www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Salomon Trail Tour

Ugen efter nXm

ParadIS var på plads i målområdet til Horsensløbet.

ParadIS var på plads i målområdet til Horsensløbet.

Efter succesen ved nXm var jeg spændt på hvordan kroppen ville have det i den forgangne uge. Mandag morgen var benene trætte og fyldt med rifter og småsår, men ellers føltes de rimelig godt – det ændrede sig dog i løbet af dagen. Mine lægmuskler blev mere og mere ømme, og der var dømt “farmerwalk” med stive ben når jeg rejste mig fra stolen på arbejde. Hanne morede sig bekosteligt når hun prøvede at massere dem lidt om aftenen, og jeg vred mig i smerte bare hun rørte ved læggen.
Tirsdag var jeg pga. en tilsynsopgave på arbejde nødt til at bevæge mig rundt hele formiddagen. Det hjalp meget på benene at være i bevægelse, men helt godt blev det om eftermiddagen hvor den stod på massage og behandling hos Rene ved Guldberg akupunktur. Sugekopper, massage, elektroakupunktur og varmestimulering med moxa fik løsnet op i fødder, ben og ryg, så jeg følte mig flyvende da jeg forlod klinikken.
Onsdag skulle det så testes om jeg virkelig var flyvende. Jeg havde holdt løbefri mandag og tirsdag, men onsdag skulle jeg træne LIFEerne i AGF, så jeg skulle have gang i løbeskoene igen. Under opvarmningen kunne jeg da godt mærke at der stadig var lidt træthed i benene, men ellers gik det udemærket. Programmet bød på 3000m tempoløb, og jeg valgte at starte relativt roligt ud og se om jeg kunne øge tempoet i løbet af distancen. Det føltes rigtig godt at få noget fart i benene – en helt anden måde at bruge musklerne end ved nXm! Jeg startede ud omkring 3:50 og øgede af et par omgang så jeg sluttede omkring 3:15. Afjog var ikke noget problem – nu var musklerne varmet godt igennem.
Torsdag fik benene en omgang hvile. Om eftermiddagen var jeg på et byggepladstilsyn, som krævede nogle ture op og ned af stillads. Her kunne jeg mærke at der stadig sad noget “træthed” i forlårrene som syrede hurtigt til på stigerne.
Fradag – grundlovsdag – var det tid til en ny test af benene. Jeg havde for nogle måneder siden fået en invitation til at komme og løbe Horsensløbet (halvmarathon) – jeg havde sagt ja, med forbehold for min tilstand efter nXm – men følte at jeg godt kunne give det et forsøg, omend jeg godt vidste jeg ikke ville kunne løbe super hurtigt.
Forhåndstilmeldingerne havde ikke rigtig nogen hurtige navne med, så jeg nåde at tænke at det måske kunne blive til en topplacering selv på 80%. Ved eftertilmeldingen kom der dog en flok kendte navne til og selvom de fordelte sig over 5, 10 og halvmarathondistancerne, kunne jeg godt se at de præmiegivende top-3 placeringer ikke var nogen mulighed! Jeg vendte dette til noget positivt, da jeg så ikke havde nogen grund til at løbe hurtigere end hvad der ville være sundt for mine ben!
Horsensløbet er ikke et løb jeg før havde løbet, og ikke et løb jeg kendte meget til. Jeg fandt dog ud af det er en relativ stor begivenhed, med rigtig mange deltagere når børneløb, 5 km, 10 km og halvmarathon lægges sammen. Dyreskuepladsen dannede en festlig ramme for løbet, og stadig var der masser af plads så man kunne nyde solen liggende på græsset.
Jeg fik nogle gode opvarmningskilometer rundt på græsset inden jeg indfandt mig i startboksen. Her blev det til lidt hyggesnak og afstemning af forventninger med de løbebekendtskaber der også havde fundet vej til Horsens. Jeg kom fint afsted ved startskuddet og fandt hurtigt en rytme. Efter et par hundrede meter skilte en gruppe på 8 løbere sig ud – heri de 4 som jeg på forhånd vidste jeg nok ikke kunne presse med mine bens tilstand. Efter 1½ km på asfalt drejede ruten ned på skovstien omkring Bygholm sø, og her kom mine trailkvaliteter hurtigt til deres ret. De to tre løbere jeg havde fulgtes med blev sat, og jeg hentede og overhalede hurtigt 3 løbere, der ikke havde kunnet hænge på helt fremme.
Da jeg nærmede mig de 9 km og anden tur rundt om søen, fik jeg endnu en løber i sigte og et par kilometer senere havde jeg hentet og overhalet ham. Jeg kunne uden de store problemer holde mit tempo, og kun en begynde vabel på den ene hæl pga. dårligt strømpevalg gav mig problemer.
Med et par kilometer igen kunne jeg ane endnu en løber langt forude – der var dog for langt til at jeg kunne indhente ham og efter 1:21:15 kunne jeg løbe i mål på en 5. plads – 1:25 fra en podieplads og 6:54 efter vinderen. Snitpace på 3:51 er bestemt godkendt rute og ben taget i betragtning, og gav håb om at kunne levere et resultat til Hvalsø trail søndag.

Ja blev der sagt!

Ja blev der sagt!

Efterfølgende nød kæresten og jeg solen og stemningen på pladsen og fik snakket med en masse løbebekendtskaber. Alt i alt kunne vi tage derfra med en rigtig positiv oplevelse af et løb der var velafviklet, underholden og med en flot rute. Vi afviser bestemt ikke at vi kunne finde på at troppe op igen!
Lørdag fik benene løbepause – til gengæld brugte kæresten og jeg tid på at stikke en tur forbi Aarhus Rådhus og skifte status fra kærester til ægtefolk. Tempoet var 3:00 pr. vielse så vi var hurtigt ude igen og kunne fortsætte til dobbelt børnefødselsdag. Sidst på eftermiddagen tog vi et Cruise med Molslinjen fra Aarhus til Odden, kørte videre til Roskilde hvor bryllupsmiddag og -nat ventede på Comwell Hotel.

