www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

nXm

Ugen efter nXm

ParadIS var på plads i målområdet til Horsensløbet.

ParadIS var på plads i målområdet til Horsensløbet.

Efter succesen ved nXm var jeg spændt på hvordan kroppen ville have det i den forgangne uge. Mandag morgen var benene trætte og fyldt med rifter og småsår, men ellers føltes de rimelig godt – det ændrede sig dog i løbet af dagen. Mine lægmuskler blev mere og mere ømme, og der var dømt “farmerwalk” med stive ben når jeg rejste mig fra stolen på arbejde. Hanne morede sig bekosteligt når hun prøvede at massere dem lidt om aftenen, og jeg vred mig i smerte bare hun rørte ved læggen.
Tirsdag var jeg pga. en tilsynsopgave på arbejde nødt til at bevæge mig rundt hele formiddagen. Det hjalp meget på benene at være i bevægelse, men helt godt blev det om eftermiddagen hvor den stod på massage og behandling hos Rene ved Guldberg akupunktur. Sugekopper, massage, elektroakupunktur og varmestimulering med moxa fik løsnet op i fødder, ben og ryg, så jeg følte mig flyvende da jeg forlod klinikken.
Onsdag skulle det så testes om jeg virkelig var flyvende. Jeg havde holdt løbefri mandag og tirsdag, men onsdag skulle jeg træne LIFEerne i AGF, så jeg skulle have gang i løbeskoene igen. Under opvarmningen kunne jeg da godt mærke at der stadig var lidt træthed i benene, men ellers gik det udemærket. Programmet bød på 3000m tempoløb, og jeg valgte at starte relativt roligt ud og se om jeg kunne øge tempoet i løbet af distancen. Det føltes rigtig godt at få noget fart i benene – en helt anden måde at bruge musklerne end ved nXm! Jeg startede ud omkring 3:50 og øgede af et par omgang så jeg sluttede omkring 3:15. Afjog var ikke noget problem – nu var musklerne varmet godt igennem.
Torsdag fik benene en omgang hvile. Om eftermiddagen var jeg på et byggepladstilsyn, som krævede nogle ture op og ned af stillads. Her kunne jeg mærke at der stadig sad noget “træthed” i forlårrene som syrede hurtigt til på stigerne.
Fradag – grundlovsdag – var det tid til en ny test af benene. Jeg havde for nogle måneder siden fået en invitation til at komme og løbe Horsensløbet (halvmarathon) – jeg havde sagt ja, med forbehold for min tilstand efter nXm – men følte at jeg godt kunne give det et forsøg, omend jeg godt vidste jeg ikke ville kunne løbe super hurtigt.
Forhåndstilmeldingerne havde ikke rigtig nogen hurtige navne med, så jeg nåde at tænke at det måske kunne blive til en topplacering selv på 80%. Ved eftertilmeldingen kom der dog en flok kendte navne til og selvom de fordelte sig over 5, 10 og halvmarathondistancerne, kunne jeg godt se at de præmiegivende top-3 placeringer ikke var nogen mulighed! Jeg vendte dette til noget positivt, da jeg så ikke havde nogen grund til at løbe hurtigere end hvad der ville være sundt for mine ben!
Horsensløbet er ikke et løb jeg før havde løbet, og ikke et løb jeg kendte meget til. Jeg fandt dog ud af det er en relativ stor begivenhed, med rigtig mange deltagere når børneløb, 5 km, 10 km og halvmarathon lægges sammen. Dyreskuepladsen dannede en festlig ramme for løbet, og stadig var der masser af plads så man kunne nyde solen liggende på græsset.
Jeg fik nogle gode opvarmningskilometer rundt på græsset inden jeg indfandt mig i startboksen. Her blev det til lidt hyggesnak og afstemning af forventninger med de løbebekendtskaber der også havde fundet vej til Horsens. Jeg kom fint afsted ved startskuddet og fandt hurtigt en rytme. Efter et par hundrede meter skilte en gruppe på 8 løbere sig ud – heri de 4 som jeg på forhånd vidste jeg nok ikke kunne presse med mine bens tilstand. Efter 1½ km på asfalt drejede ruten ned på skovstien omkring Bygholm sø, og her kom mine trailkvaliteter hurtigt til deres ret. De to tre løbere jeg havde fulgtes med blev sat, og jeg hentede og overhalede hurtigt 3 løbere, der ikke havde kunnet hænge på helt fremme.
Da jeg nærmede mig de 9 km og anden tur rundt om søen, fik jeg endnu en løber i sigte og et par kilometer senere havde jeg hentet og overhalet ham. Jeg kunne uden de store problemer holde mit tempo, og kun en begynde vabel på den ene hæl pga. dårligt strømpevalg gav mig problemer.
Med et par kilometer igen kunne jeg ane endnu en løber langt forude – der var dog for langt til at jeg kunne indhente ham og efter 1:21:15 kunne jeg løbe i mål på en 5. plads – 1:25 fra en podieplads og 6:54 efter vinderen. Snitpace på 3:51 er bestemt godkendt rute og ben taget i betragtning, og gav håb om at kunne levere et resultat til Hvalsø trail søndag.

Ja blev der sagt!

Ja blev der sagt!

Efterfølgende nød kæresten og jeg solen og stemningen på pladsen og fik snakket med en masse løbebekendtskaber. Alt i alt kunne vi tage derfra med en rigtig positiv oplevelse af et løb der var velafviklet, underholden og med en flot rute. Vi afviser bestemt ikke at vi kunne finde på at troppe op igen!
Lørdag fik benene løbepause – til gengæld brugte kæresten og jeg tid på at stikke en tur forbi Aarhus Rådhus og skifte status fra kærester til ægtefolk. Tempoet var 3:00 pr. vielse så vi var hurtigt ude igen og kunne fortsætte til dobbelt børnefødselsdag. Sidst på eftermiddagen tog vi et Cruise med Molslinjen fra Aarhus til Odden, kørte videre til Roskilde hvor bryllupsmiddag og -nat ventede på Comwell Hotel.

