www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Skade

Der har været stille – meget stille!

stilleDer har efterhånden været stille længe her på siden. Grunden til dette er at jeg sidst i september valgte, at nu var det på tide at få styr på de skavanker der havde generet mig hele sommeren. Alle planlagte konkurrencer blev derfor aflyst, jeg trappede min træning markant ned og startede regelmæssig massagebehandling m.m. hos Rene Guldberg.

Det tog noget tid før kroppen begyndte at vise tegn på fremgang. Skaden i læg/achillessene som var fremkommet af træningen frem mod DM 5000m og forværret af selve løbet, viste relativt hurtigt tegn på fremgang, så snart mængde og intensitet blev reduceret. For den skades vedkommende er situationen pt. at den har kommet sig, og jeg arbejder på genoptræning af musklen og senen.
Skaden i baglåret/ballen som jeg ikke rigtig har kunnet finde årsag til, har derimod vist sig hårdere at knække. Det har vist sig at udstrækning og massage er rigtig godt mod den. Stadet er pt. at jeg kan løbe flere dage uden at mærke noget decideret til skaden, og så kan den pludselig være generet i et par dage igen. Jeg har ikke kunnet finde en sammenhæng i hvad det er der udløser problemerne, selvom jeg har gransket min træningsdagbog. den ene gang kommer det efter en hurtig tur, næste gang efter en langtur og jeg har endda fået problemer efter en kort restitutionstur!
Heldigvis er der dog generel fremgang, og jeg har de seneste 9 uger været i stand til langsomt at øge min træning stille og roligt, således at jeg nu er oppe på min normale træningsmængde på ca. 70 km om ugen.

Konkurrencekalenderen er stadig tom, da jeg ikke vil konkurrere før jeg føler mig 100% klar. Dog forventer jeg et comeback med nummer på brystet til sidste afdeling af Nordea Nytårscup 31. december, hvor jeg skal forsøge at hjælpe min gode ven Ulrik Torp Pedersen under 18 minutter på 5 km.

I takt med at jeg har mærket fremgang, har tankerne selvfølgelig gået hen mod mulige mål/udfordringer for 2015. Jeg vil ikke røbe så meget mere før jeg er mere sikker på genoptræningen holder, men jeg kan da afsløre at der er tale om et gensyn med de lidt længere distancer!

Genfundet form og gode resultater

Pga. en ryg der drillede har jeg fra slutningen af juli til midt i august haft min længeste pause fra løb længe. Helt præcis 21 dage gik der fra jeg havde kæmpet mig igennem en meget smertefuld tur sammen med kæresten d. 26. juli til jeg løb en rolig næsten smertefri tur på næsten 7. km d. 16. august. Selvom jeg havde forsøgt at opretholde grundformen gennem vandring, svømning og cykling havde pausen selvfølgelig kostet på løbeformen. Alligevel kastede jeg mig allerede søndag d. 18. august ud i konkurrence – Salomon Trail Tour i Rebild Bakker. Dog havde jeg besindet mig lidt, og skiftet den lange distance på 28 km ud med den korte på 8,5 km.