Bravehart start til Hvalsø Trail

Bravehart start til Hvalsø Trail

Efter en dejlig morgenmad på hotellet kørte vi søndag formiddag mod Hvalsø hvor den stod på 10 km trailløb. Afdelingen i Hvalsø er en klassiker i Salomon Trailtour, men alligevel var det første gang vi deltog. Især starten gør Hvalsø til noget specielt. Alle deltage starter på en bred linje – en såkaldt Bravehart start opkaldt efter filmen med Mel Gibson – Under starten brager lydsporet fra filmen ud af højttalerne og starten bliver markeret med hornsignal. Så sætter masserne sig i bevægelse opad en bakke på græssletten ført an af to heste med ryttere.
I år kom der så ekstra krydderi til den dramatiske start da feltet af løbere efter en lille kilometer passerer en fold med kvæg bliver disse så opstemt at de bryder gennem hegnet og løber ind mellem løberne. Jeg er sammen med to andre løbere de eneste der er foran det sted hvor kvæget bryder igennem og det giver os et ekstra lille hul. De to øvrige løbere en min klubkammerat Anders Konring der er et par meter foran, og Kent Nørmark fra Sparta der har lagt hårdt fra land og er yderligere 20-30 meter foran.

I mål som #2

I mål som #2

Jeg mærker hurtigt at jeg ikke kan følge det tempo hverken Kent eller Anders starter ud i, og får justeret til så jeg også kan have hovedet med på det teknisk mtb-spor vi løber ind på. Hullet bagud er hurtigt stort, så jeg behøver ikke at fokusere den vej, og kan nøjes med at kigge fremad. Ved 4-5 km ser jeg at jeg kommer tættere og tættere på Kent der er blevet sat af Anders. Det er især på tekniske passager med mange sving jeg henter ind – jeg lukker hullet hurtigere end jeg havde forventet og bestemmer mig for at rykke forbi med det samme. For ikke at risikere at Kent forsøger at hænge på trykker jeg lidt ekstra på et par minutter, og åbner hurtigt et hul bagud.
Efter forceringen må jeg lige bruge lidt tid på at finde rytmen igen. Jeg kan mærke i benene at overskuddet er ved at være væk og jeg glæder mig til at se målstregen hver gang uret siger jeg har ædt endnu en kilometer.
Jeg begynder pludselig igen at kunne se Anders fremme mellem træerne – det snørklede spor gør dog det er svært at vurdere den reelle afstand, og da jeg ikke har meget mere at trykke med, holder jeg blot på med den intensitet jeg ved kan holde til mål.
Jeg er kommet tættere på Anders, men er også løbet tør for distance – Anders løber ind i 41:38 og jeg er 39 sekunder efter. Kent kommer ind et lille minut efter på en sikker 3. plads

Podiet hos herrene

Podiet hos herrene

Hanne har desværre været uheldig ude på sporet hvor hun er snublet over en rod og i faldet slår hovedet ned i en træstub. Hun sidder da jeg kommer i mål og bliver kontrolleret af en læge. Diagnosen er en lille hjernerystelse og “behandlingen” er hvile. Efter præmieoverrækkelse hvor Hanne og jeg af speakeren og publikum desuden ønskes tillykke med gårsdagens bryllup, ruller vi mod Odden og endnu et Cruise tilbage til Aarhus.
Resten af dagen deltager i i sympati med Hanne i hendes behandling!

Marts – Opladning

Marts måned er primært gået med at oplade batterierne. Mine ben – og især achillessener – viste sig at være noget mere medtaget af turen i Thy, end jeg først havde regnet med, så for at skåne dem var det meget belejligt at Hanne og jeg d. 9. marts drog på 14 dages ferie til Mexico.

Løbetur i Mexico City

Løbetur i Mexico City

Omend løbeskoene var med i bagagen så fik løbemusklerne lov at slappe relativt meget af, og på de 14 dage blev det kun til fire løbeture, med en samlet distance på ca. 30 km. Så skulle man jo tro at alle problemer var væk efter sådan en tur, men om jeg har været alt for inaktiv ved jeg ikke, men ved hjemkomsten havde jeg ihvertfald stadig problemer med achillessenerne.
Træningen er genoptaget, men jeg passer på med den intensive træning, og det lader til at det hjælper og der er klar fremgang at spore.

Salomon Lakeside Trail

Salomon Lakeside Trail

29. marts var det tid til årets første afdeling af Salomon Trail Tour. Salomon Lakeside Trail i Silkeborg er et nyt løb på touren. En 12,5 km rundstrækning, hvor fokus var på at følge terrænnet på kanten på søerne, skulle gennemløbes to gang. Pga. mine achillessener havde jeg forud for løbet erkendt, at jeg skulle passe på mig selv, og lade de forreste løbe hvis/når de satte et tempo der ikke var sundt for mine ben. Selvom det trak i kroppen for at komme med,  holdt jeg hovedet koldt da udskilningen skete efter 3-4 kilometer. Tre klubkammerater fra AGF trak fra i et tempo der ikke ville være sundt for mine ben og jeg selv fik større og større hul ned til 5. pladsen når jeg løb på 80-85% intensitet. Så med hverken konkurrenter tæt på foran eller bagved, var det ikke noget problem at styre en kontrolleret intensitet hele vejen til mål og en 4. plads, og dermed de første point i hus til den samlede stilling.

Med restitution og ferie blev det selvfølgelig til en ret begrænset totalmængde i marts måned. 145 km lyder totalen, og det er selvfølgelig noget der skal se anderledes ud i april, hvis forman skal være på plads til nXm.

I marts fik jeg også sat et lille online projekt i luften. Det drejer sig om en Facebookside for “Team Comwell Sport” som skal promovere vores hold til nXm i maj. Efterhånden som vi har fået sponsorer på, var det nødvendigt med en platform til at synliggøre dette, og det blev til lanceringen af siden på Facebook. Siden kan findes her og giv den gerne et like.

Knap så god start på tætpakket løbsprogram

I onsdags tog jeg hul på 1½ uge med et tæt pakket løbsprogram, som jeg pt. er ca. halvvejs igennem.

Onsdag aften stod den på DHL stafet i Aarhus, hvor jeg for første gang skulle løbe for mit arbejde – Ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Med 4 dages hjælp med DHL arrangementet i benene vidste jeg at jeg ikke skulle sætte forventningerne for højt. Jeg løb 3. tur hvilket heller ikke var befordrende for en god tid, da ruten dermed var pakket med løbere! Jeg kom rundt i hæderlige 17:17 – 11 sekunder langsommere end sidste år, hvor jeg dog løb første tur og dermed slap for trængsel på ruten!