Bravehart start til Hvalsø Trail

Bravehart start til Hvalsø Trail

Efter en dejlig morgenmad på hotellet kørte vi søndag formiddag mod Hvalsø hvor den stod på 10 km trailløb. Afdelingen i Hvalsø er en klassiker i Salomon Trailtour, men alligevel var det første gang vi deltog. Især starten gør Hvalsø til noget specielt. Alle deltage starter på en bred linje – en såkaldt Bravehart start opkaldt efter filmen med Mel Gibson – Under starten brager lydsporet fra filmen ud af højttalerne og starten bliver markeret med hornsignal. Så sætter masserne sig i bevægelse opad en bakke på græssletten ført an af to heste med ryttere.
I år kom der så ekstra krydderi til den dramatiske start da feltet af løbere efter en lille kilometer passerer en fold med kvæg bliver disse så opstemt at de bryder gennem hegnet og løber ind mellem løberne. Jeg er sammen med to andre løbere de eneste der er foran det sted hvor kvæget bryder igennem og det giver os et ekstra lille hul. De to øvrige løbere en min klubkammerat Anders Konring der er et par meter foran, og Kent Nørmark fra Sparta der har lagt hårdt fra land og er yderligere 20-30 meter foran.

I mål som #2

I mål som #2

Jeg mærker hurtigt at jeg ikke kan følge det tempo hverken Kent eller Anders starter ud i, og får justeret til så jeg også kan have hovedet med på det teknisk mtb-spor vi løber ind på. Hullet bagud er hurtigt stort, så jeg behøver ikke at fokusere den vej, og kan nøjes med at kigge fremad. Ved 4-5 km ser jeg at jeg kommer tættere og tættere på Kent der er blevet sat af Anders. Det er især på tekniske passager med mange sving jeg henter ind – jeg lukker hullet hurtigere end jeg havde forventet og bestemmer mig for at rykke forbi med det samme. For ikke at risikere at Kent forsøger at hænge på trykker jeg lidt ekstra på et par minutter, og åbner hurtigt et hul bagud.
Efter forceringen må jeg lige bruge lidt tid på at finde rytmen igen. Jeg kan mærke i benene at overskuddet er ved at være væk og jeg glæder mig til at se målstregen hver gang uret siger jeg har ædt endnu en kilometer.
Jeg begynder pludselig igen at kunne se Anders fremme mellem træerne – det snørklede spor gør dog det er svært at vurdere den reelle afstand, og da jeg ikke har meget mere at trykke med, holder jeg blot på med den intensitet jeg ved kan holde til mål.
Jeg er kommet tættere på Anders, men er også løbet tør for distance – Anders løber ind i 41:38 og jeg er 39 sekunder efter. Kent kommer ind et lille minut efter på en sikker 3. plads

Podiet hos herrene

Podiet hos herrene

Hanne har desværre været uheldig ude på sporet hvor hun er snublet over en rod og i faldet slår hovedet ned i en træstub. Hun sidder da jeg kommer i mål og bliver kontrolleret af en læge. Diagnosen er en lille hjernerystelse og “behandlingen” er hvile. Efter præmieoverrækkelse hvor Hanne og jeg af speakeren og publikum desuden ønskes tillykke med gårsdagens bryllup, ruller vi mod Odden og endnu et Cruise tilbage til Aarhus.
Resten af dagen deltager i i sympati med Hanne i hendes behandling!

Succes ved nXm

Sidste weekend i maj blev nXm (Nordisk eXtrem Marathon) afviklet i skovene omkring Silkeborg. De seneste to år har jeg deltaget i løbet på den individuelle udgave med 42 km markeret trail fordelt på tre etaper (XT42 klassen). Men efter sidste års deltagelse gik planerne om deltagelse i X70 klassen i gang. I denne klasse som er løbets “konge klasse” løbes der 70 km orienteringsløb i to-personers hold, hvor alt grej skal medtages.
Min makker til dette projekt var Claus Hallingdal Bloch – klubkammerat, konkurrent på diverse trailløb og ikke mindst tidligere landsholdsløber i o-løb. Vi er tæt på lige stærke i løb, og med o-løbs færdighederne hos Claus kombineret med min passion for grej og løbsernæring, mente vi at kunne danne et stærkt par.
Det udmyntede sig i holdet “Team Comwell Sport”. Comwell Sport Hotel i Rebild støttede os ved at dække startgebyr, og derudover fik vi stor hjælp af OutdoorPeople.dk som hjalp os med diverse udstyr – bl.a. vores letvægtstelt på 770g til en meget favorabel pris!

På rologen lægger Claus ruten for de første poster

På rologen lægger Claus ruten for de første poster

Løbsstart var lørdag eftermiddag fra Himmelbjerget. Vi ankom i god tid, så vi kunne checke ind, hente startnummer, gps-tracker (der var GPS tracking på alle hold så tilskuere kunne følge med) og SI-brik (En lille stick som bruges til at registrere posterne)
Herefter blev udstyret gået igennem en sidste gang så vi var sikre på alt var med, pakket vandtæt og vi vidste præcis hvor alt var.

