsø. Efter vi kom op af vandet forsøgte jeg at holde lidt igen, for at se om gruppen kunne samles igen, men det virkede til at de fleste nu var indstillet på at finde deres eget tempo, så vi løb trukket ud på en snor med 5-10 m mellem løberne. De næste 2 km steg det ca. 50 meter op mod toppen af Karoline Amalies Høj. På nedløbet efter at have rundet toppen lod jeg benene løbe – desværre koblede jeg også hjerne lidt for meget fra og overså et sving og løb derfor 20-30 meter for langt ned af bakken. Da jeg opdager det og vender om ser jeg løberen på andenpladsen når at opdage svinget og dreje den rigtige vej. Tilbage på sporet får jeg dog hurtigt indhentet ham, og da nedløbet fortsætter ender jeg også med at åbne et lille hul til ham igen.
Efter ca. 7 km når vi den indlagte å-spurt. Som planlagt forsøger jeg at give den fuld gas. bare 5 meter efter starten på spurten rammer jeg åen som skal krydses – jeg springer ud i den og overraskes af dybden, samt den bløde bund som gør jeg synker i til midt på brystet. Da jeg endelig får mig kæmpet op på den anden side, stresser jeg over at have brugt unødig tid på at sidde fast i bunden, og kaster mig febrilsk videre af sporet gennem brombærkrat og under væltede træer og når enden på spurten. Det skulle senere vise sig at jeg på trods af den ikke så elegante gennemførelse alligevel var hurtigste løber på spurten.

Det næste stykke af ruten var relativt fladt med nogle passager i skovbund. Da spurten havde givet mig et yderligere hul til nærmeste konkurrenter, tog jeg det relativt roligt og lod kroppen komme sig ovenpå spurten – jeg var jo stadig kun omkring halvvejs på etapen. Ved 9,5 km krydsede ruten en lavning og herefter begyndte højdemeterne virkelig at summere sig op. På vej op fra parkeringspladsen ved Slåensø til H.C. Andersens Bænk så jeg for sidste gang inden mål min nærmeste konkurrent. For at spare kræfter til nedløbet gik jeg op af stigningen, og kort før toppen kunne jeg i bunden se næste løber. Efterfølgende fulgte nedløb og stigninger i jævn rytme. Jeg forcerede på nedløbene og tog det rimelig roligt på stigningerne. Den ene kilometer tog den anden og efter at have overvundet Storeknøs rundede jeg 16 km og vidste at nu var målet nær. Resten af vejen gik overvejende nedad så da jeg løb i mål var det med rimelig overskud, og det var med stor glæde jeg så at min kæreste havde valgt at tage turen derud, og tage imod mig.
Der gik over 3½ minut før næste løber var i mål, og derefter dryssede det ind med løbere med halve og hele minutters mellemrum – så jeg havde bragt mig i en fordelagtig position til den samlede sejr.

nxm002Eftermiddag i campen
Teltet blev slået op og mens der blev fyldt energi på tanken blev oplevelserne fra etapen vendt med de andre deltagere. En lille lur nåede jeg også inden aftensmaden blev indtaget ved 19-tiden, så den kunne nå at fordøjes nogenlunde inden aftenetapen.

