www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Salomon

5. plads i stærkt felt i Marselis

TrailtourI går blev der så taget hul på årets udgave af Salomon Trail Tour, med løb på “hjemmebane” i Marselisborgskoven. Jeg havde på forhånd konstateret at der skulle ydes maksimalt for en god placering da der var gode navne på startlisten. Aarhus er hjemsted for en del af landets bedste o-løbere og flere af disse havde valgt at stille til start, og de har om muligt endnu mere “hjemmebane” end mig i Marselisborgskoven. Jeg havde derfor inden løbet sat top 5 som en realistisk målsætning.

I dagens anledning havde vi erstattet træningen i AGF Life med deltagelse i løbet, så vi var 15 løbere afsted fra holdet + to havde taget deres sønner fra AGF ungdom med. Inden løbet luntede vi den første trediedel af ruten hvor vi bla. kunne inspicere de to passager af Giber Å.

marselistrail2013002
Som det er tradition i Salomon Trail var der Bravehart start – dvs. en bred startlinje der gav alle mulighed for at kæmpe sig frem inden ruten efter få hundrede meter snævrede ind til et smalt single track. Jeg nåede indsnævringen som fjerde løber og rykke kort efter op som tredie da o-løberen Rasmus Djurhuus foran mig styrtede. Han kom dog hurtigt op igen, og da vi lidt efter kom ud på en mere reel sti overhalede han igen. Kort efter kom første vandpassage og da vi var vel oppe på den anden side og passerede første kilometer, kunne jeg konstatere at vi var 5 løbere der havde skilt os fra. Foran mig lå de tre o-løbere Tue Lassen, Claus Bloch og Rasmus Djurhuus, og kort bag mig var Thorkild Sundstrup – en stærk løber fra Aarhus Fremad med stor terræn erfaring. Det var netop disse fire løbere jeg havde udset på startlisten til på papiret at være bedre end mig.

MarselisborgruteDen næste kilometer holdte vi nogenlunde afstanden til hinanden, men da vi kort før 2. km skulle ned af nogle trapper gled min fod på et trappetrin, hvilket Thorkild udnyttede til at indhente mig, og på et kort strandstykke derefter løb han forbi og jeg magtede ikke umiddelbart at hænge på. Derfor justerede jeg nu taktikken og fokuserede på at finde en rytme – hvilket bestemt ikke er let i det terræn – og håbe på nogen at de foranliggende skulle have lagt for hårdt ud og miste pusten. Ved omkring 3,5 km ramte vi en stigning ved Ørnereden – jeg var her stadig kun hhv. 30 og 20 meter efter Rasmus og Thorkild. Da jeg nåede toppen af stigningen kunne jeg se at nærmeste løber bag mig først lige kom ind på stigningen og så vidste jeg allerede, at jeg skulle gå helt kold hvis ikke 5. pladsen skulle være sikker.

marselistrail2013001De sidste 1,5 km var præget af relativ tæt skov og en del sving – det lykkedes mig at hale en del ind på Thorkild på dette stykke. Samtidig kunne jeg se at vi begge halede ind på Rasmus, men der var stadig lang vej igen så jeg turde ikke satse presse for meget på. Det skulle vist vise sig at være klogt, for da vi efter at have passeret åen for 4. gang og ramte sandstykket på stranden, var mine ben meget tunge, og jeg kunne se hullet op til Rasmus og Thorkild blive større og større. Dermed indstillede jeg mig på at 5. pladsen ville blive resultatet og jeg brugte de sidste 3,5 km som en form for træning, hvor jeg bla. fik løbet nogle meget fornuftige nedløb.

I mål hed tiden 41:23 for en distance der på GPSen blev målt til 10,65 km svarende til 3:53 min/km – det var små to minutter efter vinderen Tue Lassen der var kommet ind i 39:29 og 52 sekunder fra en podieplacering. Som sagt var top 5 målsætningen inden løbet, så jeg er overordnet tilfreds. Af løberne foran mig på resultatlisten er det kun Claus Bloch der kan forventes at deltage i 5 afdelinger og dermed den samlede stilling. Jeg håber, og forventer at der i nogle af de øvrige løb er knap så stærke løbere til start, så gårsdagens resultat ikke bliver et af de 5 der tæller i den samlede stilling. Allerede d. 20. går det løs igen i Tørring og på nuværende tidspunkt ser startlisten der slet ikke så hård ud som den i går.

Samlet 2. plads i Salomon Trail Tour

Mens jeg koncentrerede mig om marathon i Berlin, blev der løbet finale i Salomon Trail Tour i Holte. I hvad der lyder til at have været et hårdt, men godt løb, blev der ikke ændret i den samlede stilling.

Dermed kan jeg nu skrive en samlet 2. plads på CV’et og indkassere et lækkert Suunto GPS ur.

Uge 37 – Massiv nedtrapning og god afslutning på trailserie!

Som jeg har været inde på i de seneste ugeopdateringer er løbemotivationen ved at være lidt slidt, hvilket er helt normalt sidst i en lang træningsperiode. Med 3 uger tilbage til Berlin er jeg gået ind i nedtrapningsperioden, hvor formen ikke rigtig kan forbedre, men det gælder om at få benene gjort friske til det lange løb. Jeg valgte derfor at skære mere af ugens mængde end planlagt i håb om at genoprette motivationen og skåne de småskavanker der ligger og lurer i benene efter mange ugers hård træning. Det blevfor kun til lige godt 40 km løb fordelt på 3 dage. For alligevel at bruge lidt energi blev cyklen brugt alle de 4 dage jeg var på arbejde – det var nu et let valg for bilen var på værksted de 3 af dagene! Med noget marathonpace onsdag og trailkonkurrence søndag kom der dog en del tempo på de relativt få km, så der skal stadig arbejdes på at få benene friske til Berlin.
I tal så ugens løb således ud:

Mandag havde jeg fri fra arbejde. Kæresten og jeg var blevet på Sjælland for søndag aften at kunne nyde bøf og rødvin ovenpå halvmarathon. Et frokostbesøg ved svigerforældrene på vej hjemover gjorde at vi først var hjemme sidst på eftermiddagen og der var ikke mere energi til motion!

