www.anton-christensen.dk Rotating Header Image

Trail

Marts – Opladning

Marts måned er primært gået med at oplade batterierne. Mine ben – og især achillessener – viste sig at være noget mere medtaget af turen i Thy, end jeg først havde regnet med, så for at skåne dem var det meget belejligt at Hanne og jeg d. 9. marts drog på 14 dages ferie til Mexico.

Løbetur i Mexico City

Løbetur i Mexico City

Omend løbeskoene var med i bagagen så fik løbemusklerne lov at slappe relativt meget af, og på de 14 dage blev det kun til fire løbeture, med en samlet distance på ca. 30 km. Så skulle man jo tro at alle problemer var væk efter sådan en tur, men om jeg har været alt for inaktiv ved jeg ikke, men ved hjemkomsten havde jeg ihvertfald stadig problemer med achillessenerne.
Træningen er genoptaget, men jeg passer på med den intensive træning, og det lader til at det hjælper og der er klar fremgang at spore.

Salomon Lakeside Trail

Salomon Lakeside Trail

29. marts var det tid til årets første afdeling af Salomon Trail Tour. Salomon Lakeside Trail i Silkeborg er et nyt løb på touren. En 12,5 km rundstrækning, hvor fokus var på at følge terrænnet på kanten på søerne, skulle gennemløbes to gang. Pga. mine achillessener havde jeg forud for løbet erkendt, at jeg skulle passe på mig selv, og lade de forreste løbe hvis/når de satte et tempo der ikke var sundt for mine ben. Selvom det trak i kroppen for at komme med,  holdt jeg hovedet koldt da udskilningen skete efter 3-4 kilometer. Tre klubkammerater fra AGF trak fra i et tempo der ikke ville være sundt for mine ben og jeg selv fik større og større hul ned til 5. pladsen når jeg løb på 80-85% intensitet. Så med hverken konkurrenter tæt på foran eller bagved, var det ikke noget problem at styre en kontrolleret intensitet hele vejen til mål og en 4. plads, og dermed de første point i hus til den samlede stilling.

Med restitution og ferie blev det selvfølgelig til en ret begrænset totalmængde i marts måned. 145 km lyder totalen, og det er selvfølgelig noget der skal se anderledes ud i april, hvis forman skal være på plads til nXm.

I marts fik jeg også sat et lille online projekt i luften. Det drejer sig om en Facebookside for “Team Comwell Sport” som skal promovere vores hold til nXm i maj. Efterhånden som vi har fået sponsorer på, var det nødvendigt med en platform til at synliggøre dette, og det blev til lanceringen af siden på Facebook. Siden kan findes her og giv den gerne et like.

2. plads ved NXM XT42

Årets løb viste sig relativt hurtigt ikke at blive så spændende som håbet. Jeg lagde mig i hælene på Claus fra start, men efter 4-5 km måtte jeg sande at jeg ikke kunne holde hans pace i terrænet. På det tidspunkt var alle øvrige konkurrenter dog blevet løbet langt agterud, så for mig lignede det allerede et løb hvor jeg ikke havde mange muligheder for hverken at rykke frem eller tilbage i stillingen.
Jeg fandt ind i min egen rytme og kværnede den ene kilometer efter den anden. Jeg overhalede nu regelmæssigt løbere fra XT21 distancen, som på deres ca. 10,5 km lange 1. etape fulgte samme rute som os, men blot havde skåret et par sløjfer af, og derved på trods af lidt senere start var kommet foran os på sporet. Jeg løb generelt en del hurtigere end disse løbere, så da jeg omkring 15 km pludselig bliver overhalet kommer det som noget af en overraskelse. Det viser sig at være Claus, der havde været en tur på afveje, og havde sat sit forspring over styr mens han fandt tilbage til sporet. Claus sætter så meget tempo på efterfølgende nedløb, at jeg vælger bare at holde mit eget pace, og blot glæde mig over at tidstabet pga. hans bommert vil blive markant mindre end jeg umiddelbart havde forventet efter at have sluppet ham tidligere.
Jeg bliver lidt overrasket da jeg ca. 6 minutter senere løber ind på opløbsstrækningen. Etapen skulle være ca. 18 km, men viser sig kun at være 16,8 km! Min tid bliver 1:12:15, og jeg ender med at tabe ca. 40 sekunder til Claus, hvilket jeg i første omgang ærgrer mig lidt over. Havde jeg vidst der var under 2 km til mål da Claus overhaler, tror jeg godt jeg kunne have hængt på!

I mål på 1. etape

I mål på 1. etape

Da resultaterne senere på eftermiddagen bliver offentliggjort kan jeg se at jeg har over 6½ minut ned til 3. pladsen, så min antagelse om at jeg ikke ville blive presset på min 2. plads var korrekt.

Kl. 22.15 er der start på natetapen. Modsat sidste år hvor det var to runder, er det i år én lang rute, dog med de første og sidste ca. 400 m på flad grusvej som de samme! Jeg lægger ud i hælene på Claus, men da vi forlader grusvejen og rammer de første bakker, trækker han stille og roligt fra! Efter ca. 1½ km kommer han dog alligevel og overhaler mig – igen har han været en tur væk fra sporet, men blev hjulpet tilbage via vores pandelamper. Selvom jeg synes jeg presser godt på, så er Claus hurtigt væk igen – i skovens mørke kommer hans teknik endnu mere til sin ret! Vi bliver ledt igennem nogle rigtig fine stykker off-trail, hvor jeg bliver rigtig glad for min pandelampes stærke lys. En enkelt gang misse jeg dog fodfæste på en våd gren og må ned og bide i mosset, men er hurtigt oppe igen. Jeg presser på hele vejen til mål – især det flade sidste stykke trykker jeg til, da jeg ihvertfald her burde kunne løbe op med Claus. Igen viser ruten, der skulle være ca. 6,2 km sig at være i den korte ende med målte 5,7 km og jeg kommer ind i 23:46 – 1:12 efter Claus. Mit forspring til 3. pladsen udbygger jeg med næsten 2 minutter – så igen var jeg i en klasse for sig – den næstbedste!