Fredag nat var det så tid til at få sat gang i Salomon Trail Tour igen – denne gang med ca 22 km nat-trail i Boserup skov ved Roskilde. Jeg var lidt skeptisk angående min udholdenhed op til løbet, da jeg hen over sommeren primært har haft fokus på 5000m og desuden døjet med sygdom og skader der har gjort træningen langt fra optimal.
Udholdenheden skulle også vise sig at koste – jeg kunne være med i fronttrioen på den første af de to omgang på MTB-sporet i skoven, men lå hele tiden med en puls der var et par procent højere end den burde, og da vi løb ud på anden runde måtte jeg slippe. Jeg løb turen hjem i et rimeligt tempo og intensitet, der sikrede at der ikke kom løbere op bagfra. Anders Konring slog Christian Nørfelt i en spurt og de hentede dermed hhv. 2 og 1 point ind på mig i den samlede stilling. Der var ingen tvivl om at jeg var slået af bedre løbere på dagen – Andres var bare bedre teknisk i mørket, og Christian har helt klart udholdenhed, der giver ham en fordel jo længere løbet bliver!

Klar til start på Nat Trail

Klar til start på Nat Trail

Allerede søndag var der mulighed for revance da både Christian og Anders også stillede til start i Faaborg til 21 km trail. Der var yderligere et par stærke løbere med i form af bla. Claus Bloch og Tue Lassen, så jeg havde på forhånd indstillet mig på, at podiet sandsynligvis ikke var aktuelt, men jeg skulle fokusere på mine konkurrenter i den samlede stilling – Anders og Christian.
Der blev lagt fra land i et hæsblæsende tempo, og jeg valgte med det samme at lade være med at forsøge at gå med. Anders hang på foran, mens også Christian valgte at holde igen. Omkring tre km lukker jeg det lille hul jeg havde op til Christian og hægter mig på. Vores tempo er meget ens og vi holder et godt tempo men passer begge på ikke lige at presse den over grænsen. Med ca. 5 km igen føler jeg mig ovenpå. Jeg er overbevist om at bare jeg hænger på Christian, så kan jeg slå ham på de sidste flade stykker inde i byen frem mod mål. Med ca. to km igen bliver vi sendt igennem et rigtig lorteområde hvor ruten er meget svær at følge – først drejer Christian os ind af en forkert sti, og da vi får vendt og kommer tilbage på sporet styrter jeg da min fod synker i et dybt mudderhul. Dette dræner mine energireserver, og i stedet for at føle overskud, og være sikker på at kunne slå Christian, kæmper jeg for blot at hænge på.
Da vi drejer om det sidste hjørne og kan se mål bliver spurten åbnet – vi ved vist begge at der er vigtige point på spil! Skulder om skulder spurter vi mod målstregen, indtil et par turister ikke fatter de har forvildet sig ind på en løberute, og jeg dermed må bøje af i min linje. Rytmeskiftet får mine ben til stivne og jeg må se Christian forsvinde ind over målstregen, men jeg lunter de sidste meter. Vi kommer ind som 5 og 7 og Christian henter dermed endnu et point på mig! Anders har ikke kunne følge med de forreste men er kommet ind som nr. 4 og tager dermed igen point på både mig og Christian i den samlede stilling.
Som stillingen er efter løbet skal jeg placere mig foran Christian i finalen hvis jeg skal klare top 3, mens jeg skal slå Anders med to placeringer for at kunne rykke op på 2. pladsen! Med en distance på 15 km drejer pilen lidt mere over til fordel for mig i fanaleløbet ift. Christian, men formen skal helt sikkert forbedres hvis ikke det skal blive lidt for spændende!

I morgen tirsdag venter næste konkurrence, hvor jeg skal forsøge at forsvare min titel i Solbjerg Sø Løbet på de 12 km. Her snakker vi en distance som jeg burde have udholdenhed til, men spørgsmålet bliver hvad weekendens to lange løb har af virkning på benene. Torsdag står den på DHL stafet i Aalborg hvor jeg skal løbe for Comwell Sport Hotel – sandsynligvis to ture! Den hektiske konkurrenceperiode afsluttes søndag med Marselisløbet!

 

2. plads ved NXM XT42

Årets løb viste sig relativt hurtigt ikke at blive så spændende som håbet. Jeg lagde mig i hælene på Claus fra start, men efter 4-5 km måtte jeg sande at jeg ikke kunne holde hans pace i terrænet. På det tidspunkt var alle øvrige konkurrenter dog blevet løbet langt agterud, så for mig lignede det allerede et løb hvor jeg ikke havde mange muligheder for hverken at rykke frem eller tilbage i stillingen.
Jeg fandt ind i min egen rytme og kværnede den ene kilometer efter den anden. Jeg overhalede nu regelmæssigt løbere fra XT21 distancen, som på deres ca. 10,5 km lange 1. etape fulgte samme rute som os, men blot havde skåret et par sløjfer af, og derved på trods af lidt senere start var kommet foran os på sporet. Jeg løb generelt en del hurtigere end disse løbere, så da jeg omkring 15 km pludselig bliver overhalet kommer det som noget af en overraskelse. Det viser sig at være Claus, der havde været en tur på afveje, og havde sat sit forspring over styr mens han fandt tilbage til sporet. Claus sætter så meget tempo på efterfølgende nedløb, at jeg vælger bare at holde mit eget pace, og blot glæde mig over at tidstabet pga. hans bommert vil blive markant mindre end jeg umiddelbart havde forventet efter at have sluppet ham tidligere.
Jeg bliver lidt overrasket da jeg ca. 6 minutter senere løber ind på opløbsstrækningen. Etapen skulle være ca. 18 km, men viser sig kun at være 16,8 km! Min tid bliver 1:12:15, og jeg ender med at tabe ca. 40 sekunder til Claus, hvilket jeg i første omgang ærgrer mig lidt over. Havde jeg vidst der var under 2 km til mål da Claus overhaler, tror jeg godt jeg kunne have hængt på!

I mål på 1. etape

I mål på 1. etape

Da resultaterne senere på eftermiddagen bliver offentliggjort kan jeg se at jeg har over 6½ minut ned til 3. pladsen, så min antagelse om at jeg ikke ville blive presset på min 2. plads var korrekt.

Kl. 22.15 er der start på natetapen. Modsat sidste år hvor det var to runder, er det i år én lang rute, dog med de første og sidste ca. 400 m på flad grusvej som de samme! Jeg lægger ud i hælene på Claus, men da vi forlader grusvejen og rammer de første bakker, trækker han stille og roligt fra! Efter ca. 1½ km kommer han dog alligevel og overhaler mig – igen har han været en tur væk fra sporet, men blev hjulpet tilbage via vores pandelamper. Selvom jeg synes jeg presser godt på, så er Claus hurtigt væk igen – i skovens mørke kommer hans teknik endnu mere til sin ret! Vi bliver ledt igennem nogle rigtig fine stykker off-trail, hvor jeg bliver rigtig glad for min pandelampes stærke lys. En enkelt gang misse jeg dog fodfæste på en våd gren og må ned og bide i mosset, men er hurtigt oppe igen. Jeg presser på hele vejen til mål – især det flade sidste stykke trykker jeg til, da jeg ihvertfald her burde kunne løbe op med Claus. Igen viser ruten, der skulle være ca. 6,2 km sig at være i den korte ende med målte 5,7 km og jeg kommer ind i 23:46 – 1:12 efter Claus. Mit forspring til 3. pladsen udbygger jeg med næsten 2 minutter – så igen var jeg i en klasse for sig – den næstbedste!