Tirsdag havde jeg fødselsdag – med restaurantbesøg og stand-up arrangement om aftenen blev det til endnu en dags pause for løbebenene. Lidt blev benene dog rørt med en cykeltur frem- og tilbage fra arbejde.

Onsdag var jeg afsted som træner for AGF Life. Programmet stod på 3 km tempoløb – jeg kunne derfor selv bruge de 3 km til træning af marathontempo. Med transport, opvarmning og afjog blev det til ca. 12 km. Desuden blev cyklen igen luftet frem og tilbage fra arbejde.

Torsdag var min bil færdig hos mekanikeren, så om eftermiddagen cyklede jeg til Viby for at hente bilen. Jeg parkerede cyklen udenfor mekanikeren og efter at have kør bilen hjem, løb jeg tilbage, hentede cyklen og kørte hjem. Ca. 9 km var løbeturen der gik via Brabrandstien. Cykelturen til mekanikeren gav en “bonus” på ca. 8 km ift. bare at cykle frem og tilbage fra arbejde.

Fredag skulle jeg have løbet lang tur (20-25 km) men motivationen var bare slet ikke til stede da jeg kom drivvåd hjem, efter at være blevet indhentet af en kraftig regnbyge, på cykelturen hjem fra arbejde. Jeg brændte energi af på oprydning og udsmidning det meste af eftermiddagen i stedet.

Lørdag var planlagt som hviledag inden søndagens konkurrence – så denne dag fulgte jeg planen!

Søndag morgen drog Kæresten og jeg sammen med min klubkammerat Mads afsted mod Marbæk v. Esbjerg til endnu en afdeling af Salomon Trail Tour. Den næstsidste i serien og den sidste jeg deltager i, da sidste afdeling falder sammen med Berlin marathon. Inden løbet var vi principielt 5 løbere, der var med i kampen om den samlede stilling og af dem var vi 4 til start i Marbæk, så meget kunne potentielt falde på plads i top 3. Jacob Bang Korsholm har allerede sikret sig den samlede tour sejr, men Mads Karlsson, Kent Nørmark og kunne kæmpe om 2. og 3. pladsen.

De 4 af os hørte umiddelbart også til blandt favoritterne til dagens sejr, men her havde vi også fra startlisten, udpeget nordmanden Sebastian Conrad Håkansson fra Esbjerg Atletik og Motion som en konkurrent der skulle holdes øje med. Mads og jeg løb en sløjfe af rutens første 3-4 km som opvarmning, mens vi lagde diskuterede taktik. De hårde stykker på en teknisk let rute ville blive de 2 stykker på strand i modvind. På de første stykke lå på den første km og her skulle vi bare sikre os vi lå i læ og ikke brugte unødige kræfter. Det andet var fra 8-9 km og skulle der være brug for det, var det her vi skulle prøve at rykke fra vores konkurrenter!

I forhold til andre løb løb i serien jeg har løbet var starten ret rolig. 300m af en fin bred grusvej gav rig mulighed for alle til at finde ind på plads. Herefter fortsatte vi ned på stranden – Sebastian først og Mads, Jacob og jeg lige efter. Sebastian lagde ud i et godt tempo og vi lagde os i læ bag ham. Det tempo Sebastian holdte lavede et lille hul men hverken Mads eller jeg ville lukke det, så lange vi havde styr på Jacob og Kent. Da Kent rykkede forbi og lukkede hullet fulgte vi med og så var vi 5 samlet. Nu ville Sebastian ikke bryde al vinden længere, men det var der heller ikke andre der ville og pludselig stod vi næsten og trippede på stedet – en lidt komisk oplevelse så tidligt i løbet! Sebastian gav sig dog og satte tempo igen og vi andre fulgte med. Strandstykket sluttede med en tur op på den 20 m høje klit. Til Mads og min store overraskelse skilte den lille stigning både Jacob og Kent fra så vi nu var 3 mand forrest med pænt hul. Det skulle udnyttes og på de flade stier med side- og rygvind satte vi et godt tempo, så de i det mindste skulle bruge mange kræfter hvis de skulle lukke hullet. Vi havde Sebastian med, og havde vi skruet tempoet lidt mere op kunne vi nok have sat ham, men planen var jo at gemme rykket til stranden. Tempoet lå mellem 3:30 og 3:40 pr. km hvilket vidner om et ret let “trail” terræn! omkring 6,5 km opdager jeg at Jacob er kommet tilbage så vi nu er 4 i gruppen – det holder dog ikke længe – et par accelerationer gennem nogle sving åbner et hul igen og han har ikke kræfterne til at svare igen.
Accelerationerne giver dog også Sebastian et lille hul ned til Mads og jeg, men med kun 1 km tilbage til vi når stranden er vi stiltiende enige om, der ikke skal bruges kræfter på at lukke det – vi tror på vinden og sandet vil slide ham op!

Nede på stranden skiftes Mads og jeg til at tage føringer – Mads har lidt bedre teknik i sandet end jeg og kan derfor tage lidt længere føringer. Desværre henter vi trods samarbejdet ikke rigtig ind på Sebastian og da strandstykket nærmer sig sin slutning har vi vist begge indstillet os på vi ikke når ham. Oppe på fast underlag igen kommer et stykke med noget af mit favorit terræn – små snørklede stier med masser af rødder og forhindringer! Uden at jeg egentlig rykker falder Mads fra. Ved 10 km kommer jeg ud fra de snørklede stier og kan pludselig se Sebastian forude – han ser efterhånden mærket ud, så jeg prøver at finde kræfter til tempo, men det er ikke meget ekstra jeg kan yde. Afstanden bliver dog lidt efter lidt mindre, og da Sebastian ved 10,4 km er tæt på at misse et sving, kommer jeg pludselig ind på en afstand så det kunne blive spændende igen. De sidste små sving mod mål løber han dog perfekt og jeg har ikke nok i benene til at udfordre mere. Jeg må tage til takke med 2. pladsen. Mads kommer ind som 3’er og Jacob som 4’er. Kent kommer først ind som nummer 6, men da han blev ledt forkert på ruten af en official da han lå klart nr. 5 får han rettet sin placering til en 5. plads.