Kl. 15:45 gik starten for vores klasse – vi lagde ud med en lille “prolog” rundt om toppen på Himmelbjerget, inden løbet blev givet frit – det gav Claus en god mulighed for lige at orientere sig om de første par poster, så vi strøg fra start og gik med det samme i front, og var først ved første post. Vi øgede stille og rolig forspringet på de første poster, men på vej mod post 5 missede vi et sving, og blev indhentet af et enkelt hold. Disse fulgtes vi mere eller mindre med de næste to poster – ved post 6 har vi 35 sekunders forspring – post 7 misser det andet hold totalt og bliver faktisk overhalet af to andre hold og vi har pludselig et forspring på over 5 minutter (dette ved vi selvfølgelig ikke derude)
Vi fortsætter stabilt fremad og ved post 13 rammer vi dagens første vandpassage i den vestlige ende af Julsø fra Skyttehuset Camping til Aalekroen. Herefter venter 15 poster Nordskoven.
Orienteringen går rigtig fint, men vi får lidt grejproblemer. Min rygsæk har hængt fast i en gren og en netlomme er delvis revet i stykker. Vi får dog lavet en sikring af udstyret så det bliver hvor det skal. Lidt tid efter opdager vi at en af Clauses vandtætte poser har fået en flænge. Vi beslutter at ordne dette med det samme. Løsningen bliver at jeg får det tøj han have i posen, den lappes nødtørftigt, og indeholder herefter kun ting der ikke tager skade af at blive fugtige som fx. underlag (disse kan ikke suge vand) o.l.
Jeg begynder at få lidt problemer med kramper omkring post 26 og de næste par poster må jeg kæmpe mig frem. Mellem post 28 og 29 er dagens anden vandpassage ved Sejs snævring. Her er der også optankning af vand. Jeg får en ekstra salttablet i mine flasker, og dens effekt kommer 30-40 minutter senere hvor kramperne aftager og jeg igen kan løbe nogenlunde ubesværet.
Efter en tur gennem Østerskoven ligger dagens sidste poster i Paradisbakkerne. Vi holder stadig et ok tempo og rammer posterne fint.
Efter post 34 sænker vi bevidst intensiteten. Mellem post 37 og 38 er der indlagt en “sprint” og vi vil gøre et forsøg på at nuppe denne, på trods af de over 45 km vi vil have i benene på det tidspunkt. Taktikken lykkes – vi finder de ekstra kræfter og det lykkes Claus som har tidstagningsenheden at tage turen på 1:27 – hvilket senere skal vise sig at være 3 sekunder hurtigere end det næsthurtigste hold.

Slut på 1. etape

Slut på 1. etape

Herefter er der bare en enkelt post til bage inden vi kunne løbe i mål. Vejret byder os velkommen med dagens kraftigste regnbyge, så det er med stor glæde vi opdager at der er plads indendørs til at skifte tøj. Vi tager os god tid til at komme i varmt tørt tøj og få indtaget en recovery-shake og nogle energibar i forsøget på at få gjrot kroppen klar til næste dag.

Resultatet for dag ét blev 5:40:53 timer og en distance på 48,4 km

De næste par timer går med at få indtaget energi. Heldigvis er regnen ganske begrænset, så vi kan være udendørs og varme vand og spise. Omkring midnat kryber vi i poserne med fyldte maver. Vi ligger tæt i det lille telt, men kan begge ligge udstrakt og kan også vende os uden nødvendigvis at ramme hinanden. Alligevel bliver det ikke til meget søvn. Hos mig kværner tankerne på hvordan vi klarer pakningen næste dag, da skaderne på min rygsæk nødvendiggør ændringer. Men det bliver da til 5 timers effektiv hvile inden vi kl. 5 beslutter at stå op og komme i gang med dagen
Det har regnet om natten, men vi står op til blå himmel og sol – som desværre ikke når vores telt pga. træerne! Tørvejret betyder at vi kan line vores grej op på jorden da pakningen skal foregå – det hjælper meget at vi nu har indtaget størstedelen af vores proviant, og det lykkes os at få pakket to meget stabile rygsække, hvor de svagheder de havde på førstedagen er elimineret.

7.00 går starten på anden etape. Vi har set resultaterne fra første dagen og kan se at vi har ca. 27 minutters forspring til vores nærmeste konkurrenter. Det lyder umiddelbart af meget, men når man ved dagen byder på omkring 6 timer og benene allerede føles godt brugte ved vi, der ikke skal mange fejl eller skader til for at sætte det over styr.
Dagen starter som på første etape med en “prolog” hvor vi føres til startpunktet. Den sidste del af prologen er en lang stejl bakke – her boostes vores moral – alle hold slår over i gang på bakken – men vi går markant hurtigere og trækker fra og laver et decideret hul allerede inden dagen reelt er gået i gang.
Dagen starter med 7 poster i Thorsø bakker. Claus er skarp fra start og rammer posterne direkte på – det hul vi fik på prologen betyder at konkurrenterne ikke bare kan hægte sig på og udnytte vores orientering så humøret er højt.
Efter post 7 er dagens vandpassage, som går i to step. Fra sydsiden af Thorsø skal vi svømme til Højø – finde post 8 og så svømme videre til nordsiden af søen hvor vi finder post 9.

Thorsø var kold

Thorsø var kold – Foto: Ulrik Torp Pedersen

Vi var begge startet ud i lange ærmer da morgentemperaturen ikke var sø høj. Planen var at tage de lange ærmer af ved vandpassagen så vi bruger lige et kort øjeblik på dette inden vi hopper i vandet.
Svømmeturene går fint og vi når den nordlige bred i fin stil. Claus bestemmer sig for at løbe videre i langærmet, hvilket betyder han skal bruge lidt tid på omklædning, og imens sørger jeg for at vores flasker med energidrik bliver fyldt. Det har taget lidt tid og da vi er klar til at løbe videre er forfølgerholdene kun omkring 10 m fra bredden.