Sidste meter

Sidste meter

Jeg får mig en god nattesøvn, og omkring 6.30 kryber jeg ud af posen for at få spist i god tid inden starten kl. 10. Med lidt under to minutter op til Claus, vidste jeg at kun en elendig nattesøvn og medfølgende dårlig restitution til Claus ville give mig en chance for at indhente ham. Men som småbarnforældre, kunne Claus meddele, at han have sovet som en drøm i sit telt, med det største antal sammenhængende timer i flere uger! Med den melding blev min taktik for dagen blot at løbe “roligt” hjem og forsøge at spare kræfter for at gå efter spurtpræmien på de sidste 200 meter af løbet.
Første del af etapen var “gensyn” med nattens etape, hvorefter vi kom ind på ruten fra 1. etape som vi fulgte i modsat retning. Omkring 12 km havde nogle “vittige” hoveder pillet ved en rute markering, og jeg måtte lige have kortet i brug for at sikre mig jeg kom rettet vej i et kryds. Jeg nærmede mig stille og roligt mål, og prøvede at forberede mig til spurten. Ved 15,8 km havde arrangørerne lagt en vandpassage – sikkert for at sikre os våde sko til spurten. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da mine gode inov-8 sko burde nå at blive rimelig tørre på de to km mod mål. Jeg burde jo nok have været forberedt på at også denne gang var etapen kortere end annonceret så allerede 800 m senere kunne jeg se starten på spurten. Her må jeg erkende, at det ikke lykkedes mig at holde hovedet koldt. I stedet for at stoppe op og gøre mig klar til at spurte 120% accelererede jeg blot en smule de sidste meter før starten på spurten og pressede så igen et par gange i løbet af de 200m farten lidt op. Jeg kom dermed i mål med en følelse af slet ikke at have givet det sidste og de 20,86 sekunder som min tid blev var da også kun 6. bedste – 1,47 sekund efter Claus der også vandt denne del af løbet.
Min tid på 3. etape blev 1:20:38 – ca. 7 minutter efter Claus! Stadig havde jeg omkring 5 minutter ned til næste løber 2. pladsen var aldrig i fare!

Løbet som helhed synes jeg ikke var lige så godt som debuten sidste år – og det var ikke kun fordi jeg endte en placering dårligere! Ruterne var ikke nær så udfordrende. Udover de alle var kortere end annonceret (og løbet dermed ikke engang rundede 40 km!) var der færre højdemeter, og vandpassagerne var ikke lige så udfordrende. Og så var det ikke mindst skuffende at spurten var lagt på 200m asfalt! Hvad sker der for det i et trailløb!

Generelt er jeg dog godt tilfreds med mit løb, og 2. pladsen giver gode point til den samlede stilling i Salomon Trail Tour.

 

Salomon Trail Tour velafsluttet

I går fik jeg afsluttet 2013 udgaven af Salomon Trail Tour med deltagelse i Tour-finalen der blev afviklet i Rude Skov ved Holte. Inden løbet lå jeg på tourens samlede andenplads – en position der dog var truet af Christian Nørfelt der bla. havde udnyttet løbene på Sjælland hvor jeg ikke har deltaget, samt løbet i Rebild hvor jeg var skadet til at skrabe gode point sammen. Det betød at hvis Christian blev nummer tre eller bedre i finaleløbet så skulle jeg placere mig bedre. Med et hurtigt kig på startlisten kunne jeg konkludere at sandsynligvis betød at jeg skulle placere mig foran Christian, da kun min klubkammerat, og tourens suverænt førende løber, Claus Bloch kunne forventes at løbe hurtigere end Christian, og han derfor mindst ville ende som nummer tre.

STF01 (800x423)Taktikken var at starte defensivt ud på den 15 km lange rute og se an hvad Christian havde at byde ind med. Modsat nogle af de øvrige afdelinger på touren var starten på ruten rimelig overkommelig og med relativ god plads, så der var ikke den samme positionskamp som tidligere oplevet, da vi blev sendt afsted og jeg fik let placeret mig bagved Christian der førte feltet an. Claus, Christian og jeg skilte os som forventet hurtigt ud – vi havde to lykkeriddere med bagerst i vores lille førergruppe, men det var tydeligt at de de ikke ville hænge på længe.
Jeg holdte min placering lige bag Christian uden problemer, og kunne observere at han jeg især på stigninger og flade stykker virkede stærkere end ham, mens vi virkede nogenlunde lige stærke nedad. Omkring de 5 km var det farvel til de to lykkeriddere og nu var det bare Christian, Claus og mig der skulle afgøre dagens løb og den samlede stilling. En kilometer længere fremme skulle vi over en ca. en meter høj forhindring af træstammer. Jeg opdagede forhindringen 20-25 meter før og rykkede foran Christian for bedre at kunne time min forcering af forhindringen. Bagefter sænkede jeg farten for at lade Christian gå foran og føre igen, men det ønskede han ikke og løb bare ind bag mig på sporet. Jeg tænkte at jeg da godt kunne tage en lille føring og nok skulle finde et sted lidt senere til at smutte ned bagved igen, så jeg justerede tempoet lidt op igen. På dette tidspunkt passerede vi et par græsområder, og selvom jeg ikke mente jeg havde skruet tempoet højere op end det var før forhindringen, observerede jeg at der blev et hul ned til Christian. Jeg besluttede mig for teste ham lidt og trykke på nogle minutter og se hvordan han ville reagere. Det lykkedes mig at åbne et mindre hul til ham og Claus, men da vi havde passeret toppen på rutens højeste punkt – Maglebjerg – havde jeg problemer med at se hvor vi skulle ned, og mens jeg måtte sætte tempoet ned for at orienterede mig blev jeg indhentet af dem begge. Claus overhalede mig nedad bakken, og jeg hægtede mig på ham. På et efterfølgende fladt stykke lykkedes det at åbne et lille hul til Christian igen.