Resultatet betyder at jeg nu indtager 2. pladsen og Mads 3. pladsen i den samlede stilling. Skal Kent rykke forbi mig, skal han vinde den sidste afdeling, mens en 2. plads vil sende ham forbi Mads. Jeg stiller som tidligere nævnt ikke op i sidste afdeling og Mads regner heller ikke med at deltage. Startlisten til sidste afdeling har dog 2-3 navne som burde være hurtigere end Kent så det ser ret lovende ud for at vi begge kan holde vores placeringer.

På den korte distance snuppede kæresten 1. pladsen – faktisk var hun første person i mål kort før første herre – super sejt løbet. Dermed var bagagerummet godt læsset med præmier på vej mod Aarhus.

 

 

Uge 33 – der mærkes fremskridt og 2000 km for året rundet!

I uge 33 lykkedes det mig at komme tilbage på sporet med løb alle ugens dage, og dermed kom jeg også op på en ugetotal over de 80 km som den helst skal være på nuværende tidspunkt i marathontræningen. De første dage stod den på roligt løb, men i løbet af ugen kom der både lidt bakkeintervaller og tempoløb ind. Ugen blev sluttet af med trail konkurrence i Rebild Bakker.

I tal så ugens løb således ud:

Mere detaljeret forløb ugen således:

Mandag søgte jeg tilflugt for solen med en rolig tur i skoven. Benene var tunge efter sidste weekends langtur uden vand, men løsnede stille og roligt op efterhånden som jeg kom i gang.

Tirsdag bød på endnu en gang fortræning til DHL stafetten arrangeret af AGF Life. Denne gang mødte næsten 800 løbere op i det gode vejr og fik testet formen på ruten. Efter at have pakket alt sammen blev det til en tur på ruten. Jeg løb den som roligt løb, men løbet progressivt med km-tider på 4:22, 4:20, 4:14, 3:56 og 3:30. Folk der kender ruten ved at det er på 4. km at man løber op af bakken mod væddeløbsbanen, så at jeg kunne holde 3:56 der lover godt.

Onsdag bød på træning med LIFE. For at nyde skoven den sidste tid inden efteråret sætter ind, var træningen flyttet til Hørhaven, hvor der blev budt på bakkeintervaller. For at få nogle km i benene løb jeg frem og tilbage til træning hvilket gav næsten 11 km udover de ca. 6 km under selve træningen. Under træningen tog jeg selv 3 omgang på den ca. 500 m lange meget kuperede rundstrækning – herefter kunne jeg mærke lidt brok fra min achillessene og løb ikke med på den 4. omgang. Hjemad fulgtes jeg med Gitte fra klubben der også træner til Berlin og derfor også havde udnyttet muligheden til lidt ekstra km.

Torsdag vaskede regnen gader og stræder så de kunne være klar til en solrig weekend – i den dejlige kølige luft nuppede jeg ca. 10 km på Brabrandstien med 6 km marathonpace indlagt. På de 6 km holdte jeg 3:57 min/km og endte med en gennemsnitspuls på 75%HRR – det er lige højt nok, men det tilskriver jeg at jeg stadig skal træne noget mere i mit racepace samt at Island stadig sidder lidt i benene.

Fredag var en af de dage hvor der virkelig var brug for løbeturen da jeg kom afsted om eftermiddagen. Lige fra morgenstunden var den ene ting efter den anden gået galt, så jeg trængte til at få klaret hjernen. Jeg havde planlagt en tur ud langs åen, omkring Brabrandsøen og tilbage. Kæresten skulle også løbe – men ikke så langt – det blev klaret ved at hun cyklede med langs åen og stillede cyklen da vi nåede søen og løb med rundt, for så at cykle tilbage igen. Det var virkelig dejligt at få clearet hjernen, og da jeg var tilbage var dagens problemer lagt på hylden, og jeg var klar til en herlig weekend.
I løbet af fredagens løbetur rundede jeg også en års-milepæl – 2000 km blev passeret tidligere end nogensinde før, svarende til et ugegennemsnit på 61,6 km. Det er kun anden gang i mit “løberliv” jeg når dette punkt, som for få år siden virkede fuldstændig urealistisk.

Lørdag morgen var kæresten og jeg igen afsted på hhv. cykel og løb. Jeg skulle have en rolig tur i skoven mens hun sparede benene til trailkonkurrence søndag.

Om eftermiddagen og aftenen var jeg samlet med de gamle drenge fra Malling til de årlige Summergames. Med disciplinsejre i krabbeløbsstafet, kongespil og sækkeløb fik jeg en fin 3. plads og slipper for at skulle huse hverken tabertrold eller pokal det kommende år!
Normalt indeholder summergames en uhæmmet mængde alkohol, men for mit vedkommende blev indtaget i år holdt ret begrænset, da den stod på trailkonkurrence søndag.