Sidste meter

Sidste meter

Jeg får mig en god nattesøvn, og omkring 6.30 kryber jeg ud af posen for at få spist i god tid inden starten kl. 10. Med lidt under to minutter op til Claus, vidste jeg at kun en elendig nattesøvn og medfølgende dårlig restitution til Claus ville give mig en chance for at indhente ham. Men som småbarnforældre, kunne Claus meddele, at han have sovet som en drøm i sit telt, med det største antal sammenhængende timer i flere uger! Med den melding blev min taktik for dagen blot at løbe “roligt” hjem og forsøge at spare kræfter for at gå efter spurtpræmien på de sidste 200 meter af løbet.
Første del af etapen var “gensyn” med nattens etape, hvorefter vi kom ind på ruten fra 1. etape som vi fulgte i modsat retning. Omkring 12 km havde nogle “vittige” hoveder pillet ved en rute markering, og jeg måtte lige have kortet i brug for at sikre mig jeg kom rettet vej i et kryds. Jeg nærmede mig stille og roligt mål, og prøvede at forberede mig til spurten. Ved 15,8 km havde arrangørerne lagt en vandpassage – sikkert for at sikre os våde sko til spurten. Jeg var dog fortrøstningsfuld, da mine gode inov-8 sko burde nå at blive rimelig tørre på de to km mod mål. Jeg burde jo nok have været forberedt på at også denne gang var etapen kortere end annonceret så allerede 800 m senere kunne jeg se starten på spurten. Her må jeg erkende, at det ikke lykkedes mig at holde hovedet koldt. I stedet for at stoppe op og gøre mig klar til at spurte 120% accelererede jeg blot en smule de sidste meter før starten på spurten og pressede så igen et par gange i løbet af de 200m farten lidt op. Jeg kom dermed i mål med en følelse af slet ikke at have givet det sidste og de 20,86 sekunder som min tid blev var da også kun 6. bedste – 1,47 sekund efter Claus der også vandt denne del af løbet.
Min tid på 3. etape blev 1:20:38 – ca. 7 minutter efter Claus! Stadig havde jeg omkring 5 minutter ned til næste løber 2. pladsen var aldrig i fare!

Løbet som helhed synes jeg ikke var lige så godt som debuten sidste år – og det var ikke kun fordi jeg endte en placering dårligere! Ruterne var ikke nær så udfordrende. Udover de alle var kortere end annonceret (og løbet dermed ikke engang rundede 40 km!) var der færre højdemeter, og vandpassagerne var ikke lige så udfordrende. Og så var det ikke mindst skuffende at spurten var lagt på 200m asfalt! Hvad sker der for det i et trailløb!

Generelt er jeg dog godt tilfreds med mit løb, og 2. pladsen giver gode point til den samlede stilling i Salomon Trail Tour.

 

Træning i uge 2 og 3

Da jeg fra fredag uge 2 til fredag uge 3 har været afsted på træningslejr på Club La Santa, og der hellere ville nyde det gode vejr end sidde og opdatere denne side, kommer her en samlet træningsupdate fra de to uger.

I uge to missede jeg to planlagte restitutionsture hhv. mandag og torsdag, da arbejdet slugte lidt ekstra tid, for at jeg kunne blive klar til rejse. Tirsdag fik jeg dog gennemført en god omgang træning i AGF og onsdag fik jeg nogen km i benene som træner for LIFE. Fredag, lørdag og søndag på La Santa blev der så taget revanche så ugetotalen alligevel kom godt i vejret. Da der også kom godt med højdemeter på turene blev pulsen også presset i vejret, og resulterede i en høj belastning. Trimp værdien blev dermed øget med ca. 39%, men da jeg på La Santa også har mulighed for en mere optimal restitution er dette ikke nødvendigvis et problem.

Category
(short)
Time (∑) Distance (∑) Active laps
Average Pace (∅)
Active laps
Average
Heart Rate (∅)
Trimp (∑)
07-01-2014 17:34 Roligt løb / LSD 00:20:40 4,63 km 04:28 min/km 133 bpm 32
07-01-2014 17:59 Interval- og tempotræning 00:45:17 11,51 km 03:28 min/km 164 bpm 128
07-01-2014 18:52 Roligt løb / LSD 00:09:43 2,13 km 04:32 min/km 142 bpm 18
08-01-2014 17:09 Restitutionsløb 00:07:01 1,39 km 05:01 min/km 130 bpm 10
08-01-2014 17:31 Restitutionsløb 00:56:00 8,31 km 05:31 min/km 125 bpm 60
10-01-2014 14:02 Terræn 00:47:00 10,38 km 04:27 min/km 151 bpm 118
10-01-2014 17:36 Terræn 00:35:35 7,34 km 04:52 min/km 153 bpm 87
11-01-2014 09:14 Terræn 00:27:38 4,67 km 05:56 min/km 130 bpm 39
11-01-2014 10:36 Interval- og tempotræning 00:27:42 6,64 km 03:34 min/km 154 bpm 76
11-01-2014 15:04 Roligt løb / LSD 00:38:34 8,83 km 04:15 min/km 150 bpm 83
12-01-2014 10:09 Terræn 00:44:12 7,79 km 05:40 min/km 162 bpm 130
12-01-2014 11:23 Terræn 00:32:12 7,23 km 04:28 min/km 145 bpm 71
Total multiple 06:31:35 80,85 km 04:34 min/km 145 bpm 851

Træningen i de forskellige zoner fordeler sig også rimeligt, og ca. halvdelen ligger på udholdenhed.