SalomonRebild002På forhåndstilmeldingerne var der ikke nogen jeg umiddelbart anså som konkurrenter, så jeg havde regnet med at ryggen, hvor musklerne stadig var ømme efter over 3 ugers opspænding, ville blive største modstander. På eftertilmelding var der dog dukket både Thorkild Sundstrup (Aarhus Fremad) og klubkammerat Mads Karlsson, så ambitionsniveauet blev hurtigt sænket til en top 3 placering, da jeg vidste at jeg i denne tilstand ikke ville kunne røre nogen af de to.
Som forventet strøg Thorkild afsted alene allerede efter de første par km og var snart ude af syne. Jeg holdt trit med Mads indtil omkring 5 km, hvor den manglende træning gjorde at jeg måtte slippe, og se ham øge afstanden stille og roligt. Jeg havde på dette tidspunkt rigeligt med luft til fjerdepladsen så fandt ind i mit eget tempo.
Kort efter så jeg Mads løb lige ud hvor ruten svingede til højre – jeg prøvede at kalde på ham, men han var for langt foran til at høre mig. Jeg drejede ind på det rigtige spor, og forventede at Mads snart ville opdage sin fejl og komme halsende efter mig. Jeg sparede lidt på kræfterne i håb om jeg måske ville have luft til at hænge på når han indhentede mig, og så kunne prøve at slå ham i en spurt.
Lidt før 7 km indhentede jeg pludselig en masse løbere som skulle have løbet samme distance som mig – det gik op for mig at de sandsynligvis var løbet forkert samme sted som Mads. Kort efter var de kommet ind på børneruten, som netop fra ca. 7 km løb sammen med den rigtige rute. De havde herved skåret ca. 1,5 km af ruten! Da Mads ikke havde indhentet mig endnu, tænkte jeg han sikkert havde gjort det samme og dermed allerede var ved at være i mål – dermed øjnede jeg en mulig 2. plads da Mads jo ikke havde løbet den korrekte rute!
Da jeg efter de sidste bakker fik mig kæmpet i mål, angiver jeg til den første official jeg møder at jeg regner med jeg er blevet nummer to – han er ikke enig, da han mener jeg har vundet! Hverken Thorkild eller Mads er kommet i mål – det viser sig at de begge er løbet forkert – endda flere gang, og er endt ude på den lange rute. Lang tid senere kommer de til målpladsen fra en helt forkert retning, og har fået en tur på ca. 17 km!
SalomonRebild003Så dermed blev det en lidt overraskende sejr i mit comebackløb.
Også hos kvinderne blev der løbet forkert blandt favoritterne – det drog kæresten gavn af, og blev nummer to.

Den kommende uge stod i DHL stafettens tegn. Små 50 timers frivilligt arbejde blev leveret fra mandag til fredag. Det var urolig sjovt og spændende at være med til at afvikle så stort et arrangement. Blandt de mere opsigtsvækkende opgaver var at jeg tirsdag aften skulle guide tvholdet fra TV2 Østjylland rundt på pladsen under deres live transmission. Pludselig endte jeg med at stå og blive interviewet som “DHL-stafet ekspert” – et klip kan ses her
Onsdag var jeg selv et smut i løbeskoene, og løb første tur for AGF LIFE. Det lykkedes mig ikke i år at være første løber i mål på første tur – dertil var min klubkammerat Johan Damkær for hurtig, men jeg var da i mål som anden løbet efter 17 minutter og 6 sekunder kort foran en anden klubkammerat Anders Konring. Jeg afleverede depechen til Kaare for hvem det faktisk lykkedes at holde andenpladsen på hele hans runde. Senere faldt vi lidt ned gennem stillingen, men sluttede på en flot 31. plads af 1217 mixhold!
DHL2013Min tid var noget langsommere end min bedste DHL tid, hvilket jeg så som en indikation på at jeg var et stykke fra topform.

Den 27. august var det igen tid til konkurrence. Jeg stillede op som titelindehaver ved Solbjerg Sø løbet, og ambitionen var bestemt at genvinde titlen, hvis formen var god nok. Til at booste selvtilliden var jeg iført de helt nye Adidas Adizero Adios Boost sko, som er det nyeste indenfor konkurrencesko. Med 243g i min størrelse 45 er de meget lette, og det revolutionerende Boost-materiale skulle gøre ens løb lettere!
Min største konkurrent på startstregen så ud til at være Kristian Hedegaard fra Aarhus 1900 som blev nummer to sidste år – han var også i nye Adios Boost, så på udstyrsfronten stod vi lige!
Jeg brugte de første par bakker til at føle modstanden an – og det blev hurtigt klar at det kun var Kristian der kunne yde modstand. Sidste år satte jeg ham på det stejleste sted på rutens sidste bakke, men i år virkede han på den første bakke til at være godt løbende opad så jeg overvejede en anden strategi. Jeg observerede at min nedløbsteknik var ham overlegen, så da vi efter 4 km løb stejlt nedad trykkede jeg lidt til, og lavede et hul, han ikke kunne svare igen på. Derfra og til mål byggede jeg stille og roligt et større og større forspring op. Jeg var i mål i 42:46 hvilket var 9 sekunder hurtigere end sidste år!
Selvom jeg havde løbet hurtigere end 2012, var jeg lidt i tvivl om formen. I 2012 var jeg først lidt inde i løbet begyndt at løbe for at vinde det, og samtidig var vejrforholdene i år noget bedre, så at jeg kun var 9 sekunder bedre, gjorde at jeg tvivlede lidt på formen frem mod næste løb som var Marselisløbet.