Teamwork

Teamwork – Foto: Ulrik Torp Pedersen

Nu går turen gennem Virklund og ud til et par håndfulde poster i Vesterskoven. Post 10 er den første i skoven og da vi har “klippet” den og er på vej væk får vi lige et glimt af vores forfølgere. Stykket fra 10 til 11 er relativt langt, og for at lave lidt afstand og for at få gennemvarmet kroppen efter svømmeturen trykker vi godt på. Også posterne i Vesterskov rammer Claus spot on, og vores team kører virkelig.
Ved post 21 ved Almind sø er der væske, og vi er her ca. halvvejs gennen dagens poster. Her får vi lige hilst på Ulrik Torp Pedersen der er ude med kameraet. Vi får et hint om at vi ihvertfald har 2 posters forspring til nærmeste forfølgere, hvilket giver endnu et moralboost.
Det næste stykke går gennem Østerskov – et område vi kender rimelig godt fra bl.a. Salomon Lakeside Trail tidligere på året – derfor er har vi heller ikke de store problemer med posterne her. Efter post 24 hvor vi nærmer os 3½ time begynder Claus at få problemer med højre knæ. På lørdagens etape fik han et vrid, som dog ikke før har givet anledning til problemer, men nu begynder knæet at hæve. “Medicinskabet” bliver hentet frem i håb om at et par Ipren kan holde ham løbende. Virkningen er dog meget kortvarig og allerede en lille time senere generer smerterne igen. Problemerne er der ved løb på lige vej og nedad – så vi prøver at holde tempo så snart det går opad, og så passe på nedad. Vi drøfter kort muligheden for at et godt løbende konkurrerende hold kommer forbi, men får hurtigt fokus drejet tilbage på vores eget løb – så længe vi rammer posterne lige på, og ellers presser på når vi kan så skal de være skarpe for at indhente os – og så skal de jo også lige løbe 27 minutter fra os!

Optankning ved Almind sø - Foto: Ulrik Torp Pedersen

Optankning ved Almind sø – Foto: Ulrik Torp Pedersen

Vi i nu i Sønderskoven og de resterende poster ligger uden ret mange sløjfer på linje mod målet på Himmelbjerget. Post 33 ligger i Ryttermose lige vest for Slåensø. Vandet i mosen er virkelig koldt, og det har en positiv effekt på Clauses knæ og 15-20 minutter efter turen i vandet kan han igen trykke lidt på.
Vi er nu så tæt på målet at vi ved at med mindre et hold har overhalet os uden vi har opdaget det, så er sejren hjemme – vi sætter ikke 27 minutter på det sidste stykke. Der er virkelig flow over vores løb de sidste 8 poster mod mål, og på trods af de mange kilometer i benene er vi langt bedre løbende end de 35 og 50 km hold vi møder på vej mod mål. Vi modtager mange opmuntrende tilråb når de opdager det er et 70 km hold der kommer forbi, og det sender moralen helt i top.
6:13:58 hedder tiden for 2. dagen og kilometertallet står på 45,7 km

Sådan!

Sådan!

Jeg når lige et hurtigt kys hos Hanne inden vi skal igennem udstyrstjekket. Stikprøven for os er GPS-sender, overtræksbukser og 1. hjælpsudstyr – alt bliver uden problemer fundet frem og dermed ingen tidsstraf – sejren er hjemme!
1½ time senere kommer det næste hold ind – så frygten for at blive overhalet var ikke relevant, men sådan er det jo at løbe ude hvor man ikke ved hvor konkurrenterne er og hvordan de kommer fra post til post.

Som et bevis på hvor skarpe vi (Claus) var på orienteringen kan det ses at vi på første dagen var hurtigste hold på 19 af 39 poster, mens det på anden dagen var suveræne 36 af 43 poster!

Ahh - fortjent!

Ahh – fortjent!

På Himmelbjerget blev sejren fejret med en burger, fadøl og en stor softice!

I præmieposen var bl.a. et startnummer til BAMM – Björkliden Arctic Mountain Marathon som er den svenske pendant til nXm. Det bliver ikke 2015 udgaven for vores vedkommende, men mon ikke det er en udfordring til 2016!

Podiet på nXm15 X70

Podiet på nXm15 X70

Resultater:
nxm_resultater_x

Så er det lige op over med nXm

nxmDer er kun to dage til det går løs ved nXm. Mit fokus på updates om løbet har være på facebooksiden for “Team Comwell Sport” som kan findes her. Men dem der primært følger med her på siden skal da lige have en update.

Comwell Sport HotelFormen og udstyret er ved at være på plads. Formen kan der reelt ikke gøres mere ved, så nu er det bare et spørgsmål om restitution og optankning af energidepoter.

På udstyrssiden har vi styr på hvad der skal med. Der er et par enkelte elementer på pakkelisten som først afgøres lørdag morgen når den nyeste vejrudsigt er set. Lige nu skifter det fra time til time om vi får store mængder regn under løbet, og det vil helt sikkert ændre i grejet hvis det bliver tilfældet.

Der vil være både GPS-tracking af holdene og live-streaming fra løbet på siden www.racingdenmark.com

 

En opdatering

Jeg skal gerne indrømme at der har været lidt stille på siden, men nu kommer der lige en opdatering på hvad der er sket de seneste uger.

På løbesiden døjer jeg stadig med problemer i achillessenefæstet på hælen på begge ben. En svagt nedsat løbemængde og behandling holder mig dog i gang, så formen til NXM om 9 dage er rimelig.

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Coastzone Performance Center Salomon Trailrun

Det er i perioden blevet til tre starter med nummer på brystet. Først stod jeg til start 18. april i “Coastzone Performance Center Salomon Trailrun” i Tørring. Ruten på 17,5 km bød på en masse bløde og mudrede passager. Min klubkammerat Peter Bech kunne jeg ikke følge med og kom i tiden 1:14:41 i mål ca. 4 minutter efter ham. Ned til 3. pladsen havde jeg dog tilsvarende afstand, så løbet blev umiddelbart en god gang terræn-tempotræning.