Heart Rate Zones (HR zones for løb)
Under Restitution Aerob
træning
Aerob
tærskel
Anaerob
træning
Hård
anaerob
træning
Total 4,59 km
00:48:16
11,8%
15,41 km
01:21:51
20,1%
42,71 km
03:15:26
48,0%
13,74 km
01:01:42
15,1%
4,93 km
00:20:05
4,9%
0,00 km
00:00:00
0,0%

Created with Activity Documentation Plugin for SportTracks
(see http://www.sporttracks-plugins.com)

Uge 3 startede på La Santa hvor jeg nød at løbe flere pas om dagen. Der var stadig en del højdemeter, men flere ture blev løbet sammen med gruppen og dermed blev tempo og puls holdt nede. Tirsdag forsøgte jeg mig med et intervalpas på banen men måtte afbryde efter 2 x 2000m  pga. en begyndende vabel. Onsdag var jeg dog klar på en gang intervaller, og sammen med tidligere klubkammerat Mads Karlsson fik jeg gennemført et pas med rigtig god fart uden det føltes specielt hårdt. Hjemme igen blev det til en ren restitutionsdag lørdag, mens benene lige blev luftet med en tur i skoven søndag sammen med kæresten.
Mængden blev øget, men pga. de rolige ture faldt dem samlede belastning. Jeg skal dog stadig være opmærksom på at jeg har trænet hårdere end planlagt i to uger, så derfor passer jeg lidt på i den kommende uge og har efterfølgende en decideret restitutionsuge.

Category
(short)
Time (∑) Distance (∑) Active laps
Average Pace (∅)
Active laps
Average
Heart Rate (∅)
Trimp (∑)
13-01-2014 10:14 Roligt løb / LSD 00:18:38 3,96 km 04:20 min/km 120 bpm 27
13-01-2014 13:32 Terræn 01:07:46 11,04 km 06:11 min/km 121 bpm 149
13-01-2014 21:10 Terræn 00:33:59 6,34 km 05:19 min/km 113 bpm 55
14-01-2014 10:05 Terræn 00:50:42 5,62 km 09:06 min/km 123 bpm 77
14-01-2014 11:14 Terræn 00:45:54 6,29 km 07:19 min/km 120 bpm 48
14-01-2014 16:01 Roligt løb / LSD 00:09:18 2,00 km 04:37 min/km 129 bpm 13
14-01-2014 16:12 Interval- og tempotræning 00:16:43 4,23 km 03:20 min/km 156 bpm 40
15-01-2014 09:54 Roligt løb / LSD 00:35:24 8,02 km 04:24 min/km 136 bpm 57
15-01-2014 14:00 Roligt løb / LSD 00:14:03 3,13 km 04:28 min/km 130 bpm 21
15-01-2014 14:16 Interval- og tempotræning 00:19:45 4,33 km 02:58 min/km 155 bpm 44
15-01-2014 14:39 Roligt løb / LSD 00:12:55 3,10 km 04:09 min/km 143 bpm 25
16-01-2014 10:00 Terræn 02:07:46 16,11 km 07:44 min/km 120 bpm 144
17-01-2014 07:00 Roligt løb / LSD 00:51:43 9,26 km 05:36 min/km 126 bpm 67
19-01-2014 12:01 Terræn 00:35:29 6,50 km 05:30 min/km 118 bpm 53
Total multiple 09:00:09 89,92 km 04:53 min/km 129 bpm 819

De rolige ture markerer sig også i fordelingen af træningen på pulszoner, hvor meget har ligget i den helt lave ende.

Heart Rate Zones (HR zones for løb)
Under Restitution Aerob
træning
Aerob
tærskel
Anaerob
træning
Hård
anaerob
træning
Total 11,13 km
02:21:05
23,7%
47,22 km
04:28:34
45,0%
31,10 km
02:55:10
29,4%
2,81 km
00:10:27
1,8%
0,29 km
00:00:54
0,2%
0,00 km
00:00:00
0,0%

Created with Activity Documentation Plugin for SportTracks
(see http://www.sporttracks-plugins.com)

Den kommende uge skal jeg som sagt lige være opmærksom på kroppens reaktioner ovenpå to uger med øget belastning. Desuden er der lørdag DM kort cross hvor benene gerne skal være friske, så det bliver lidt en kabale der skal gå op ift. både at få trænet og restitueret nok i ugen.

La Santa lige om hjørnet

Mild, blæsende og våd er vist sådan den danske vinter indtil nu har kunnet beskrives – det har krævet sit af motivationen at få gennemført træningspas under de forhold. Nu rasles der med sablerne og trues med at kulde og sne er på vej og eventuelt besværliggøre udendørs løbetræning. I første omgang er jeg dog ligeglad, for fredag hopper jeg på flyveren mod Lanzarote og Club La Santa Sport. Tankerne om en uge fyldt med sol, varme og løb forbedrer virkelig humøret i disse våde dage!

til FB banner 01For første gang skal jeg deltage i en såkaldt “temauge” på Club La Santa – det er Salomon (sportstøj/sko) og Suunto (GPS ure) der arrangerer trail uge med masser af løb i terræn. Her hjemme er løb i terræn ofte forbundet med skov, mudder og bakker – på Lanzarote vil vi uværgeligt komme til at prøve kræfter med anderledes udfordringer som lavaklipper, strandsand og bjerge.

Jeg regner egentlig kun med at øge min løbemængde en anelse dernede, men derudover forventer jeg at lave en del alternativ træning. Det er selvfølgelig også ferie, så mellem de fysiske udfoldelser skal der restitueres ved poolen og slikkes noget sol.

til FB banner

Rent bord i beskidt løb!

Da jeg i går kørte mod Silkeborg, for at deltage i første udgave af NXM DirtyTrail, var det med en vis spænding i kroppen, da ambitionen var at vinde løbet, og jeg dermed havde lagt et vist pres på mig selv.

Arrangørerne havde lagt op til at det skulle blive et beskidt og hårdt løb, og allerede på opvarmningen fik jeg en forsmag på hvad der ventede med første stejle skrænt allerede efter få hundrede meter efterfulgt af et stejlt nedløb – det skulle nok blive sjovt.