Søndag morgen var det afgang mod Rebild Bakker, hvor der ventede endnu en afdeling af Salomon Trail Tour. Allerede ved ankomsten til startområdet kunne vi se at det ville blive en hård tur, hvor bakkerne nok skulle give syre i benene.
På startlisten var Jacob Korsholm, Claus Bech og Kent Olesen, som alle ligger godt til i den samlede stilling som jeg skulle forsøge at slå. Desuden var min klubkammerat fra AGF Anders Konring til start – med hans baggrund fra O-løb regnede jeg ikke med at kunne følge ham, så taktikken var at fokusere på konkurrenterne i den samlede stilling.
Under opvarmningen fik jeg lige snuset lidt til starten på ruten, og fik dermed bekræftet at det ville blive hårdt – desuden lå det klart at det var vigtigt ikke at ligge for langt tilbage når man ramte første stigning/trappe efter ca. 600 m da stien var smal og ikke levnede store muligheder for overhaling.
Løbet blev skudt i gang og da vi løb ind på stigningen lå jeg lige bagved Jacob. 50 højdemeter blev slugt på 400 m og lige efter vi passerede 1 km startede et hidsigt nedløb 1 km. Netop på nedløb plejer jeg at gøre det godt og jeg rykkede da også hurtigt forbi og væk fra Jacob, men kunne slet ikke være med da Anders kom galoperende forbi. Da ruten fladede ud samtidig med vi rundede 2 km lå jeg sammen med en anden løber ca. 10 m bagved en førende gruppe på 3 personer. Jeg var spændt på om nogen fra førergruppen ville dreje fra når kort- og lang rute delte sig efter ca. 2,3 km – det var der ikke, men på det tidspunkt var hullet frem til de forreste lukket, og vi lå nu 5 løbere forrest.
Vi mødte nu dagens anden hårde stigning, som om muligt var endnu stejlere end den første. På denne stigning trak Anders med sit lette løb fra mens jeg uden at forcere kom frem forrest blandt forfølgerne. Efterfølgende kom en række små op- og nedløb og jeg kunne her holde nogenlunde den samme afstand til Anders, mens der blev et par meters spredning mellem os i forfølgergruppen. Ved et 90 graders sving opdagede jeg at Jacob havde løbet sig frem og lå ca. 20 m bagved mig.
Kort efter vi rundede 4 km, var det tid til endnu en af de skrappe stigninger som strakte sig over næsten en km. Jacob havde brugt denne stigning til at lukke hullet, og da vi nåede toppen og samtidig kom ud på en grusvej kom han blæsende forbi og lavede hurtigt et hul på ca. 10-15 meter. Jeg forsøgte ikke umiddelbart at lukke hullet, men da han gik ned i kadance igen, mindskede jeg stille og roligt afstanden igen. På et teknisk stykke i skoven lukkede jeg det sidste af hullet og ved 6 km var jeg tilbage på 2. pladsen.
På et 600 m langt nedløb i skoven lykkedes det mig at åbne et lille hul, så da vi ved 7 km løb ind på en kort men meget stejl stigning havde jeg ca. 20 m ned til Jacob – dem lukkede han dog på stigningen, men stien var for smal til at han kunne overhale og han tabte terræn igen på det efterfølgende nedløb.
Ved 7,5 km ramte vi den sidste stejle stigning, og selvom Jacob igen kom helt op i hælene på mig lykkedes det mig at holde mig foran. På det sidste stykke pressede jeg det sidste ud af benene og holdt mig forrest og kunne med tiden 36:12 løbe ind på 2. pladsen – 7 sekunder foran Jacob og 15 sekunder foran Claus Bech.


2. pladsen indbragte en HP Photosmart 5510 printer/scanner/kopimaskine og en lækker Salomon trøje – printeren er røget til salg på Den blå avis – se her! Jeg har ikke selv brug for den, så den kan forhåbentlig indbringe nogle hundrede kroner.
Selvom det lykkedes mig at slå Jacob i gårsdagens løb, gjorde hans 3. plads, at jeg nu kun i bedste fald har mulighed for at ende på samme pointantal. Da reglerne siger at i tilfælde af pointlighed, afgøres det ved antal deltagelser betyder det at hvis bare Jacob stiller til start en gang mere kan jeg ikke overhale ham. Jeg er dog stadig en seriøs bejler til 2. el. 3. pladsen, og håber de kommende ugers marathon træning, vil gøre mig skarp til konkurrencen i Marbæk 16. september.

Udover løbet fik jeg jeg cyklet til- og fra arbejde 4 gang i løbet af ugen, så det blev til ca. 50 km og 2 timers “gratis” motion. Søndagens løb viste at der efterhånden er lidt fart i benene igen, så jeg ser positivt frem mod Berlin.

Uge 32 – motivationen genfundet?

Uge 32 startede skidt. Skaden i min læg/achillessene og sammenbruddet på løbeturen forrige fredag, havde virkelig bragt motivationen i bund og sofaen trak mere end løbeskoene. I løbet af ugen fik skaden det dog bedre og bedre og i takt med at jeg kunne løbe uden gener fra den steg motivationen, så jeg i dag føler mig helt klar til en god træningsuge.

I tal så løbeugen således ud:

Mandag blev der holdt helt træningsfri. Motivationen var som sagt helt i bund, og ikke engang cyklen kunne jeg finde overskud til at lufte.

Tirsdag arrangerede AGF Life fortræning til DHL stafetten. Efter vi havde pakket alt grej sammen igen løb vi ruten igennem. Jeg kom igennem i roligt tempo, men benene var tunge og kroppen noget sløv!

Onsdag stod den på træning med AGF Life. Det var Geir der styrede træningen, og jeg skulle blot hjælpe med at starte og stoppe intervaller i bagtroppen – det blev derfor til en god restitutionstur for mig, og da jeg løb hjem fra træning følte jeg at benene var en smule lettere end jeg længe havde følt.

Torsdag havde jeg egentlig planlagt en rolig tur, men efter at have ordnet et par ærinder i byen, vandt sofaen igen over løbeskoene i motivationskampen, og jeg stillede mig tilfreds med at dagens motion var cykelturen til og fra arbejde.