Næste start var 2. maj til Odder halvmarathon. Her vandt jeg sidste år løbet, og vandt et startnummer til årets udgave. Da jeg på ingen måde havde trænet halvmarathon, havde jeg ingen ambitioner om at kunne blande mig i kampen om sejren, og ville blot bruge løbet som træning. Arrangørerne havde i anledning af 25 års jubilæum lavet en ny rute hvor en rundstrækning skulle gennemløbes 4 gange!
Jeg løb de første næsten tre runder meget kontrolleret i ca. 4:00 tempo. Mod slutningen af 3. runde begyndte ruten at kede mig, og da jeg følte at benene havde kræfter og var ved at være varme justerede jeg tempoet op til ca. 3:50 for at få afsluttet løbet. Jeg løb over målstregen i 1:23:25 på en 4. plads og en 2. plads i aldersgruppen. Umiddelbart er jeg under omstændighederne tilfreds med tiden, men kan da se at der er noget der skal arbejdes med, hvis jeg vil løbe en hurtig halvmarathon i efteråret!

Ree Park Safari Run

Ree Park Safari Run

Senest deltog jeg lidt impulsivt 10. maj i Ree Park Safari Run. Hanne skulle deltage i løbet sammen med en flok kolleger, og da jeg kunne få et startnummer og der var plads i minibussen derud tænkte jeg det kunne være en fin træningstur – som måske endda kunne give en løbssejr, på trods af jeg havde løbet langtur dagen før.
På startlinjen kunne jeg dog se at løbssejr ville det nok ikke blive til! En ung langbenet Herning løber stod på startstregen – med friske ben ville jeg måske have kunnet presse ham, men med langtur i benene havde jeg ikke meget tro på det. På de første 500m meget tekniske rute kunne jeg fint presse ham, men da ruten så gik ud på lande- og grusveje trak han fra og jeg kunne se ham forsvinde forude. Jeg justerede intensiteten til så den passede med god tempotræning, men havde fokus på stadig at løbe aggressivt. På de sidste tre km kom vi gennem parken, hvor ruten blev meget teknisk med mange 180 graders vendinger og bratte stigninger og nedløb. Det var ganske morsomt at løbe her, og rigtig god træning. Jeg kom ind i 37:25 på en 2. plads – ca. 2½ min efter vinderen og med samme afstand ned til 3. pladsen.

Ved siden af løbet har tiden bestemt også budt på omvæltninger. Hanne og jeg startede sidst i april med at kigge efter mulige grunde til bygge hus. 1. maj var vi et smut i Gl. Rye for at kigge på en grund som kunne være interessant, men som vi begge blot tog ud til med den indstilling at det var den første af mange vi skulle se, og der sikkert ville gå mange måneder inden vi fandt det rigtige. Vi faldt dog begge pladask for grunden der ligger på en bakketop med udsigt over Lyngbakkerne og direkte adgang til Rye Sønderskov i baghaven. Dermed blev processen om et køb sat i gang, og 1. juni overtager vi officielt grunden Ryesgade 38b.

Ryesgade 38b

Ryesgade 38b

Vi er derfor nu i gang med at tegne på vores kommende hus, og kan næsten ikke vente på at flytte ind, selvom vi selvfølgelig giver det den tid processen tager for at vi får det vi gerne vil have! Vores tidsplan er at vi håber at kunne flytte ind i foråret 2016.

Faciliteterne omkring grunden har vi dog allerede taget i brug i form af nogle dejlige løbeture i Ry Sønderskov som ingen af os kendte særlig godt. Det er et herligt terræn med masser af bakker og varieret skov med mulighed for lange ture.

Marts – Opladning

Marts måned er primært gået med at oplade batterierne. Mine ben – og især achillessener – viste sig at være noget mere medtaget af turen i Thy, end jeg først havde regnet med, så for at skåne dem var det meget belejligt at Hanne og jeg d. 9. marts drog på 14 dages ferie til Mexico.

Løbetur i Mexico City

Løbetur i Mexico City

Omend løbeskoene var med i bagagen så fik løbemusklerne lov at slappe relativt meget af, og på de 14 dage blev det kun til fire løbeture, med en samlet distance på ca. 30 km. Så skulle man jo tro at alle problemer var væk efter sådan en tur, men om jeg har været alt for inaktiv ved jeg ikke, men ved hjemkomsten havde jeg ihvertfald stadig problemer med achillessenerne.
Træningen er genoptaget, men jeg passer på med den intensive træning, og det lader til at det hjælper og der er klar fremgang at spore.

Salomon Lakeside Trail

Salomon Lakeside Trail

29. marts var det tid til årets første afdeling af Salomon Trail Tour. Salomon Lakeside Trail i Silkeborg er et nyt løb på touren. En 12,5 km rundstrækning, hvor fokus var på at følge terrænnet på kanten på søerne, skulle gennemløbes to gang. Pga. mine achillessener havde jeg forud for løbet erkendt, at jeg skulle passe på mig selv, og lade de forreste løbe hvis/når de satte et tempo der ikke var sundt for mine ben. Selvom det trak i kroppen for at komme med,  holdt jeg hovedet koldt da udskilningen skete efter 3-4 kilometer. Tre klubkammerater fra AGF trak fra i et tempo der ikke ville være sundt for mine ben og jeg selv fik større og større hul ned til 5. pladsen når jeg løb på 80-85% intensitet. Så med hverken konkurrenter tæt på foran eller bagved, var det ikke noget problem at styre en kontrolleret intensitet hele vejen til mål og en 4. plads, og dermed de første point i hus til den samlede stilling.

Med restitution og ferie blev det selvfølgelig til en ret begrænset totalmængde i marts måned. 145 km lyder totalen, og det er selvfølgelig noget der skal se anderledes ud i april, hvis forman skal være på plads til nXm.