001Egentlig havde jeg besluttet mig for en taktik hvor jeg ville lægge mig i 4-5 position og se mine konkurrenter an de første 5-7 km, men ved starten var alle andre meget tilbageholdende og stod nærmest 2 meter bag stregen da starten gik. Det betød at jeg straks lå i front. Jeg besluttede mig for at jeg da godt kunne ligge og føre an, hvis ikke andre ville gå frem, men jeg ville holde tempoet nede på den første halvdel af ruten.
Kort før vi nåede 2 km var det tid til at blive rigtig våde, da ruten gik direkte ud i en lille sø – 30 m længere fremme kunne vi se landgangsstedet! Den regn der var kommet om natten havde øget vandstanden til brysthøjde, og sammenholdt med en meget blød bund, der ikke gav meget fodfæste, blev jeg tvunget ud i et par svømmetag inden jeg fik fæste igen og kunne vade i land. Efter et kort stykke på fast grund blev vi budt på nogle hundrede meter i mose, med vand og mudder i varierende, men rigelige mængder. Jeg var først oppe af mosen, med de nærmeste kort efter. Oppe på fast grund missede jeg et sving på ruten, og da jeg fandt ud af det og fik vendt om var der 7-8 løbere foran mig! Jeg fik mig relativt hurtigt løbet frem til de tre løbere der dannede front, og besluttede mig for at blive bagved disse et stykke tid. Men der er visse ulemper ved at ligge lige bagved andre i trailløb – jeg overså en stub og måtte ned og ligge, men var hurtigt oppe igen uden skrammer.
1235121_359560467511586_1518206420_nPå et tidspunkt rykkede løberen foran mig frem og jeg fulgte med og vi satte hurtigt de to andre løbere. Vi fandt ind i et godt samarbejde hvor vi med små kommandoer sikrede at vi hver især var enige om ruten fremad. På en meget stejl bakke valgte vi at skifte ned i gang for at spare kræfter – det udnyttede en af løberne bagfra til at nå op til os, og han lagde sig imellem os. På det efterfølgende stykke havde jeg egentlig regnet med at vi sammen skulle sætte ham igen, men i stedet satte jeg dem begge og lå nu alene og relativt hurtigt blev afstanden så stor at jeg hverken kunne se eller høre mine forfølgere.
{52DFB210-1D6E-4734-B770-EF2F5945B37A}-4734 (800x533)Nu vidste jeg at det kun var et spørgsmål om at komme sikkert igennem resten af turen! De teknisk svære passager forcerede jeg i et tempo hvor jeg var i kontrol, men stadig kom hurtigt igennem. På de stejleste bakker holdte jeg lidt igen for ikke at brænde ud. Til gengæld pressede jeg tempoet op så snart jeg var på faste stier med tydelig ruteangivelse. Dermed blev det til en virkelig fed oplevelse at løbe den sidste halvdel af ruten, og jeg nåede flere gange at fascineres over rutelæggernes brug af terrænnet. Hele tiden løb jeg og tænkte på hvad det næste de ville byde på kunne være.
Billede0053 (600x800)Den ene kilometer efter den anden tikkede ind på GPS-uret, og jeg kunne se jeg nærmede mig målet. Som det havde været kendetegnet på hele ruten, kunne selv det sidste stykke mod mål ikke bare foregå på den direkte grussti, men i stedet blev jeg ført fra side til side op og ned af diverse småbakker og skrænter. Efter en time og 18 minutter nåede jeg målområdet – her skulle jeg så lige op og runde på en bakke inden jeg kunne løbe i mål i tiden 1:19:25. Jeg nåede både et interview og photoshoot med CULT-pigerne inden næste løber var i mål 4:25 senere!

5 km distancen hvor min Hanne deltog var startet en time efter os – det betød at bare ca 12 minutter efter jeg var kommet i mål kunne jeg tage imod min dejlige kæreste. Hun kom i mål som anden kvinde og tredie overall på de 5 km! Det betød at vi begge skulle på præmieskamlen senere. Men inden det kunne blive aktuelt skulle vi lige have løbere på 10 km og 30 km distancen i mål – den tid benyttede vi til lidt rengøring af os selv og vores tøj og sko. Dertil var den nærliggende Almind Sø perfekt, så det blev til årets nok sidste badetur!

Præmieoverrækkelsen var værd at vente på. Hanne vandt en lækker rejse-duffelbag fra Nordisk, mens jeg vandt et weekendophold for to personer på Comwell Sport Hotel i Rebild Bakker – mon ikke jeg skal have Hanne med 😉

IMAG0537 (800x479)

 

Salomon Trail Tour velafsluttet

I går fik jeg afsluttet 2013 udgaven af Salomon Trail Tour med deltagelse i Tour-finalen der blev afviklet i Rude Skov ved Holte. Inden løbet lå jeg på tourens samlede andenplads – en position der dog var truet af Christian Nørfelt der bla. havde udnyttet løbene på Sjælland hvor jeg ikke har deltaget, samt løbet i Rebild hvor jeg var skadet til at skrabe gode point sammen. Det betød at hvis Christian blev nummer tre eller bedre i finaleløbet så skulle jeg placere mig bedre. Med et hurtigt kig på startlisten kunne jeg konkludere at sandsynligvis betød at jeg skulle placere mig foran Christian, da kun min klubkammerat, og tourens suverænt førende løber, Claus Bloch kunne forventes at løbe hurtigere end Christian, og han derfor mindst ville ende som nummer tre.

STF01 (800x423)Taktikken var at starte defensivt ud på den 15 km lange rute og se an hvad Christian havde at byde ind med. Modsat nogle af de øvrige afdelinger på touren var starten på ruten rimelig overkommelig og med relativ god plads, så der var ikke den samme positionskamp som tidligere oplevet, da vi blev sendt afsted og jeg fik let placeret mig bagved Christian der førte feltet an. Claus, Christian og jeg skilte os som forventet hurtigt ud – vi havde to lykkeriddere med bagerst i vores lille førergruppe, men det var tydeligt at de de ikke ville hænge på længe.
Jeg holdte min placering lige bag Christian uden problemer, og kunne observere at han jeg især på stigninger og flade stykker virkede stærkere end ham, mens vi virkede nogenlunde lige stærke nedad. Omkring de 5 km var det farvel til de to lykkeriddere og nu var det bare Christian, Claus og mig der skulle afgøre dagens løb og den samlede stilling. En kilometer længere fremme skulle vi over en ca. en meter høj forhindring af træstammer. Jeg opdagede forhindringen 20-25 meter før og rykkede foran Christian for bedre at kunne time min forcering af forhindringen. Bagefter sænkede jeg farten for at lade Christian gå foran og føre igen, men det ønskede han ikke og løb bare ind bag mig på sporet. Jeg tænkte at jeg da godt kunne tage en lille føring og nok skulle finde et sted lidt senere til at smutte ned bagved igen, så jeg justerede tempoet lidt op igen. På dette tidspunkt passerede vi et par græsområder, og selvom jeg ikke mente jeg havde skruet tempoet højere op end det var før forhindringen, observerede jeg at der blev et hul ned til Christian. Jeg besluttede mig for teste ham lidt og trykke på nogle minutter og se hvordan han ville reagere. Det lykkedes mig at åbne et mindre hul til ham og Claus, men da vi havde passeret toppen på rutens højeste punkt – Maglebjerg – havde jeg problemer med at se hvor vi skulle ned, og mens jeg måtte sætte tempoet ned for at orienterede mig blev jeg indhentet af dem begge. Claus overhalede mig nedad bakken, og jeg hægtede mig på ham. På et efterfølgende fladt stykke lykkedes det at åbne et lille hul til Christian igen.