STF02

Nu lod jeg Claus styre tempo og navigation. Hans o-løbs erfaring bragte os sikkert og hurtigt gennem nogle off-trail stykker, og hullet ned til Christian blev større og større. Jeg kunne desværre også mærke at jeg løb på grænsen af hvad jeg kunne klare og det blev sværere og sværere at hænge på Claus – især opad. Jeg hang på til omkring 12,5 km og måtte så slippe. Den efterfølgende kilometer kunne jeg stadig se Claus og udnytte ham til at navigere – bagude kunne jeg ikke se Christian så vidste at jeg bare skulle holde mig i gang så var andenpladserne i løbet og den samlede stilling sikret.
Begyndende kramper nappede i lægmusklerne når jeg trykkede til på de sidste kilometer men jeg holdte god speed. Løbet sluttede med 3/4 runde på Rudersdal stadion, og da jeg løb ind på stadion kunne jeg se Claus løbe i mål på den anden side. Cirka 45 sekunder senere kunne jeg strække armene i vejret og løbe i mål med et perfekt afviklet taktik. 1 minut og 36 sekunder senere kom Christian i mål, og dermed blev dagens top 3 også den samlede top 3.

STF03 (800x533)Dagens andenplads indbragte et par Salomon sko, mens andenpladsen i den samlede stilling indbragte det super lækre GPS og pulsur  Suunto Ambit 2 Sapphire, så det blev en indbringende eftermiddag.

Hanne stillede op på dagens korte distance som var ca. 9 km. Konkurrencen var noget hårdere end i andre afdelinger af touren, så på trods af en meget tilfredsstillende tid på 43:01 kom hun ikke på podiet, men måtte nøjes med en 6. plads. et lille minut fra 3. pladsen!

Min gymnasieveninde Camilla, der havde sørget for uovertruffen overnatning og mad til os, havde en god traildebut med en placering som nr. 22 og kunne med kæmpe smil bagefter konkludere at en ny trailløber var “født” – Tusind tak for overnatning og mad Camilla – håber vi kan gøre gengæld på et tidspunkt i Jylland!

Genfundet form og gode resultater

Pga. en ryg der drillede har jeg fra slutningen af juli til midt i august haft min længeste pause fra løb længe. Helt præcis 21 dage gik der fra jeg havde kæmpet mig igennem en meget smertefuld tur sammen med kæresten d. 26. juli til jeg løb en rolig næsten smertefri tur på næsten 7. km d. 16. august. Selvom jeg havde forsøgt at opretholde grundformen gennem vandring, svømning og cykling havde pausen selvfølgelig kostet på løbeformen. Alligevel kastede jeg mig allerede søndag d. 18. august ud i konkurrence – Salomon Trail Tour i Rebild Bakker. Dog havde jeg besindet mig lidt, og skiftet den lange distance på 28 km ud med den korte på 8,5 km.

SalomonRebild002På forhåndstilmeldingerne var der ikke nogen jeg umiddelbart anså som konkurrenter, så jeg havde regnet med at ryggen, hvor musklerne stadig var ømme efter over 3 ugers opspænding, ville blive største modstander. På eftertilmelding var der dog dukket både Thorkild Sundstrup (Aarhus Fremad) og klubkammerat Mads Karlsson, så ambitionsniveauet blev hurtigt sænket til en top 3 placering, da jeg vidste at jeg i denne tilstand ikke ville kunne røre nogen af de to.
Som forventet strøg Thorkild afsted alene allerede efter de første par km og var snart ude af syne. Jeg holdt trit med Mads indtil omkring 5 km, hvor den manglende træning gjorde at jeg måtte slippe, og se ham øge afstanden stille og roligt. Jeg havde på dette tidspunkt rigeligt med luft til fjerdepladsen så fandt ind i mit eget tempo.
Kort efter så jeg Mads løb lige ud hvor ruten svingede til højre – jeg prøvede at kalde på ham, men han var for langt foran til at høre mig. Jeg drejede ind på det rigtige spor, og forventede at Mads snart ville opdage sin fejl og komme halsende efter mig. Jeg sparede lidt på kræfterne i håb om jeg måske ville have luft til at hænge på når han indhentede mig, og så kunne prøve at slå ham i en spurt.
Lidt før 7 km indhentede jeg pludselig en masse løbere som skulle have løbet samme distance som mig – det gik op for mig at de sandsynligvis var løbet forkert samme sted som Mads. Kort efter var de kommet ind på børneruten, som netop fra ca. 7 km løb sammen med den rigtige rute. De havde herved skåret ca. 1,5 km af ruten! Da Mads ikke havde indhentet mig endnu, tænkte jeg han sikkert havde gjort det samme og dermed allerede var ved at være i mål – dermed øjnede jeg en mulig 2. plads da Mads jo ikke havde løbet den korrekte rute!
Da jeg efter de sidste bakker fik mig kæmpet i mål, angiver jeg til den første official jeg møder at jeg regner med jeg er blevet nummer to – han er ikke enig, da han mener jeg har vundet! Hverken Thorkild eller Mads er kommet i mål – det viser sig at de begge er løbet forkert – endda flere gang, og er endt ude på den lange rute. Lang tid senere kommer de til målpladsen fra en helt forkert retning, og har fået en tur på ca. 17 km!
SalomonRebild003Så dermed blev det en lidt overraskende sejr i mit comebackløb.
Også hos kvinderne blev der løbet forkert blandt favoritterne – det drog kæresten gavn af, og blev nummer to.

Den kommende uge stod i DHL stafettens tegn. Små 50 timers frivilligt arbejde blev leveret fra mandag til fredag. Det var urolig sjovt og spændende at være med til at afvikle så stort et arrangement. Blandt de mere opsigtsvækkende opgaver var at jeg tirsdag aften skulle guide tvholdet fra TV2 Østjylland rundt på pladsen under deres live transmission. Pludselig endte jeg med at stå og blive interviewet som “DHL-stafet ekspert” – et klip kan ses her
Onsdag var jeg selv et smut i løbeskoene, og løb første tur for AGF LIFE. Det lykkedes mig ikke i år at være første løber i mål på første tur – dertil var min klubkammerat Johan Damkær for hurtig, men jeg var da i mål som anden løbet efter 17 minutter og 6 sekunder kort foran en anden klubkammerat Anders Konring. Jeg afleverede depechen til Kaare for hvem det faktisk lykkedes at holde andenpladsen på hele hans runde. Senere faldt vi lidt ned gennem stillingen, men sluttede på en flot 31. plads af 1217 mixhold!
DHL2013Min tid var noget langsommere end min bedste DHL tid, hvilket jeg så som en indikation på at jeg var et stykke fra topform.