Om det var weekendens komme der fredag boostede motivationen ved jeg ikke, men der var ihvertfald ikke nogen større motivationsproblemer forbundet med at få snørret løbeskoene og komme afsted om eftermiddagen. Ben og den øvrige krop føltes bedre end længe og det blev til en herlig tur i skoven.

Lørdag bagte sommeren over Danmark da jeg skulle ud på ugens langtur. Turen skulle foregå på min nye sekundære hjemmebane omkring Solbjerg, og jeg havde planlagt en rute, hvor jeg kunne tilføje sløjfer alt efter hvordan det gik, så jeg ikke som forrige fredag risikerede at gå sukkerkold med lang vej hjem. Første sløjfe fulgte ruten fra Solbjerg-sø-løbet via Vitved og ned gennem Pilbrodalen. Der var igen problemer så jeg lagde en planlagt sløjfe omkring Virring på ruten – på trods af meget kuperet terræn kværnede benene kilometer efter kilometer. Den næste planlagte sløjfe var gennem Onsted og Bøgeskov, men i Onsted drejede jeg forkert og kom den forkerte vej ud af byen – benene føltes dog godt så jeg så det blot som en mulighed for at få set noget nyt. Det blev til en tilføjelse af en 6 km sløjfe over Balle og da jeg var tilbage på den planlagte rute bippede uret 21 km. Jeg havde nu været afsted i 1½ time og solen og de 24 grader kombineret med at jeg ingen vand havde med satte sine spor på puls og tempo! Det blev derfor ikke til flere tillægssløjfer og da jeg 3 km senere var hjemme kastede jeg mig over vandhanen for at fylde væske på kroppen.

Søndag morgen blev benene bragt til live med en rolig tur på ca. 6 km sammen med kæresten. Da morgenstivheden først havde sluppet benene var de overraskende friske og jeg besluttede mig for at det skulle udnyttes til endnu en løbetur om eftermiddagen.
Om eftermiddagen fik jeg igen selskab af kæresten – denne gang dog på cykel medbringende vand! Ruten gik igen ud i landskabet omkring Solbjerg med de bakker der præger området. Det blev til ugens hurtigste tur med 4:06 min/km i gennemsnit. Det var dejligt at få lidt tempo i benene igen og på trods af gårsdagens langtur og varmen lykkedes det mig alligevel at holde gennemsnitspulsen ned på et niveau svarende til “roligt løb”

Med en ugetotal lige under 70 km og en meget begrænset mængde højkvalitetstræning ligger jeg noget under det planlagte træningsprogram, men stadig på et niveau som nok skal bringe mig i form til et PR forsøg i Berlin. Det primære fokus er at holde skaderne på afstand, da de vil være største forhindring for et godt løb.

Det blev også til en pæn portion km på cyklen som transport i den forløbne uge – ca. 55 km var med til at holde forbrændingen oppe så kurven for vægten igen peger nedad og burde sagtens komme ned under de 70 kg inden Berlin.

I denne uge får jeg forhåbentlig bygget yderligere på træningsmængden. Min læg/achillessene har det efterhånden godt nok til at jeg ikke behøver at have løbefri dage, så alene det at jeg kan løbe 6-7 pas i ugen skulle øge mængden. Søndag venter der endnu en afdeling af Salomon Trail – denne gang i Rebild, så der kan nok forventes bakker. Løbet vil blive min 4. tællende i serien og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om en samlet topplacering skal der også en topplacering til i Rebild, og ihvertfald en placering foran mine nærmeste konkurrenter.

Trail i Blokhus

Vel hjemme fra Island stod den i går på en afdeling af Salomon Trail Tour – denne gang i Blokhus.

Jeg var noget spændt på hvad der var at skyde med i benene da det jo kun var

14 dage siden løbet på Island. Ambitionen er stadig en god placering i den samlede stilling og jeg havde på startlisten fundet hvem der kunne forventes at blive mine hårdeste konkurrenter på dagen. Konkurrenter fra den samlede stilling var min klubkammerat Mads Karlsson, Jacob Bang Korsholm fra Horsens samt Michael Honoré fra Sparta. Derudover kendte jeg David Møller der stillede op for “Løberen” som jeg har mødt til et par banestævner.

Som det er blevet tradition var der en såkaldt Bravehart-start – dvs. start på en lang linje, og denne gang var det meget vigtigt at komme hurtigt ud af starthullerne da ruten allerede efter små 200m snævrede sig ind til decideret single-track. Jeg kom

rimeligt afsted og kom ind på den smalle sti blandt de 10 første og i løbet af de første km rykkede jeg roligt fremad til jeg lå 3’er lige bag David Møller og Mads Karlsson, der havde lagt rigtig hurtigt ud. Kort efter jeg var kommet op til David og Mads drejede de forkert og jeg lå pludselig forrest – de opdagede det med det samme og lå hurtigt lige bag mig på sporet. Da jeg nu lå forrest pressede jeg tempoet lidt ned for at spare l
Lidt efter 5 km passerede vi målområdet – og løberne på den korte distance løb fra mens vi skulle ud på et nyt loop. Det 2. loop havde betydelig lavere sværhedsgrad og bestod mest af lige grus- og græsstier med god plads til overhaling. Jacob der havde været helt skidt placeret i starten, var kommet op så vi nu var en 4 mands gruppe. Ved ca. 7 km, efter lidt tid på det jævne underlag, havde David, Mads og Jacob åbenbart samlet kræfter – skruede tempoet op omkring 3:00 min/km og rykkede forbi! Her kom min manglende restitution til udtryk og jeg havde ikke farten i benene til at hænge på, og jeg måtte finde mig i at de løb væk.idt kræfter og holdte det kun akkurat så højt at det det besværliggjorde overhaling på den smalle og tekniske sti.