2. etape
Kl. 22:15 blev anden etape skudt i gang. Det var blevet afsløret at ruten ville være en rundstrækning der skulle løbes to gange. Med mit forspring fra første etape i baghovedet lavede jeg en løbsplan, hvor jeg skulle løbe defensivt på første omgang, og så prøve at forcere på anden! Lige op til starten blev der justeret i reglerne, så der ikke var krav om at have noget obligatorisk udstyr med på turen. Om det var regelændringer, snak fra Kent om at ville angribe fra start eller bare dårlig selvkontrol, der fik mig til at bryde min plan ved jeg ikke, men glemt var den ihvertfald da vi blev skudt i gang og jeg masede på fra start! Det bragte mig da også hurtigt forrest, og da det efter første kilometer begyndte at stige åbnede jeg et hul til konkurrenterne.
nxm004Det hårde udlæg havde dog sin pris – Jeg havde ikke fået varmet ret meget op, og 1. etape havde sat sig i min core, så ryg- og mavemuskler var meget ømme, og jeg havde besvær med at løbe afslappet. Da vi efter 1,6 km kommer ud på en grusvej overser jeg i min forcering at vi skulle dreje ind i skoven igen med det samme og fortsætter op af vejen. Da jeg kort efter opdager min fejl kan jeg se en lang række lygter inde i skoven på det korrekte spor. Mens jeg løber tilbage, bander jeg min fejl langt væk. Sket er sket og jeg begynder min jagt på dem der er kommet foran. Det betyder en forcering som bestemt ikke gør det bedre for min core-muskulatur som nu decideret smerter. Jeg henter løbere lidt efter lidt, men ved reelt ikke hvor mange der er foran mig, så har ikke nogen anelse om hvordan jeg ligger placeret da jeg løber ud på anden omgang.
Sidst på omgangen oplever jeg at få deciderede kramper i mavemusklerne, som gjorde min vejrtrækning meget besværet, og blev bestemmende for mit tempo. Da jeg løb i mål i 27:15 kunne jeg erfare jeg var blevet nr. 3. Etapevinderen var Jacob Agger Troelsen, der havde været over 12 minutter efter mig på 1. etape, så det var ubetydeligt at jeg tabte 20 sekunder til ham. Imellem os var Lasse Rasmussen kommet ind – Lasse var blevet nr. 3 på 1. etape, men efter jeg tabte 11 sekunder til ham var afstanden ned til ham stadig 4:05.

Overnatning.
Efter etapen startede jeg ud med en protein- og en restitutionsbar. Derefter satte jeg vand over til endnu en gang aftensmad, og mens det kom i kog skiftede jeg tøj og sørgede for en grundig udstrækning af coremuskulaturen. Da aftensmaden var klar sattejeg mig op til bålstedet hvor andre deltagere var samlet omkring ilden og udvekslede historier fra dagen og drøftede morgendagens udfordringer.
Omkring ved midnat takkede jeg af ved bålet og trak mig tilbage til teltet for at få noget søvn. Jeg havde dog noget besvær med at finde ro. Først læste jeg lidt, og derefter blev rutekortet nærstuderet og løbsplaner for 3. etape vendt i hovedet. Omkring 1:30 måtte jeg en tur på toilettet, men derefter lykkedes det mig at falde i søvn.

Jeg havde sat vækkeuret til 6:30, men vågnede af mig selv omkring kl. 6 da der begyndte af være liv i campen. Løberne på den lange 70 km o-løb skulle starte kl. 7, så da jeg stak hovedet ud af teltet kl. 6:20 for at begynde klargøring af morgenmaden var de så småt ved at pakke deres grej sammen og gøre klar til afgang. Jeg havde havregrød og kaffe klar til kl. 7 og kunne nyde det mens de første blev sendt afsted.
Frem til vi skulle sendes afsted kl. 10 nød jeg solen, mens jeg stille og roligt pakkede sammen. Jeg forsøgte mig også med noget opvarmning og udstrækning af coremuskulaturen, da jeg frygtede den ville brokke sig lige så meget som på natetapen.