I marts fik jeg også sat et lille online projekt i luften. Det drejer sig om en Facebookside for “Team Comwell Sport” som skal promovere vores hold til nXm i maj. Efterhånden som vi har fået sponsorer på, var det nødvendigt med en platform til at synliggøre dette, og det blev til lanceringen af siden på Facebook. Siden kan findes her og giv den gerne et like.

Comwell står bag os

Comwell Sport HotelJeg er super glad for at kunne annoncere at Comwell Sport Hotel – Rebild Bakker har sagt ja til at stå bag Claus og jeg i vores deltagelse i NXM X70 2015.

Allerede i sensommeren sidste år blev kimen til et samarbejde sået, da jeg efter at Hanne og jeg var på et weekendophold på hotellet, blev inviteret med på Hotellets hold til DHL Stafet i Aalborg, som vi vandt suverænt.

Hotellets sportsinstruktør Jess Reese Jacobsen ønsker at promovere hotellet gennem et “Comwell Sport Team” som skal deltage i diverse sportsevents, og opbakningen til Claus og mig er et skridt på vejen af opbygning af dette.

Aftalen går i første omgang på et “navnesponsorat” på holdet som dækker tilmeldingsgebyret – vi figurerer nu på deltagerlisten som Team Comwell Sport. Med udviklingen konceptet kan yderligere tiltag komme til med tiden.

Nu fokuserer vi endnu mere på at få optimeret formen og grejet til det går løs i maj.

Opdateret løbskalender

Mens jeg er ved at have fået styr på mine skadesproblemer og formen stille og roligt forbedres, er det også blevet tid til at lægge nogen løb i kalenderen! Løbskalenderen er opdateret frem til og med juni, med de løb jeg forventer at deltage i.
Frem til forårets store mål – NXM X70 – er de angivne løb primært træningsture, men lugter jeg chancen for en god placering, så løber jeg selvfølgelig min chance!

Efter NXM regner jeg med at kigge på resten af sæsonen, og ud fra form, motivation m.m. sætte mine mål. Lige pt. går tankerne på at fokusere på DM halvmarathon og DM marathon, men meget kan ændre sig inden da!

Løbskalenderen kan ses her

Sæsonen 2015 kickstartet på Club La Santa

onsdag

I går aftes kom jeg hjem fra en uge på Club La Santa, hvor jeg har fået kickstartet løbesæsonen 2015 med Salomon Trailcamp. Det har været en helt forrygende uge, og oveni glæden over en masse fantastisk trailløb, kan jeg konstatere at de skadesproblemer jeg har kæmpet med siden august, nu endelig ser ud til at være lagt bag mig.

Jeg har pt. fokus på at forbedre min udholdenhed af grunde som jeg vil komme ind på senere. Derfor var min ambition med ugen på Lazarote primært at få nogle gode kilometer i benene i godt socialt selskab.

Fredag d. 9.
lørdagEfter at have fået pakket ud, nåede Hanne og jeg en lille joggetur for at strække benene efter rejsen, inden den første officielle tur med gruppen.
Den første tur var en lille let tur i området øst for komplekset, hvor deltagerne lige kunne få første smag på det terræn der ventede den kommende uge.
Totalt for dagen blev det 11,68 km og 82 højdemeter – en relativ rolig start!

Lørdag d. 10.
lordagFormiddagen bød på en lille tur med gruppen langs kysten mod vest, hvor vi fik en lille smagsprøve på stigningerne med en tur over en lille vulkan.
Over middag nuppede Hanne og jeg en gang padletennis for lige at få bevæget nogle andre dele af kroppen.
Sidst på eftermiddagen deltog jeg i et 10 km løb – da vi endnu ikke for alvor var begyndt at slide på kroppen, var det min bedste mulighed for at løbe lidt tempotræning. Min ambition var at ramme et snit på 3:45 min/km og på trods af en rute præget af vind hhv. i ryggen og imod kunne jeg klokke ind med et resultat på 3:44 min/km – godkendt!
Tempotræningen blev selvfølgelig flankeret af hhv. opvarmning og afjog, hvorved dagens total lød på 24,92 km og 227 højdemeter,

Søndag d. 11.
Nu var det tid til at begynde at æde lidt højdemeter. På dagens program var et lille “race” fra Famara Beach, via snekirken op til Penas del Cache (Lanzerotes højeste punkt 671 moh) og ned igen til stranden. En tur på ca. 14,5 km med næsten 800 højdemeter! Med på hele trailugen var fotograf Nicolai Brix, der bl.a. skulle producere små film omkring turens indhold. På dagens tur medbragte jeg derfor et GoPro kamera for at kunne give ham noget materiale ude fra sporet. Derfor gjorde jeg undervejs nogle stop for at fange filmsekvenser af de andre deltager, mens jeg på andre tidspunkter forcerede ekstra meget for at indhente andre for at få dem med på filmen. Derved blev det ikke mit optimale race, men derimod en virkelig hård omgang “intervaltræning”
Tilbage ved Famara Beach hoppede de fleste i bussen der kørte hjem til Club La Santa, mens vi var nogle stykker der brugte de ca. 12 km langs kysten som afjog.
Dagens total blev 26,56 km og 834 højdemeter.

Salomon Trailcamp – Dag 3. To the summit and back to the sea from Nicolai Brix on Vimeo.