STF02

Nu lod jeg Claus styre tempo og navigation. Hans o-løbs erfaring bragte os sikkert og hurtigt gennem nogle off-trail stykker, og hullet ned til Christian blev større og større. Jeg kunne desværre også mærke at jeg løb på grænsen af hvad jeg kunne klare og det blev sværere og sværere at hænge på Claus – især opad. Jeg hang på til omkring 12,5 km og måtte så slippe. Den efterfølgende kilometer kunne jeg stadig se Claus og udnytte ham til at navigere – bagude kunne jeg ikke se Christian så vidste at jeg bare skulle holde mig i gang så var andenpladserne i løbet og den samlede stilling sikret.
Begyndende kramper nappede i lægmusklerne når jeg trykkede til på de sidste kilometer men jeg holdte god speed. Løbet sluttede med 3/4 runde på Rudersdal stadion, og da jeg løb ind på stadion kunne jeg se Claus løbe i mål på den anden side. Cirka 45 sekunder senere kunne jeg strække armene i vejret og løbe i mål med et perfekt afviklet taktik. 1 minut og 36 sekunder senere kom Christian i mål, og dermed blev dagens top 3 også den samlede top 3.

STF03 (800x533)Dagens andenplads indbragte et par Salomon sko, mens andenpladsen i den samlede stilling indbragte det super lækre GPS og pulsur  Suunto Ambit 2 Sapphire, så det blev en indbringende eftermiddag.

Hanne stillede op på dagens korte distance som var ca. 9 km. Konkurrencen var noget hårdere end i andre afdelinger af touren, så på trods af en meget tilfredsstillende tid på 43:01 kom hun ikke på podiet, men måtte nøjes med en 6. plads. et lille minut fra 3. pladsen!

Min gymnasieveninde Camilla, der havde sørget for uovertruffen overnatning og mad til os, havde en god traildebut med en placering som nr. 22 og kunne med kæmpe smil bagefter konkludere at en ny trailløber var “født” – Tusind tak for overnatning og mad Camilla – håber vi kan gøre gengæld på et tidspunkt i Jylland!

2. plads i Blokhus

blokhusDa jeg søndag d. 14. skulle løbe endnu en afdeling af Salomon Trail Tour – denne gang i Blokhus – var der et lille pusterum i det dejlige varme sommervejr. Det gav noget nær optimale konkurrencebetingelser. Min ambition for dagen var en 2. plads. Min klubkammerat Claus Bloch var på startlisten, og da han er i noget nær topform frem mod Veteran VM i o-løb var det ikke realistisk at kunne slå ham, på en flad teknisk rute. Umiddelbart var der ikke andre navne på startlisten som jeg kendte, så jeg forventede at kunne løbe en relativ sikker 2. plads hjem.

Efter at have varmet op på de første ca. 3 km af ruten var vi klar til start. I Blokhus snævrer ruten meget hurtigt ind til singletrack, så der bliver løbet rigtig hurtigt fra start, og bliver kæmpet for placeringerne mens det er muligt at overhale. Jeg kom ind på singletrack på en 3. plads lige efter Claus – en enkelt løber havde nærmest spurtet fra start og lagt sig forrest. Den forreste løber mistede dog pusten kort før vi nåede første kilometer, og Claus og jeg rykkede forbi. Da Claus nu fik fri sti foran sig, skruede han lige en tand op for tempoet – og selvom jeg selv kørte ret hårdt på blev afstanden op til ham bare større og større. Jeg havde selv åbnet et fint hul ned til nærmeste forfølger så det gik som forudset. Jeg pressede på ud til omkring 4 km – nu var hullet ned til nærmeste forfølger så stort at han ikke umiddelbart kunne lukke det. Jeg justerede mit eget tempo, og fik pulsen til at falde et par slag.

Den sidste halvdel af ruten bestod af nogle stræk på længere lige skovstier. Omkring 7 km erfarede jeg da jeg drejede fra sådan et stykke at jeg ca. 100 m bagved kunne se nærmeste forfølger. Jeg var åbenbart kommet lidt for langt ned i komfortzonen. Jeg hankede op i mig selv og skruede op for tempo og intensitet i mit løb, så forfølgeren ikke skulle få nogen idéer om, at det ville være muligt at indhente mig. Det virkede og i mål var jeg 46 sekunder foran 3. pladsen. Claus havde holdt rigtig god fart hele vejen og var kommet ind hele 2½ minut før mig – så det var helt rigtig vurderet at jeg ikke kunne presse ham på den rute!

På kvindernes korte rute triumferede kæresten igen – hun nuppede i sikker stil 1. pladsen med over 2 minutter ned til nærmeste konkurrent.

Der er nu 3 afdelinger tilbage af touren, hvoraf jeg deltager i de to. Jeg ligger pt. nr. et i den samlede stilling, men det skyldes kun at Claus kun har gennemført 4 afdelinger. Når vi begge løber næste afdeling i Rebild den 18. august må jeg nok se mig henvist til andenpladsen i den samlede stilling. Andenpladsen ser dog også ud til at være ret sikker – der skal nogen ret store overraskelser til i de sidste par løb hvis nogen skal komme og tage den fra mig.