3. etape
Med et forspring på lidt over 4 minutter til nærmeste konkurrent, var planen for sidste etape at lægge defensivt ud og lade konkurrenterne angribe hvis de havde noget at byde ind med. Det viste sig hurtigt at der var generel enighed om et roligt udlæg  – sikkert pga. den stigning op til toppen af Store Knøs der strakte sig over etapens første 2 km! På det efterfølgende lange tekniske nedløb, sprang o-løberen Henrik Markvardsen i front og satte i kraft af hans gode teknik et højt tempo. Jeg løb med og lod ham “guide” mig hvilket gav os et rimeligt hul til de øvrige. Da nedløbet fortsatte på mere almindelige stier stoppede vi forceringen og fandt et jævnt tempo. Bagfra blev der kæmpet for at lukke hullet og da vi startede næste stigning efter ca. 4 km var vi igen 5-6 løbere relativt samlet.  Jeg havde egentlig regnet med Henrik ville fortsætte med at føre an, men han lod sig falde tilbage, og så valgte jeg at styre tempoet. Tempoet jeg holdte trak frontgruppen lidt ud, dog uden decideret at sprænge den, og da vi nåede H.C. Andersens bænk var vi stadig 3-4 løbere indenfor ca. 20 meter. Det efterfølgende nedløb havde jeg løbet en del gange i min træning, så jeg valgte forcere tempoet og se hvilket hul jeg kunne lave – det lykkedes at lave et godt hul til nærmeste konkurrent, og så vidt jeg kunne se blev hele gruppen her sprængt.
nxm005Da jeg ved 9 km rundede halvvejs, vidste jeg at nu var de værste bakker overstået. Kroppen føltes relativ frisk, og da jeg ikke umiddelbart kunne se nærmeste konkurrenter, vidste jeg at nu var det kun hvis jeg løb forkert eller blev skadet at den samlede sejr ville være i fare. Mit fokus på den sidste halvdel af ruten blev derfor hele tiden at have styr på ruten fremad og holde et pace der var akkurat så højt at jeg havde kontrol og overblik over terrænet. Det lykkedes til fulde og efter 1:28:44 kunne jeg løbe over målstregen som etape- og samlet vinder. Lige godt 2 minutter senere kom næste løber i mål – det var Jacob Agger der havde vundet natetapen – han var dog ikke en konkurrent i den samlede stilling pga. tidstab på 1. etape. Kent Olesen der lå nr. 3 inden etapen kom ind som tredie løber i 1:31:23 og kunne så vente på om det var hurtigt nok til at rykke frem i stillingen! Det var det – først som 6. løber i mål i 1:35:12 kom Lasse Rasmussen, der havde haft 2. pladsen inden etapen. For Lasse var det dog stadig nok til at holde 3. pladsen.

Resultat
Resultater for top 5 er samlet nedenfor – etapeplaceringerne er angivet i parantes.

Etape 1 Etape 2 Etape 3 Total
Anton Møller Christensen 1:22:51 (1) 0:27:15 (3) 1:28:44 (1) 3:18:50
Kent Olesen Abrahamsen 1:26:35 (2) 0:28:21 (6) 1:31:23 (3) 3:26:19
Lasse Rasmussen 1:27:06 (3) 0:27:04 (2) 1:35:12 (6) 3:29:22
Jacob Agger Troelsen 1:35:14 (8) 0:26:55 (1) 1:30:37 (2) 3:32:46
Henrik Markvardsen 1:29:01 (4) 0:29:11 (7) 1:34:39 (4) 3:32:51

nxm003

For mine anstrengelser vandt jeg et startnummer til DirtyTrail, så nu er der endnu et løb i løbskalenderen. For min sejr i å-spurten

var der endnu et startnummer til DirtyTrail, men det var arrangørerne så flinke at lave om til et startnummer til næste års udgave af Nordisk eXtrem Marathon XT42 – så mon ikke jeg skal forsøge at forsvare min titel i maj 2014!

Total succes i Nordisk eXtrem Marathon

NEMmål2013nxmMed 1. pladser på 1. og 3. etape og en 3. plads på den korte 2. etape sikrede jeg mig den samlede sejr i første udgave af Nordisk eXtrem Maraton XT42 klassen. På lørdagens første etape lykkedes det mig tillige at vinde den indlagte bonusspurt (å-spurten) hvor en å og et sumpet ufremkommeligt område skulle forceres hurtigst muligt. Med en tid på 56 sekunder var jeg 8 sekunder hurtigere end nr. 2 – samtidig var det på netop dette sted jeg åbnede et afgørende hul på første etape.