Søndag d. 1. september var det så tid til Marselisløbet. Selvom jeg står uden job var jeg blevet inviteret af Velfac-vinduer/Taasinge Elementer som de seneste år – det var jeg meget taknemmelig for, da det gav god mulighed for at pleje netværket, og få lagt nogle jobforespørgsler ud til tegnestuerne.
Under opvarmningen havde jeg mødt klubkammerat Claus Bloch – han fortalte at han og en anden klubkammerat Tue Lassen havde ambition om at løbe ca. 40 min og lægge ud i tempo 3:20. Jeg bestemte mig for at prøve at følge det – ihvertfald de første 5-6 km til vi kom ind i skoven.
Starten gik som planlagt. Johan Damkær (AGF) og Ulrik Heitmann (1900) strøg afsted forrest, og Claus, Tue og jeg dannede næste gruppe sammen med to Mads Madsen og Jim Webb fra 1900. Jeg var lidt overrasket over at se Jim i dette tempo, da han normalt ligger lige et niveau under – han faldt dog også fra efter ca. 3 km. Mellem 4 og 5 km begyndte Claus og Tue at trække fra, mens jeg fokuserede på at hænge på Mads der virkede rimelig godt løbende.
Da vi ramte bakkerne i skoven blev Mads dog ramt – han hang med over den første lange stigning, men på det efterfølgende nedløb stak jeg fra ham, og fokuserede nu bare på at løbe mit eget løb hjemad. Jeg passerede målstregen på en 5. plads i 42:24 hvilket var 9 sekunder hurtigere end sidste år.

Dermed kan jeg endelig konstatere at formen ser ud til at være rimelig god, da den ihvertfald nogenlunde matcher sidste års form. Jeg har nu ca. fire uger til den står på finalen i Salomon Trail Tour, så med en god kontinuerlig træning frem dertil, skulle jeg have god mulighed for at forsvare, og dermed sikre mig den samlede andenplads!

Uge 36 – Peak af mængde mod Berlin og PR på halvmarathon

Ved starten af uge 36 var der 4 uger til marathon i Berlin, og det betyder i de fleste træningsprogrammer at mængden skal peake inden der efterfølgende trappes ned – således var det også for mig. Ugen startede dog ikke så godt ud ift. at nå en høj mængde da benene mandag var ret mærkede af søndagens Marselisløb. Jeg døjer en del med min venstre læg/achillessene og med min store vabel under hælen i tillæg var det forbundet med så meget ømhed at jeg valgte at droppe løbetræningen mandag. Tirsdag var jeg dog i gang igen og med 5 løbepas i løbet af ugen lykkedes det mig at nå en total lige over 92 km.

I tal så ugen således ud:

Mandag var som sagt fridag, så benene fik sig noget tiltrængt hvile.

Tirsdag var jeg tilbage i løbeskoene. Benene føltes meget tunge og de lidt over 14 km rundt i skoven var en kamp at komme igennem. Jeg kan mærke at jeg lige for tiden tærer på det sidste af motivationen, og var det ikke for tankerne på Berlin var jeg nok sprunget over nogle løbepas! På de sidste km af turen fulgtes jeg med herregruppen der skulle træne på Brabrandstien. Her kom jeg lidt op i tempo, og straks trak det i min lægmuskel! De tanker der netop var spirret frem om at jeg godt kunne løbe træningspas med dem, forsvandt dermed hurtigt igen!