Nr. 2 igen

Lørdag havde jeg sat næsen op efter at vinde en afdeling på trailtouren, da startlisten til løbet i Albertslund så overkommelig ud. En eftertilmelding fra Blovstrød Løvernes Christian Madsen gjorde dog tingene noget sværere og jeg måtte igen nøjes med en andenplads.

alot001I det ellers flade Albertslund var ruten lagt, så vi skulle adskillige gange op over den kunstigt skabte bakke “Høghsbjerget”, der rejser sig stejlt ca. 35 m op over det omliggende terræn. Efter en bred bravehart start på græsmarken røg feltet efter få hundrede meter for første gang op af bakken. På det efterfølgende nedløb tilbage til de flade marker åbnede Christian og jeg et stort hul til de øvrige løbere. Jeg havde prøveløbet det meste af ruten som opvarmning, så jeg lagde mig helt naturligt forrest og ville prøve Christian af i de forskellige typer forhindringer. Hverken et par kæder over vejen eller 10 meter i en bæk så ud til at genere ham. Kort efter skulle vi igen op over bjerget. Fra front styrede jeg tempoet ned i gang på de sidste stejleste meter, så jeg havde overskud til at forcere på det efterfølgende nedløb. Jeg kunne her lave et lille hul, men det blev promte lukket af Christian, da vi igen var nede på de flade stier. Et stykke gennem lidt krat og over små jordvolde rykkede heller ikke noget på styrkeforholdet. Næste tur op af bakken var kortere men endnu stejlere – vi skulle løbe et stykke på toppen inden det gik ned igen så der blev ikke forceret opad. På nedløbet testede jeg igen Christian – resultatet var det samme – et lille hul der blev lukket med det samme bagefter. Det næste stykke fulgte ruten et vandløb. Som ekstra kryderi blev vi sendt en tur frem og tilbage gennem vandet så skoene var våde da vi kort efter nåede bakken igen. Som afslutning på runden skulle vi op, halvt ned, op igen, helt ned, og så op til toppen! Det gav igen forskydning i stillingen og vi løb ud på 2. runde sammen.alot002
På det flade stykke var det så Christians tur til at angribe – han satte et højt tempo og lavede et lille hul. Han smed dog det hele da han efterfølgende glemte at dreje i den lille bæk, så jeg var forrest da vi kort efter skulle op af bakken. Vi fulgtes det næste stykke, men på den korte stejle stigning overhalde Christian, og da han derefter forcerede tempoet på stykket over toppen lykkedes det ham at lave et hul. På nedløbet fik jeg ikke lukket hullet og Christian forcerede igen nede på det flade og op langs, og gennem, åen. Han havde ca. 20 meters forspring da vi nåede bakken til de sidste ture op og ned. Jeg forsøgte at forcere, men da jeg ikke havde lukket hullet efter de to nedløb, var slaget tabt og jeg måtte jeg kapitulere. Jeg var i mål 13 sekunder efter Christian i tiden 38:19

Min egen skuffelse var dog hurtigt glemt, for kæresten kunne berette at hun havde vundet hendes løb. Det er super sejt hun så hurtigt har genfundet formen, og løber så hurtigt.

alot003Med lørdagens løb har jeg som den første herre i denne sæson deltaget i 5 afdelinger, og har dermed sat barren for hvilket pointtal der skal opnåes for at gøre sig i den samlede stilling. En 5. plads og fire 2. pladser giver 117 point af maksimalt 125! Selvom det er højt, så forventer jeg stadig ikke det er højt nok til at vinde samlet. Claus Bloch er stadig favorit hvis han undgår skader! Umiddelbart forventer jeg dog at forbedre min egen pointhøst, da det er målsætningen at skifte 5. pladsen ud med en top-3 placering og dermed opfylde sæsonmålet med minimum 5 top-3 placeringer i trailtouren.

Der er et stykke tid til næste afdeling – det er først 13. juli i Blokhus, hvor jeg sidste år havde et rigtig skidt løb, så jeg har revanche til gode!

Afrunding fra arrangører af nXm

nxmArrangørerne af Nordisk eXtrem Marathon har samlet weekendens begivenhed i deres seneste nyhedsbrev – bla. kan man læse at jeg på 1. etape overraskede dem ved at være i mål ca. 10 min før de havde forventet. Dejligt at jeg kunne overraske så erfarne arrangører 🙂

Læs nyhedsbrevet her: Nyhedsbrev 3 – Afrunding

Sejr i Nordisk eXtrem Marathon XT42

nxmEfter at have opbygget en spænding og nervøsitet i kroppen gennem hele ugen blev det endelig lørdag og raceday for Nordisk eXtrem Marathon 2013. Jeg skulle som bekendt deltage på løbets nye tilføjelse – distancen XT42, der er 42 km markeret trailløb fordelt på tre etaper! Jeg havde op til løbet været lidt tilbageholdende ift. at melde ud om en placering pga. usikkerhed om kvaliteten af de udenlandske deltagere. Jeg vidste dog at der var en mulighed for at jeg kunne vinde dette løb, og det var med til at opbygge ekstra spænding og nervøsitet.

Forberedelse
Kæresten og jeg kørte afsted mod Silkeborg efter frokost og ankom til startområdet lidt efter kl. 13 så jeg havde god tid til starten kl. 16. Efter at have hentet startnummer og fået afleveret bagage til nightcampen fandt vi en plæne at sidde på mens vi nød solen, og jeg forsøgte at få styr på konkurrencenerverne. Kæresten gav mine lægge en gang massage, mens jeg i hovedet gennemgik løbsplanen.

Plan A var udtænkt til at forløbe således, at jeg skulle løbe med i front uden at forcere frem til omkring halvvejs. Der ville være indlagt en bonusspurt (å-spurt) omkring midtvejs og den ville jeg gøre et forsøg på at vinde, og samtidig eventuelt bruge til at rykke fra. Denne plan ville give mig en mulighed for at se an hvilket terræn arrangørerne ville byde os, og se hvad mine konkurrenter kunne. Med tre etaper skulle alt jo ikke nødvendigvis afgøres i starten.