Den 27. august var det igen tid til konkurrence. Jeg stillede op som titelindehaver ved Solbjerg Sø løbet, og ambitionen var bestemt at genvinde titlen, hvis formen var god nok. Til at booste selvtilliden var jeg iført de helt nye Adidas Adizero Adios Boost sko, som er det nyeste indenfor konkurrencesko. Med 243g i min størrelse 45 er de meget lette, og det revolutionerende Boost-materiale skulle gøre ens løb lettere!
Min største konkurrent på startstregen så ud til at være Kristian Hedegaard fra Aarhus 1900 som blev nummer to sidste år – han var også i nye Adios Boost, så på udstyrsfronten stod vi lige!
Jeg brugte de første par bakker til at føle modstanden an – og det blev hurtigt klar at det kun var Kristian der kunne yde modstand. Sidste år satte jeg ham på det stejleste sted på rutens sidste bakke, men i år virkede han på den første bakke til at være godt løbende opad så jeg overvejede en anden strategi. Jeg observerede at min nedløbsteknik var ham overlegen, så da vi efter 4 km løb stejlt nedad trykkede jeg lidt til, og lavede et hul, han ikke kunne svare igen på. Derfra og til mål byggede jeg stille og roligt et større og større forspring op. Jeg var i mål i 42:46 hvilket var 9 sekunder hurtigere end sidste år!
Selvom jeg havde løbet hurtigere end 2012, var jeg lidt i tvivl om formen. I 2012 var jeg først lidt inde i løbet begyndt at løbe for at vinde det, og samtidig var vejrforholdene i år noget bedre, så at jeg kun var 9 sekunder bedre, gjorde at jeg tvivlede lidt på formen frem mod næste løb som var Marselisløbet.

Søndag d. 1. september var det så tid til Marselisløbet. Selvom jeg står uden job var jeg blevet inviteret af Velfac-vinduer/Taasinge Elementer som de seneste år – det var jeg meget taknemmelig for, da det gav god mulighed for at pleje netværket, og få lagt nogle jobforespørgsler ud til tegnestuerne.
Under opvarmningen havde jeg mødt klubkammerat Claus Bloch – han fortalte at han og en anden klubkammerat Tue Lassen havde ambition om at løbe ca. 40 min og lægge ud i tempo 3:20. Jeg bestemte mig for at prøve at følge det – ihvertfald de første 5-6 km til vi kom ind i skoven.
Starten gik som planlagt. Johan Damkær (AGF) og Ulrik Heitmann (1900) strøg afsted forrest, og Claus, Tue og jeg dannede næste gruppe sammen med to Mads Madsen og Jim Webb fra 1900. Jeg var lidt overrasket over at se Jim i dette tempo, da han normalt ligger lige et niveau under – han faldt dog også fra efter ca. 3 km. Mellem 4 og 5 km begyndte Claus og Tue at trække fra, mens jeg fokuserede på at hænge på Mads der virkede rimelig godt løbende.
Da vi ramte bakkerne i skoven blev Mads dog ramt – han hang med over den første lange stigning, men på det efterfølgende nedløb stak jeg fra ham, og fokuserede nu bare på at løbe mit eget løb hjemad. Jeg passerede målstregen på en 5. plads i 42:24 hvilket var 9 sekunder hurtigere end sidste år.

Dermed kan jeg endelig konstatere at formen ser ud til at være rimelig god, da den ihvertfald nogenlunde matcher sidste års form. Jeg har nu ca. fire uger til den står på finalen i Salomon Trail Tour, så med en god kontinuerlig træning frem dertil, skulle jeg have god mulighed for at forsvare, og dermed sikre mig den samlede andenplads!

2. plads i Blokhus

blokhusDa jeg søndag d. 14. skulle løbe endnu en afdeling af Salomon Trail Tour – denne gang i Blokhus – var der et lille pusterum i det dejlige varme sommervejr. Det gav noget nær optimale konkurrencebetingelser. Min ambition for dagen var en 2. plads. Min klubkammerat Claus Bloch var på startlisten, og da han er i noget nær topform frem mod Veteran VM i o-løb var det ikke realistisk at kunne slå ham, på en flad teknisk rute. Umiddelbart var der ikke andre navne på startlisten som jeg kendte, så jeg forventede at kunne løbe en relativ sikker 2. plads hjem.

Efter at have varmet op på de første ca. 3 km af ruten var vi klar til start. I Blokhus snævrer ruten meget hurtigt ind til singletrack, så der bliver løbet rigtig hurtigt fra start, og bliver kæmpet for placeringerne mens det er muligt at overhale. Jeg kom ind på singletrack på en 3. plads lige efter Claus – en enkelt løber havde nærmest spurtet fra start og lagt sig forrest. Den forreste løber mistede dog pusten kort før vi nåede første kilometer, og Claus og jeg rykkede forbi. Da Claus nu fik fri sti foran sig, skruede han lige en tand op for tempoet – og selvom jeg selv kørte ret hårdt på blev afstanden op til ham bare større og større. Jeg havde selv åbnet et fint hul ned til nærmeste forfølger så det gik som forudset. Jeg pressede på ud til omkring 4 km – nu var hullet ned til nærmeste forfølger så stort at han ikke umiddelbart kunne lukke det. Jeg justerede mit eget tempo, og fik pulsen til at falde et par slag.

Den sidste halvdel af ruten bestod af nogle stræk på længere lige skovstier. Omkring 7 km erfarede jeg da jeg drejede fra sådan et stykke at jeg ca. 100 m bagved kunne se nærmeste forfølger. Jeg var åbenbart kommet lidt for langt ned i komfortzonen. Jeg hankede op i mig selv og skruede op for tempo og intensitet i mit løb, så forfølgeren ikke skulle få nogen idéer om, at det ville være muligt at indhente mig. Det virkede og i mål var jeg 46 sekunder foran 3. pladsen. Claus havde holdt rigtig god fart hele vejen og var kommet ind hele 2½ minut før mig – så det var helt rigtig vurderet at jeg ikke kunne presse ham på den rute!

På kvindernes korte rute triumferede kæresten igen – hun nuppede i sikker stil 1. pladsen med over 2 minutter ned til nærmeste konkurrent.