Onsdag stod jeg for træningen med LIFE. Jeg løb afsted i god tid og nåede næsten 6 km roligt løb inden selve træningen. Træningen var klapstafet-intervaller – for at antallet gik op løb jeg med. Jeg løb de ca. 550m intervaller i tærskeltempo (ca. 3:35 min/km) men ift. et korrekt udført tærskeltræningspas var mine pauser for lange, så det jeg fik mest ud af i træningen var nok at få lidt tempo i benene, og det gjorde jeg uden at lægmusklen brokkede sig. Totalt med løbetur hjem nåede jeg over 16 km på dagen.

Torsdag måtte jeg igen grave dybt i kassen med motivation for at komme afsted, men alligevel kunne jeg efter turen logge 17 km mere i roligt tempo. Mine ben føltes på denne tur meget tunge og jeg frygtede allerede for fredagens tur.

Frygten for fredagens tur skulle dog vise sig at være ubegrundet. Da jeg først på eftermiddagen begav mig afsted føltes benene meget mere friske og tempoet var markant højere. Jeg havde overvejet at løbe i skoven for at få læ fra den ret kraftige vind, men jeg holdt fast i min oprindelige plan og løb omkring Brabrandsøen. Der var modvind ud og medvind hjem og det afspejlede sig selvfølgelig lidt i km-tiderne. Jeg klarede de 20 km lige under 1½ time og så nu frem til at jeg “blot” skulle gennem søndagens halvmarathon for at ugen var klaret.

Lørdag var transportdag til Sjælland så der fik benene lidt hvile.

Søndag bød så på Powerade københavn halvmarathon, som også var dette års DM. Hanne og jeg var ankom tidligt (ca. 2 timer før start) til startområdet da jeg skulle have mit startnummer af min træner – han valgte så først at dukke op små 35 min før start, så jeg nåede at blive lidt stresset.
Jeg fik da heldigvis mit nummer, fik pakket min bagage sammen og afleveret den, så jeg kunne komme ud og få varmet op. Lægmuskel og vabel krævede begge opvarmning for ikke at genere, og da jeg luntede de første skridt tvivlede jeg en del på det ville gå godt! Efter ca. 1½ km roligt løb løsnede det dog op og jeg kunne stille og roligt sætte mere tempo på min opvarmning. Jeg sluttede af med lidt stræk og smuttede derefter ind i startboksen et par minutter før det hele skulle skydes i gang. Jeg fik lige hilst på et par kendte ansigter og hyggesnakket lidt, inden fokus blev rettet mod løbet da nedtællingen begyndte.

Jeg startede med de øvrige DM-deltagere forrest i feltet og havde dermed ikke nogen problemer med at løbe frit helt fra begyndelsen – faktisk løb jeg lidt for frit og måtte efter 3-400m justere lidt i tempoet for ikke at lægge for hårdt ud. Planen for løbet var at bruge det som forberedelse til Berlin ved at løbe mit forventede marathontempo så jeg kunne se hvordan det passede med pulsen. Målet var derfor at ramme 3:50 min/km – dog 4:00 på de første 3 km for at få en rolig start – det ville give en sluttid på ca. 1:21:30. Jeg ramte dog første km i 3:47 så jeg bestemte mig hurtigt for bare at forsøge at ramme de 3:50 med det samme. Det lykkedes ganske fint – 5 km blev rundet i 19:09, 10 km i 38:30 og 15 km 57:38. Ved ca. 18 km valgte jeg at sætte tempoet op – jeg havde masser af energi i benene og kunne se at jeg havde mulighed for at nå under 1:20 og krydre indsatsen med en PR. Med stor fornøjelse strøg jeg forbi den ene løber efter den anden. 20 km blev rundet i 1:16:12 og frem mod mål øgede jeg yderligere tempoet og jeg løb over målstregen i bruttotiden 1:19:48 (nettotid=PR 1:19:45). PR blev dermed forbedret med 44 sekunder og i DM feltet blev jeg nr. 63 af 343 gennemførende herre og nr. 7 i min aldersklasse. I selve Powerade halvmarathon blev jeg 106 af 7504 deltagere (99 af 4853 herre)