Præmierne var hhv. et startnummer til efterårets nye løb “Dirty Trail” samt startnummer til næste års udgave af løbet – så ved jeg jo hvad jeg skal til efteråret og nærste år i maj 🙂

Super stor tak til min dejlige kæreste for hendes opbakning og støtte. Også tidligere Thulekollega Kent og moster Ellen og Merete skal have kæmpe tak for de var hhv. ude på sporet og i start og mål og heppede. Løbsarrangører og medløbere skal også lige takkes for en rigtig fed weekend, med rigtig fedt (og hårdt) trailløb.
En af de kommende dage regner jeg med at få skrevet en længere løbsberetning, men nu skal kroppen lige hvile lidt.

 

8 dage til det går løs i Silkeborg og omegn

nxmNu er der kun 8 dage til det går løs med et af årets store mål – Nordisk eXtrem Marathon XT42 i terrænet omkring Silkeborg. 86 deltagere er sammen med mig tilmeldt de ca. 42,2 km trailløb fordelt på 3 etaper. Heraf er ca. 14 kvinder, så jeg har omkring 70 konkurrenter.

Jeg regner med i den kommende weekend at skulle nørde grej for at finde det optimale setup. Selvom jeg på XT42 ikke skal medbringe nær så meget obligatorisk grej på løbeetaperne, forventer jeg stadig at det medbragte skal vægtoptimeres, samtidig med at de 8 kg, der må indleveres til brug i nightcampen skal optimeres til mest mulig komfort.
Til løbet stiller jeg selvfølgelig op for min sponsor www.RunForest.dk som netop har sørget for et par helt nye Inov-8 X-Talon 212 til mig at løbe i. Med det terræn jeg forventer arrangørerne vil byde os, tror jeg ikke der findes en mere optimal sko. Det netop udsendte infomateriale ser lovende ud – især kan jeg godt lide punktet “Vandpassager: På XT42 vil der forekomme passager gennem vand. Vanddybden er dog maksimalt 120 cm” – så selv hvis vejret er godt skal man vist ikke forvente at ankomme tør til nightcampen!

1. etape af løbet starter lørdag d. 25. kl. 16.00 fra Vejlsøhus Hotel og Konferencecenter i Silkeborg. Herfra skal jeg løbe ca. 18 km markeret trail til nightcampen. Kl. 22.15 når det er blevet mørkt, går starten på 2. etape der er ca. 6,2 km med mål tilbage i nightcampen. Efter en forhåbentlig god nats søvn, skal benene kl. 10:00 være klar til sidste etape, der er ca. 18 km trail, med mål tilbage ved Vejlsøhus. Arrangørerne forventer en vindertid på ca. 4 timer, så første løber kan forventes i mål omkring 11:40

Vil man som tilskuer følge løbet live vil rutekortet blive lagt på facebook fra kl. 15:00 og vil også kunne erhverves i startområdet.

Hvad jeg på resultatsiden kan forvente mig af løbet er jeg ikke helt sikker på. Ved et kig på de danskklingende navne på startlisten er det kun Kent Olesen Abrahamsen jeg kender fra topplaceringer i Salomon Trail. På de fleste trails løber jeg fra Kent, men han bliver bedre jo længere og sværere et løb er! Forhåbentlig gør etapeopdelingen at jeg stadig kan have overtaget. En massiv reklamering internationalt har medført nogle udenlandske navne på startlisten – især britiske! Hvad disse kan i den danske natur, må vise sig når vi kommer i gang.
Hvordan jeg taktisk skal løbe løbet har jeg ikke besluttet mig for endnu, men jeg forventer at det nok bliver med et lidt konservativt udlæg, for både at se konkurrenter og rutens sværhedsgrad an.

Info om løbet kan findes på dets hjemmeside og løbende opdateringer kan findes på løbets facebook-side