Med en halv times forsinkelse pga. nogle forsinkede tog, fik vi sendt alle deltagerne på orienteringsruterne sendt afsted kl. 15:30 så derefter kunne jeg begynde at spotte mulige konkurrenter som før havde gemt sig i mængden – der var ingen der gav anledning til at justere på raceplanen. Med 15 min til start var der en kort breifing, og vi fik udleveret rutekort som primært skulle bruges til positionsangivelse i tilfælde af skade! Jeg nåede lige at skimme ruten, der som jeg havde gisnet om fulgte sidsiden af søerne med nightcampen placeret på Sletten.
Et farvelkys til kæresten og knus til familien fra Silkeborg der var troppet op for at sende mig afsted og så gik starten kl. 16.00

nxm0011. etape
Helt efter planen lagde jeg mig i anden position fra start. Her havde jeg et udmærket kig på stien fremad og lod de andre bestemme tempoet. De første par km fulgte søbredden og der blev løbet ca. 4 min/km hvilket passede mig fint til at få benene i gang. Da vi drejede væk fra søerne og mødte de første bakker dalede tempoet, og jeg måtte huske på ikke at forcere.
Da den foreste løber efter ca. 2,5 km overså et sving, befandt jeg mig pludselig forrest, og da jeg samtidig var på et nedløb , endte det med at jeg uden det var intentionen, fik sprængt den lille frontgruppe vi var. Kort efter havde vi første vandpassage hvor vi skulle vade ca. 10 m i vand til livet i Avnsø. Efter vi kom op af vandet forsøgte jeg at holde lidt igen, for at se om gruppen kunne samles igen, men det virkede til at de fleste nu var indstillet på at finde deres eget tempo, så vi løb trukket ud på en snor med 5-10 m mellem løberne. De næste 2 km steg det ca. 50 meter op mod toppen af Karoline Amalies Høj. På nedløbet efter at have rundet toppen lod jeg benene løbe – desværre koblede jeg også hjerne lidt for meget fra og overså et sving og løb derfor 20-30 meter for langt ned af bakken. Da jeg opdager det og vender om ser jeg løberen på andenpladsen når at opdage svinget og dreje den rigtige vej. Tilbage på sporet får jeg dog hurtigt indhentet ham, og da nedløbet fortsætter ender jeg også med at åbne et lille hul til ham igen.
Efter ca. 7 km når vi den indlagte å-spurt. Som planlagt forsøger jeg at give den fuld gas. bare 5 meter efter starten på spurten rammer jeg åen som skal krydses – jeg springer ud i den og overraskes af dybden, samt den bløde bund som gør jeg synker i til midt på brystet. Da jeg endelig får mig kæmpet op på den anden side, stresser jeg over at have brugt unødig tid på at sidde fast i bunden, og kaster mig febrilsk videre af sporet gennem brombærkrat og under væltede træer og når enden på spurten. Det skulle senere vise sig at jeg på trods af den ikke så elegante gennemførelse alligevel var hurtigste løber på spurten.

Det næste stykke af ruten var relativt fladt med nogle passager i skovbund. Da spurten havde givet mig et yderligere hul til nærmeste konkurrenter, tog jeg det relativt roligt og lod kroppen komme sig ovenpå spurten – jeg var jo stadig kun omkring halvvejs på etapen. Ved 9,5 km krydsede ruten en lavning og herefter begyndte højdemeterne virkelig at summere sig op. På vej op fra parkeringspladsen ved Slåensø til H.C. Andersens Bænk så jeg for sidste gang inden mål min nærmeste konkurrent. For at spare kræfter til nedløbet gik jeg op af stigningen, og kort før toppen kunne jeg i bunden se næste løber. Efterfølgende fulgte nedløb og stigninger i jævn rytme. Jeg forcerede på nedløbene og tog det rimelig roligt på stigningerne. Den ene kilometer tog den anden og efter at have overvundet Storeknøs rundede jeg 16 km og vidste at nu var målet nær. Resten af vejen gik overvejende nedad så da jeg løb i mål var det med rimelig overskud, og det var med stor glæde jeg så at min kæreste havde valgt at tage turen derud, og tage imod mig.
Der gik over 3½ minut før næste løber var i mål, og derefter dryssede det ind med løbere med halve og hele minutters mellemrum – så jeg havde bragt mig i en fordelagtig position til den samlede sejr.

nxm002Eftermiddag i campen
Teltet blev slået op og mens der blev fyldt energi på tanken blev oplevelserne fra etapen vendt med de andre deltagere. En lille lur nåede jeg også inden aftensmaden blev indtaget ved 19-tiden, så den kunne nå at fordøjes nogenlunde inden aftenetapen.

2. etape
Kl. 22:15 blev anden etape skudt i gang. Det var blevet afsløret at ruten ville være en rundstrækning der skulle løbes to gange. Med mit forspring fra første etape i baghovedet lavede jeg en løbsplan, hvor jeg skulle løbe defensivt på første omgang, og så prøve at forcere på anden! Lige op til starten blev der justeret i reglerne, så der ikke var krav om at have noget obligatorisk udstyr med på turen. Om det var regelændringer, snak fra Kent om at ville angribe fra start eller bare dårlig selvkontrol, der fik mig til at bryde min plan ved jeg ikke, men glemt var den ihvertfald da vi blev skudt i gang og jeg masede på fra start! Det bragte mig da også hurtigt forrest, og da det efter første kilometer begyndte at stige åbnede jeg et hul til konkurrenterne.
nxm004Det hårde udlæg havde dog sin pris – Jeg havde ikke fået varmet ret meget op, og 1. etape havde sat sig i min core, så ryg- og mavemuskler var meget ømme, og jeg havde besvær med at løbe afslappet. Da vi efter 1,6 km kommer ud på en grusvej overser jeg i min forcering at vi skulle dreje ind i skoven igen med det samme og fortsætter op af vejen. Da jeg kort efter opdager min fejl kan jeg se en lang række lygter inde i skoven på det korrekte spor. Mens jeg løber tilbage, bander jeg min fejl langt væk. Sket er sket og jeg begynder min jagt på dem der er kommet foran. Det betyder en forcering som bestemt ikke gør det bedre for min core-muskulatur som nu decideret smerter. Jeg henter løbere lidt efter lidt, men ved reelt ikke hvor mange der er foran mig, så har ikke nogen anelse om hvordan jeg ligger placeret da jeg løber ud på anden omgang.
Sidst på omgangen oplever jeg at få deciderede kramper i mavemusklerne, som gjorde min vejrtrækning meget besværet, og blev bestemmende for mit tempo. Da jeg løb i mål i 27:15 kunne jeg erfare jeg var blevet nr. 3. Etapevinderen var Jacob Agger Troelsen, der havde været over 12 minutter efter mig på 1. etape, så det var ubetydeligt at jeg tabte 20 sekunder til ham. Imellem os var Lasse Rasmussen kommet ind – Lasse var blevet nr. 3 på 1. etape, men efter jeg tabte 11 sekunder til ham var afstanden ned til ham stadig 4:05.