I den kommende uge skruer jeg nok mængden lidt mere ned end træningsprogrammet ellers foreskriver. Jeg vil gerne give lægmuskel og vabel lidt ro til at hele, og så er der også søndag en afdeling af Salomon Trail tour i Esbjerg hvor jeg gerne skulle markere mig godt og få afgjort min placering i den samlede stilling.

 

Uge 32 – motivationen genfundet?

Uge 32 startede skidt. Skaden i min læg/achillessene og sammenbruddet på løbeturen forrige fredag, havde virkelig bragt motivationen i bund og sofaen trak mere end løbeskoene. I løbet af ugen fik skaden det dog bedre og bedre og i takt med at jeg kunne løbe uden gener fra den steg motivationen, så jeg i dag føler mig helt klar til en god træningsuge.

I tal så løbeugen således ud:

Mandag blev der holdt helt træningsfri. Motivationen var som sagt helt i bund, og ikke engang cyklen kunne jeg finde overskud til at lufte.

Tirsdag arrangerede AGF Life fortræning til DHL stafetten. Efter vi havde pakket alt grej sammen igen løb vi ruten igennem. Jeg kom igennem i roligt tempo, men benene var tunge og kroppen noget sløv!

Onsdag stod den på træning med AGF Life. Det var Geir der styrede træningen, og jeg skulle blot hjælpe med at starte og stoppe intervaller i bagtroppen – det blev derfor til en god restitutionstur for mig, og da jeg løb hjem fra træning følte jeg at benene var en smule lettere end jeg længe havde følt.

Torsdag havde jeg egentlig planlagt en rolig tur, men efter at have ordnet et par ærinder i byen, vandt sofaen igen over løbeskoene i motivationskampen, og jeg stillede mig tilfreds med at dagens motion var cykelturen til og fra arbejde.

Om det var weekendens komme der fredag boostede motivationen ved jeg ikke, men der var ihvertfald ikke nogen større motivationsproblemer forbundet med at få snørret løbeskoene og komme afsted om eftermiddagen. Ben og den øvrige krop føltes bedre end længe og det blev til en herlig tur i skoven.

Lørdag bagte sommeren over Danmark da jeg skulle ud på ugens langtur. Turen skulle foregå på min nye sekundære hjemmebane omkring Solbjerg, og jeg havde planlagt en rute, hvor jeg kunne tilføje sløjfer alt efter hvordan det gik, så jeg ikke som forrige fredag risikerede at gå sukkerkold med lang vej hjem. Første sløjfe fulgte ruten fra Solbjerg-sø-løbet via Vitved og ned gennem Pilbrodalen. Der var igen problemer så jeg lagde en planlagt sløjfe omkring Virring på ruten – på trods af meget kuperet terræn kværnede benene kilometer efter kilometer. Den næste planlagte sløjfe var gennem Onsted og Bøgeskov, men i Onsted drejede jeg forkert og kom den forkerte vej ud af byen – benene føltes dog godt så jeg så det blot som en mulighed for at få set noget nyt. Det blev til en tilføjelse af en 6 km sløjfe over Balle og da jeg var tilbage på den planlagte rute bippede uret 21 km. Jeg havde nu været afsted i 1½ time og solen og de 24 grader kombineret med at jeg ingen vand havde med satte sine spor på puls og tempo! Det blev derfor ikke til flere tillægssløjfer og da jeg 3 km senere var hjemme kastede jeg mig over vandhanen for at fylde væske på kroppen.