 

Mandag d. 12.
mandag02Vi startede dagen med at få løsnet lidt op i musklerne med et foamroller seminar. Der var mange – inklusiv mig selv – der fandt fandt muskler der virkelig havde godt af at blive arbejdet igennem. Bagefter løsnede jeg yderligere op med en gang svømning på kompleksets nye lækre svømmestadion med 2 stk. opvarmede 50m bassiner.
Over middag kørte gruppen afsted på Mountainbike. Destinationen var lavafelterne vest for Mancha Blanca, hvor vi skulle løbe ind til og rundt på vulkankrateret Caldera Blanca.
vulkan01Turen på krateret stod fra sidste år i min hukommelse som en af de fedeste, med bla. et fantastisk nedløb langs kraterkanten. Et var vabler på fødderne begrænsede mit løb lidt, men det var stadig en super fed tur.
Om aftenen blev det lige til lidt ekstra kilometer med en pandelampetur ud i terrænnet.
Dagen total for løb blev 14,24 km og 526 højdemeter

Salomon Trailcamp – Dag 4 – Trail på vulkaner from Nicolai Brix on Vimeo.

 

Tirsdag d. 13.
tirsdagDagens tur bød på hygge i højderne. Vi blev kørt med bus til Tabayesco, hvorfra vi løb op til Penas del Cache gennem bøndernes landbrugs terrasser. Nedløbet tog min gruppe af den rute vi havde løbet op om søndagen.
Om eftermiddagen tog jeg en restitutions joggetur sammen med Hanne.
Dagens total blev 20,91 km og 856 højdemeter

Onsdag d. 14.
onsdagSidste år måtte jeg tage en dag uden trailløb denne dag, så jeg havde set meget frem til at komme med på turen norpå fra Famara Beach af den gamle smuglersti. Sammen med et par andre fra gruppen løb vi tidligt afsted fra Club La Santa for at bruge de 12 km til Famara som opvarmning. De øvrige deltage kom med bus og vi indhentede dem et kort stykke inde på dagens rute. Det var virkelig en fantastisk rute hvor vi bevægede os på en klippehylde i nogle hundrede meters højde, med stejle klippevægge både ned og op på hver side. Flere steder havde stenskred fjernet dele at stien, men alle steder kunne forceres med forsigtighed.
Sådan løb stien ca. 10 km inden vi igen var nede på fladt kystlandskab, men turen var ikke slut endnu. Der ventede lige 2 km direkte op i himlen – eller rettere sagt 350 højdemeter op af hårnålesving med høje trin i klippen. Oppe på toppen havde vi en kort joggetur hen til bussen – med lige under 30 km kunne jeg sætte flueben ved at ugens langtur var i bogen!
onsdag02Sidst på eftermiddagen nuppede jeg lige en gang restitutionsjog i bare tæer på fodboldbanen.
Totalen for dagen blev 32,39 km og 897 højdemeter

Torsdag d. 15.
Sidste hele dag på turen. Dagens tur med gruppen udgik fra Femes på den sydlige del af øen, hvor vi var blevet kørt ned med bus. Det var lige på og hårdt fra start med en skrap stigning på ca. 250 højdemeter på 2 km op til en top hvorfra vi kunne overskue dagens resterende rute.
Vi løb af stier mod øst, indtil vi løb ned til Las Casitas og op i højderne igen syd for byen. Herfra fulgte vi højderyggen mod vest indtil vi igen stod ovenfor Femes. Da der var lidt tid i overskud inden bussen ville samle os op, fik vi lige en lille afstikker ud i terrænnet.
Hanne og jeg fik lige en spil padletennis om eftermiddagen – vi kunne dog begge mærke at benene der ikke var helt så friske som tidligere på ugen, havde noget sværere ved at komme rundt til bolden i det hurtige spil.
Bagefter tog jeg en rolig løbetur for at få klaret hovedet.
Totalen for dagen blev 25,46 km og 704 højdemeter

Fredag d. 16.
Det var rejsedag, men en sidste løbetur skulle det da lige blive til. Derfor mødtes vi nogle stykker kl. 6:20 med pandelamper, og jogge langs kysten mod vest, ud til den lille vulkan vi havde løbet på lørdag! På vej tilbage kunne vi nyde de begyndende røde nuancer på himlen bag bjergene mod øst.
Denne sidste dag gav 8,39 km og 125 højdemeter

164,55 km og 4235 højdemeter blev det til i løbeskoene – hvilket er ny personlig rekord på begge punkter for en La Santa uge. Benene er trætte på den gode måde, og udover lidt vabler, rifter og en blå negl er det klaret uden skader.
Mentalt er jeg boostet med energi og har fået nye herlige løbebekendtskaber, som jeg glæder mig til at mødes med ude i trailverdenen.

NXM2015logo

Og så lige som afrunding forklaringen på hvorfor jeg har fokus på udholdenhed i min træning pt. Forårets A-mål er fastlagt og det bliver NXM X70 i sidste weekend af maj – 70 km orienteringsløb med oppakning for to-personers hold i terrænnet omkring Ry og Silkeborg. Min makker bliver Claus Hallingdal Bloch – min “konkurrent” fra de seneste to års Salomon Trail Tour. Med Claus’s evner til at styre et kort, min passion for at nørde grej og vores rimelig lige evner løbemæssigt, skal vi ikke lægge skjul på at ambitionen er at stå øverst på podiet efter løbet!