Omkring 8 km mærkede jeg et jag nederst i læggen på venstre ben – det er sandsynligvis et lille brist i vedhæftning mellem lægmuskel og achillessene som har truet mig et par gange på det seneste! Jeg kunne løbe videre, men havde ikke optimalt afsæt i venstre ben, og kunne blot nogenlunde holde tempo. Jeg blev hentet af en for mig ukendt løber, og kunne desværre ikke hænge på ham da han overhalede. Kort efter løb vi ind på et stykke med sand – det tunge sand var ikke optimal kost for min læg og afstanden til løberen foran blev længere, men heldigvis nærmede målet sig også. Da stykket med sand sluttede var der kun 5-600m til mål – det gjorde godt at komme ud på fast sti igen og jeg kunne uden de store problemer løbe min 5. plads hjem.

Det lykkedes Mads at holde AGF-fanen højt og vinde afdelingen foran David og Jacob. Med 9 afdelinger afviklet og kun 4  (2 i Jylland og 2 på Sjælland) igen, kan man begynde at gætte på hvem der vil gøre sig i den samlede stilling. På trods af det i går kun blev til en 5. plads har jeg selv stadig gode muligheder for en topplacering – derudover bejler 4 løbere til den samlede stilling. Jacob Bang Korsholm og Mads Karlsson vil med deres annoncerede deltagelse i hhv. Rebild og Marbæk komme op på de 5 tællende løb og vil med forventede top-3 placeringer ligge godt til! Kent Nørmark stiller til start i begge de Sjællandske afdelinger og vil med topplaceringer også presse på. Claus Bech står endnu ikke på nogen af startlisterne, men kan mangler også kun et 5. løb og vil med en topplacering presse sig på i toppen.

Skaden i læggen kommer nok til at koste et par dages løbepause og endnu nogen dage uden højkvalitetstræning, men jeg forventer bestemt ikke den vil volde mig problemer ift. næste afdeling om 3 uger i Rebild.

Udstyr til Laugavegur

Da jeg sidste år løb Laugavegur Ultramarathon gjorde jeg mig nogle erfaringer mht. det udstyr jeg havde valgt – noget virkede rigtig godt og andet rummede plads til forbedring. Siden tanken om at deltage igen i år spirrede i mit hoved, har jeg også overvejet forbedringer af udstyr. Jeg er nu nået frem til den endelige udstyrspakke som jeg gennemgår herunder:

Sko:
Salomon Speedcross 2, Str. UK 10,5

 

 

Inov-8 X-talon 212, Str. UK 10

 

 

Sidste år løb jeg hele distancen i et par Salomon XT Wing 2. Der var egentlig ikke noget at udsætte på skoen, der løste opgaven glimrende og som jeg heller ikke ville være nervøs for at anbefale til andre. I år har jeg valgt at ændre taktik således at jeg skifter sko og strømper efter krydsning af Bláfjallakvísl. Sidste år gik der 4-5 km på det flade stykke efter elven før skoene var nogenlunde tørre og jeg fandt en rytme – jeg håber at jeg med skift kan finde en rytme lidt hurtigere. Da jeg i år er ca. 10 kg lettere end sidste år, har jeg også valgt nogle lettere sko.

Planen er at starte ud i Speedcross 2 hvis meget profilerede sål, er velegnet til både passager i sne og det stejle nedløb. På 2. halvdel af løbet skifter jeg X-talon 212, som gerne skulle bringe mig let henover sand/aske-sletterne og give lidt ekstra lethed når benene begynder at blive tunge.

Strømper:
2 par Inov-8 Mudsoc 20, Black/white, L

Som skrevet ovenfor skifter jeg også strømper midtvejs for at få tørre fødder. Jeg har valgt en strømpe fra Inov-8 som både er let og luftig, men også slidstærk til så lange løb i terræn som der her er tale om.

Compressions tubes:
CEP allsports progressive compression sleeves, black, str IV

På så langt et løb er kompression på lægmusklerne for mig et must. Sidste år løb jeg med kompressionsstrømper hvilket helt sikkert hjalp med at holde kramperne på afstand. Alle der har prøvet at iføre sig et par kompressionsstrømper ved at det ikke er helt let, og da jeg i år som sagt påregner strømpeskift, har jeg valgt at bruge tubes fra CEP som jeg dermed ikke behøver at skifte.

Gaiters:
Inov-8 Debrisgaitor 32, str. L

En af mine erfaringer fra sidste år var at grus og sten i skoen var et iritationsmoment der kostede tid og smerte. I år vælger jeg derfor at benytte mig af en lille gaitor, der gerne skulle sikre at fremmedlegemer ikke finder vej til mine sko. Disse gaitors løsnes let fra skoen og kan bare blive siddende om benet mens jeg skifter sko og strømper.

Compressions tights:
CEP triathlon compression shorts, str III(m)

Jeg løb også i kompressionstights sidste år, men med det vægttab jeg har haft siden da er der ikke meget kompression tilbage i dem! Derfor har jeg indkøbt CEPs triathlon compressions shorts, som gerne skulle holde min lårmuskler godt kørende under hele løbet.

T-Shirt:
Salomon Trail Runner II Tech Tee, Asphalt, M

Denne lækre t-shirt fra Salomon sidder bare fantastisk, og tillader samtidig at kroppen kommer af med varme og fugt.shirt:

Løse ærmer: 
Salomon XT II, Black, M

Sidste år løb jeg i en langærmet trøje, men da det hen på dagen blev varmt ville jeg godt have haft armene fri. Til at løse det problem har jeg i år valgt at benytte mig af løse ærmer fra Salomon. Med disse har jeg mulighed for at holde varmen i starten, og justere til i løbet af dagen.

Hovedbeklædning:
2 stk. Inov-8 Wrag 30 – Multifunctional headware, Grey/slate and Red/slate, One Size

Disse multifunktionelle stykker stof kan bruges som pandebånd, tørklæde, støvmaske  m.m. Jeg anvender et som pandebånd og har så et mere med til at skifte med eller til at bruge som støvmaske hvis det blæser på askesletterne.