Søndag morgen blev benene bragt til live med en rolig tur på ca. 6 km sammen med kæresten. Da morgenstivheden først havde sluppet benene var de overraskende friske og jeg besluttede mig for at det skulle udnyttes til endnu en løbetur om eftermiddagen.
Om eftermiddagen fik jeg igen selskab af kæresten – denne gang dog på cykel medbringende vand! Ruten gik igen ud i landskabet omkring Solbjerg med de bakker der præger området. Det blev til ugens hurtigste tur med 4:06 min/km i gennemsnit. Det var dejligt at få lidt tempo i benene igen og på trods af gårsdagens langtur og varmen lykkedes det mig alligevel at holde gennemsnitspulsen ned på et niveau svarende til “roligt løb”

Med en ugetotal lige under 70 km og en meget begrænset mængde højkvalitetstræning ligger jeg noget under det planlagte træningsprogram, men stadig på et niveau som nok skal bringe mig i form til et PR forsøg i Berlin. Det primære fokus er at holde skaderne på afstand, da de vil være største forhindring for et godt løb.

Det blev også til en pæn portion km på cyklen som transport i den forløbne uge – ca. 55 km var med til at holde forbrændingen oppe så kurven for vægten igen peger nedad og burde sagtens komme ned under de 70 kg inden Berlin.

I denne uge får jeg forhåbentlig bygget yderligere på træningsmængden. Min læg/achillessene har det efterhånden godt nok til at jeg ikke behøver at have løbefri dage, så alene det at jeg kan løbe 6-7 pas i ugen skulle øge mængden. Søndag venter der endnu en afdeling af Salomon Trail – denne gang i Rebild, så der kan nok forventes bakker. Løbet vil blive min 4. tællende i serien og hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om en samlet topplacering skal der også en topplacering til i Rebild, og ihvertfald en placering foran mine nærmeste konkurrenter.

Trail i Blokhus

Vel hjemme fra Island stod den i går på en afdeling af Salomon Trail Tour – denne gang i Blokhus.

Jeg var noget spændt på hvad der var at skyde med i benene da det jo kun var

14 dage siden løbet på Island. Ambitionen er stadig en god placering i den samlede stilling og jeg havde på startlisten fundet hvem der kunne forventes at blive mine hårdeste konkurrenter på dagen. Konkurrenter fra den samlede stilling var min klubkammerat Mads Karlsson, Jacob Bang Korsholm fra Horsens samt Michael Honoré fra Sparta. Derudover kendte jeg David Møller der stillede op for “Løberen” som jeg har mødt til et par banestævner.

Som det er blevet tradition var der en såkaldt Bravehart-start – dvs. start på en lang linje, og denne gang var det meget vigtigt at komme hurtigt ud af starthullerne da ruten allerede efter små 200m snævrede sig ind til decideret single-track. Jeg kom

rimeligt afsted og kom ind på den smalle sti blandt de 10 første og i løbet af de første km rykkede jeg roligt fremad til jeg lå 3’er lige bag David Møller og Mads Karlsson, der havde lagt rigtig hurtigt ud. Kort efter jeg var kommet op til David og Mads drejede de forkert og jeg lå pludselig forrest – de opdagede det med det samme og lå hurtigt lige bag mig på sporet. Da jeg nu lå forrest pressede jeg tempoet lidt ned for at spare l
Lidt efter 5 km passerede vi målområdet – og løberne på den korte distance løb fra mens vi skulle ud på et nyt loop. Det 2. loop havde betydelig lavere sværhedsgrad og bestod mest af lige grus- og græsstier med god plads til overhaling. Jacob der havde været helt skidt placeret i starten, var kommet op så vi nu var en 4 mands gruppe. Ved ca. 7 km, efter lidt tid på det jævne underlag, havde David, Mads og Jacob åbenbart samlet kræfter – skruede tempoet op omkring 3:00 min/km og rykkede forbi! Her kom min manglende restitution til udtryk og jeg havde ikke farten i benene til at hænge på, og jeg måtte finde mig i at de løb væk.idt kræfter og holdte det kun akkurat så højt at det det besværliggjorde overhaling på den smalle og tekniske sti.