Der er nu 3 afdelinger tilbage af touren, hvoraf jeg deltager i de to. Jeg ligger pt. nr. et i den samlede stilling, men det skyldes kun at Claus kun har gennemført 4 afdelinger. Når vi begge løber næste afdeling i Rebild den 18. august må jeg nok se mig henvist til andenpladsen i den samlede stilling. Andenpladsen ser dog også ud til at være ret sikker – der skal nogen ret store overraskelser til i de sidste par løb hvis nogen skal komme og tage den fra mig.

Nr. 2 igen

Lørdag havde jeg sat næsen op efter at vinde en afdeling på trailtouren, da startlisten til løbet i Albertslund så overkommelig ud. En eftertilmelding fra Blovstrød Løvernes Christian Madsen gjorde dog tingene noget sværere og jeg måtte igen nøjes med en andenplads.

alot001I det ellers flade Albertslund var ruten lagt, så vi skulle adskillige gange op over den kunstigt skabte bakke “Høghsbjerget”, der rejser sig stejlt ca. 35 m op over det omliggende terræn. Efter en bred bravehart start på græsmarken røg feltet efter få hundrede meter for første gang op af bakken. På det efterfølgende nedløb tilbage til de flade marker åbnede Christian og jeg et stort hul til de øvrige løbere. Jeg havde prøveløbet det meste af ruten som opvarmning, så jeg lagde mig helt naturligt forrest og ville prøve Christian af i de forskellige typer forhindringer. Hverken et par kæder over vejen eller 10 meter i en bæk så ud til at genere ham. Kort efter skulle vi igen op over bjerget. Fra front styrede jeg tempoet ned i gang på de sidste stejleste meter, så jeg havde overskud til at forcere på det efterfølgende nedløb. Jeg kunne her lave et lille hul, men det blev promte lukket af Christian, da vi igen var nede på de flade stier. Et stykke gennem lidt krat og over små jordvolde rykkede heller ikke noget på styrkeforholdet. Næste tur op af bakken var kortere men endnu stejlere – vi skulle løbe et stykke på toppen inden det gik ned igen så der blev ikke forceret opad. På nedløbet testede jeg igen Christian – resultatet var det samme – et lille hul der blev lukket med det samme bagefter. Det næste stykke fulgte ruten et vandløb. Som ekstra kryderi blev vi sendt en tur frem og tilbage gennem vandet så skoene var våde da vi kort efter nåede bakken igen. Som afslutning på runden skulle vi op, halvt ned, op igen, helt ned, og så op til toppen! Det gav igen forskydning i stillingen og vi løb ud på 2. runde sammen.alot002
På det flade stykke var det så Christians tur til at angribe – han satte et højt tempo og lavede et lille hul. Han smed dog det hele da han efterfølgende glemte at dreje i den lille bæk, så jeg var forrest da vi kort efter skulle op af bakken. Vi fulgtes det næste stykke, men på den korte stejle stigning overhalde Christian, og da han derefter forcerede tempoet på stykket over toppen lykkedes det ham at lave et hul. På nedløbet fik jeg ikke lukket hullet og Christian forcerede igen nede på det flade og op langs, og gennem, åen. Han havde ca. 20 meters forspring da vi nåede bakken til de sidste ture op og ned. Jeg forsøgte at forcere, men da jeg ikke havde lukket hullet efter de to nedløb, var slaget tabt og jeg måtte jeg kapitulere. Jeg var i mål 13 sekunder efter Christian i tiden 38:19

Min egen skuffelse var dog hurtigt glemt, for kæresten kunne berette at hun havde vundet hendes løb. Det er super sejt hun så hurtigt har genfundet formen, og løber så hurtigt.

alot003Med lørdagens løb har jeg som den første herre i denne sæson deltaget i 5 afdelinger, og har dermed sat barren for hvilket pointtal der skal opnåes for at gøre sig i den samlede stilling. En 5. plads og fire 2. pladser giver 117 point af maksimalt 125! Selvom det er højt, så forventer jeg stadig ikke det er højt nok til at vinde samlet. Claus Bloch er stadig favorit hvis han undgår skader! Umiddelbart forventer jeg dog at forbedre min egen pointhøst, da det er målsætningen at skifte 5. pladsen ud med en top-3 placering og dermed opfylde sæsonmålet med minimum 5 top-3 placeringer i trailtouren.

Der er et stykke tid til næste afdeling – det er først 13. juli i Blokhus, hvor jeg sidste år havde et rigtig skidt løb, så jeg har revanche til gode!

Nr. 2 i Svanninge

TrailtourEfter 3 dage som messearrangør ved Aarhus City Halvmarathon, var det med en vis portion ærgelse, at jeg ikke skulle deltage i selve løbet søndag. Grunden til at jeg ikke skulle være med var et sammenfald mellem halvmarathon i Aarhus og en afdeling af Salomon Trail Tour i Svanninge på Sydfyn. Trail touren har som bekendt høj prioritet i min sæsonplanlægning, og jeg går målrettet efter en samlet topplacering. Da først løbet blev skudt i gang var alle tanker om Aarhus da også væk, for arrangørerne havde lavet en fantastisk smuk, afvekslende, teknisk og hård rute.

svan003Sidste år var ruten i Svanninge kun ca. 8 km, men den var i år skruet op til ca. 21 km, med start i Svanninge Bakker og mål på gågaden i Faaborg. Mit kendskab til ruten på forhånd var at de første 4 km var rimelig kendte fra sidste år, og havde løbets to længeste stigninger. Derefter skulle en 5 km runde løbes 2 gange (denne del var udeladt på den korte rute). Herefter fortsatte løbet af naturstien til Faaborg – et stykke der overordnet gik nedad bakke. De afsluttende ca. 1 km ville noget atypisk blive på vej og fortov til målet i gågaden. Især stykket ned til Faaborg overraskede mig, da det havde flere tekniske elementer i form af digeforceringer og lidt mose som krævede høj koncentration for optimal forcering.