Bæltetaske:
Salomon XT Twin Belt, Red/Detroit/White, One Size

Den bæltetaske jeg medbragte sidste år var jeg mildest talt utilfreds med – dens system med en strop der fastholdte drikkedunk, kun én drikkedunk og et ret generende bæltespænde var største kritikpunkter. Bevidst eller ubevidst lykkedes det mig at glemme tasken i målområdet sidste år, så jeg skulle under alle omstændigheder have en ny. Med den valgte Salomon taske har jeg virkelig ramt plet. Jeg har allerede løbet flere testture med den, og den sidder perfekt selv med to fyldte dunke. Dunkene holdes desuden bare i klemme med bæltes egen konstruktion, så der er ingen besværlige stropper til at holde dem, men alligevel sidder de godt fast og er blevet i bæltet selv ved mindre styrt på stierne.

Jakke (hvis krævet af arrangør):

Montane Featherlite Marathon Jacket, Burnt Orange, M

Det kan blive krævet fra arrangørerne at man har en jakke med. Til det formål har jeg valgt min netop indkøbte jakke fra Montane. Med sin vægt på kun 132g er den ideel at have med som backup hvis vejret skulle vise tænder.

Handsker (hvis krævet af arrangør):
Adidas Running CC Gloves, M

Også handsker kan fra arrangøren være påkrævet medbragt. Her har jeg blot valgt mine løbehandsker fra Adidas. Hvis det er koldt i vejret fra start, kan det sagtens være jeg starter ud med dem på, selvom det ikke er krævet.

Puls og GPS:
Garmin FR 310XT m. Garmin Softstrap

Allerede sidste år var FR310XT min trofaste makker på turen. Desværre havde jeg ikke fået skiftet batteri i pulsremmen, så jeg fik kun pulsdate for de første ca. 10 km af løbet – den fejl begår jeg ikke igen – i år starter jeg ud med et helt friskt batteri. Egentlig påregner jeg ikke at skulle kigge ret meget på uret – ihvertfald ikke i forhold til de data som tempo og puls jeg normalt kigger på – her skal der lyttes efter kroppens signaler. Den totale distance og tid vil jeg have fokus på ift. energiindtag. Bagefter kan jeg så nørde i den data jeg får fra uret på puls, tempo osv.

Kamera:
GoPRO Hero2 m. headmount

Det er min tanke at kunne dokumentere noget mere fra løbet end jeg kunne sidste år. Derfor medbringer jeg dette fantastiske lille kamera til at lave videooptagelser under løbet. Kameraet kan monteres i panden og dermed give seerne fornemmelsen af løbet fra løberens synsvinkel. Forhåbentlig kan det efterfølgende blive til en fin reportage fra løbet.

d.a.i. til DHL 2012

Med arbejde stiller vi til start i DHL-stafetten 22. august i Aarhus. Til anledningen har vi fået bevilget nye løbetrøjer. Der er valgt en lækker Salomon trøje, der med tryk kommer til at se nogenlunde ud som på billedet.

Nu håber vi bare på godt vejr så vi kan lufte de fine trøjer hele aftenen.

Uge 24 – Restitution, intensitet, trail og konkurrence

Så kan endnu en uges træning logges. Ugen var restitution så derfor blev der skåret over 30 km af mængden af løb ift. forrige uge. Ugen bød dog på masser af intensitet med et langt intervalpas, en mellemlang terræntur med mange højdemeter, nogle gode km i marathonpace og endelig en trail-konkurrence i Svanninge Bakker med fuld gas.

I tal så ugen ud som vist herunder

Mandag holdte jeg løbefri. Planen sagde egentlig at jeg skulle have løbet en kort tur, men hele kroppen sagde bare nej, så jeg lyttede til den og tog en eftermiddag/aften på sofaen.

Tirsdag tog jeg så revance for afslapningen mandag. Et langt træningspas med herrene i AGF blev incl. opvarmning og afjogning til næsten 21 km. Da jeg også denne dag havde aflyst min planlagte deltagelse i et 1500m testløb onsdag gav jeg den fuld gas på intervallerne. Forløbet af intervallerne er mere detaljeret beskrevet i tidligere indlæg som kan læses her.

Onsdag stod den på træning med LIFE. Jeg var dejlig frisk da jeg kom hjem fra arbejde, så jeg løb en lille tur for mig selv inden jeg mødtes med gruppen. Træningen var en stjernestaffet i skoven, og jeg løb med for at hjælpe løberne med at holde deres pace. Dermed blev det små 17 km i varierende tempo.

Torsdag tog kæresten og jeg til Trail-hygge i området omkring Knøsgården (mellem Silkeborg og Ry) – det var et arrangement arrangeret af racegear.dk der havde inviteret via facebook. Det blev en herlig aften hvor gode lokalkendte løbere hev os rundt på noget fantastisk trail med masser af højdemeter. Jeg løb med gruppen der løb længest hvilket var ca. 14,5 km med over 500 højdemeter og besøg på Store knøs, Udsigten, Lille knøs og Himmelbjerget. Kæresten der er ny i trailløb løb med den korteste gruppe der løb ca. 7,5 km hvor der var indlagt en hel del instruktion i trailløbets små finesser – det skulle jo søndag vise sig at hun havde masser af flair for det trail!

Fredag blev der trænet marathon pace. Efter ca. 2 km roligt løb som opvarmning fandt jeg marathon pace på 3:47 min/km og løb dette 6 km, hvorefter jeg sænkede farten til roligt løb igen de sidste ca. 2 km hjem. Med 73%HRR i gennemsnitspuls på de 6 km marathonpace var jeg lige et %-point lavere end sidste uge på samme pas.