Omkring 8 km mærkede jeg et jag nederst i læggen på venstre ben – det er sandsynligvis et lille brist i vedhæftning mellem lægmuskel og achillessene som har truet mig et par gange på det seneste! Jeg kunne løbe videre, men havde ikke optimalt afsæt i venstre ben, og kunne blot nogenlunde holde tempo. Jeg blev hentet af en for mig ukendt løber, og kunne desværre ikke hænge på ham da han overhalede. Kort efter løb vi ind på et stykke med sand – det tunge sand var ikke optimal kost for min læg og afstanden til løberen foran blev længere, men heldigvis nærmede målet sig også. Da stykket med sand sluttede var der kun 5-600m til mål – det gjorde godt at komme ud på fast sti igen og jeg kunne uden de store problemer løbe min 5. plads hjem.

Det lykkedes Mads at holde AGF-fanen højt og vinde afdelingen foran David og Jacob. Med 9 afdelinger afviklet og kun 4  (2 i Jylland og 2 på Sjælland) igen, kan man begynde at gætte på hvem der vil gøre sig i den samlede stilling. På trods af det i går kun blev til en 5. plads har jeg selv stadig gode muligheder for en topplacering – derudover bejler 4 løbere til den samlede stilling. Jacob Bang Korsholm og Mads Karlsson vil med deres annoncerede deltagelse i hhv. Rebild og Marbæk komme op på de 5 tællende løb og vil med forventede top-3 placeringer ligge godt til! Kent Nørmark stiller til start i begge de Sjællandske afdelinger og vil med topplaceringer også presse på. Claus Bech står endnu ikke på nogen af startlisterne, men kan mangler også kun et 5. løb og vil med en topplacering presse sig på i toppen.

Skaden i læggen kommer nok til at koste et par dages løbepause og endnu nogen dage uden højkvalitetstræning, men jeg forventer bestemt ikke den vil volde mig problemer ift. næste afdeling om 3 uger i Rebild.

Uge 18 – tør man sige skadesfri?

Det er ihvertfald meget tæt på at jeg kan kalde mig det! Som beskrevet tidligere kom der i denne uge konkurrence på programmet og længden på ugens lange tur er også nået op hvor det er værd at tale om! Jeg mærker ikke mere noget til skaden i ballen på mine løbeture, så efter den kommende uge hvor jeg forhåbentlig får en ugetotal på 60-70 km, skal jeg igen begynde at forholde mig til ikke at øge progressionen for meget. Der er stadig 9 uger til jeg skal starte specialtræningen mod Berlin, så det ser positivt ud ift. at få en god grundtræningsperiode.

Ugens løb blev i øvrigt også suppleret med svømning, cykel og CORE-træning. Jeg synes jeg begynder at kunne mærke at jeg har fået fokus på CORE-træningen – jeg har endnu en uge tilbage i det basisprogram jeg følger og glæder mig til at få afvekslet nogle øvelser.

I tal ser ugens træning således ud:

 

Uge 15 – igang med løb igen

I uge 15 kom jeg som nævnt i et tidligere indlæg i gang med løbet igen – to ture af 5 km blev det til, så der var selvfølgelig en god gang alternativ træning oveni for at holde konditionen rimeligt ved lige. Tirsdag, onsdag og torsdag kom cyklen i gang som transport til og fra arbejde, mens jeg fredag var på MTB’en i skoven og lørdag og søndag på racercyklen på landevejen.
Lørdag ville jeg egentlig også have kørt MTB, men det satte en knækket kæde en brat stopper for efter kun 2,5 km kørsel. Den flagrende kæde satte sig fast i hjulet inden jeg fik stoppet hvilket resulterede i en bøjet geararm (derailleur hanger) til bagskifteren – jeg måtte trække hjem, og da det ikke lige var en lagervare hos cykelhandleren måtte træningen foregå på landevejen.
Tirsdag blev det også til en times tid i svømmehallen og derudover gennemførte jeg programmets tre gange CORE-træning.