På startlisten havde jeg spottet mine konkurrenter. Min klubkammerat Claus Bloch som vi fulgtes med derned var ubetinget favorit til løbet. Kent Nørmark der kæmper med i den samlede stilling, er en løber jeg burde kunne slå, men hvordan vi stod ift. hinanden på så lang en distance var usikkert. Derudover var Jonas Ejlertsen fra Odense på listen. Jonas havde slået mig ved både DM10 og DM lang cross (10 km), så jeg vidste han var hurtig, og også havde en vis evne til at løbe terræn – han har dog ikke været med i andre løb, så for den samlede konkurrence ville han ikke være en faktor.

svan001

Da starten gik lige som solen brød igennem kl. 11, løb Jonas med det samme frem og satte et efter distancen overraskende højt tempo. Selvfølgelig gik det overvejende nedad, men 3:25 på første km af 21 km terræn, synes jeg er hurtigt. Anden km blev udgjort af den første af de to lange bakker. Jeg kunne mærke at benene ikke var helt skarpe efter 3 dage på messe, så Jonas, Claus og en tredie løber lavede et hul op af bakken, mens jeg fulgtes med Kent. Bakken blev efterfulgt af et teknisk nedløb – her forlod jeg Kent og løb op til den tredie løber, som nu havde måttet slippe Jonas og Claus. Den anden bakke – af lokale kaldet “muren” – blev nu forceret og tvang os på de stejleste meter ned i gang! Da jeg efter 4 km løb ud på rundstrækningen havde jeg Jonas og Claus 50 m foran og et lille hul ned til næste løber. Jeg havde nu indstillet mig på at finde mit eget tempo, og håbe det var nok til med tiden at hente ind på de to foran. Jeg havde hele tiden Claus og Jonas i sigte ude foran, mens løberen bagved blev ved med at hænge på. Omkring 7 km var der lidt dårlig markering på et stykke off-trail og jeg var nødt til at stoppe op for at orientere mig – det benyttede løberen bagved til at lukke hullet. Det anså jeg dog ikke umiddelbart som et problem, da jeg var ret overbevist om jeg nok skulle kunne sætte ham når der blev behov. Inden vi løb ud på 2 runde stoppede vi begge for at få et par glas vand og løb således sammen afsted på runden. Nu kendte jeg terrænet, hvilket bevirkede at jeg forcerede en smule – det havde med det samme den effekt, at min følgesvend fald fra.
Nu var mine ben ved at være vågnet op, og jeg forcerede på de tekniske passager. Fremme foran kunne jeg skimte at Claus havde sagt farvel til Jonas, og jeg kunne se jeg relativt hurtigt kom tættere på Jonas. Da vi efter 14 km var færdig med 2. runde var jeg kun 5 m bagved, men nu havde Jonas også opdaget mig, og skruede op for tempoet så afstenden på 5 – 10 m blev fastholdt. Det passede mig dog ganske godt, da jeg kunne overlade til Jonas at finde vej og dermed selv løbe så optimal en rute som mulig i sving og på bakker.

Da starten

På et nedløb lidt efter 16 km gled Jonas i et skarpt sving. Han var hurtigt oppe igen, men det betød at jeg nu var helt oppe i hælene på ham. Efter lige at have hørt om han var ok, løb jeg forbi og åbnede hurtigt et hul til ham. Vi var nu ude i det åbne land og havde udsigt ned over Faaborg. Længere fremme kunne jeg se Claus, og jeg kunne se at jeg nærmede mig ham. Da vi nåede en passage af mose og å var jeg kun ca. 40 sekunder efter – men med kun 2 km tilbage troede jeg ikke helt på at jeg kunne hente ham – det skulle jeg have gjort, for Claus løb forkert i det sidste stykke skov, så uden at vide det var jeg i spidsen af løbet ved 19 km. Jeg blev noget overrasket da Claus pludselig kom op på siden af mig – desværre fik jeg ikke aflæst hvor presset han var, så jeg lod ham passere, med formodning om at jeg alligevel ikke ville kunne presse ham i en spurt! Jeg løb i mål som en sikker nr. 2 14 sekunder efter Claus. Jonas kom ind på 3. pladsen 30 sekunder efter mig. Efterfølgende afslørede Claus at han var helt færdig da han indhentede mig, så havde jeg presset en spurt ud, ville han eventuelt ikke have kunnet svare igen – øv!

svan002Men generelt var jeg tilfreds, og havde det ikke været for hans fejl, ville Claus have vundet sikkert! Jeg forsvarede min samlede 1. plads, som jeg dog efterhånden forventer bliver en 2. plads når Claus når 5 gennemførte løb. Ift. den 2. plads blev den konsolideret da, Kent kun kom ind på en 5. plads.

Kæresten løb 11 km ruten for kvinder, og kom ind på en flot 2. plads – det var hendes længeste konkurrence i år, og med et flot disponeret løb, havde hun kræfter til en spurt til sidst der afgjorde 2. og 3. pladsen.

Allerede i weekenden står den på endnu en afdeling af touren – denne gang i Albertslund på Sjælland. Denne gang undgår jeg Claus på startlisten, så jeg håber jeg måske kan snige mig øverst på skamlen – men nu må vi se om sjællænderne vil lade mig komme derop!

Spændende felt i Vejle

TrailtourNår jeg i morgen skal løbe 4. afdeling af Salomon Trail Tour ved Hotel Vejle Fjord, bliver det bestemt i et felt hvor en vejen til en topplacering bestemt ikke er nogen walkover.

Min egen klubkammerat Claus Bloch må nok betegnes som favorit i løbet – ihvertfald skal jeg løbe til mit aller bedste for at kunne presse ham – især når distancen ikke er længere. På startlisten er også orienteringsløberen Mikkel Sørensen, der sidste år blev nr. 2 i Vejle 1:17 foran mig. Jeg håber formen er god nok til at jeg i år kan presse mig på den rigtige side af Mikkel i resultatlisten.

Derudover bliver det til gensyn med to af mine konkurrenter fra flere løb, og den samlede stilling, i sidste års Trail Tour. Jakob Bang Korsholm fra Horsens, der vandt den samlede tour sidste år, og Kent Nørmark fra Sparta der endte som nr. 4, er begge på startlisten. Kent havde jeg sidste år styr på, og slog i de afdelinger vi mødtes. desuden har vi mødtes i flere afdelinger af vinterturneringen, hvor jeg også er endt foran ham. Jakob mødte jeg 4 gange sidste år, hvor jeg var bedst de tre af gangene. Vi havde dog nogle tætte opgør hvor især løbet i Rebild bød på en indædt duel. Jeg ved intet om hvilken form Jakob møder op med i Vejle, men hvis jeg løber klogt bør jeg kunne slå ham.

På startlisten er også Kent Olesen, der pt. fører årets Trail Tour – jeg forventer dog ikke at blive presset af Kent da han i weekenden løb Hammer Trail 50 miles (80 km) og derfor ikke kan forventes at have helt friske ben. Desuden er Kent også slidertypen så en kort 10 km er ikke der han er farligst.

Mit ambition er en top 3 placering, men jeg ved at det vil kræve friske ben og et koncentreret løb at opfylde den. Skulle det lykkes vil det være min tredie top 3 placering siden jeg indgik mit sponsorat med Runforest.dk – så de får da noget eksponering.