Overnatning.
Efter etapen startede jeg ud med en protein- og en restitutionsbar. Derefter satte jeg vand over til endnu en gang aftensmad, og mens det kom i kog skiftede jeg tøj og sørgede for en grundig udstrækning af coremuskulaturen. Da aftensmaden var klar sattejeg mig op til bålstedet hvor andre deltagere var samlet omkring ilden og udvekslede historier fra dagen og drøftede morgendagens udfordringer.
Omkring ved midnat takkede jeg af ved bålet og trak mig tilbage til teltet for at få noget søvn. Jeg havde dog noget besvær med at finde ro. Først læste jeg lidt, og derefter blev rutekortet nærstuderet og løbsplaner for 3. etape vendt i hovedet. Omkring 1:30 måtte jeg en tur på toilettet, men derefter lykkedes det mig at falde i søvn.

Jeg havde sat vækkeuret til 6:30, men vågnede af mig selv omkring kl. 6 da der begyndte af være liv i campen. Løberne på den lange 70 km o-løb skulle starte kl. 7, så da jeg stak hovedet ud af teltet kl. 6:20 for at begynde klargøring af morgenmaden var de så småt ved at pakke deres grej sammen og gøre klar til afgang. Jeg havde havregrød og kaffe klar til kl. 7 og kunne nyde det mens de første blev sendt afsted.
Frem til vi skulle sendes afsted kl. 10 nød jeg solen, mens jeg stille og roligt pakkede sammen. Jeg forsøgte mig også med noget opvarmning og udstrækning af coremuskulaturen, da jeg frygtede den ville brokke sig lige så meget som på natetapen.

3. etape
Med et forspring på lidt over 4 minutter til nærmeste konkurrent, var planen for sidste etape at lægge defensivt ud og lade konkurrenterne angribe hvis de havde noget at byde ind med. Det viste sig hurtigt at der var generel enighed om et roligt udlæg  – sikkert pga. den stigning op til toppen af Store Knøs der strakte sig over etapens første 2 km! På det efterfølgende lange tekniske nedløb, sprang o-løberen Henrik Markvardsen i front og satte i kraft af hans gode teknik et højt tempo. Jeg løb med og lod ham “guide” mig hvilket gav os et rimeligt hul til de øvrige. Da nedløbet fortsatte på mere almindelige stier stoppede vi forceringen og fandt et jævnt tempo. Bagfra blev der kæmpet for at lukke hullet og da vi startede næste stigning efter ca. 4 km var vi igen 5-6 løbere relativt samlet.  Jeg havde egentlig regnet med Henrik ville fortsætte med at føre an, men han lod sig falde tilbage, og så valgte jeg at styre tempoet. Tempoet jeg holdte trak frontgruppen lidt ud, dog uden decideret at sprænge den, og da vi nåede H.C. Andersens bænk var vi stadig 3-4 løbere indenfor ca. 20 meter. Det efterfølgende nedløb havde jeg løbet en del gange i min træning, så jeg valgte forcere tempoet og se hvilket hul jeg kunne lave – det lykkedes at lave et godt hul til nærmeste konkurrent, og så vidt jeg kunne se blev hele gruppen her sprængt.
nxm005Da jeg ved 9 km rundede halvvejs, vidste jeg at nu var de værste bakker overstået. Kroppen føltes relativ frisk, og da jeg ikke umiddelbart kunne se nærmeste konkurrenter, vidste jeg at nu var det kun hvis jeg løb forkert eller blev skadet at den samlede sejr ville være i fare. Mit fokus på den sidste halvdel af ruten blev derfor hele tiden at have styr på ruten fremad og holde et pace der var akkurat så højt at jeg havde kontrol og overblik over terrænet. Det lykkedes til fulde og efter 1:28:44 kunne jeg løbe over målstregen som etape- og samlet vinder. Lige godt 2 minutter senere kom næste løber i mål – det var Jacob Agger der havde vundet natetapen – han var dog ikke en konkurrent i den samlede stilling pga. tidstab på 1. etape. Kent Olesen der lå nr. 3 inden etapen kom ind som tredie løber i 1:31:23 og kunne så vente på om det var hurtigt nok til at rykke frem i stillingen! Det var det – først som 6. løber i mål i 1:35:12 kom Lasse Rasmussen, der havde haft 2. pladsen inden etapen. For Lasse var det dog stadig nok til at holde 3. pladsen.

Resultat
Resultater for top 5 er samlet nedenfor – etapeplaceringerne er angivet i parantes.

Etape 1 Etape 2 Etape 3 Total
Anton Møller Christensen 1:22:51 (1) 0:27:15 (3) 1:28:44 (1) 3:18:50
Kent Olesen Abrahamsen 1:26:35 (2) 0:28:21 (6) 1:31:23 (3) 3:26:19
Lasse Rasmussen 1:27:06 (3) 0:27:04 (2) 1:35:12 (6) 3:29:22
Jacob Agger Troelsen 1:35:14 (8) 0:26:55 (1) 1:30:37 (2) 3:32:46
Henrik Markvardsen 1:29:01 (4) 0:29:11 (7) 1:34:39 (4) 3:32:51

nxm003

For mine anstrengelser vandt jeg et startnummer til DirtyTrail, så nu er der endnu et løb i løbskalenderen. For min sejr i å-spurten

var der endnu et startnummer til DirtyTrail, men det var arrangørerne så flinke at lave om til et startnummer til næste års udgave af Nordisk eXtrem Marathon XT42 – så mon ikke jeg skal forsøge at forsvare min titel i maj 2014!