I tal så ugen således ud:

Løb 5 km

Der var dømt total optur da jeg i går eftermiddag havde snørret løbeskoene og kom rundt på en 5 km tur. De første ca. 100 m var fuldstændig smertefrie hvorefter musklen i ballen begyndte at stramme til. Omkring 1,5 gjorde jeg et stop, og fulgte fysioterapeutens anvisninger om at strække på den nu varme muskel – det hjalp og omend det ikke var 100% smertefrit kunne jeg løbe resten af turen uden det påvirkede min løbestil markant.

Min standard 5 km løbetur

Det er fantastisk endelig at være tilbage i løbeskoene på distancer der bare ligner lidt – men nu skal det ikke overgøres og især så længe det ikke er 100% smertefrit skal jeg passe på! Jeg påregner at kombinere noget cykel og løb i weekenden så måske når ugetotalen for løb over 10 km 🙂

Træning uge 13+14 – Sub 1,5 km på 2 uger :-(

De problemer jeg fik i lænd/balle/ryg efter DM 10 km, har vist sig at være mere vedholdende end jeg i første omgang regnede med. Det er nu 16 dage siden jeg løb konkurrencen og jeg kan stadig ikke løbe uden smerter. Senest prøvede jeg søndag at løbe en tur, men efter kun lidt over 800 m var jeg tilbage ved min hoveddør mens musklen i ballen krampede til af smerte. Jeg prøver desperat at vedligeholde lidt form gennem svømning og cykling, men det er bare ikke helt det samme, og især cyklen kræver rigtig lang tid for bare at få tilnærmelsesvis den samme effekt! Jeg har fået startet cyklen op ift. transport på arbejde, men på den tur får jeg ikke rigtig pulsen op så der har det hjulpet med nogle ture i skoven på MTB’en eller på racercyklen på landevejen.
I morgen venter endnu en fysioterapeutbehandling – jeg håber virkelig den vil have en god effekt så jeg stille og roligt kan genoptage løbet.

I tal og indhold har træning i de 2 uger budt på:

Da min løbekammerat Christian også for tiden går rundt og døjer med en skade der ikke vil slippe sit tag, er vores planlagte deltagelse i eXtrem Marathon pt. aflyst – skulle vi begge på forunderlig vis komme os kan det da godt være vi deltager, men lige nu gælder det om at få kroppen helt frisk igen.
Dermed er næste løb i min løbskalender 3. juni hvor Aarhus City halvmarathon løbes for første gang. Som jeg vist har skrevet tidligere skal jeg til dette løb løbe fartholder med en planlagt tid på 1:45 – så selvom der skulle går et par uger mere inden jeg er løbende burde det ikke give nogen problemer ift. det løb.

Massageterapi og laserbehandling har gavnet.

I går var jeg til en times behandling af min skade. Behandlingen forgik på massageskolen, hvor fysioterapeuter på efteruddannelse til massageterapeuter, have brug for nogen at øve sig på. Derfor har jeg fået tid til samlet 3 behandlinger uden beregning. Det blev konstateret at mine problemer stammede både fra lysken og lårmuskel – og så blev der ellers taget fat! Muskler og sener blev arbejdet godt igennem og så blev der afsluttet med en lasrbehandling. I går aftes skulle behandlingen så stå sin prøve i forbindelse med LIFE træningen. 12 km i roligt tempo blev det til og jeg mærkede stor set ingenting til skaden. Her til morgen er det også meget minimalt hvad jeg kan mærke og efter at have udført de stræk jeg var blevet anvist at gøre 2-3 gange pr. dag var der slet ingen problemer. Jeg er nu helt sikker på jeg nok skal blive fit til DM – nu bliver opgaven primært at få vægten på rette kurs igen, da den med rejserne først til La Santa og derefter til Grønland har sneget sig i den forkerte retning.