2. plads ved NXM XT42

Årets løb viste sig relativt hurtigt ikke at blive så spændende som håbet. Jeg lagde mig i hælene på Claus fra start, men efter 4-5 km måtte jeg sande at jeg ikke kunne holde hans pace i terrænet. På det tidspunkt var alle øvrige konkurrenter dog blevet løbet langt agterud, så for mig lignede det allerede et løb hvor jeg ikke havde mange muligheder for hverken at rykke frem eller tilbage i stillingen.
Jeg fandt ind i min egen rytme og kværnede den ene kilometer efter den anden. Jeg overhalede nu regelmæssigt løbere fra XT21 distancen, som på deres ca. 10,5 km lange 1. etape fulgte samme rute som os, men blot havde skåret et par sløjfer af, og derved på trods af lidt senere start var kommet foran os på sporet. Jeg løb generelt en del hurtigere end disse løbere, så da jeg omkring 15 km pludselig bliver overhalet kommer det som noget af en overraskelse. Det viser sig at være Claus, der havde været en tur på afveje, og havde sat sit forspring over styr mens han fandt tilbage til sporet. Claus sætter så meget tempo på efterfølgende nedløb, at jeg vælger bare at holde mit eget pace, og blot glæde mig over at tidstabet pga. hans bommert vil blive markant mindre end jeg umiddelbart havde forventet efter at have sluppet ham tidligere.
Jeg bliver lidt overrasket da jeg ca. 6 minutter senere løber ind på opløbsstrækningen. Etapen skulle være ca. 18 km, men viser sig kun at være 16,8 km! Min tid bliver 1:12:15, og jeg ender med at tabe ca. 40 sekunder til Claus, hvilket jeg i første omgang ærgrer mig lidt over. Havde jeg vidst der var under 2 km til mål da Claus overhaler, tror jeg godt jeg kunne have hængt på!

I mål på 1. etape

I mål på 1. etape

Da resultaterne senere på eftermiddagen bliver offentliggjort kan jeg se at jeg har over 6½ minut ned til 3. pladsen, så min antagelse om at jeg ikke ville blive presset på min 2. plads var korrekt.

Kl. 22.15 er der start på natetapen. Modsat sidste år hvor det var to runder, er det i år én lang rute, dog med de første og sidste ca. 400 m på flad grusvej som de samme! Jeg lægger ud i hælene på Claus, men da vi forlader grusvejen og rammer de første bakker, trækker han stille og roligt fra! Efter ca. 1½ km kommer han dog alligevel og overhaler mig – igen har han været en tur væk fra sporet, men blev hjulpet tilbage via vores pandelamper. Selvom jeg synes jeg presser godt på, så er Claus hurtigt væk igen – i skovens mørke kommer hans teknik endnu mere til sin ret! Vi bliver ledt igennem nogle rigtig fine stykker off-trail, hvor jeg bliver rigtig glad for min pandelampes stærke lys. En enkelt gang misse jeg dog fodfæste på en våd gren og må ned og bide i mosset, men er hurtigt oppe igen. Jeg presser på hele vejen til mål – især det flade sidste stykke trykker jeg til, da jeg ihvertfald her burde kunne løbe op med Claus. Igen viser ruten, der skulle være ca. 6,2 km sig at være i den korte ende med målte 5,7 km og jeg kommer ind i 23:46 – 1:12 efter Claus. Mit forspring til 3. pladsen udbygger jeg med næsten 2 minutter – så igen var jeg i en klasse for sig – den næstbedste!

Sidste meter

Sidste meter

Jeg får mig en god nattesøvn, og omkring 6.30 kryber jeg ud af posen for at få spist i god tid inden starten kl. 10. Med lidt under to minutter op til Claus, vidste jeg at kun en elendig nattesøvn og medfølgende dårlig restitution til Claus ville give mig en chance for at indhente ham. Men som småbarnforældre, kunne Claus meddele, at han have sovet som en drøm i sit telt, med det største antal sammenhængende timer i flere uger! Med den melding blev min taktik for dagen blot at løbe “roligt” hjem og forsøge at spare kræfter for at gå efter spurtpræmien på de sidste 200 meter af løbet.
Første del af etapen var “gensyn” med nattens etape, hvorefter vi kom ind på ruten fra 1. etape som vi fulgte i modsat retning. Omkring 12 km havde nogle “vittige” hoveder pillet ved en rute markering, og jeg måtte lige have kortet i brug for at sikre mig jeg kom rettet vej i et kryds. Jeg nærmede mig stille og roligt mål, og prøvede at forberede mig til spurten. Ved 15,8 km havde arrangørerne lagt en vandpassage – sikkert for at sikre os våde sko til spurten. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da mine gode inov-8 sko burde nå at blive rimelig tørre på de to km mod mål. Jeg burde jo nok have været forberedt på at også denne gang var etapen kortere end annonceret så allerede 800 m senere kunne jeg se starten på spurten. Her må jeg erkende, at det ikke lykkedes mig at holde hovedet koldt. I stedet for at stoppe op og gøre mig klar til at spurte 120% accelererede jeg blot en smule de sidste meter før starten på spurten og pressede så igen et par gange i løbet af de 200m farten lidt op. Jeg kom dermed i mål med en følelse af slet ikke at have givet det sidste og de 20,86 sekunder som min tid blev var da også kun 6. bedste – 1,47 sekund efter Claus der også vandt denne del af løbet.
Min tid på 3. etape blev 1:20:38 – ca. 7 minutter efter Claus! Stadig havde jeg omkring 5 minutter ned til næste løber 2. pladsen var aldrig i fare!

Løbet som helhed synes jeg ikke var lige så godt som debuten sidste år – og det var ikke kun fordi jeg endte en placering dårligere! Ruterne var ikke nær så udfordrende. Udover de alle var kortere end annonceret (og løbet dermed ikke engang rundede 40 km!) var der færre højdemeter, og vandpassagerne var ikke lige så udfordrende. Og så var det ikke mindst skuffende at spurten var lagt på 200m asfalt! Hvad sker der for det i et trailløb!

Generelt er jeg dog godt tilfreds med mit løb, og 2. pladsen giver gode point til den samlede stilling i Salomon Trail Tour.

 

Afrunding fra arrangører af nXm

nxmArrangørerne af Nordisk eXtrem Marathon har samlet weekendens begivenhed i deres seneste nyhedsbrev – bla. kan man læse at jeg på 1. etape overraskede dem ved at være i mål ca. 10 min før de havde forventet. Dejligt at jeg kunne overraske så erfarne arrangører 🙂

Læs nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev 3 – Afrunding