Lørdag stod den på en restitutionstur sammen med kæresten. Der var jo konkurrence på programmet søndag så benene skulle bare lige luftes lidt og der skulle lidt km til regnskabet.

Søndag var det så tid til konkurrence i Svanninge Bakker. Som det kan læses i inlægget her fra i går, blev det til stor succes med sejr til både mig og min kæreste på hhv. herrenes lange distance og damernes korte.

I løbet af ugen blev der suppleret med cykel til og fra arbejde hvilket som det ses nedenfor gav ca. 62 km. Min dårlige samvittighed i ugen er igen CORE-træningen som jeg ikke fik taget mig tid til – der må strammes op!

Den kommende uge skrues der igen op for mængden af løb der gerne skulle toppe på 110-120 km, inden nedtrapningen til Laugavegur.

Sejr i Svanninge Bakker

I dag blev der løbet endnu en afdeling af Salomon Trail Tour – denne gang i Svanninge Bakker på Sydfyn. Kæresten og jeg var draget afsted for at deltage på hhv. den korte dame og den lange herre udgave.

Startlisten ved herrene var stærkt besat med vindere fra 3 af de tidligere afdelinger i feltet. Min plan var at forsøge at hænge på de to umiddelbart hurtigste af disse og så se hvad det kunne føre til.

Jeg havde på startstregen placeret mig bag Jacob Korsholm fra Horsens der vandt i Tørring, men da starten gik var det Kent Nørmark fra Sparta/Marathonsport og vinder i Hvalsø der stak hurtigst afsted. Jeg lagde mig i hælene på ham som planlagt. Den første km gik nedad på græsstier og blev rundet i 3:15. Nu løb vi ind på den første seriøse stigning med 50 højdemeter fordelt på ca. 1 km. Jeg kunne uden de store problemer holde på og da vi rundede toppen løb jeg forbi, da jeg gerne ville løbe forrest på nedløbet og have frit udsyn – på nedløbet blev 2. km rundet i 3:53.

Jeg satte åbenbart Kent på nedløbet for da jeg lod mig overhale da det igen begyndte at gå opad var det ikke Kent der kom forbi, men en for mig ukendt løber. Løberen der overhalede mig havde god fart på og på en meget stejl sandet bakke måtte jeg give ham et hul på 5-10 m. 3 km blev passeret i 4:06. Kort efter toppen delte ruten sig – dem der løb kort skulle til venstre mod mål og os der løb lang,t skulle til højre for at komme tilbage til start og tage en runde mere. Den førende kom åbenbart i tvivl ved denne deling og hans tøven udnyttede jeg til at indhente ham. Kort efter var det mig der tøvede, da jeg ikke kunne se næste rutemarkering og jeg blev igen overhalet og sat med ca. 10 meter. Efter er par små hurtige sving var jeg tilbage på græsslettet hvor starten var gået – her var den førende løber stoppet op – det viste sig at han egentlig skulle have løbet den korte, men ikke havde forstået instruktionen om hvor ruten delte sig – too bad! Så nu var jeg alene i spidsen – Samtidig rundede jeg 4. km på 3:20.

Det gik nu igen nedover græssletten og da jeg i et sving havde mulighed for at se langt tilbage, kunne jeg registrere at ingen af mine konkurrenter var i syne. 5. km blev rundet på 3:18 og nu ventede igen bakkerne. Da der stadig ingen konkurrenter var i syne forcerede jeg ikke, og koncentrerede mig om at have luft og overskud til at løbe sikkert ned. 6 km rundede jeg efter nedløbet – den blev klaret på 4:13.

Jeg kom nu igen ind på et par stejle sandede stigninger, men jeg havde stadig ingen konkurrenter i syne så jeg forcerede ikke. Da jeg nåede punktet hvor ruterne skiltes følte jeg mig ret sikker på sejren var hjemme for nu gik det stort set kun nedad mod mål. den 7. km som havde været stort set konstant opad (+36m), blev rundet i 4:35.

Som sagt gik det nu nedad mod mål, og værste forhindring var at skulle overhale løbere fra den korte rute – de fleste trak dog fint til side når de hørte mig, men en enkelt løber havde hovedtelefoner på så han hørte mig ikke. Samtidig tog han et uventet skridt til siden da jeg overhalede, hvilket resulterede i en skuldertackling, der sendte ham ud i siden – heldigvis uden der skete yderligere.
Kort efter var jeg udsat for luftangreb – en bi fovildede sig ned i halsen på min t-shirt, og fik afgivet et stik på skulderen – men det stoppede mig nu ikke. Jeg rudede 8. km i 3:53 og vidste der nu kun var 600 m til mål. Jeg kom kort efter ud hvor Hanne og jeg havde varmet op og vidste at nu var målet ligee om hjørnet. Det blev til løftede arme og et stort smil i mål, hvor jeg vist ikke var den forventede vinder. Tv holdet var ihvertfald mere interesseret i Kent der over et minut efter mig kom ind som nr. 3. To’er blev Jacob Korsholm, så min udpegning af stærkeste konkurrenter var korrekt – og i dag slog jeg dem!

Hanne tog i mod mig i mål – hun mente der havde været nogen stykker foran hende i mål – ihvertfald var hun kommet ind kort efter en anden pige. Da første resultatliste blev offentliggjort kunne vi dog konstatere at det virkelig var en pige, som derfor deltog i børnekonkurrencen – og Hanne til hendes egen store overraskelse havde vundet den korte distance for damerne. Super sej kæreste jeg har, der sådan vinder sit debut trailløb.

Efter afjog og lidt snak med konkurrenter var der præmieoverrækkelse. Igen var der flotte præmier. Til mig var der et Suunto pulsur, et par salomon trailsko og et halvt års forbrug af biotex – ialt præmier for ca. 2500 kr – så var turen til Svanninge da betalt. Desuden var der 50 gode point til den samlede stilling – så nu skal jeg da ihvertfald afsted til et par løb mere!